Hej Jan S.

Ja, det lyder jo herligt at vi "kun" udsættes for mørke i dette ene "rige", men jeg fik nogle andre tanker via dit indlæg.

  Vi lever jo i dette nuværende "rige" under reinkarnationsloven, og når vi er diskarnerede så oplever vi jo ingen smerte eller mørke.

  Så man kan nok godt dele tingene op i disse 6 riger, som Martinus gør, men det efterlader det spørgsmål hvilke riger vi så er "i" under diskarneringerne ?

  Når vi senere ikke længere inkarnerer, hvordan og på hvilken måde udvikler vi os så videre mod endnu højere bevidsthedstilstande, f.eks mellem det rigtige Menneskerige og Visdomsriget, eller mellem Visdomsriget og det Guddommelige rige?

  Er der også i disse tilstande tale om en fysisk og en åndelig tilstand, og om lærdomme der includerer en form for "mørke", som kan udvikle os, så vi "kommer videre" o.s.v.

  En helt anden tanke er den, at Martinus taler om at når vi når til næste spiralkredsløb, og skal være klodevæsener, så "konstrueres" vore talentkerner, i den forbindelse, men hvordan kan et mikrovæsen som jo (som jeg opfatter det i nuet) står for denne "konstrueren", udvirke et højerestående væsens skabelse, ?

  Er denne konstruering af talentkerner noget der udføres af klodevæsener eller større makrovæsener, eller hvordan skal man opfatte disse forståelser ?

  Når Martinus deler tingene op i disse 6 riger, er der så alligevel kun tale om 2 riger, et åndeligt og et fysiskt ?

  Efter overståelsen af reinkarnationerne, må det vel opleves som om sidste halvdel af det rigtige menneskerige, samt Visdomsriget, det Guddommeliige rige og Salighedsriget, er et og det samme, da man jo (tilsyneladende) ikke oplever reinkanationer der, og derfor må opleve at være det "samme" individ hele resten af "vejen", eller Hva ?

  Hvordan kan man "dø" i visdomsriget, for derefter at blive født i det Guddommelige rige, hvis man slet ikke dør eller skifter mellem åndelige tilstande, og på den måde "reinkarnerer" på åndeligt plan ?, og hvordan kan man udvikle sig i disse riger, uden at have noget behageligt og noget mindre behageligt at lære af, og dermed også en form for mørke og lys at skelne imellem ?

  Tåbelige spørgsmål sikkert, som Martinus nok har besvaret, men som jeg blot ikke endnu har fundet frem til besvarelserne omkring, så hvis nogen kan hjælpe, så værdsætter jeg gerne det.

  Kærlige Hilsner fra Avatar

.

Hej Jakob.

Jo det giver skam mere mening at tænke i "evner" fremfor i "riger", for mig, men det er blot ikke sådan jeg bygger min forståelse op, via Martinusses billeder.

  Martinus fremlægger jo netop tingene med en klar "adskillelse" imellem, man kan ikke både være i det rigtige menneskerige og i planteriget eller dyreriget, samtidigt, der er en klar definationsforskel, mellem disse tilstande, og hvornår ekstakt indtræder denne, og på hvilken måde udvikler man sig i de øvre riger, hvis ikke der også der er mørke og lys, så man kan definere tingene udfra forskellen mellem mørke og lys, og lære/udvikle sig derved.

  Uanset om der er en konkret adskillelse mellem rigerne, vil der jo skulle være behag og ubehag at udvikle sig udfra, og altså dermed også en form for både mørke og lys, at "styre" efter, med hensyn til videre udvikling. ???

  Og så det med hvem der "konstruerer" vort næste kredsløb og de dertil nødvendige talentkerner, det forstår jeg heller ikke, endnu, men dine tanker har jeg da ihvertfald forstået og fundet logik i, så tak for dem.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar,

Mht.visdomsriget og "den guddommelige verden" så beskriver Martinus dem, som nærmest værende eet rige med to afdelinger.

Når man er blevet beboer af "Det rigtige menneskerige", så er man færdigudviklet moralsk set. Man kan nu ikke længere overtræde livslovene.
Man praktiserer altså her permanent næstekærligheden.

Men kærligheden har ligesom forskellige kvaliteter:

I "det rigtige menneskerige" er det følelsesenergien, der kulminerer.

I visdomsriget er det kærlighedens højintellektuelle kvalitet, der særligt praktiseres.

Og i "den guddommelige verden" er det den intuitive kvalitet ved kærlighedsevnen, der kulminerer.

Hvad, man reelt laver i disse riger, er så langt fra, hvad vi kan fatte, at Martinus har sagt, at det ville vi nærmest overhovedet ikke kunne forstå.

Men det, han har fortalt, man laver, er helt nye organisme principper, der skal tages i brug i kommende fysiske riger.
Det er så at sige "Guds tegnestue", hvor modeller af kommende  verdener skabes.

