Jeg har tænkt en del over begrebet "afsporinger".
Martinus bruger bl.a. udtrykket "det yderste mørke", hvor man kan havne, hvis man fx kun kan finde nydelse ved at mishandle andre væsener.
Jeg forstår analyserne sådan, at i det evige perspektiv, er de værste afsporinger ("det yderste mørke") kun noget man kommer ud for i nogle spiralkredsløb, men ikke noget man skal ud i hver gang.
Men man er nødt til at være dræbende i hvert dyrerige (i hver spiral).
Der er altså åbenbart et skel mellem en vis grad af dræbende væremåde som er uundgåelig, og så en så koncentreret grad af dræbende væremåde, at det ikke er noget man nødvendigvis kommer ud i.
Men set i det evige perspektiv er vi alle præcis lige gode (og lige "onde"). Det må betyde, at vi allesammen set over adskillige spiralkredsløb kommer lige hyppigt ud i det yderste mørke.
De menneske der kommer ud i det "yderste mørke", mon de ikke må have nogle helt særlige kvalifikationer, når de er kommet ud af deres afsporinger igen? Måske dem der i særlig grad bliver lysets verdensgenløsere??
Den person, der har udløst koncentreret lidelse, må også høste koncentreret lidelse. Mon dette betyder at lidelsen bliver udløst på kortere tid (i forhold til den der har udløst mindre koncentreret lidelse)?
Martinus siger, at vi alle skal præcis den samme mængde lidelse igennem. Ingen slipper nemmere end andre. Men gælder det inden for hvert spiralkredsløb eller er det set over adskillige?
Man kunne godt forestille sig, at den der havner i det yderste mørke, kom ud for flere lidelser, end dem der gik den mindre afsporede vej. Men er det mon sådan?
Hvis det er samme sum af lidelser indenfor hvert afsnit, så må den koncentrerede lidelsesudløsning næsten strengt logisk betyde at man så til gengæld hurtigere får lidelserne overstået? Måske det er "forsiden af medaljen" for den person der er endt i det yderste mørke, at han kommer hurtigere til lyset, "bagsiden af medaljen" er at han får voldsommere og mere koncentreret lidelse?
Tjah... Hvordan mon det forholder sig??
Jeg vil gerne høre om der er nogen der har gjort sig nogen tanker i den retning, og har et bud på hvordan det mon hænger sammen.
kærlig hilsen
Jan
Martinus bruger bl.a. udtrykket "det yderste mørke", hvor man kan havne, hvis man fx kun kan finde nydelse ved at mishandle andre væsener.
Jeg forstår analyserne sådan, at i det evige perspektiv, er de værste afsporinger ("det yderste mørke") kun noget man kommer ud for i nogle spiralkredsløb, men ikke noget man skal ud i hver gang.
Men man er nødt til at være dræbende i hvert dyrerige (i hver spiral).
Der er altså åbenbart et skel mellem en vis grad af dræbende væremåde som er uundgåelig, og så en så koncentreret grad af dræbende væremåde, at det ikke er noget man nødvendigvis kommer ud i.
Men set i det evige perspektiv er vi alle præcis lige gode (og lige "onde"). Det må betyde, at vi allesammen set over adskillige spiralkredsløb kommer lige hyppigt ud i det yderste mørke.
Hej Jan…
Enig. Jeg mener, at vi alle på et tidspunkt vil komme â€alle vegneâ€. Urbegæret skal jo stilles og for at få alle aspekter med i al oplevelse, er dine helt specielle talenter og reaktioner (der giver helt unikke oplevelser, som ingen andre end dig ville kunne skabe) nødvendige i alle former for oplevelse – hvor spooky det så end må forekomme lige nu 😮
Det må de nødvendigvis have fået. Ingen andre vil kunne have fået den helt specielle oplevelse (nydelse). Dog tror jeg ikke det hænger specielt sammen med verdensgenløser-princippet. Godt nok skal verdensgenløseren have et umådeligt kendskab til mørket eller lyset, men det får vi jo alle på et tidspunkt.
Som jeg har forstået Martinus, så var det feks for Jesus’ vedkommende et spørgsmål om at â€ofre†sig (tænker ikke på korsfæstelsen) for at få kristendommen til jorden. Han påtog sig en opgave af sig selv, i næstekærlighedens navn - ikke fordi hans karma påbød det.
