Hej Povl,

"Aldrig at tage til genmæle" er en af de syv Livsanvisninger Martinus har opstillet:

1) Udslet Begrebet "Fjender" af din Bevidsthed.
2) Tag aldrig til Genmæle overfor Vrede, Bagtalelse eller andre Former for Ubehag, der er rettet imod dig.
3) Sig aldrig selv noget ondt om nogen eller noget.
4) Vær absolut sand eller ærlig i alle Livets Forhold.
5) Vær absolut upaavirkelig af Smiger, Ros eller Dadel.
6) Vær aldrig med til at dræbe, saare eller lemlæste.
7) Lad aldrig din Tanke afvige fra at beskæftige sig med, paa hvilken Maade du absolut bedst kan tjene dine Medvæsener, da udfører du den allerhøjeste Form for Yoga eller den fuldkomneste Træning af den Del af Udviklingen, der er stillet indenfor din Villies Rækkevidde, og som i Forbindelse med den øvrige Del af Livets egen Bearbejdning af din Natur sluttelig vil føre dig til den moralske Genialitet eller skabe dig om til at udgøre det fuldkomne Væsen eller et "Gudemenneske".

Og hvorfor skal man ikke tage til genmæle, hvis man føler sig forurettiget eller uretfærdig behandlet af en anden? Martinus ord:

Fordi den (fremfærden som gav os lyst til at svare igen) til syvende og sidst vil kaste sine Virkninger tilbage paa sit eget Ophav, og at vi andre derfor kun kan udtrykke den største, sande og rene Aandelighed og Kærlighed ved at "vende den højre Kind til, naar vi bliver slaaet paa den venstre", og i Kontakt med Livet i vor stille Bøn udtrykke "Fader, forlad dem, thi de véd ikke, hvad de gør".

Sådan ser det givet vis ud set i et lokalperspektiv og vi kender alle sikkert masser af eksempler. Hvis vi nu tager de "kosmiske briller" på, så ville svaret nok være noget lignende: Ingen kan handle forkert, fordi vi alle kan kun handle ud fra den talent- og erfaringsmasse som vi hver især har udviklet. At sige at nogle handler forkert, vil være ensbetydende med at forlange/forvente, at de handler ud fra et højere udviklingstrin end de er nået til, det er som at bebrejde et barn at det ikke opfører sig som en voksen... og det vil ingen jo forvente, vel!

"Offeret"! Ingen kan lide uret ifølge kosmologien. Forklaringen er, at alt der møder os af "uretfærdighed" er noget vi selv har skabt - måske tilbage i et tidligere liv. Alle vore handlinger og tanker er energibølger vi sender ud - og som uungåeligt vil vende tilbage til sit ophav før eller siden (karma = loven om energiernes bevægelse). Men fordi vi ikke kan se en persons handlinger i tidligere liv, så virker det uretfærdigt det som sker med "offeret" og vi ser os berettiget til at føle "retfærdig harme og hellig vrede". :-[

Skal vi så bare lade stå til og stiltiende se på fx. en person som "forgriber" sig på en anden? NEJ... medlidenhed, støtte, hjælp, at "give sit liv" for en anden, er næstekærlige motiver. Når Martinus anbefaler ikke at tage til genmæle, så betyder det at vi ikke skal imødegå situationen med samme vrede eller intolerance som "forbryderen" udviser, for da er der tale om hævnfølelse. Derimod skal vi prøve at imødegå modparten med forståelse og tilgivelse. Det afgørende er her motivet bagved. :

Men man bør fx. også vurdere om "anklageren" overhoved er modtagelig for intellektuellle forklaringer! Måske er der også bare tale om en misforståelse, og så er det selvfølgelig helt i orden at gøre den anden opmærksom herpå, i en kærlig og tolerant tone. Hvis "anklageren" ikke vil lytte efter, så vil det - i de tilfælde hvor en person udviser intolerance og vrede overfor en, være bedst at tie stille, vende den anden kind til. Livets skole skal nok lære dem det efterhånden. Og livets skole vil også med tiden få "uretfærdige" anklager til at prelle af os.

Hvis man selv har gjort noget (i egne øjne) harmløst - men den anden part føler forulempet, da er der kun én måde at takle det på; Sig undskyld til den anden og fortæl at det ikke var din hensigt at såre eller støde (eller hvilken reaktion ens adfærd fremkaldte). Begynd ikke at forsvare dig overfor den anden, men husk at tilgive dig selv for utilsigtet at have fremkaldt den ubehagelige reaktion hos en anden!

[align=center]UNDSKYLD og TAK
- er to af de stærkeste ord som findes [/align]

I bogen "Martinus som vi husker ham" (s. 127) refereres en episode, hvor en gardinmand i tre kvarter med rivende tungefærdighed giver sin uforbeholdne mening om åndelige anliggender til Martinus. Martinus forblev upåvirket, borset fra en svag distraktion. Da gardinmanden var færdig med at "rase" tager han afsked med ordene "Det var hyggeligt at tale med dem!" - Hvortil Martinus med venlige øjne og varme i stemmen svarer: "Det var pænt af Dem, at De ville spilde Deres tid på mig!" idet han tog mandens fremstrakte hånd i begge sine! 😮

Kærlig hilsen
Anette

Hej Anette...

Og Martinus sagde jo sandheden, for gardinmanden har da vitterlig spildt sin tid, hvis han forventede en diskussion

Ting kan siges på mange måder

kh
Tina :0)

Kære Jer

Forlig sig med de ting, der overgår en... :'( :

Ja, og så stod Per Bruus utålmodighed, og lyttede
med, Martinus skulle holde foredrag, alt klappede.

Jeg er lige ved at genopfriske Samarbejdsstrukturen og faldt her over afsnittet "Bedømme, men ikke dømme" (s. 22 i den nye udgave):

"Man kan ikke være forsigtig nok med at indlemme tanker i sit kartotek om andre levende væsener, ellers bliver man let uretfærdig over for dem, og det vil hverken gavne dem eller en selv. Man er uretfærdig, hvis man fylder sit kartotek med tanker om, at han er en idiot, og hun er irriterende osv. uden samtidig at tænke over, hvorfor de er, som de er, og nøjes med at bedømme dem og ikke dømme dem. Og samtidig tilgive dem, fordi de ikke i øjeblikket kan være anderledes på grund af deres fortid eller mentale kartotek. De kan jo ikke handle ud fra erfaringer og viden, som de først vil erhverve sig i fremtiden."

Og i afsnittet "Forståelse for alle" på samme side:

"Det kosmisk frie menneske er nået så langt frem i udvikling, at det ejer den guddommelige egenskab: ikke at vente sig verden eller væsenerne anderledes, end den og de netop er."

De fleste af os er ikke frie endnu, men vi kan arbejde på det og være taknemmelig for de mange situationer og mennesker vi møder, som netop udfordrer denne forståelsesevne

KH...Anette