Kære Alle
F.eks. når jeg læser en historie som:
En lille dreng (Martinus) der efter at være blevet drillet med at han redder en ørntvist op af en spand vand, spontant udbryder: "Hvis ikke jeg skulle hjælpe når jeg ser nogen i nød, hvordan skulle jeg så kunne regne med at gud ville hjælpe mig, hvis jeg var i nød?"
Når jeg læser sådan noget, for jeg en rislen fra issen og hele vejen ned af rykken af ærefrygt/ydmyhed. Og samtidig forhindre de nye brydninger i mine øjne mig effektivt i at læse videre. Efter en kort stund med lukkede øjne, genlæser jeg passagen, og effekten gentager sig.
KH Casper
Kære Casper,
Ja, er det ikke fantastisk - jeg kender det godt. Jeg ved ikke om du har hentet historien fra "Martinus som vi husker ham", men ellers kan jeg meget anbefale den bog. Der er mange af den slags historier deri, som vidner om hvilket enestående og kærligt menneske han var. 
Som han selv siger... man skal kende træet på dets frugter, og folks udviklingstrin på deres væremåde overfor andre.
Kærlig hilsen
Anette
Skriv et svar