På samme måde må det forholde sig med mørkets genløsere. De har kvalifikationerne, men er også klar over, at det får konsekvenser for dem selv senere. Imidlertid skal vi jo huske på, at når de står på â€tærsklen†til mørket, forekommer denne tilværelse jo â€lys†fordi de er så trætte af â€lyset†og ikke længere kan finde nydelse i livsoplevelserne der.
Martinus siger, at vi alle skal præcis den samme mængde lidelse igennem. Ingen slipper nemmere end andre. Men gælder det inden for hvert spiralkredsløb eller er det set over adskillige?
Jeg mener at det afhænger af den enkeltes skæbne om karmaen kommer koncentreret eller lidt efter lidt. Jeg mener at det er noget vi â€aftaler†fra gang til gang. Men hvis vi ikke selv kan â€tage os sammen†og få â€betalt af†– vil vi til sidst blive presset ud i de oplevelser vi mangler. Men de rette omstændigheder skal være tilstede, så oplevelsen præcis afstedkommer de samme virkninger, som vi skabte for andre væsner tidligere. Af den grund mener jeg også, at nogle oplevelser må vente til senere spiralkredsløb.
Dog mener jeg, at koncentreret lidelse må blive brugt der, hvor psyken er så skadet, at vi må fødes åndssvage for - gennem afhængigheden af andre menneskers kærlige omsorg - at kunne få rettet op på vores psyke og vores evne til næstekærlighed.
Lokalt set – ja. I det store perspektiv – nej. Vi skal jo netop alle bidrage til urbegærets oplevelse og vil som jeg startede med at skrive – â€komme alle vegne†.
Det var så mine bud...
kh
Tina :0)
Hej Jan og Tina m.fl.
Jeg mener ikke at man behøver komme ud i en afsporing - og mener heller ikke det er nødvendigt for at opleve kulminerende mørke i form af fx. modgang, sorg, smerte, lidelse, lemlæstelse etc.
Mængden af lidelser er ens for alle. Hos nogle tager en given mængde mørke bare længere tid at gennemleve end hos andre, der får den i koncentreret form.
Mange seksuelle afsporinger skyldes manglende viden hos menneskeheden om polstrukturen/-forvandlingen. Det medfører bla. at følelser og tanker bliver undertrykte og så en dag bryder ud i forvrænget/overdimensioneret proportioner. Med Livets Bog (særligt LB 5) har Martinus givet menneskeheden indsigt i disse forhold og dermed et værktøj til at mindske antallet af seksuelle afsporinger. 
Kærlig hilsen
Anette
Hej Tina
Det må de nødvendigvis have fået. Ingen andre vil kunne have fået den helt specielle oplevelse (nydelse). Dog tror jeg ikke det hænger specielt sammen med verdensgenløser-princippet. Godt nok skal verdensgenløseren have et umådeligt kendskab til mørket eller lyset, men det får vi jo alle på et tidspunkt.
Som jeg har forstået Martinus, så var det feks for Jesus’ vedkommende et spørgsmål om at â€ofre†sig (tænker ikke på korsfæstelsen) for at få kristendommen til jorden. Han påtog sig en opgave af sig selv, i næstekærlighedens navn - ikke fordi hans karma påbød det.
Jeg mener også, at han tog opgaven frivilligt - i hvert fald iflg. Martinus.
Men det, at man som kosmisk bevidst frivilligt påtager sig en verdensgenløsningsopgave, udelukker ikke, at man muligvis tidligere, før man fik kosmisk bevidsthed, har været ude i afsporinger.
Jeg har hørt at teosofferne mener, at Jesus har været et særligt "dydsmønster" hele vejen gennem spiralen, altså også længe før han fødtes som Jesus Kristus. Det har jeg personligt svært ved at forestille mig. Iflg. Martinus kan han nødvendigvis hverken være bedre eller værre end alle andre kosmisk set.
Men jeg tænker mig, at måske netop det væsen, som har været mest afsporet ,måske bliver det, som senere laver den højeste form for verdensgensløsning; at hvis man virkeligt har skejet ud i det yderste mørke, at det måske ville give en anderledes kraftig trang til og evne for at gøre det modsatte?? Lidt ligesom fx. tørlagte alkoholikere vel kan være nogen af de bedste til at hjælpe alkoholikere.
