Det er vel godt nok - og vanskeligt  nok -  at altid følge Den Gyldene Regel? Den ligger vel til grund for Jesu egen moral og handlingsmåde... Jesus følgte den vel altid...

Hej Algotezza

Kunne du fortælle hvad du mener med den gyldne regel ?

kh.
Kenneth

Da alt er såre godt og da jeg har præcis det udviklingstrin jeg nu har på et givet tidspunkt, så vil jeg mene at jeg principielt altid bør tillade mig selv at leve mine lyster ud. Hvordan skulle jeg ellers lære det jeg skal lære? At forsøge at være noget som jeg endnu ikke har udviklet mig til at være ville jo være det samme som at sige at det jeg er ikke er godt nok og dermed at sætningen "alt er såre godt" ikke er gyldig.

Samtidig kan det jo være en god rettesnor at lære af mestrene (Jesus, Martinus), når jeg har svært ved at vide hvad der i en given situation er mest kærligt, hvis altså jeg har et ønske om at være kærlig. Den viden jeg her kan tilegne mig kan jo hjælpe mig til at få andre lyster. Som eksempel har den viden jeg gennem Martinus har fået omkring den ideelle føde, f.eks været med til at ændre mine lyster omkring mad.

For mit vedkommende er det interessant at se på hvor langt fremskreden jeg er i min udvikling som menneske, og de lyster jeg har er med til at afsløre overfor mig selv hvor "langt" jeg er kommet. Samtidig forsøger jeg at leve de lyster ud jeg har, for jeg ved jo at disse lyster på et tidspunkt vil ophøre, så det gælder om at få så meget ud af dem og glæde mig over dem "så længe det varer".

Med kærlighed

Lars

Det er en etisk grundregel der findes i mange religioner. Jesus kaldte den gyldene. Den sigert: Alt hvad du vil at andre skal gøre imod dig skal du også gøre for dem; eller  vil du få det godt, gør noget godt for andre!

Under overfladen findes insigten: du og jeg er ens i jeget/ Skaberen/ Guddommen! Det jeg gør imod dig gør jeg imod mig! Gud findes i min næste og i mig selv!

Lived er at give og få! Gaveprincipet er ad give, gøre godt,  uden at kræve og få noget tilbage! Men vi får altid tilbage alligevel!

Hej Algotezza

Ja, det er en fin regel som jeg prøver at efterleve, og mon ikke det er det som vi kan lære af Jesus ? samt ligeledes det at tilgive ?

Dog tænker jeg at vi altid skal - som Lars også er inde på - forsøge at opnå de ting vi ønsker, sålænge det ikke går ud over andre. Hvis det så viser sig, at det er ønsker som går imod livet, ja så skal livet nok læse korrektur og rette os ind (hvilket selvfølgeligt kan være meget ubehageligt, alt efter hvor langt vi er kommet væk fra livets vej). Men uanset hvilke ønsker vi forsøger at opnå, ja så får vi nogle erfaringer, som vi kan bruge senere hen. Jeg tror ikke vi kan springe noget over, i et forsøg at gøre tingene hundrede procent som jesus, hvis vi ikke er modne til det endnu, da vi jo så kommer til at mangle nogle erfaringer. Og jeg tænker at livet jo netop drejer sig om at indhøste erfaringer.

kh.
Kenneth

Så er det. Det gives mange veje, metoder, til densamme at forvirkelige densamme hensigt, næstekærlighedens udvikling. Jeg mener imidlertid at den gyldene regel er den universelle etiske regel Jesus benytter, mens Jesu eget fysiske liv viser frem en fuldkommen enkelt væsens tilpasning af denne regel. Man må vælge den udgangspunkt, den universelle regel eller dets fuldkomne væsens tilpasning, der mest inspirerer en selv. Alle i verden idag udgår jo ikke fra Jesus, men den gyldene regel findes i en eller anden form i næsten alle verdensreligioner.

Det findes intet alternativ til at forsøge at opnå de ting vi ønsker, thi uden disse ønskninger, i grunden hvad vi sultner efter, ingen bevegelse, hverken fysisk eller åndelig, og dermed intet liv. Forsynnet gør os opmerksomme på, gennem den mørke karmahøst, hvilke ønskniger der skaber lys for andre og hvilke der skaber mørke for andre og kun lys for en selv. Men ønske, det er det evige liv evige mening!

Hej Kenneth!
Några tankar angående...

  Hej Kenneth.

Jeg har jo selv Jesus som en slags "idol" eller forbillede, men må så også indrømme at jeg langfra kan gøre som ham, også selvom jeg er bevidst om at han nok ville gøre anderledes, i de situationer jeg oplever. :

  Intellektuelt set er det dog en god ting, mener jeg, hvis man gør som Martinus og spørger sig selv om hvad Jesus mon ville have gjort, i de situationer man oplever, underforstået selvfølgeligt, at man har kendskab til Jesus og hans væremåde.

  Men kan man ikke reagere som Jesus, eller "positivt" så er der jo også lærdomme at hente i dette, og da må man nok gå den vej, (det jeg vil, det gør jeg ikke, men det jeg ikke vil, det gør jeg), for at komme videre, og når det nu er betingelserne vi har for videreudvikling af os selv, så kan man vel også forsøge at opfatte dette i en positiv ånd, fremfor at se på sine "fejl" på en udelukkende negativ måde, og på den måde opretholde et positivt tankeklima, i alle situationer.

  Dette kan så også være med til, at man ikke "ophøjer" sig selv, og til at man forstår, at alle andre mennesker lever under selvsamme betingelser for udvikling, som man selv er underlagt.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Tak for din kommentar. Jeg er blevet mere og mere bevidst om hvorfor Martinus hele tiden henviser til Jesus som vor klareste rollemodel. I disse tider hvor alt så og sige bliver frigivet fra åndelig side, bliver det sværere og sværere og finde nogle faste åndelige holdepunkter og rollemodeller i den nuværende fysiske verden. Vi bliver jo bombaderet med input fra alle sider, både gode og dårlige (for tiden mest de "dårlige" i form af krig, terror, selviskhed, pengegriskhed osv). Med tiden er jesu væremåde blevet mere og mere lysende for mig, som det eneste fornødne, og den eneste rigtige, hvis vi skal skabe en bedre verden.

Dog bør vi nok nærme os jesus væremåde gradvis, og ikke på een gang forsøge at springe ud i at rende rundt i sandaler, lagen om kroppen og begynde at snakke i lignelser  og helt afholde os fra det vi har for vane (også de dårlige vaner), men stille og roligt forsøge at læse og lære om det og øve os i det små. Med det i baghovedet at vi har flere liv til at gennemgå denne forvandling. Grundlæggende, mener jeg vi skal være varsomme med at forcere vores udvikling selv. Det skal forsynet nok sørge for, hvis det er nødvendigt 

Kh.
Kenneth