Hej...
Jeg vil gerne spørge lidt til årsag og virkning eller hvorledes karma fungerer. I sine analyser,- er Martinus meget specifik, men jeg savner noget uddybende omkring karmas virke. Hvad er det helt præcist, som transporterer, dirigerer...og eksekverer karma på "ophavsmanden" til den skabte karma?
Undskyld det dårlige eksempel, men:
Hvis jeg f.eks. brækker armen på en mand, og straks derefter flyver til månen, for at tilbringe resten af mine dage der,- hvem skal så brække min arm? Jeg er godt klar over, at jeg så kan få brækket armen i et af de følgende liv, men hvem eller hvad fører regnskabet og sørger for at virkningerne kommer til udløsning. Det må skisme være en forbandet god logistik-chef??? 
Ole 
Hej.
Ja, det har jeg også selv spekuleret en del på. I følge et af symbolerne må al energi bevæge sig i cirkelformede baner og derfor på et tidspunkt komme tilbage til sit ophav. Det er vel en slags geometrisk løsning. I hvilket medie disse energibølger bevæger sig i ved jeg dog ikke.
En andet billede er at hvis man, som du nævner, brækker en andens arm, så har man med den handling indstillet sin bevidsthed på en forholdvis grov frekvens, der også gør en selv modtagelig for grove overgreb. Disse overgreb kan komme fra andre personer eller som ulykker, bare de i karakter ligner det man selv lavede.
Mvh. Flemming.
Kære Ole,
Per Bruus-Jensen forklarer det således i Healerskolens online brevkasse, hvilket jeg synes giver en helt god forståelse:
Hele svaret kan læses på http://www.healerskolen.dk/sb/svar-pbj.htm
Og hvad sker der mon med dig på månen? Du falder over en månesten og brækker armen
Alt energi går i kredsløb (det er selv naturvidenskaben enig i) og vil på et tidpunkt vende tilbage til sit udgangspunkt (sin afsender). Så den energibølge du udsender - fx. ved at sparke en anden mand, vender 100% sikkert tilbage på et eller andet tidspunkt (med mindre du i mellemtiden har lært, at det må man ikke og ikke kan nænne at gøre det mere, så er du beskyttet ="Syndernes forladelse"). 
Så uanset hvor du befinder dig, så finder karma-strålen dig (you can't hide and you can't run) 
Kærligst...Anette
Hej Anette
Tak for svaret. Men: Du skal liiiiige tænke på, at der på månen er en meget ringe tyngdekraft. Da jeg ydermere forventer at befinde mig i en tyk rumdragt, skal du nok ikke regne med at jeg brækker armen lige foreløbig 
Også her en tilståelse: Jeg hedder faktisk Michael, men ville gerne se, hvad I allesammen var for nogle. Håber I vil tilgive mig. ::)Jeg pønser faktisk på at registrere mig...
Tak,
Ole, now known as Michael :o)
Hej "Michael, former known as Ole" 
Hjertelig velkommen i forummet
Hvis du registrerer dig som bruger, så får du lidt flere muligheder som fx. at kunne maile internt herinde til de andre brugere. Men det er fuldstændigt frivilligt - og som du kan se, kan man deltage i debatten uden at være registreret. Det er nogle gode indlæg, du allerede har skrevet, så fortsæt endelig med det 
Kærligts...Anette
...men hvem eller hvad fører regnskabet og sørger for at virkningerne kommer til udløsning. Det må skisme være en forbandet god logistik-chef??? 
Ja, hvad er en karmabølge? Det er en energi, du selv udsender. Den kommer tilbage til dig på grund af tyngdekraften (ikke tyngedeenergien), der er identisk med din vilje iflg. Martinus. De åndelige energier, ståler og bølger, påvirkes nemlig af tyngdekraften. Og nu sidder gamle garvede Martinus-læsere og siger til sig selv: Hvor har han dog læst det hos Martinus, det siger Martinus da ikke noget om.
Nej, det er rigtigt. Nu blander jeg Einstein sammen med Martinus. Iflg. Einsteins specielle relativitetsteori er energi nemlig stof. Den generelle relativitetsteori tager konsekvensen heraf og påpeger, at så må energi også være påvirket af tyngdekræfter. Dette kan verificeres (ved falcifikation) under solformørkelser, hvor man ser, at lys fra stjernerne i solens rand afbøjes. Stjernerne står andre steder, end de plejer.
Noget andet er så, hvem der fører regnskabet. Nu har vi hørt, at det er dig selv, der tiltrækker energien. Det betyder imidlertid ikke, at den kan skade dig. For du kan være beskyttet i det omfang, du ikke længere nænner at brække arme og ben på dine medmennesker. Men så længe du kan tænke dig at gøre det (med vilje), er du ubeskyttet. Jeg tror, det skyldes manglende forudseenhed. Du er for grov til at opfatte de finere nuancer i omgivelserne. Martinus siger, at du træder, hvor end ikke engle tør træde.
