Hej.
Fra Martinus kender vi livsenhedsprincippet. For eksempel er vi selv levende væsener, vi består af en række organer, som selv er levende - vi bor på jordkloden, som er et levende væsen osv.
Men hvordan nu med den frie vilje - alle levende væsener har jo ifølge Martinus fri vilje. Lad os antage, at jeg bruger min frie vilje til at tage mine løbesko på og spæne derudaf - hvad medfører det så? Det medfører en lang række processer i min krop, blandt andet vil mit hjerte, mine lunger, mit stofskifte og i det helt taget mange af mine legemsfunktioner, vil begynde at arbejde meget hurtigere. Midlertidigt vil min kropstemperatur stige, og jeg vil begynde at svede, for at komme af med varmen. Hvem er det så, der bestemmer, at nu skal for eksempel mit hjerte arbejde hurtigere - er det min frie vilje der har bestemt det, eller er det hjertets egen frie vilje der har bestemt, at nu har hjertet altså lyst til at arbejde hårdere?
De fleste vil nok sige, at det har jeg bestemt, og så må den logiske følge være, at så har mit hjerte ikke liiiiiige fri vilje i det øjeblik med hensyn til, at det nu skal arbejde meget hårdt. Men kunne det ikke lige så godt være omvendt? Kunne det ikke være mit hjerte, der med sin frie vilje bestemte, at nu fik det lyst til at banke noget hurtigere, og en bieffekt var så, at jeg pludselig fik lyst til at bevæge mig? Jeg tror altså her, at jeg selv har bestemt, at jeg fik lyst til at løbe en tur - det har jeg bare ikke, for det er mit hjerte, der har bestemt, at nu vil det banke hurtigere, og min frie vilje er derfor en illusion. Det kunne måske godt tænkes, men så er det jo ikke min frie vilje der har bestemt, at jeg løb mig en tur - i så fald har jeg så ikke liiiiiige fri vilje i denne situation - jeg er kun en slave af mine organers frie vilje.
De fleste vil nok mene, at det er makrovæsenet der i dette tilfælde har den frie vilje - det er derfor mig der bestemmer mig for, at jeg vil løbe - det er ikke mit hjerte der bestemmer, at nu vil det slå hurtigere, og så er min "frie vilje" i dette tilfælde den stærkeste - hjertet må bare parere ordre, og så arbejde derudaf.
Men lad os føre den lidt længere ud - hvis jeg bestemmer over mine mikrovæsener, så bestemmer jordkloden vel også over dens mikrovæsener. Og hvis vi skal sammenligne min løbetur med noget, så kan det vel være drivhuseffekten. Hvis jeg løber, så stiger Co2-niveauet i min krop, og min krop begynder at trække vejret hurtigere, og deraf følger et øget stofskifte og en stigende kropstemperatur. Og er det ikke netop det vi ser i øjeblikket - kan drivhuseffekten ikke netop være udløst af jordklodens frie vilje - en vilje så stærk, at vi som mennesker ikke er herre over den? Jordkloden er måske i øjeblikket i gang med at hæve sit stofskifte, fordi den er aktiv og skal af med noget Co2, og derfor stiger jordens kropstemperatur. Vi mennesker tror, at drivhuseffekten er skabt af vores frie viljer, men det er en stor illusion, for det er noget jordkloden har bestemt - den er måske i gang med "at løbe en tur", men overskud af Co2 og højere temperatur til følge. Men hvis vi så går skridtet videre, så er der måske mange af vore daglige handlinger, som vi tror er et produkt af fri vilje, men som i virkeligheden er noget vi "får lyst til at gøre" fordi vort makrovæsen har udsendt en endnu større vilje.
Hvor er vores frie vilje så henne, når det kommer til stykket? 😮 Dette her kan jo føres videre, og så vil vores jordklode være undergivet langt større viljer, og facittet bliver, at vores egen fri vilje er en ren og skær illusion. Noget andet er så, at vi rent faktisk oplever, at vi har fri vilje, men har vi det, når det kommer til stykket?
så hvidt jeg husker det kan godt være jeg tager fejl, var det så ikke dig der var en slags læge for dig selv.når du spiste forkert fik du det dårligt det kan man da kalde fri vilje :)det var jo dig der ville ha det ikke din krop.
