Kødspisning truer miljøet

Af Gunner Frederiksen, Den Ny Verdensimpuls august 2007

Vi har hørt en masse om, at drivhuseffekten kan true livet på jorden. Men nu meldes der om endnu en fare for menneskeheden. Noget så banalt som udslip af tarmluft – prutteri… Tag den med ro kære læser! Det er ikke din sparsomme leverance, der tænkes på. Vi mennesker er nok metanluftproducenter, men vor produktion er minimal i forhold til f. eks. køernes.

I USA er man så småt ved at være opmærksomme på den snigende bøvse- og pruttefare. En amerikansk fødevareekspert sammenligner en bøf med en Cadillac: "Først blev vi i USA 'hooked' (hængt ud) på de benzinslugende biler på grund af illusionen om billig og evigtvarende olie. Nu er det så myten om ubegrænset og billig korn", siger han.

Over 90 % af det amerikanske korn bruges til dyrefoder, men "de utaknemmelige husdyr" giver ikke meget igen. Kun et pund kød for 16 pund korn ender på spisebordet. Men det er endnu værre: "i processen spildes uanede mængder vand og tonsvis af kunstgødning, medens enorme skyer af metangasser fra milliarder af slagtedyrs vedholdende bøvse- og prutteri udgør en stadig større belastning på klimaet.

FNs klimapanel har, som det sikkert er velkendt, fokus på nedbringelse af CO2-udledningen primært fra biler og energisektoren, men nu er der også fokus på endnu et problem: "Den hyperpotente drivhusgas metan er i dag langt over det naturlige niveau. Man vurderer, at metan udgør ca.20 % af de samlede drivhusgasser, men da gassen er op mod 21 gange mere skadelig end CO2, står det for en endnu større del af skaderne". (Dagbladet INFORMATION d. 14/-07)

 

Stigende velstand medfører stigende kødspisning

Hvis du kære læser forventer (som også jeg kunne være tilbøjelig til), at stigende velstand medfører øget oplysning og hermed sundhedsoplysning og voksende vegetarisme, så tager vi sørgeligt fejl. Det går direkte den modsatte vej. Øget velstand og bevægelse fra det hårde og kaloriekrævende arbejde til stillesiddende byliv har betydet, at især kinesere og indere langsomt er begyndt at omlægge til mere kødbaseret kost. I Indien, som ellers har tradition for vegetarisme, er kyllingeproduktionen således fordoblet mellem 2000 og 2005. Og alt tyder på, at det fortsætter med uheldige konsekvenser for miljøet til følge.

Arealer til dyrkning af foder til de kødproducerende dyr kræver fældning af de skove, der optager de klimaskadelige gasser samtidig med, at dyrene prutter og bøvser stadig større mængder metangas ud i atmosfæren. Fns klimaeksperter advarer mod, at fremskrivning viser, at problemet er stigende. Forbruget af produkter fra dyr vil betyde stigende udledning af metan. Og en overvejende del af "hunden” ligger begravet" hos forbrugeren i den rige og mest kødspisende del af verden”.

 

Kødproduktion kræver enorme mængder vand

Men det er ikke kun klimaet, der må lide under den stigende trang til at spise kød. Med stigende velstand følger voksende kødkonsumering. Ved årtusindskiftet stod landbruget for 70 procent af verdens vandforbrug, og det er stadig globalt set den største forbruger af ferskvand.

Og det er menneskenes enorme kødforbrug, der har det største ansvar for det. Fra vugge til grav kræver en ko kolossale mængder vand, idet såvel græsningsarealer, dyrkning af foder samt slagtning og forarbejdning alle er stærkt vandkrævende processer: Iflg. Information d. 14. maj. 2007 s. 4 kræver hvert kilo produceret oksekød 43.000 liter vand. (En anden oplysning i samme avis lyder på 10.000 liter vand pr produceret kilo oksekød, men alligevel store mængder). Også kyllingeslagteriet kræver store mængder vand (1590 liter pr slagtet kylling, hvor der i 2005 blev slagtet 48 millioner fugle). Og samtidig lever flere end 2,3 milliarder mennesker i 21 lande, hvor vand er en mangelvare. Mon ikke der er brug for en på globalt plan ressourceregulerende instans?

Og ifølge FN-panelet vil den globale opvarmning kun forværre denne situation. Til sammenligning kræver det "kun" 95 liter at producere et kilo hvede, og et kilo kartofler kræver kun 500 liter. Et lille regnestykke viser altså, at man får 86 kilo kartofler for det samme vandforbrug, som det kræver at producere 1 kilo kød. En anden kilde nævner, at der på en hektar jord kan dyrkes 10.000 kg kartofler, men kun 82 kg kød.

 

Flerdobling af kødforbruget

Men kødspisende mennesker er endnu større syndere mod naturen, skriver den amerikanske ernæringsforsker Francis Moore Lappe, der er forfatter til bestselleren "Diet for a Small Planet", der udkom i 1971. Senere er kødproduktionen flerdoblet – i nogen grad på grund af den især, men ikke kun i Amerika, så populære hamburger.