Som jeg forstår Martinus er det ikke alle, der bliver verdensgenløsere, men alle som har lyst til det, bliver det. Måske de "pænere" (de ikke-så-afsporede) er mere tilbøjelig til at vælge andre ting end verdensgenløsning??
Jeg ved det ikke, men en spændende tanke, synes jeg. Og det ville jo igen, synes jeg, være en endnu større retfærdiggørelse af det "yderste mørke". Det er jo i grunden en pudsighed, at man på det nøjeste må fraråde folk afsporinger, samtidig med at det er en del af skaberværket og altså tjener et nyttigt og uundværligt formål.
Tina:
Om de er klar over at det får konsekvenser tvivler jeg stærkt på, så ville de for mig at se ikke gøre det. Når man er dræbende i sin væremåde skyldes det som jeg forstår det udelukkende uvidenhed - man ved ikke hvad man gør. Undtaget herfra naturligvis hvis man er nødt til at være dræbende fordi det er det mindste onde i en situation hvor man vil være dræbende uanset hvad man gør. Men her vil det ikke give ubehagelig karma, da det ikke iflg. Martinus er en overtrædelse af kærlighedsloven at gøre det mindst onde.
Lokalt set – ja. I det store perspektiv – nej. Vi skal jo netop alle bidrage til urbegærets oplevelse og vil som jeg startede med at skrive – â€komme alle vegne†.
Men hvilket perspektiv er så "lokalt set" og "det store perspektiv"?
Det jeg sigter til er om nogen spiralkredsløbs dyreriger er mere lidelsefulde end andre? Eller hvordan hænger det sammen?
Det er det jeg ikke rigtigt kan gennemskue, men ved heller ikke om det er et af de spørgsmål, som man må vente med svar på til kosmisk bevidsthed indtræder???
kh
Jan
Jeg mener ikke at man behøver komme ud i en afsporing - og mener heller ikke det er nødvendigt for at opleve kulminerende mørke i form af fx. modgang, sorg, smerte, lidelse, lemlæstelse etc.
Mængden af lidelser er ens for alle. Hos nogle tager en given mængde mørke bare længere tid at gennemleve end hos andre, der får den i koncentreret form.
Mange seksuelle afsporinger skyldes manglende viden hos menneskeheden om polstrukturen/-forvandlingen. Det medfører bla. at følelser og tanker bliver undertrykte og så en dag bryder ud i forvrænget/overdimensioneret proportioner. Med Livets Bog (særligt LB 5) har Martinus givet menneskeheden indsigt i disse forhold og dermed et værktøj til at mindske antallet af seksuelle afsporinger.
Hej Anette…
Jeg er enig, når vi kigger på det enkelte spiralkredsløb, men jeg er samtidig enig med Jan i, at på et eller andet tidspunkt i det evige liv, så vil vi blive tiltrukket af det â€yderste mørke†for at drage vores helt egne unikke erfaringer på disser området også.
Kh
Tina
Men det, at man som kosmisk bevidst frivilligt påtager sig en verdensgenløsningsopgave, udelukker ikke, at man muligvis tidligere, før man fik kosmisk bevidsthed, har været ude i afsporinger.
Hej Jan
Enig
Men jeg tænker mig, at måske netop det væsen, som har været mest afsporet ,måske bliver det, som senere laver den højeste form for verdensgensløsning; at hvis man virkeligt har skejet ud i det yderste mørke, at det måske ville give en anderledes kraftig trang til og evne for at gøre det modsatte?? Lidt ligesom fx. tørlagte alkoholikere vel kan være nogen af de bedste til at hjælpe alkoholikere.
Jeg er fuldstændig enig i, at Jesus ikke kan have været dydsmønster hele vejen. Det strider imod analyserne.
Jeg kan godt følge din tankegang med, at han måske vil være mere draget mod at yde noget ekstra, hvis han selv har været helt ude i tovene, men her vil jeg ikke turde komme med en vurdering. Når vi får kosmisk bevidsthed er det næstekærligheden der fylder os, så jeg vil lige så godt mene, at en sjæl der ikke har være i det yderste mørke, vil kunne føle en lige så kraftig trang.
Jeg ved det ikke, men en spændende tanke, synes jeg. Og det ville jo igen, synes jeg, være en endnu større retfærdiggørelse af det "yderste mørke".
