Hej Kenneth!

Jeg må indrømme, at det er sjældent, at jeg f.eks. nede i Netto tænker på X1, X2 og X3, men det slår mig dog en gang i mellem, når jeg bliver lidt irriteret over at blive skubbet og puffet til, at jeg jo egentlig er alene med Guddommen i skikkelse af alle andre levende væsner, så jeg bør se de andre som værende guddommelige. Midt i en hektisk dagligdag er det dog svært at holde fokus på kosmologien, men øvelse gør mester, så det gælder bare om at øve sig igen og igen. Når jeg tænker på, hvor fantastisk livet er, og hvor lidt vi ved om det, bliver jeg grebet af en meget stor lykkefølelse, fordi jeg ved, at alle spørgsmål bliver besvaret på et tidspunkt, og den uendelige fremtid kommer til at byde på de mest eventyrlige oplevelser. Jeg glæder mig også til at kunne vise min kærlighed til andre levende væsener helt frit - for i dag bliver man hurtigt misforstået, hvis man viser for megen kærlighed.

M.h.t. X1, X2 og X3 er det kunstige opdelinger af det levende væsen, men det giver en meget stor glæde at vide, hvordan det hænger sammen, selvom vi sikkert kun forstår en brøkdel af det hele.

Kærlig hilsen

Christina B. 

Hej med jer

Underligt - i SuperBrugsen virker det ellers altid for mig, Christina...

Nej, spøg til side. I det daglige tænker jeg heller ikke så meget over X'erne. Men Martinus' analyser af de levende væsner vha. disse tre aspekter (X1, X2 og X3), går det logisk forståeligt for mig at alt, hvad der findes i virkeligheden er ens, og dermed skaber og oplever udfra fundamentalt samme forudsætninger. Ja, selv verdensaltet (eller Gud om man vil) er et levende væsen.

Med denne viden (og de øvrige analyser) kan jeg nu forsøge forholde mig til mine medvæsner i mikro-, mellem- og makrokosmos på en måde, der i højere grad er i harmoni med den kærlighedsmoral, som i højeste instans er livets grundtone.

På mit nuværende udviklingstrin er der selvfølgelig blot tale om opøvelse af den viden og den næstekærlighedsevne, der senere vil gøre mig til et fuldkomment væsen. Men i den sammenhæng synes jeg, at Martinus analyser (og heriblandt X-anylserne) udgør et uovertruffent navigationshjælpemiddel. Og herunder må erkendelsen af alle levende væsners identitet som et "noget som er" med en skabe- og oplevelsesevne altså siges at være et særdelses vigtigt element.

Venlig hilsen
Petersh

Hej Petersh!

Jeg bøjer mig i støvet....! 

Kærlig hilsen

Christina B. 

Hej venner

Jeg må si at jeg ikke tenker direkte i X-termer på mine medmennesker. Men jeg tenker (hvis jeg er klartenkt nok i øyeblikket) at personen jeg treffer på, er et evigt væsen og står i direktekontakt med verdensaltet. Det gir en viss holdning, tilnærming, til personen og til situationen slik at man ser det som sker og sies i et kosmiskt perspektiv.

Men nu når du har gjort meg opmerksom på det, Kenneth, kommer jeg helt sikkert til at tænke i X-termer neste gang jeg møder nogen

Kjærlig hilsen
Oscar

hej kenneth
det er nu heller ikke meget jeg bruger det i hverdagen , har svært ved at forbinde xser med et stykke træ.
men hvis der sidder dyr på det træ jeg varmer hus med , synes jeg lige det er lidt nemmer at forbinde det med xser , hader det.
derimod synes jeg mere at bruger karma .  mest i forbindelse med mig selv.
mon ikke det er deraf udtrykket kommer. (så kan jeg lære det)

venlig hilsen x

kære alle

Tak for jeres beskrivelser Det kunne være interessent at vide hvordan en kosmisk bevidst person oplever. For ham/hende (eller hvad man nu kalder et dobbeltpolet væsen ?) er guddommen og uendeligheden/evigheden nok realiteter som opleves i sin virkelige væren, og derfor er der nok ikke behov for at tænke over kunstige begreber som x1, x2 og x3. Jeg synes dog det er rart at have nogle begreber som kan håndteres med tanken. De er en slags krykker for "tanken" som hjælp indtil vi kan opleve livet som det virkeligt er. Herved kan vi "lege" med evighedsbegrebet.