Hej Svend
Livet er heldigvis så genialt konstrueret, at alle levende væsner inkarnerer lige præcis dér, hvor de har mulighed for at få de livsoplevelser og gøre sig de erfaringer, de ønsker. Det kan altså godt være, at mikrovæsnerne er underlagt de inkarnationsmuligheder, som makrovæsnet kan tilbyde, men disse muligheder modsvarer samtidig i et vist omfang til mikrovæsnernes egne ønsker og udviklingstrin.
Så hvis makrovæsnet bliver forpustet, så har dets mikrovæsner behov for og evne til at omsætte en masse ilt og derved producere kuldioxid. Derved bliver mikro- og makrovæsnet til glæde og gavn for hinanden i forhold til deres respektive udviklingstrin - og udtryk for guddommens kærlighed til sine gudsønner.
Selvom der i et makrovæsnet er inkarnationsmulighed for mange mikrovæsner, der omsætter ilt, vil der også være mulighed for mikrovæsner med andre opgaver på forskellige trin, fx væsner der hjælper med at regulere ilt/kuldioxid-balancen. Eller hvis vi kaster blikket på vores eget mellemkosmos, vil vi - ud over os iltforbrugende jordmennesker - jo også finde iltproducerende planter, der kan finde tilfredsstillelse på deres udviklingstrin side om side med os. Alt i alt vil jeg derfor mene, at oplevelsen af fri vilje i form af behovstilfredsstillelse for alle udviklingstrin er en realitet i såvel mikro- som mellem- og makrokosmos.
(Vi har i andre sammenhænge været inde på den frie vilje - og blev vist aldrig helt enige - men som jeg forstår den frie vilje, så er den godt nok en oplevet realitet, men samtidig følger den jo 100 procent fastlagte love og principper, hvorved den må afsløre sig som samtidig værende en illusion - men det er en anden snak.)
Venlig hilsen
Petersh
Interessant! Vår frie vilje (eller ufrivillige vilje!) har vært under debatt for århundre. Det har pendlet mellom determinisme (alt er forutbestemt) til stokastitet (ingenting er forutsigbart). Virkeligheden ligger sikkert et sted midt imellom. Men hvad er forudbestemt og hvad er underlagt den frie viljen?
Martinus åpner faktisk Livets Bog med dette emne. Han skriver at vi er i besiddelse av en fri vilje. Han forklarer samtidig at vi er underlagt skæbnens kræfter. Men sier i LB1 4: Vi er ikke helt prisgivet disse mægtige kræfter, men udgør i virkeligheden indenfor det område, der beherskes af vor fri vilje, den dominerende faktor i reguleringen af disse mægtige kræfters indflydelse på vor egen tilværelse. Men da den største faktor bag vor fri vilje igen normalt er vor egen viden, vil det være afhængigt af denne videns rækkevidde, om vi vil få en lykkelig eller ulykkelig skæbne.
Vår viden styrker vår frie vilje.
Gennom viden kan vi skape en bedre skæbne.
Skæberesultater kommer, og de kan vi ikke velge bort med vår egen vilje.
Det er et interessant eksempel du nevner Svend, i hvilken grad våres organer og microorganismer har sin egen frie vilje og dermed påvirker oss. Jeg har hittil sett på de fleste kroppsfunksjoner som automatfunksjoner men det kan hende at de har en viss egen vilje. I hvert fall har de egen skæbne og de kan dele skæbne med oss som er mellomkosmiske væsener. Det må en viss viden til for å ha en fri vilje. I hvilken grad kroppsorganer har nok viden/intelligens til å ha en egen fri vilje kan være et interessant spørgsmål. Martinus sier i hvert fald at kødætende planer allerede har en spæde viljeutløsning.
LB4 1219: Dragningen imod behagsfornemmelsen og frastødningen imod ubehagsfornemmelsen er de eneste to detaljer, dets fysiske sjæleliv er beriget med. Og denne dragning er den allerførste begyndende spæde form for tilblivelse af "vilje".
Kærlig hilsen
Oscar
Skriv et svar