Sådan forklarer jeg disse ting for mig selv, og kan du have nytte af det, er det fint.
kh Søren
Mange tak for de gode svar, men:
Syndernes forladelse?...hmmm:
At udestående karma kan neutraliseres, såfremt man i mellemtiden har lært bedre...ja, det er faktisk noget, jeg har svært ved at forlige mig med:
Kender vi ikke allesammen historien om, at en sød gammel dame, som ikke har gjort en flue fortræd i hele sit liv,- bliver overfaldet, voldtaget og dræbt. Faktisk udmærker Danmark sig ved, at det er sket nogle gange, så vidt jeg husker :-[
Med det i mente, kan jeg ikke lade være med at stille spørgsmålstegn ved, om syndernes forladelse så også er til. Et svar hertil vil så naturligvis være, at jeg p.t. ikke formår at overskue situationen fra det rette perspektiv.
Men,- Martinus forlanger jo lige netop ikke af os, at vi giver afkald på logisk ræsonnement, men blot skal forsøge at "lytte til livets egen tale". Burde denne tale ikke være lidt mindre "krypteret", så nogle af "os andre" kan få noget mening ud af sådanne begivenheder?
Michael (gamle Ole) ???
Kender vi ikke allesammen historien om, at en sød gammel dame, som ikke har gjort en flue fortræd i hele sit liv,- bliver overfaldet, voldtaget og dræbt. Faktisk udmærker Danmark sig ved, at det er sket nogle gange, så vidt jeg husker :-[
Hej Michael
jo, vi har sikkert alle hørt - eller mener at have hørt - en lignene historie... Men det er jo kun lige lokalt set, og vi kan jo ikke vide hvad denne gamle dame har gjort i tidligere liv og hvad forsynet, mener det er nødvendigt for hende at lære i dette liv, for at hun kan komme videre.
Jeg tror ikke syndernes forladelse automatisk træder ikraft fordi man i det ydre liv ikke gør noget ondt overfor andre mennesker, hvis man indadtil har megen vrede og had. Det er det som Martinus kalder for dressur, altså det, at man ikke gør ubehagelige ting i det ydre, fordi det er ulovligt ifølge lovgivning osv..... man skal have den ægte følelse af kærlighed til sine omgivelser som en organisk del af sig selv, hvis syndernes forladelse skal aktiveres..
Håber det kan bruges.. 
k.h.
Kenneth
[hr][/hr]
Redigering af Lasse: fejl i qoute
Hej Kenneth...
Tak,- det kan jeg bestemt bruge. Jeg havde ikke tænkt på det ydre vs. det indre liv...
Jeg synes dog alligevel, at dette efterlader spørgsmålet om, hvorvidt livets tale er så direkte, som den kunne være...
M.h.t. det indre liv,- ja, så har jeg masser af tanker, som ikke er befordrende for min udvikling. Jeg hviler dog i visheden om, at jeg aldrig kunne finde på at udleve eller udføre nogle af de handlinger, jeg har i hovedet. Der er da forhåbentlig tale om "formildende omstændigheder", hvis man tænker på at kalde en mand for en idiot,- og så alligevel lader være???
Michael 
Jeg synes dog alligevel, at dette efterlader spørgsmålet om, hvorvidt livets tale er så direkte, som den kunne være...
M.h.t. det indre liv,- ja, så har jeg masser af tanker, som ikke er befordrende for min udvikling. Jeg hviler dog i visheden om, at jeg aldrig kunne finde på at udleve eller udføre nogle af de handlinger, jeg har i hovedet. Der er da forhåbentlig tale om "formildende omstændigheder", hvis man tænker på at kalde en mand for en idiot,- og så alligevel lader være???
Michael 
Hej Michael igen..
At vi syntes en anden person er en idiot (og hvem har ikke sådanne tanker en gang i mellem Â
) men samtidig vælger ikke kalder ham for det, er for mig et bevis for at vi er i gang med en forædlingsproces, men også at vi har et stykke vej endnu. Fordi, i og med vi er i stand til at danne et indre billede af en anden person som værende en idiot betyder, at vi har noget at lære endnu, og gør at vi nok stadig kan komme ud for at andre kalder os for idiot.
Vi skal nok lære at indse at vores indre tankerbilleder på det åndelige plan er lige så virkelige, som en stol og et bord er det i vores fysiske verden. De er til at tage at føle på og vi kan støde ind i dem, hvis vi ikke ser os for.
At tænke ordet idiot om en anden person, kan på det åndelige plan måske være det samme som vi her i den fysiske verden kalder for en bombe, altså en konstruktion der er totalt ødelæggende for andre væseners glæde. Og det kan godt være, at vi ikke kan se denne åndelige ekplosion, men andre mennesker kan mærke det (omend kun instinktivt) og de åndelige væsener - herunder vores skytsengle - kan se dem.
Tænk på, at de åndelige væsener - ihvertfald dem der ikke kan se igennem til den fysiske verden - kun kan se os som de tanker vi er..........og det er vel også dem forsynet registrerer og tilrettelægger vores undervisning udfra..
