Det vil uden tvivl forekomme mange af vor tids irreligiøse, ateistisk- og materialistisk-betonede mennesker helt tåbeligt at høre, at de er ved at vende sig mod Gud. De vil tværtimod mene, at de har kastet al gammel overtro og dermed også forholdet til Gud overbord. Ja, det forhold, der var baseret på blind tro og det religiøse instinkt har de kastet over bord. Men noget helt nyt, som de endnu ikke selv er klar over, er ved at foregå i deres bevidsthed. I forhold til som disse mennesker, der ofte er meget humant indstillet, bruger deres intelligens og skabeevne i overensstemmelse med deres humane følelser, har de også vendt sig mod lyset og mod Gud. Når et jordmenneske bliver mere humant og kærligt indstillet, betyder det, at vedkommende er ved at have fået nok af mørket. Dets aura er ved at forvandles, og på den måde begynder vandringen mod den guddommelige verden. Den fortabte søn er ved at blive sjælsadlet, krigszonen inden i ham selv eksisterer måske nu kun som visse mørke pletter i auraen, hvorigennem han vil kunne høste "fortyndet mord", og netop denne høst vil måske være årsag til, at dette væsen bliver utilfreds med sig selv og sit liv og bliver søgende. Dets søgen bliver da ikke i overensstemmelse med den gamle verdensimpuls dette, at det søger en havn, hvor det kan blive "frelst". Det bliver modtageligt for den nye verdensimpuls, for åndsvidenskaben, der ikke skal sætte et menneske i bås, men gøre det mere frit.