Som behandler, bl.a. indenfor sundhedssektoren, går man ind og afhjælper de syge's "ubehagelige karmaer".

Men disse ubehagelige karmaer er jo beregnet til, at personen kan komme videre i sin udvikling!

Som behandler går man jo ind og forsøger at afhjælpe nævnte karmaer- men herved udsætter man jo personens udvikling i nævnte karma som i sidste ende skulle være til gavn for personen!

Er dette så ikke i absolut forstand en ukærlig handling?

Kender selv min egen og Martinus holdning, som er at man skal hjælpe personen alligevel- men kunne godt tænke mig at høre andres syn på ovenstående problemstilling.

KH. Johnny.