Men vi er jo også kun lige blevet optaget i Guddommens 1. klasse, så vi er jo undskyldt at vi stadig komme til at lægge bomber ud for andre, og mon ikke Guddommen har et par enkelt kærlige, pædagogiske tricks, som han vil bruge før han tager spanskrøret frem. Vi skal nok bare have øjnene med os  
kh.
Kenneth
Godt gået, Kenneth...det kan jeg virkelig bruge 
Kender du det der med, at man gør et eller andet, man ikke skulle have gjort...vender hovedet den anden vej, små-fløjter og siger: Det var ikke mig!
Er der ikke en åndelig version af den, der virker?
Michael 
Ja undskyld, at jeg sådan tager gamle tråde op igen, håber ikke det gør noget, hvis man koger det hele sådan lidt ned, kan det vel, meget forenklet, siges sådan.
Den langvarige proces, hvorunder fårene skilles fra bukkene, er ifølge Martinus et væsentligt led i jordklodens accelererende og forstærkende mentale udrensningsproces, idet han ved begrebet "fårene" forstår de mennesker, hvis humane eller etisk-moralske evne - primært i kraft af gentagende livs lidelseserfaringer - er blevet så etisk-moralsk udviklede, at de ikke længere nænner at gøre andre mennesker eller andre levende væsener fortræd, mens han ved "bukkene" forstår alle de mennesker, som endnu befinder sig inden for det dræbende princips domæne, og som derfor mener, at vold og magtudøvelse både er nødvendig og ønskelig, hvorfor de gerne gengælder ondt med ondt og ikke har noget imod at straffe og slå andre mennesker eller andre levende væsener ihjeld.
Det er nu Martinus` pointe, at eftersom intet som helst levende væsen kan eller skal "fortabes", kommer de mennesker, der repræsenterer "bukkene", i kraft af skæbneloven uundgåeligt til at opleve de ofte lidelses - og smertefulde tilbageslag og følgevirkninger af de handlinger eller den væremåde, de har udløst eller udvist over for andre mennesker og andre væsene.
Gennem flere inkarnationer indvirker lidelseserfaringerne på deres humane evne eller medlidenhedsevne, som bliver vakt og med tiden styrket i en sådan grad, at de til sidst ikke nænner at gøre andre ondt eller fortræd, og i og med denne situations indtræden, er de pågældende "bukke" jo blevet forvandlet til "får".
Det er i denne forstand, at jordklodens mentale udrensningsproces "skiller fårene fra bukkene".
Det er ikke mindst her, at Martinus` livsværk, det tredie testamente, træder til og er istand til at fungere som en åndelig hjælp og vejledning for dè mennesker, der frem for alt gerne vil udøve retfærdighed, barmhjertighed, næstekærlighed og tilgivelse, for via "livets bog" lærer man, at den dom, hvormed der dømmes, er alkærlighedens visdom.
mkh.
martin.
Hvis vi bare får det ondt i hovedet vi selv har lavet, så er det jo "Øje for Øje, tand for tand" , hvor kommer så NÅDEN ind i billedet ?
Det vil en Ny Kristen helt sikkert mene mangler ?
VH
Pelle asc
Det vil en Ny Kristen helt sikkert mene mangler ?
VH
Pelle asc
Den kommer ind der, hvor du har lært så meget af dine lidelseserfaringer, at du ikke længere kan nænne at gøre en tilsvarende handling, som den lidelsen var forårsaget af. Så får man "syndernes forladelse". Man bliver immun overfor at kunne høste flere drabsoplevelser, selv om man har mange flere til gode.
Har man fx slået 50 mio mennesker ihjel, vil man efterhånden som man selv er blevet slået ihjel mange gange, ikke længere kunne nænne at slå flere ihjel. Så indtræder "syndernes forladelse". Ens "tilgodehavende" i form af drabskarma bliver nu udskudt i mange milliarder år, indtil man igen har behov for den for at komme ind i et nyt fysisk plante- og dyrerige i den næste spiral.
Keine hexerei - nur behändigkeit! 
hilsen
Jan
Også her en tilståelse: Jeg hedder faktisk Michael, men ville gerne se, hvad I allesammen var for nogle. Håber I vil tilgive mig. Â ::)Jeg pønser faktisk på at registrere mig...
Tak,
Ole, now known as Michael :o)
Kære Navnebroder
Også her en tilståelse, jeg hedder Carl Michael, men
valgte at bruge fornavnet, fordi jeg tænkte at der nok
dukkede en anden Michael op, ja Sternehimmel Søren
er det vist svært for, at bruge ens originale navn, men
synes jeg må være det rareste.... 
Forummet er for mig blevet uundværelig mellem 7 - 8 om
morgenen mens teen køler af... VELKOMMEN Michael 
😮
:
:-[ :-X
:-* :'( ???
😮
:(" title=">:(" class="bbcode_smiley" />
:(" title=">:(" class="bbcode_smiley" /> :
:-[ :-X
:-* :'( :-X
Kære Tyfuerwuuu,
Ja, det kræver lidt øvelse at se om det er nisser, eller om det bare er drilleånder,
men også det kan man lære,
Kærlig hilsen
Holger
Nisserne pynter jo meget godt, så skal vi ikke bare lade dem stå :-X 😮 