Og denne skadelige udvikling ventes at fortsætte. FNs fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) forventer, at produktionen af kød flerdobles over de næste 50 år – fra 229 millioner ton i 2000 forventes verden således i 2050 at "producere" omkring 465 millioner tons kød. Et gigantisk massedrab på uskyldige individer. I forhold her til er den sparsomme vegetarisme f. eks. I England og Danmark som en dråbe i havet.

 

En tikkende bombe

Også på det jordbrugsvidenskabelige forskningscenter i Foulum forskes der i, hvilken påvirkning produktion af et enkelt kilo kød, kylling eller grøntsager har på miljøet. Herfra hedder det ifølge Information: "Behovet for foderarealer bliver stadig større, og vi ser store naturområder blive inddraget til foderarealer. Det er klart, at der her ligger en tikkende bombe i forhold til udledningen af drivhusgasser. Der er ingen grund til at tro andet". Produktion af sojabønner til dyrefoder bliver stadig større, og det betyder, at store naturområder bliver inddraget til foderarealer. Arealer, der er opdyrket med soja, er næsten tredoblet siden 1997, især i Sydamerika, hvor det fortrænger regnskoven, som sammen med andre skove faktisk kan betragtes som jor- dens livsvigtige lungesystem, uden hvilken Moder Jord simpelt hen vil få åndenød og dermed være i livsfare. Fortsætter dette pres på jordens lunger, må vi forvente, at hun vil reagere. Det kan f. eks. ske ved voldsomme jordskælv eller andre naturkatastrofer.

Det er stadig de store kødproducerende lande med USA, Australien og Argentina i spidsen, der konsumerer flest bøffer, hedder det i Information. Men det er endnu mere foruroligende, at folkerige lande som Kina og Indien i stigende grad skifter linser og bønner ud med kød. Øget velstand viser sig at medføre øget kødspisning. Og eftersom man må regne med, at traditionelt ret fattige lande f. eks. I Østen og Afrika efterhånden vil opleve større velstand, må man altså her i kølvandet af den stigende velstand forvente øget kødspisning med de mange negative konsekvenser til følge. Vi må stadig regne med, at kødspisning også i Vesten har førsteprioritet. Til fester og højtider er kødspisning stort set en selvfølge.

 

Vegetarisme

Vegetarismen har trange kår. Og reklamering for vegetarisme giver ikke rigtig bonus. "Er vi alle nødt til at blive vegetarer", hedder det pessimistisk i Information. Og svaret lyder fra FAO, at "der skal i hvert fald nye boller på suppen". De miljømæssige omkostninger pr husdyrenhed må halveres, hvis vi vil forhindre, at skadevirkningerne vokser ud over deres nuværende niveau, lyder det fra FNs fødevareorganisation. Den amerikanske miljøforkæmper Jeremy Rifkin siger: "Vi er nødt til at mindske vor kødnarkomani med samme alvor, som vi arbejder på at reducere vores afhængighed af olie".

Næsten daglig hører vi gennem medierne om mennesker, der dør af sult. Statistikken siger således, at hvert år dør 13 millioner børn under fem år af sult. Og samtidig anvendes over halvdelen af verdens kornproduktion til opfedning af slagtedyr. Det er regnet ud, at såfremt amerikanerne blot nedsatte deres kødforbrug med 10 %, ville der frigives så meget vegetabilsk protein (som nu ædes af slagtedyr), at det kunne brødføde 60 millioner mennesker. Og tilsvarende ville det naturligvis gælde for andre lande. Ikke færre end 90 % af vestens markarealer anvendes direkte eller indirekte til at dyrke foder til slagtedyr.

Det amerikanske Miljøforsknings Institut ”World Watch” taler om truslen fra det voksende antal mennesker og husdyr, der i verden truer det globale miljø i form af 1. afskovning 2. overgræsning 3. forurening.

 

Er menneskene nødt til at blive vegetarer?

Er vi så nødt til alle til hobe at blive vegetarer? Hedder det. Spørgsmålet vil nok kalde smilet frem hos mangen en vegetar. At vegetarisme blot skulle være noget, man kun vil tage alvorligt, hvis man bliver nødt til det, siger noget om den almindelige holdning til vegetarisme og sund levevis. Det har alt andet end første prioritet. Det opleves stadig i vide kredse som noget fjernt. Ikke noget man uden videre gør, fordi man kan se fornuften i det, fordi det er sundt, eller fordi man har lyst til det, eller synes, at det kunne da være spændende. I heldigste fald kan man måske nok finde på at lægge et salatblad eller et par kogte gulerødder på tallerkenen.

Ikke desto mindre må menneskehedens generelle spisevaner gradvis bevæge sig mere og mere i retning af vegetarisme, for der er jo mange andre grunde end miljøet, der taler for en ændret livsstil, der også omfatter vegetarisme.

Det opdager man gradvis, når man først er begyndt at tænke i disse baner og især, såfremt man gennem læsning eller på anden måde sætter sig ind i denne nye livsstil. For en ny livsstil er det faktisk eller bliver det i al fald, når man først er kommet over den første tilvænningsfase, som vel at bemærke også bør være gradvis, da man i modsat fald kan blive udsat for visse mindre problemer f. eks. Mangel på B12 vitaminer.

