Ja, Oscar,
For mig var DIK, med 0X, en hurra-endelig-oplevelse, fordi det ligger mellem linierne i værket,
men Jeg havde selv set 'det' inden Jeg kendte til M.Kosm. og 'væsenernes Jeg' læser Jeg som 'almen tale', for et Jeg er ikke noget Vi har, Det ER Os.
Noget Jeg har tænkt i alt dette, mht forvirring om 0X, er at man skal jo se det i rette sammenhæng, og Dem der har en ægte interesse, kan godt tænke selv, så Jeg er ikke så bekymret.
Ja en fin opstilling Du fremviser. Kærlig hilsen Holger

hej oscar
vi har tidligere været inde på det https://www.martinusforum.dk/forum/kosmologien-generelt/sporgsmal-3164/msg34410/#msg34410
det er en flot opstilling du har lavet her og meget brugbart
jeg vil mene at du har fået øje på gud her 

kh lucifer

Hej Oscar

Tak for din interessante gennemgang. Man kan mene meget om introduktionen af begrebet 0X, men det giver under alle omstændigheder anledning til en ordentlig omgang kosmisk hjernegymnastik. Hver gang jeg læser stykkerne i "Den intellektualiserede Kristendom" vækker de nye oplevelser og erkendelser af alt livs udgangspunkt: det immaterielle noget. På den måde beriger og træner begrebet 0X mit tankeliv - uanset om Martinus' ufærdige manuskript ikke burde have været udgivet eller ej, og uanset om vi har misforstået begrebet eller ej. Det kan jeg godt lide.

Når jeg denne gang læser dine udpluk fra "Den intellektualiserede kristendom", studser jeg over én ting: Martinus skriver, at 0X "danner Guds jeg" og "danner jeget i ethvert levende væsen", og han skriver, at det "danner et materien beherskende fast punkt".

Det er mig, der har kursiveret ordet "danner". Hvilken betydning kan man tillægge dette lille ord i denne sammenhæng? Når 0X danner jegerne og det faste punkt, må det vel betyde, at 0X ikke er det samme, som vi fra Martinus' analyser hidtil har kendt som X1. Man kan altså ikke umiddelbart sætte lighedstegn mellem 0X og X1 - selvom de er gjort af samme immaterielle noget, som er 0X. Altså må 0X komme før X1 (og X2 og X3)...?

Herudover tænker jeg: Når jeg kigger på selve begrebet 0X, så får jeg den oplevelse, at det jo er en smuk beskrivelse af udtrykket "alt og intet". "0" skal altså forstås som intet i betydningen "umanifesteret stilhed og tomhed", og "X" skal forstås som "potentialet for manifestering af absolut alt". Dette er selvfølgelig min helt egen tolkning af begrebet, men det giver god mening for mig...

Tusind tak for morgengymnastikken, Oscar!

Venlig hilsen
Petersh

Kære Petersh,
Bare ganske kort, 'danner' er perspektivprincippet,,, den neutrale 'hvide bund' og inddeling, i hovedsymbolet. Holger

Det er intet andet end en slåfejl. Jeg tror at personen der skrev det rent ikke nåede at konsultere Martinus først. Der står jo 0,1x i teksten. Hvorfor ville Martinus dog begynde at skrive om 0X? Når han forklarer alt som treenigheden, og 1x som det faste punk der er evigt og evindeligt.

Plus, Martinus svarer også i et brev at Guds jeg er det samme som vores jeg.

Kære Mibro,
Der er 'kun' det samme Jeg, det er ikke 'vores', Det ER Os.
Jeg kunne ikke lige finde det, (artikel af PBJ) men Jeg mener at M. i sin tid introducerede PBJ for begrebet 0X. Holger

Jep, det var det jeg mente. Der er kun et jeg.

Det er det M. kalder for matematisk sprogbrug, eller matematik i sproget, dvs to og to er toogtyve,
to plus to er lig med fire, Hans og Grete er gift, Hans og Grete er skildt, 'komma på rette sted', logisk rækkefølge, 'ikke til at misforstå', (siger kun det man vil sige)
Med sproglig vinkel

Hej Peter

Ja, det er jeg enig i.

Smukt!

Jeg tænkte lidt på det du skrev om "danner". Ja, det står sådan hos Martinus, men hvad er konsekvensen om man tillegger det ordet stor betydning?