kh.
Kenneth

Ja, når Vi står i køen, så er Vi naturligvis påvirket af situationen, men der er ingen mystik i, at Vi er i samme rum.
Når Vi vender det, på vrangen, så er det, det samme tomrum der virker gennem maskerne. Jeg så selv at Vi er det samme usynlige 'Jeg' inden Jeg kendte til M.
men selvom det er helt naturligt at se det sådan, så kan det jo være meget forskelligt hvad der optager En, i køen og andre sammenhænge.
Jeg ser ikke den store forskel på, at Jeg har det fra mig selv, og det fra M. der udtrykkes i indlæggene, forskellen er mere tænkt end reel, for det er jo det samme Vi ser og tænker. hilsen Holger

Hej med jer

Som Kenneth skriver her, så har vi uden kosmisk bevidsthed ikke direkte mulighed for til fulde at opleve de kosmiske realiteter bag det, som vi kan se og opleve med vores fysiske sanser. Martinus skriver:

Men selvom vi endnu ikke har et fuldtudviklet åndeligt sanseapparat til vores rådighed, har vi faktisk allerede udviklet en åndelig evne, som vi kan bruge til at give os en teoretisk indsigt i de felter af livet, som vi endnu ikke kan se. Denne evne er vores intelligens, og med den kan vi håndtere de forståelsesmæssige "krykker", som vi har fået stillet til rådighed, fx af verdensgenløsere. Martinus skriver:

Det er jo dejligt at vide, at vi trods alt kan hjælpe forståelsen på vej. Man kan sige, at der er tale om to diametralt modsatte oplevelser af livet: Livet oplevet fra hhv. stofsiden og livssiden.

Den livsoplevelse, vi har adgang til her i dyreriget er særdeles begrænset. Vi kan kun se den døde materie og erkende, at medmennesker, dyr og til dels planter er levende væsner. Men det er endnu kun deres fysiske organismer, der i kraft af deres bevægelser, afslører for os, at vi har med levende medvæsner at gøre.

Vi ser altså kun det skabte (X3) og aner kun, at der er liv bag en lille del af dette skabte - uden nogen som helst forestilling om at det levende faktisk er alt. Vores verdensbillede er, for de fleste jordmenneskers vedkommende, udelukkende fysisk, og livets anes kun fra stofsiden.

Modsætningen hertil er livet set fra livssiden, altså gennem oplevelsen og erkendelsen af det evige jeg (X1) og dets dertil knyttede skabeevne (X2). Sansning fra livssiden afløser vores fysiske verdensbillede og skaber i stedet et kosmisk verdensbillede. Martinus skriver:

Vores kosmiske sanseevne afhænger altså ifølge Martinus primært af vores moralske udvikling. Vi kan derfor højst forstå, at alt logisk set må være levende vha. vores intelligens, og vi kan øve os i at i at tænke at alt er levende bag den fysiske fremtræden, så længe vi ikke har kosmisk bevidsthed. Men vi kan kan ikke opleve de evige levende realiteter bag alting.

Vi kan heller ikke finde det levende i os selv, uanset hvor meget vi leder. For det er jo det levende, der leder. Vi kan kun finde det levende ved at tage livet til os og derigennem udvikle de sanser, der vi skal bruge for at opleve livet, som Guddommen selv ser sit værk.

Så vær levende! Lev! Og du vil ende med at elske (det)!

Venlig hilsen
Petersh

sikke et dejligt indlæg, Peter

Det giver god mening, at man skal have intelligens til at forstå men
også evne til, at føle med hjertet, før man kan opleve intuitivt på et
bevidst plan.

Kh. Ejby

Smukt og inspirerende!