Jeg ved ikke om der ligger en større retfærdiggørelse. Når vi får kosmisk bevidsthed, så har vi adgang til al den viden der er og vil kunne tage del i andres lidelse og smerte, uanset egne erfaringer. Men jeg kan stadig godt følge din tankegang.
Her tænker jeg på, at når de påtager sig at være genløsere for mørket, så er det på et tidspunkt, hvor de ikke er inkarneret. Dermed har de adgang til stor viden og de vil have hjælpere, der vil kunne vise hvilke konsekvenser det kan afstedkomme, og netop fordi de ikke kan vente med at â€svælge†sig i â€mørkets†gerninger (fordi â€lyset†ikke kan give dem optimal livsoplevelse længere), så vil konsekvenserne formentlig ikke virke afskrækkende, men måske være temmelig tillokkende. Det er korrekt, at vi ikke kender konsekvenserne af det dræbende princip, når vi er inkarnerede, men i mellemtilstanden og vores rejse gennem de øvrige riger mellem inkarnationerne, får vi jo kendskab til hvordan tingene hænger sammen – om end i forceret udgave.
Det jeg sigter til er om nogen spiralkredsløbs dyreriger er mere lidelsefulde end andre? Eller hvordan hænger det sammen?
Det er det jeg ikke rigtigt kan gennemskue, men ved heller ikke om det er et af de spørgsmål, som man må vente med svar på til kosmisk bevidsthed indtrædder???
Når jeg skriver lokalt set, så mener jeg, at i det enkelte spiralkredsløb, oplever jeg måske mere lidelse end den mindre afsporede, men i det evige lys, så vil vi – som du selv skriver – komme til at opleve lige meget lidelse.
Jeg aner ikke om nogle spiralkredsløbs dyreriger er mere lidelsesfulde end andre. Jeg synes ikke Martinus har givet os et udsigtspunkt til at kunne afgøre det, men måske har jeg kigget den forkerte vej 
Jeg kan godt følge din tankegang, for umiddelbart kunne man jo godt forestille sig at de enkelte riger også â€forfines†gennem spiralkredsløbene, men denne â€stigen i graden af forfinelse†må vel også kulminere og vende ? – eller hva ?
kh
Tina :0)
Hej Anette og øvrige
Ja, den tanke har jeg også overvejet. Og jeg tænker også, at sådan må det vel være.
Men hvis det er sådan, betyder det så ikke, at de, der laver de største afsporinger, de, der "går mest galt i byen", så at sige, er dem der hurtigst får kosmisk bevidsthed? Fordi de får mere koncentreret lidelse, der dermed bliver hurtigere overstået.
Jeg ved ikke om det er sådan, men en spøjs tanke, synes jeg.
kh
Jan
Hej Jan,
Jeg tror ikke det forholder sig således - at man som afsporet så at sige kan mishandle og torturere sig hurtigere til kosmisk bevidsthed. : Den hårde skæbne og de barske liv (fx. som åndsvag) der venter som resultat af en afsporing kræver også mange liv at komme sig over og arbejde sig op fra igen - for at alle talenter og evner fungerer normalt igen. Vore liv skifter mellem hvileliv (uden de store problemer og sorger) og mere "lærerige" liv med mange lidelser og sorger etc.. De afsporede skal jo først - efter at have været ude på et sidespor, tilbage på sporet og blive "normale" igen, hvilket kan tage mange liv - før de kan fortsætte en normal udvikling på "hovedvejen" med almindelige store og små ups and downs. 
Afsporing er ikke noget som kommer pludseligt, men er en længere proces, hvor man igennem flere liv kommer mere og mere ud på afveje, mener jeg. Man kan fx. læse om voksne afsporede der allerede som barn - altså i repetitionsfasen, fx. nød at pine og plage dyr. 