Når 0X "danner Guds jeg" så består den af noget. Den er dannet af nogt. Men det er immaterielt. Hvad er det da dannet af? Det er hverken fysisk eller åndelig. Så når Martinus bruger ordet "danner" læser jeg det i beydningen "utgør".

Kjærlig hilsen
Oscar

Hej Mibro

I originalmanus står det 0X tre ganger, og 0.1 en gang. Selv om en slåfejl kan være en mulig forklaring, er det måske vanskelig at tro at Martinus skulle skrive samme fejl tre ganger.

Kjærlig hilsen
Oscar

Han var en ældre herre, hvorfor skulle han skrive om 1x,2,3x, og så indføre et ekstra i sine sidste år, det står kun skrevet et sted, og det er den bog der blev udgivet efter hans død.

Hej Mibro

Det kan der jo være mange grunde til. Men hvorvidt det er en fejl eller ej er en anden diskussion, som vi kan fortsætte, til vi får kosmisk bevidsthed.

Vi kan i stedet forsøge at se, om vi overhovedet kan finde lidt mening i begrebet "0X". Om ikke andet træner vi vores teoretiske forståelse af det immaterielle noget, som er udgangspunktet for at oplevende, skabende og skabt. God tankegymnastik, hvis man har tid og lyst, synes jeg...

Venlig hilsen
Petersh

Hej Oscar

Det, jeg synes er interessant, er, at brugen af ordet "danner" (og også i betydningen "udgør") gør, at man ikke umiddelbart kan sætte lighedstegn mellem de begreberne 0X og X1. Ellers havde han vel brugt ordet "er".

Hvis X1 dannes ud fra 0X i kraft af samspil, der er mellem det immaterielle nogets tredelte fremtræden som hhv. det oplevende/skabende, oplevelses-/skabeevnen og det oplevede/skabte, så spiller perspektivprincippets spaltning af guddommens jeg til gudesønnernes jeger en stor rolle heri, som Holger nævner. Tænker jeg...

Venlig hilsen
Petersh 😮 ??? :

I Ny Impuls, nr 4. dec. 2008. er en artikel af PBJ, De tre X'er,- Endnu en gang,
Jeg husker forkert, 0X er ikke nævnt, men PBJ nævner at 0X i realiteten er overflødigt, hvis man holder sig for øje at der kun er det samme 'X'.
Og er også inde på, at der ikke er ord eller begreber der meningsfyldt og udtømmende kan dække det som 'Det initiale eller ur-oprindelige Noget reelt er'. Holger

Det, jeg synes, er lidt mærkeligt (men det er uanset, om man bruger begrebet 0X eller ikke), det er, at der jo kun er et jeg. Men alligvel er dette jeg evigt "spaltet ud" i uendelige mange "jeger". Det er noget moderenergien på en eller anden måde "står for". Men moderenergien hører jo X2 (skabe- og oplevelsesevnen) til. Derfor siges det normalt, at resultatet af X2  er X3 ("det skabte"). Men med "jegerne" er der tilsyneladende en undtagelse, det er som om, at X2 skaber "op i" X1. Men det er vidst nogle detaljer som Martinus slet ikke er gået ind i. Måske fordi han vidste at det ville skabe en masse tankedril?

Logsisk et burde vel kun det enlige jeg, høre ind under X1, medens de mange jeger logisk vel nærmere skulle tilhøre X3, som et resultat af den evige "opsplitning" vha.  X2. Men mig bekendt siger Martinus ikke, at de mange jeger hører X3 til. Så vidt jeg ved kalder han dem kun X1 (hvis vi ser bort fra 0X). Men det bliver jo logisk underligt, for X1 (den årsagsløse årsag) kan jo ikke splittes op af X2, for når noget er blevet ændret fra "et jeg" til "mange jeger", så må disse "mange jeger" jo være noget skabt, og dermed høre X3 til. Men opdelingen i de uendeligt mange "jeger" er jo godt nok også en 100% statisk opdeling, så  i den forstand er der ingen ændring,  Men alligevel er der jo dog en statisk ændring set i forhold til det ene jeg.