Jeg tænker, at man her arbejder "på tværs" af mikro- mellem- og makrokosmos. De skal jo allesammen arbejde sammen. Hvis man skal lave en organisme, så er den jo en del af en makroorganisme, ligesom den består af mikroorganismer. Og dette princip foregår i det uendelige. Så projektet er altså at lave uendeligt mange nye organismer. Set fra et perspektiv uden intuition er det jo nærmest en umulig opgave, men det er ikke desto mindre det, man gør, i de højeste verdener.

Hvordan dette foregår i praksis har Martinus altså ikke sagt ret meget om, udover at det ligger så fjernt fra hvad vi kan fatte, at det ikke er muligt for os, at forstå ret meget af.

Mht. sult- og mættelse, så findes dette også i disse riger. Men denne mættelse bliver aldrig til noget der minder om lidelse.
Martinus forklarer det nogenlunde sådan, at når vi i år-milliarder har udfoldet os i de højeste verdenerer uafbrudt, så indfinder der sig til sidst
en form for "træthed", og det er den, der gør at man kommer til at længes efter salighedsriget, som er en ren indre verden, og hvor man derfor får lov at hvile ud, man skal her ikke aktivt skabe noget, men lever alene i sig egen indre erindringsverden, som her udløser den allerhøjest mulige salighed. Salighedsriget er guds gave til "Gudesønnen", der her får lov til at opleve, at være Gud i sit eget indre univers.

Mht. når vi dør som ufærdige mennesker, så gennemgår vi også de højeste riger indtil vi fødes igen fysisk. Men da er vi altså kun gæster i disse riger og ikke permanente beboere. Og det er også begrænseet hvor meget vi kan opleve i disse riger. Da det er betinget af, hvor højt vores kærlighedsevne er udviklet.

Håber det er nogenlunde svar på dine spørgsmål.

mange hilsener
Jan

Hej Jan S.

  JO, det dæmrer da for mig.

  Det jeg bed mærke i, var blot Martinusses udsagn om at ingen bevidsthed kunne udvikle sig, i disse 5 andre riger, det var alt sammen noget der kun skete i dyreriget, så at sige, hvis man læser hans ord som jeg gjorde.

  Citat: Uden denne mørkezones eksistens ville al bevidsthedsskabelse være en total umulighed. Mørket hører således også med til verdesnaltets grundtone som et kærlighedens udslag.Citat slut.

  Men hvis en videreudvikling sker på "basis" af den nødvendige udvikling i "mørkezonen", så Martinus blot mener at uden denne basisudvikling ville ingen videre udvikling kunne forekomme, så er det vel muligt at udvikle forfinede former og forståelser af alkærligheden, uden at være i mørkezonen, det kunne da være logisk nok.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Tak Avatar for at bringe frem disse spennende emner og spørgsmål.

Det er en bra infalsvinkel Jacob at beskrive det som evner.

Har bare lyst til å legge til 3 kommentarer på disse flotte innleggene ovenfor. Det ene er en reflektion over hvad Martinus har skrevet. Er det ca 7000 sider? La oss si det og la oss veldig uvitenskabelig anslå at hoveddelen dreier seg om hvordan overgangen er fra dyreriget til menneskeriget. Altså en beskrivelse av siste del av dyreriget. En mindre del dreier seg om alle andre riger tilsammen. Så det er mye viden og kunskab som vi foreløpig ikke har og ikke trenger ennu. Uansett om denne indelingen som jeg beskriver stemmer eller ikke, pointet er at vi vet svært lite om hvad som skjer ud i de nye rigene... Det gir litt perspektiv på alt det spennende som vi kommer at udvikles i.

Min andre kommentar er en sag vi kommer til at lære ud i disse nye rigene etter menneskeriget. Vi har blitt fulkomne i kærlighed og våres høyeste ønske er at leve for andre væsener. Vi øver oss i kreativitet og i skabelse av nye ting, spesielt det vi trenger i neste spiral. Basert på kærlighed (100% logikk og funktion) kan vi skabe nye, fungerende ting. På dette område kommer vi til at trenge masse kunskab, øvelse, kreativitet og viden – evner som står i høysete i disse rigene. Min pointe igjen, Martinus har ikke skrevet en ”skaper-manual” i Livets Bog så her er det mye ny kunskab som vi skal tilegne os. Jeg spekulerer over at vi i denne spiral skal skabe ting som vi trenger i neste spiral, klodespiralen, slik at det blir C-viden for oss med harmoniske, velfungerende elementer. Snak om en spennende fremtid!

Når det gjelder mørke og lys har Martinus beskrevet det bra i symbol 17 (10) - Kretsløbsprincippet. Har akkurat studert den, veldig spennende symbol som beskriver dette på en bra måde (starten av LB3).

Kærlig hilsen
Oscar