Kærlig hilsen
Anette
tine
ja martinus skriver dette i LB1 i kapitlet verdensaltets grundenergier - hvis ikke rigerne blev forfinede var det heller ikke en evig evolution
nej det fortsætter, ellers ville livsoplevelsen også forsvinde pga. manglende kontrast (og efter min mening ville urbegæret også forsvinde?). Og netop derfor et spiralkredsløb og ikke et lukket
Anette nævner 'hovedvejen'. Med den menes der den brede vej hvor der ikke er de helt store(og unødvendige) afsporinger og heller ikke dydsmønstrene der bla. blev smidt for løverne og nu er højtudviklede - disse sidste har fulgt kongevejen. Kongevejen er den korteste vej. Seksulle afsporinger i perversiteter som er uhyre udbredt er ifølge Martinus ikke nødvendige - man vil i fremtiden blive opmærksomme på dette problem og derved undgå ulykkelige skæbner for utallige. Mange har endnu ikke, eller kun så småt fået 'talent' for disse afsporinger(gruppeB).
anette
langt de fleste har længe bevæget sig mod lyset i moralsk forstand. Denne vending kan tidsfæstes ved den gamle verdensimpuls indførelse med de tre verdensreligioner. Dvs at mennesket i repetationsfasen bevæger mod større humanitet efterhånden som livene repeteres. Dette er selvfølgelig alment kendt. Men i bardommen og ungdommen er der risiko for at man, hvis man er højere udviklet end sine medmennesker så og sige tvinges ned i en lavere sfære og bliver så påvirket at det bliver til adfærd. En væremåde der egentligt ligger under den højere udvikledes normale trin. Denne person mister kontakten til sit højere selv men genfinder den igen
Kærlig hilsen
Esben
ja martinus skriver dette i LB1 i kapitlet verdensaltets grundenergier - hvis ikke rigerne blev forfinede var det heller ikke en evig evolution
nej det fortsætter, ellers ville livsoplevelsen også forsvinde pga. manglende kontrast (og efter min mening ville urbegæret også forsvinde?). Og netop derfor et spiralkredsløb og ikke et lukket
Hej Esben...
Dette er jeg med på - inden for spiralkredsløbet, men det Jan funderer over er, om dyreriget i den næste spiral er "finere" end dyreriget er i denne spiral, og så fremdeles - om der er mere lidelsesfuldt i dyrerigerne i laverstående spiraler. Det mener jeg ikke Martinus har skrevet noget om ? - og spørgsmålet er om de overhovedet vil kunne sammenlignes ??
hvordan ser feks dyreriget ud på klode-niveau ? og hvordan ser det ud på organ-niveau?
Ja - dette er jeg også med på. Men netop pga tilfredsstillelse af urbegæret, så må vi alle - på et eller tidspunkt, i en eller anden spiral - komme ud i det yderste mørke.
Vi kan jo ikke blive ved med at holde os til kongevejen. Det handler om sult og mættelse, så vi bliver jo på et tidspunkt også trætte af at tage den korte vej.
kh
Tina :0)
Jeg har lige studeret LB 1 lidt nærmere og i forklaringen til symbol nr 7 LB1 side 323, skriver Martinus at når vi igen træder ind i planteriget, så er det i et mere fuldkomment afsnit – dvs hver spiral er mere fuldkommen end den underliggende.
Dvs at energierne bliver mere og mere fuldkomne, men ligger der så heri, at oplevelsen af energierne i mørket og i lyset - inden for hver spiral - også bliver mere og mere fuldkommen ? og hvis det gør, vil det så betyde, at oplevelsen af mørke og lys til sidst næsten er umærkelig ?? – er det ikke ulogisk – eller er det bare perspektivforvirring ??
På den anden side - hvis vores organismer bliver mere og mere fuldkomne (fra spiral til spiral) og det må de vel gøre for at kunne håndtere mere og mere fuldkomne engeriger, vil vi så kunne klare at opleve mørke og lys som tidligere. Eller er det også bare perspektiv-forvirring ?
Jeg synes selv det er mest logisk, at selve oplevelsen af mørke og lys er lige så lidelsesfuld / lykkelig som i tidligere spiraler, for hvis der bliver mindre lidelse i fremtidige spiraler, må der nødvendigvis også blive mindre lykke, for at følge kontrast- og sult/mættelsesprincippet.
kh
Tina :0)
Hej Tina
det var skam også det jeg hentydede til i LB Tina
der er tydeligvis mange spørgsmål allerede som ikke kan besvares endnu ligesom på jesu tid.
Kærlig hilsen
Esben
Til Tina, Esben m. f.
For at noget, skal blive mere forfinet, må det altid starte i en grovere form. Der er en historie om en berømt violinbygger, som for hver gang han havde bygget en violin, iklædte sig sit fineste søndagstøj og derefter spillede på violinen for at afprøve den i praktisk.