Alle disse tilsyneladende selvmodsigelser, tror jeg, hænger sammen med, at det 3-enige princip (hvor uundværligt det end er) er en kunstig opdeling. Det er en opdeling, der kun kan laves teoretisk. Det levende væsen er uendeligt og dermed også udeleligt. Når man så alligevel laver en 3 delt analyse af noget, som er udeleligt, så må der næsten være noget, der "går galt". Hvad sker man når man opdeler noget udeleligt i 3 dele? Jamen, det kan man ikke. Nej, men hvis man nu tænker sig, man gjorde det alligevel? Ja, så er det vel meget tænkeligt, at resultatet vil være, at det muligvis vil resultere i fremkomsten af en slags paradokser, som dog ikke er reelle, men som kun fremkommer, fordi man opdeler noget, der ikke kan opdeles. Sådan forestiller jeg mig, det er.

Når man så begynder at tolke på "0X", så kommer man let til at "rippe op" i disse tilsyneladende selvmodsigelser eller paradokser.

Min egen fornemmelse er at støde på en forståelsesmæssig mur. Jeg har en fornemmelse af, at der er noget, jeg ikke helt har forstået uden at vide præcis, hvad det er.

Martinus spurgte tit, når nogle stillede visse spørgsmål: hvad har det med moral at gøre?

Tilsvarende kan man også spørge:
Hvad har 0X med moral at gøre?

Mit svar er: Jeg ved det ikke. Jeg kan ikke se, hvad 0X fortæller, der ikke allerede er fortalt i Martinus analyser af det 3-enige princip.

Jeg har hørt andre udtrykke, at de har forstået noget nyt. Men jeg har ikke hørt nogen udtrykke, hvad dette nye var for noget. Og hvordan det hang logisk sammen med det 3-enige princip.  

hilsen
Jan

Misca Lim, har også med en artikel forsøgt at udrede trådene, han var utilfreds med Ole.T's valgfrihed, 'vælg selv'. og har gjort sig umage med en længere analytisk, matematisk udredning.
(i Ny.Imp) Det M.Lim kommer til, er at det er set fra den primære bevidstheds perspektiv,
og det er jo logisk nok, at det er sådan, men man skal stadig huske på, at der ER 'kun' det samme jeg.
Det Noget der kommer til udtryk som 'Nogen', i sit 'udtryk'. (igen perspektivprincippet)
Kærlig hilsen, Holger

.

Interessante synspunkter!

Smukt Jacob: 0X - X1 - X2 - X3

Specielt det om perspektivprincippet er et spennende spor at udforske nærmere. F.eks. at læse om perspektivprincippet med X'erne i tankerne.

At det sker en spaltning ifra Guddommens X1 til væsenernes X1er er en funktion som Martinus ikke skriver noget om? Men det høres logisk ud hvis det er sådan det foregår.

Så jeg mener fortsatt at ingen hadde reagert hvis Martinus hadde skrevet X1 istedenfor 0X. Samtidig har vi fået 0X og det er måske ingen tilfældighed.

Om det da er således at 0X symboliserer Guds Jeg og X1 symboliserer alle væseneres Jeg, som jeg var inne på ovenfor, vil tiden vise.

Den første med kosmisk glimt kan måske spørge om svar på denne gåden! Nej, det er vigtigere ting i livet end dette. Men som Peter sier, det er god hjernetrim. Træning af de kosmiske organer i udvikling...

Kjærlig hilsen
Oscar

Hej med jer

Selvom Martinus i sin analyse af X1, X2 og X3 har givet mig nok at tænke over de næste mange inkarnationer, kan jeg godt bruge begrebet 0X som hjælp til at forstå livet. (Også hvis der er tale om slåfejl).

For uanset hvilket begreb eller model vi forsøger at forklare livet med, så slår ord alligevel ikke til. Vi kan kun få et teoretisk indblik i selve livets konstruktion, og det giver masser af muligheder for tankedril. Men jeg synes nu, det er meget underholdende alligevel....

Uanset om vi snakker om X1, X2, X3, så er det den samme ting, som vi forsøger at beskrive. Men for at kunne betragte den teoretisk opdeler vi livet/det levende væsen i tre forskellige funktionsbeskrivelser af samme "noget som er". 0X er, som jeg forstår det, er blot et fjerde aspekt af det evige og uendelige "noget som er."

Dette "noget som er" kender vi som "det immaterielle noget". Når dette "noget" bliver til "nogen" skyldes det dets iboende potentiale for manifestering af absolut alt. Udganspunktet "det immaterielle noget" - 0X - er altså ikke blot et "immaterielt noget", men samtidig et levende væsen/verdensalt, X1, X2, X3. Derfor giver det god mening for mig, at benytte 0X som hjælpemiddel.

Venlig hilsen
Petersh