Når man drømmer alene, er det bare en drøm.
Når mange drømmer i fællesskab,
er det begyndelsen på en ny virkelighed.

Hundertwasser

Sådan indledes Per Bruus-Jensens nye bog Projekt Liv. Hvad er virkelighed, hvordan oplever vi verden, og hvordan forklarer vi livets virkemåde?

I dag er den mest udbredte forståelsesramme for livet skabt af naturvidenskabens regler og observationsmetoder. Det giver os et verdensbillede, hvor livet er et resultat af ”døde” kræfters vekselvirkninger, og hvor der ikke er nogen bagvedliggende hensigter og ønsker.

I Projekt Liv argumenterer Per Bruus-Jensen for, at livet skal vurderes og forklares i en bredere forståelsesramme. Som grundlag for sine argumentationer anvender Per Bruus-Jensen begreber fra udviklingslæren, som de er beskrevet i Martinus kosmologi.

Martinus kosmologi er et verdensbillede, der bygger på intuition, hvilket bl.a. indebærer, at livet ses som en evig realitet. Eller rettere sagt: Livet er et evigt eksperiment, hvor Guddommen iscenesætter sig selv med det formål at opleve sig selv. Kort fortalt.

Per Bruus-Jensen kalder det for guddommens teleonomiske projekt (teleonomi: processtyring med henblik på opfyldelse af en hensigt), hvor motoren bag er det altid virkende, og uafhængige, urbegær. Urbegæret driver konstant Guddommen til at skabe livsoplevelser. Som et resultat af dette er Guddommen opdelt i livskvanter, såkaldte ”Gudesønner”/”Gudekvanter”, som er det, vi mennesker kalder for levende væsner, herunder dyr, planter osv. Nogle af disse væsner lever i Guddommens primære bevidsthed (lysverdenen), mens andre lever i Guddommens sekundære bevidsthed (den fysiske verden).

Hele evolutionen i livet skal således ses i et evigt perspektiv. Per Bruus-Jensen argumenterer for, at evolutionens mål (her i den fysiske verden) er Gudesønnernes/Gudekvanterne opnåelse af kosmisk bevidsthed, så de kan opleve og blive bevidst i Guddommens primære bevidsthed.

For at sikre, at evolutionen på hensigtsmæssig vis vil realisere, at Gudesønnerne/Gudekvanterne på et tidspunkt i udviklingsforløbet opnår kosmisk bevidsthed, er livet underlagt forskellige kræfter. Per Bruus-Jensen kalder disse kræfter for "teleostater". Dem er der seks af, nemlig

1. Urbegæret
2. Det paragenetiske felt (det levende væsens personlige skabeevne)
3. Talentkerneprincippet
4. Miljøfaktoren (naturlovene)
5. Mutations- og selektionsprincippet
6. Det teokratiske princip (Guddommelig overvågning)

Per Bruus-Jensen argumenterer på logisk og stringent vis hvordan disse teleostater påvirker den enkelte Gudesøns/Gudekvants evolutionsforløb.

Ligeledes forklarer Per Bruus-Jensen også, at det herskende princip indenfor naturvidenskaben kaldet Objektivitetsprincippet (naturen er objektiv og ikke-projicerende) ikke er tilstrækkelig for at kunne forklare livets evolutionære forløb. Objektivitetsprincippet bør kombineres med et Subjektivitetsprincip, så bevidsthedsfaktoren inkorporeres i den videnskabelige praksis.

Projekt Liv er en fremragende bog, og nye læsere kan starte her. Det er ikke en bog, man kan læse ud i ét stræk, da mange tanker skal bearbejdes undervejs. Men indledningsvist gives en kort beskrivelse af Martinus Kosmologi, så man som læser får præsenteret de væsentligste begreber først, inden Per Bruus-Jensen folder sine analyser ud om livets evolution.

Man kan også med fordel læse Projekt Liv først og dernæst starte på forfatterens tidligere bog ”Eksistens og udødelighed”. Projekt Liv er en forkortet og bearbejdet udgave af ”Eksistens og udødelighed”.

God fornøjelse

Kærlig hilsen
Kenneth