Hver gang oplevede han, at den nyeste violin, han havde lavet, at den var blevet meget bedre end alle de foregående, han havde bygget. Når han så i lang tid havde spillet på sit nye instrument, var der ligesom noget, der kunne forbedres, og han gik så i gang med at bygge en hel ny violin, og han videreudviklede så instrumentet og derved forfinede klangen på den.
Det er også det samme, vi ser i symbolet Nr. 7 LB1. Når vi kommer op i næste spiralkredsløb, vil det nye â€instrument†der skal bygges der, også blive forbedret og forfinet.
Når dette kan lade sig gøre, skyldes det erfaringerne fra alle tidligere kredsløb, der naturligvis altid må medføre en forfinelse i forhold til det, man har skabt og set tidligere.
Selv om det levende væsen, for hvert spiralkredsløb bliver forfinet, skal det gennemgå alle seks stadier i det nye kredsløb lige fra mineral til plantevæsen og senere dyreriget op til det rigtige menneskerige osv. Men til forskel fra det gamle spiralkredsløb, er det med forbedrede og helt nye sanseegenskaber, der aldrig før har været afprøvet, men vil være langt mere forfinet end de gamle var. Hermed kommer gudesønnerne og guddommen aldrig til at kede sig.
I hvert spiralkredsløb, er der en mørkezone, som er tilpasset på sådan en måde, at væsenet kan få de nødvendige erfaring i â€kundskabens træâ€. Det må på ny æde sammen med â€svinene†i lige så lang tid, det finder behag deri; og de nye erfaringer, væsenet må gøre sig der, er en større kontras, end det var i det gamle spiralkredsløb, det havde forladt; ellers vil dets tid i den primære zone blive al for kort, inden det skulle ind i et helt nyt spiralkredsløb igen.
Ja Tina, det gælder om at se det i det rette perspektiv og jeg er enig med dig i at kontrasterne ikke forsvinder, tværtimod, for dette ville jo betyde en forringelse af livets oplevelser på de efterfølgende spiralkredsløb. Martinus skriver også et sted at kontrasten bliver større og større for hvert nyt spiralkredsløb, vi kommer ind i.
Med kærlig hilsen
Svend Erik
Hej Svend Erik...
Tak for dit indlæg, men jeg skal altså ha det skåret ud i pap
Jeg forstår dig således, at anlæg (skaberen) og instrumenter (det skabte) forfines fra spiral til spiral (og selvfølgelig gennem spiralerne), men oplevelsen af hvad jeg kan frembringe med instrumentet (skabelsen) bliver mere og mere kontrastfuld fra spiral til spiral ?
Betyder det så, at der rent faktisk kommer mere og mere lidelse / lykke i de efterfølgende spiraler, eller er det "kun" oplevelsen i sig selv, der bliver mere og mere intens - og kan intens sættes = kontrastfuld :
kh
Tina :0)
Beskyttelse mod afsporing
Beskyttelse mod afsporing blev allerede indført her på jorden for flere tusinde år siden. Moseloven på det ægteskabelige område var - ifølge Martinus i LB 5 stk. 1872, nemlig en mental spændetrøje, som skulle forhindre afsporing - foruden at den skulle sikre menneskehedens beståen (forplantning) og sikre udlevelsen/mættelsen af det ægteskabelige princip, uden hvilken (udlevelsen) man ikke vil kunne opnå indvielse/kosmisk bevidsthed.
Fare for afsporing
Men i vores udviklingsbane kommer vi alle på et tidspunkt til en fase, hvor vi er åndelige hjemløse. Religionernes dogmer og moralpåbud har ingen virkning på os mere, vi lever uden forståelse for bønnens kraft, vi har ingen åndelige interesse eller hunger og er endnu uvidende om den højeste ild's sande natur. Dette kan føre til en mere eller mindre letsindig omgang med sin seksualitet, og man er her i stor fare for afsporing (stk. 1867 - 1869).
F.eks. er F- og G-mennesker kategorier, hvor individets moralske udvikling og gudsforhold er den seksuelle drift underlegen og de derfor er blevet afsporet.
Skal vi alle afspores?
