Hej venner,
Jeg spekulerer på hvad det egentlig er der sker, når ens fysiske krop udsættes for bedøvelse?
Martinus skriver så vidt jeg husker, at når vi føler fysisk smerte er det fordi, der eksisterer en mental forbindelse mellem mikrovæsenerne i vores krop og vort eget Jeg. Når de små mikrovæsner udsættes for smerte og lidelse, så bringes deres kollektive smerte og mentale ubehag videre til vort Jeg, og vi oplever det som smerte lokaliseret et bestemt sted i kroppen.
Når vi så udsættes for bedøvelse, brydes denne forbindelse så mellem vort Jeg og mikrovæsenerne? Er der evt. forskellige måder de forskellige former for bedøvelse virker i den forbindelse?
Nogle, der har tanker om dette? 
kh,
Torben
P.s. I vores private studiekreds er vi igang med LB2, og her står lidt om det i stk. 594-600, men ikke præcis hvad der sker ved bedøvelse.
Hej Torben...
I "Bisættelse" kapital 70 (side65) skriver Martinus:
Dette tolker jeg således, at makrovæsenet intet mærker - på grund af følelsesløshed, mikrovæsenet mærker smerten, men kan ikke reagere på den (give makrovæsenet besked om at her er noget som er ubehageligt/rædselsfuldt) - på grund af lammet bevidsthed. 😮
Derfor mener jeg, at operation så vidt mulig bør undgåes.
Skal der en operation til på grund af sygdom, er det et valg mellem to "onder" og her kan operation jo være det mindste, men man kan jo diskutere, om alle de kosmetiske operationer, som mange unge (særligt kvinder) får lavet, er et valg mellem to "onder", eller kun et udslag af forfængelighed.
Det er ikke uden omkostninger.
kh
Tina :0)
Hej!
Min tanke, at mikrovaesene i legemet er blevet uden bevidsthed den tid, bedövelsen virker.
--
kh
gm
Hej Tina og gm,
Tak for jeres svar. Jeg kan se, at jeg hellere må få fat i "Bisættelse" og få den genlæst. Det er 6-7 år siden, jeg læste den :
kh,
Torben
Skriv et svar