Min stedfar fik kræft i munden og var rigtig mange virkelig grimme ting igennem i 9 år.
Han blev opereret igen og igen, meldt rask (ingen udbrud i over 5 år) fristen blev endda overgået med et par år, men alligevel kom der igen et udbrud.
De kunne kun tilbyde kemo - og det ville kun give ham et par måneder. Han takkede gudskelov nej.
Han havde frygtelige smerter, fordi munden blev fyldt med sår.
ALT ER SÅRE GODT... rungede det i mit hoved. Hvor frustrerende.
Hvad gør man af sig selv, når hjertet krymper sig i medfølelse, mens fornuften fortæller at han er "i skole" ???
Hvordan kan man græde, når man ved, at alt er såre godt ?
Hvordan kan man lade være, når man er vidne til så store lidelser ?
kærligst
Tina
Hvad gør man af sig selv, når hjertet krymper sig i medfølelse, mens fornuften fortæller at han er "i skole" ???
Hvordan kan man græde, når man ved, at alt er såre godt ?
Hvordan kan man lade være, når man er vidne til så store lidelser ?
kærligst
Tina
I bund og grund ved vi vel endnu ikke med sikkerhed at "Alt er såre godt". Først den dag, hvor vi står på bjergets tinding og kan skue ud over hele livet og se alle de bagvedliggende årsager og hvordan hver situation - hvor smertefuld den end var, resulterer i 100% kærlighed og retfærdighed.... da VED vi vel først at alt er såre godt. 
Indtil da (indtil vi får kosmisk bevidsthed) kan videnen om at alt er såre godt vel egentlig kun være teoretisk (accepteret på grund af forklaringen gennem de logiske kosmiske analyser) eller en trossag (Guds veje er uransagelige).
At besidde den viden betyder vel hellere ikke, at man ikke længere kan føle medlidenhed - lide med andre. Netop evnen til at føle medlidenhed og medfølelse er ifølge kosmologien tegn på fremskredne menneskelige evner.
Så græd kun alt medfølelsen ud og bed for at tiden med lidelserne vil blive så kortvarig for ham som mulig. Glæd dig så over - eller find trøst i tanken om den dejlige, kærlige og sygdomsfrie tid der venter ham bagefter.
Kh...Anette
Søde Anette...
Det er flere år siden han fik fred. Han døde i 1997.
Jeg startede studiet af kosmologien før han blev syg og havde jo herigennem fået kendskab til, at Martinus den ene gang efter den anden konkluderede, at
...ALT ER SÅRE GODT...
Dette virkede frustrerende... når han jo så øjensynligt havde det så skidt... det var det der var min pointe 
kærligst
Tina
Hej Tina,
Man kan vel godt både tro på at alt er såre godt, livets skole etc. og samtidig føle stor medlidenhed med en der er lider meget?. Det ene udelukker vel ikke det andet?
Men måske vil frustrationen nok ikke være der den dag man har kosmisk bevidsthed - for da VED man at alt er såre godt ..... men man vil vel stadig føle medlidenheden! Skyldes frustrationen ikke at man ikke kender årsagen til et andet menneskes lidelser og ikke kender formålet med denne lidelse for netop denne person (ligesom hos en selv, når man møder modgang)..... og at vi ikke med sikkerhed endnu VED at det hele ender godt :
Vi anser det for sandsynlig og troværdigt på baggrund af det som kosmologien har lært os. Men indtil den dag vi får vished.... så er jeg helt enig i, at så kan kosmologien godt skabe mange frustrationer
Kh...Anette
PS: Godt han har fået fred
Kære Anette, Tina og Andre Medfølere
Ganske forfærdelig sygdomshistorie, jeg har bare en
vintersklerose, overskredet 100.000 km gågrænsen og
hvad jeg ellers plejer at sige, så nu er jeg "dømt" til at
"henslæbe" min tid på div. "motorcykler", der er dog den
fordel, at jeg i anden halvdel af mit liv, har fået en hvile-
inkarnation - herligt -, nul problemer kun nyde livet, hvor
mange er det forund ?
Samtidig kan jeg bevæge mig mere el. mindre normalt
hjemme, ligger ned meget og lytter til masser af musik,
fra mit dejlige "Børge Olsen" anlæg, kan man have det
bedre, fingrene er godt nok ved at blive ret følelsesløse,
men pyt, nogle gener skal der jo være, for at være beret-
tiget til sin løn. 
Kærlig Hilsen
Michael
P.S. ALT ER SÅRE GODT
Man kan vel godt både tro på at alt er såre godt, livets skole etc. Â og samtidig føle stor medlidenhed med en der er lider meget?. Det ene udelukker vel ikke det andet?
Men måske vil frustrationen nok ikke være der den dag man har kosmisk bevidsthed - for da VED man at alt er såre godt  ..... men man vil vel stadig føle medlidenheden!  Skyldes frustrationen ikke at man ikke kender årsagen til et andet menneskes lidelser og ikke kender formålet med denne lidelse for netop denne person (ligesom hos en selv, når man møder modgang)..... og at vi ikke med sikkerhed endnu VED at det hele ender godt  :
Vi anser det for sandsynlig og troværdigt på baggrund af det som kosmologien har lært os. Men indtil den dag vi får vished.... så er jeg helt enig i, at så kan kosmologien godt skabe mange frustrationer Â
Kh...Anette
PS: Godt han har fået fred
Hej Tina, Anette, Carl o.a,
Jesus græd også for Jerusalem ...
På A-viden og delvist B-viden-stadiet, hvor de fleste af os er i forhold til kosmologien, kan det, som jeg ser det, være svært at få teorien til at hænge sammen med de mere ubehagelige af livets oplevelser. Det er lidt som at køre bil mens man sidder og læser i teoribogen - komplet umuligt.
"Alt er såre godt" er, udfra min betragtning, et regnestykke, der skal regnes ud med baggrund i egne erfaringer. Og det tager sin tid at fordøje - for siden at modne og spire og få sit eget liv.
Først A-viden eller teoriundervisning, så B-viden eller kørsel på glatbane og endelig C-viden, hvor man har sit eget kørekort
kh,
Torben
P.s. I kender formentlig "Martinus brev til en syg".
Tak for alle svarene...
Måske er jeg et fjols til at formulere mig, for jeg er overhovedet ikke uenige med jer... 
Mit indlæg skulle såmænd bare give udtryk for at netop processen fra A- til C-viden, kan give problemer og sætte een i et følelsesmæssigt/intellektuelt dilemma. Så tak for at I gider sætte ord på mine tanker og følelser
Jeg er jo en novice ud i kosmisk bevidsthed, og dengang endnu mere splittet mellem intellektet og mine følelser.
Jeg har lidt mere styr på det i dag, tror jeg nok ?
kh
Tina :0)
Skriv et svar