Nej, det skal vi ikke nødvendigvis, men vi kommer alle til at opleve mørkets kulmination. I LB 5 (stk. 1871- 1880) nævnes to hovedgrupper hos jordmenneskeheden; de afsporede og de ikke-afsporede. Her nævnes H-mennesket som et væsen som ikke i tidligere liv har været ude i en afsporing, men i sin poludviklingsepoke hele tiden har været behersket af sin ordinære pol og har gennemlevet en naturlig og harmonisk polforvandling.
Men det betyder ikke, at et H-menneske ikke har oplevet mørket. Det er jo netop flere liv med lidelser og sorger der har medført den høje "humanitetskvotient" der kendetegner et H-menneske.
Jeg nævner bevidst ikke ordet "Kongevejen" ifm. poludvikling, da dette udtryk mig bekendt ikke benyttes af Martinus selv ifm. poludvikling. Det bruges af mange "gamle" kosmologer ifm. poludvikling, men findes så vidt jeg ved ikke nogen steder i DTT. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes at Martinus har benyttet det i samtale. Per Bruus-Jensen benytter ordet i flere artikler ifm. poludvikling - og Martinus har skrevet en artikkel som hedder "Livets Kongevej", men den handler ikke om poludvikling.
Jeg talte i sommers med en kosmolog som er kommet på Klint siden han var barn. Han fortalte at børnene den gang hørte de voksne tale om at "gå kongevejen" og hvordan børnene efterfølgende forgæves ledte rundt på hele egnen efter en vej som hed Kongevejen, som alle de voksne åbenbart skulle gå på.!
Kærlig hilsen
Anette
Beskyttelse mod afsporing blev allerede indført her på jorden for flere tusinde år siden. Moseloven på det ægteskabelige område var - ifølge Martinus i LB 5 stk. 1872, nemlig en mental spændetrøje, som skulle forhindre afsporing - foruden at den skulle sikre menneskehedens beståen (forplantning) og sikre udlevelsen/mættelsen af det ægteskabelige princip, uden hvilken (udlevelsen) man ikke vil kunne opnå indvielse/kosmisk bevidsthed.
Jeg talte i sommers med en kosmolog som er kommet på Klint siden han var barn. Han fortalte at børnene den gang hørte de voksne tale om at "gå kongevejen" og hvordan børnene efterfølgende forgæves ledte rundt på hele egnen efter en vej som hed Kongevejen, som alle de voksne åbenbart skulle gå på.!
Kærlig hilsen
Anette
Kære Anette og Jer
Kongevejen er tryg, men skulle der lige været lyst til
lidt afsporing, så værs´go... 
Børn har jeg altid ment skulle indtrykkene fra Klint,
men ikke ordene, vent med det til sidst i 20´erne.
kh
Tina :0)
Svar til Tina
Tak for dit spørgsmål
For hvert ny spiralkredsløb må opholdet i den nye fysiske verden være længere og længere, for at opholdet i den åndelige verden kan blive en tilfredsstillende oplevelse og længde, end det var i forhold til den foregående spiral.
Det er ligesom med alderen, jo ældre man bliver, jo hurtigere â€går†tiden. Desuden er det helt nye sanseredskaber, der skal udvikles. Disse nye forfinede sanseredskaber, må kræve endnu mere tid til at blive bygget op end de gamle, vi havde, fra den foregående spiral; som jeg ser det.
Vi kan i princippet sammenligne det med et gammeldags fotografiapparat, hvor man brugte filmrulle, og til de moderne digitalkameraer mange bruger i dag. Det digitale kamera er ikke færdigudviklet endnu, men når det en dag når sit højdepunkt i sin konstruktion, vil det på alle punkter overgå det analoge fotografiapparat, hvor billederne besværligt skal fremkaldes i mørkekamre og behandles efterfølgende.
Hvis kontrasten var den samme i alle nye spiralkredsløb, der skabes, ville kontrasten opleves som en gentagelse, der med tiden vil opleves som mindre og mindre tilfredsstillende og ikke give den samme glæde i den nye åndelige verdens primærzone, som det var i det foregående kredsløb. For at få større lysoplevelser i den nye spiral end i den gamle, kræver det også en større mørketilstand, end der var i det foregående spiralkredsløb.
Hermed håber jeg at have besvaret dit spørgsmål tilfredsstillende.
Med kærlig hilsen
Svend Erik
Hej Svend Erik...
Dit svar er meget tilfredsstillende - tak for hjælpen
kh
Tina :0)
Skriv et svar