Er man først blevet rigtig vegetar, opleves det absolut tilfredsstillende. Der tænkes ikke her blot på den sundhedsmæssige og æstetiske samt ressourcebesparende værdi, men også rent etisk. For man kan jo ikke nægte, at det virker ubehageligt, gennem medierne at se og høre om de skrækkelige dyretransporter, hvor svinene vader i deres eget møg, og er stuvet sammen, så de næppe kan røre sig.

Og uvilkårligt dukker den tanke op, at der jo er tale om levende væsener, som har samme ret til at leve som vi andre. Og ikke desto mindre bliver de sat til verden med det ene formål at få en kniv i halsen for at blive serveret som dampende steg for savlende ganer. De stærkestes ret gælder stadig. – Velbekomme!

Svinene og andre slagtedyr betragtes som produkter – handelsvarer, og Danmarks bedste indtægtskilde. Landbruget vil gå fallit, hvis svinekroppene ikke kan afsættes – frygter landmændene. Spørgsmålet er om det er realistisk. På kort sigt sandsynligvis ja. Men på lang sigt vinder vegetarisme mere og mere frem. I humanismens navn kan man ikke lade være med at spørge, om ikke der er en lille plads i hjertet for de sjove små væsener med krølle på halen? Der er da noget, der hedder dyrevelfærd. Jo, det kommer frem, når vi bliver vidne til de dyrefjendtlige svinetransporter. Men også når vi bliver bragt til eftertanke som f. eks via efterfølgende happening.

 

En talende happening

For mit vedkommende skete det ved oplevelse af en happening i århus store stadionhal. Den store hal var propfyldt med forventningsfulde mennesker. På scenen var tæppet trukket for. Musikken var dæmpet og illuderede yderlig spændt forventning. Tilhørerne var dødstille. Efter oplevelse af lang pause går tæppet langsomt til side. Der ses kun den åbne scene. Langt om længe kommer en mand med et lille bord, som han placerer midt på scenegulvet.

Spørgende forventning – musikken bliver mere dyster. En mand kommer ind med et fuglebur, som placeres på bordet – øget dyster forventning. En mand kommer ind med en levende høne, som lukkes inde i fugleburet – lang pause med begyndende stoleskramlen og svag uro i salen. En mand kommer ind med en huggeblok, som placeres på scenegulvet ved siden af bordet med fugleburet. En mand kommer ind med en økse, som placeres på bordet. Ildevarslende spænding og uro – skramlen med stolene. To mænd kommer ind – går langsomt hen og lukker buret op. Endnu mere langsomt i kontakt med de dystre toner lukkes buret op – hønen tages ud, og den ene mand lægger den skræppende høne, som han holder med begge hænder, på blokken, medens den anden tager øksen og hæver den – klar til halshugning. Pludselig eksploderer salen i øredøvende larm! Kraftige fyråb og stampen i gulvet. Taktfaste fyråb! Folk rejser sig. Voldsomme skældsråb fra publikum. Nogle begynder at udvandre. – Gradvis dæmpes larmen. —Efterhånden ser man tavse eftertænksomme mennesker langsomt forlade den store sal.

 

Lærte man noget?

At den meget sigende tavshed var udtryk for, at oplevelsen gjorde indtryk var lysende klart. Men hvad med virkningen? Naturligvis var der ingen beretninger om, hvor mange der blev vegetarer efter dette, og det mest realistiske er nok også, at der fortsat var bøf på bordet hos de mennesker, der havde overværet den happening – måske ikke lige de første dage. Men på lang sigt er der intet, der tyder på aftagende kødspisning snarere tvært imod. Der skal utrolig meget til. Men mon ikke den ene oplevelse efter den anden gradvis vil have sin virkning? Sammen med skrækkelige svinetransporter, afsløring af råddent kød i butikkerne, salmonella m. m. – Og så det rent principielle: har vi i det hele taget lov til at tage andre levende væseners liv, blot fordi vi er stærkere end dem??

 

Lysglimt

Enkelte lysglimt er der da også. Fra Internettet er indhentet oplysninger, som siger, at flere og flere mennesker i dag vælger at leve uden kødprodukter. "Alene i England er der 4,5 millioner vegetarer – ikke mindst på grund af sundhedsværdien. Vegetarisk kost indeholder i gennemsnit mere fiber, flere vitaminer og mineraler og mindre fedt samt den rette mængde protein sammenlignet med kødkost". Desuden er kød den spise, der indeholder flest giftrester. Kødets andel af gift udgør 55 % i amerikanernes kost. Til sammenligning udgør frugtens andel kun 6 %, og grøntsagernes 4 %, kornets 1 %. Kødspisende kvinder har 35 gange så højt giftniveau i deres brystmælk som vegetariske kvinder. (http://www. Dyrenesret.dk/122.htm).

En værdifuld uddybning af emnet findes bl. a. i Martinus: "Den ideelle føde", hvor hovedvægten, som det måtte forventes fra Martinus’ side, lægges på vegetarismens etiske aspekt.

Leave a Reply

avatar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of