Hejsa,
I den nye bog "Den intellektualiserede kristendom" nævner Martinus "Bartholomæusnatten" på side 134. Er der nogle, der ved hvad denne begivenhed dækker over?
kh,
Torben
Ikke umiddelbart, men hvis man søger via google finder man ud af det var et religiøst opgør i Paris 24. august 1572, som kostede tusinder livet.
Her er de link jeg fik kigget på:
http://lademannsleksikon.dk/ns/link.asp?e=68099
http://home5.inet.tele.dk/koudal/dhs/hugue.htm
kh
Lasse
Tak Lasse - jeg burde have "googlet" selv 
kh,
Torben
Gad vide, hvorfor Martinus lige nævner den nat, der har vel været mange "folkemord-nætter", hvor den katolske kirke har forfølgt og dræbt folk med nye/anderledes tanker (den reformerte kirke) om religionen. Men denne nat var måske særlig slem. 
Så voldsomme handlinger kan den katolske kirke heldigvis ikke tillade sig i dag, hvor de har mistet megen magt. For så ville der da skulle dræbes en masse kosmologer. Nu kan de højst udnævne fx. bogen "Den Intellektualiserede Kristendom" (DIK) som djævlens værk. 
KH...Anette
Der er interessant læsning om natten her
Så vidt jeg kan se, så har den katolske kirke ikke direkte noget med folkemordet at gøre. Machiavelli havde en teori om hvordan man kan få magt og beholde den. Caterina (Dronning efter Henrik 2. i Frankrig) studerede og anvendte Machiavellis teori, hvilket førte til Bartholomæusnatten.
Jeg tror, at Martinus trækker denne nat frem, fordi den - sådan som jeg læser det - udgør et vendepunkt i folkets bevidsthed ?
kh og glædelig bagjul
Tina:0)
Hej Anette og Tina,
Martinus nævner Bartholomæusnatten i forbindelse med en lang række afsporinger af kristendommen. Her er den præcise sammenhæng:
kh,
Torben
har også lige fundet dette:
I protestantismen gælder hverken pave eller stat som den største autoritet i samvittighedsspørgmål; men det gør alene individets samvittighed. (fremhævet af mig) Det var derfor protestanterne, som kom til at føre an i kampen for religionstolerance. Kravet om at adskille tro og statens ideologi førte snart til indgående teoretiske overvejelser om forholdet mellem samfund og stat, og dermed til spørgsmålet om, hvordan man kunne tænke sig, at befolkningens samtykke kunne få betydning for statsmagten, og om befolkningen var forpligtet til at adlyde loven, hvis den ikke samtykkede.
Du kan læse mere om renæssancens filosofi her
kh
Tina :0)
Overskriften til stk 85. s. 133. (DIK) er ;
- Hedenskabets vælde i de såkaldte "kristne stater" -
Her indgår korstogene (mod Europas nabo,) sammen med bartholomæusnatten (i hjertet af Europa)
på næste side; befatter hundreder af videnskabsmænd sig dag efter dag, i dybeste travlhed, med at opfinde endnu mere effektive og udslettende drabsmidler eller helvedesmaskiner,
og spørgsmålet lyder; er det kristendom ?,
temaet for DIK, er 'Det gamle', 'Det nye' og 'Det tredje testamente',
set i et overordnet perspektiv,
Kærlig hilsen
Holger
Hej Torben...
Den Romersk-katolske Kirke er en kristen kirke, der betragter sig som den sande kristne kirke, der er grundlagt af Jesus, via apostlene Peter og Paulus. Man kan jo godt forstå at Martinus stiller det spørgsmål, når "en sand kristen kirke" kan se stort på næstekærligheden og myrde for at bibeholde sin magt.
Sådan som jeg har kunnet læse mig til, så var det alene Caterina der beordrede drabene på Bartholomæusnatten (gennems sin søn - Kongen), med det primære formål, at fastholde sin og sønnens magt. Men kongen og kirken var på den tid tæt forbundne, og det har ganske sikkert været med kirkens velsignelse, for dens magt var jo også truet af protestanterne.
Men der sker åbenbart et skifte i folkets bevidsthed, for:
kh
Tina :0)
Hej Torben...
Den Romersk-katolske Kirke er en kristen kirke, der betragter sig som den sande kristne kirke, der er grundlagt af Jesus, via apostlene Peter og Paulus. Man kan jo godt forstå at Martinus stiller det spørgsmål, når "en sand kristen kirke" kan se stort på næstekærligheden og myrde for at bibeholde sin magt.
Sådan som jeg har kunnet læse mig til, så var det alene Caterina der beordrede drabene på Bartholomæusnatten (gennems sin søn - Kongen), med det primære formål, at fastholde sin og sønnens magt. Men kongen og kirken var på den tid tæt forbundne, og det har ganske sikkert været med kirkens velsignelse, for dens magt var jo også truet af protestanterne.
Men der sker åbenbart et skifte i folkets bevidsthed, for:
kh
Tina :0)
Kære Tina!
Mit indtryk af Caterina af Medici er, at hun blot var en god mor, der som en løvinde ville beskytte og på dyrisk vis hævne sine børn! Hendes hofastrolog Nostradamus havde nemlig forudsagt, at alle hendes sønner ville blive konger, men alle dø barnløse, så at kongeslægten Valois ville uddø. På grund af den saliske lov (d.v.s. kun mandlig arvefølge i Frankrig) måtte kongeværdigheden gå til Henrik af Navarra, der var protestanternes leder. Han var i dagene op til Bartholomæusnatten i 1572 i Paris med et stort følge af protestanter, fordi han skulle giftes med Caterinas datter Marguerite. Moderen hadede sin datter og kommende svigersøn og jeg tror, at hun vidste, at Marguerite var steril. Derfor kunne slægten Valois heller ikke fortsætte gennem dette ægteskab. Caterina har sikkert tænkt, at nu havde hun den bedste lejlighed til både at gøre op med Henrik af Navarra og med protestanterne! Henrik skulle i hvert fald ikke få lov til at blive konge efter hendes sønner!
Tænker
Christina B. 
Kære Christina...
Jeg er glad for at de gode mødre i dag finder andre metoder til at beskytte sine børn 
Jeg kender kun lidt til historien, men det er dejligt at sådanne emner kan inspirere til at min viden bliver større, så tak for denne vinkel på historien.
Godt nytår :-*
kærlig hilsen
Tina :0)
Kære Christina...
Jeg er glad for at de gode mødre i dag finder andre metoder til at beskytte sine børn 
Jeg kender kun lidt til historien, men det er dejligt at sådanne emner kan inspirere til at min viden bliver større, så tak for denne vinkel på historien.
Godt nytår :-*
kærlig hilsen
Tina :0)
Kære Tina!
Ja, forhåbentlig, men så er vi nok i dyrisk forstand dårligere mødre, men i stedet større mennesker! 
Kærlig hilsen og godt nytår!
Christina B. 