Hvorfor vegetarisme?

En samling af småartikler vedrørende begrundelser for vegetarisme, som Henrik Hedegård fik udgivet i et lille grønt nyhedsbrev fra Nyt Aspekt for ca. 10 år siden i samarbejde med Dansk Vegetarforening.

Henrik Hedegård ønsker at bemærke, at argumenterne specielt om sundhed og miljø/resurser endda kan siges endnu stærkere idag, jf. ny forskningsrapport, "Kræftforskere advarer mod rødt kød", fx omtalt her: www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/11/21/223103.htm?nyheder samt FAO's nye rapport "Livestock's long shadow" www.fao.org/docrep/010/a0701e/a0701e00.htm, se fx omtale af den i Ingeniøren: http://ing.dk/artikel/76880

 

Af Henrik Hedegård

Hvorfor vegetarisme?

Hvorfor beskæftiger vi os med vegetarisme? Hvad har det med spirituelle interesser at gøre? Kan man nu ikke være åndelig interesseret uden også at interessere sig for vegetarisme? Og måske være vegetar uden at interessere sig specielt for ånd? Disse og andre spændende spørgsmål søger vi udredet i nærværende lille artikelserie…

Selvfølgelig kan man være åndeligt interesseret uden at interessere sig for vegetarisme. Det findes der mange eksempler på. Men holder det også i længden? – Her mener de vise, at det kun er et spørgsmål om tid, før enhver af os også må tage vore spisevaner op til kritisk revision.

Når vi skræller alle ydre former af, handler åndelig eller human udvikling vel mere end andet om praktisk næstekærlighed: i hvor høj grad kan jeg leve mit liv til glæde og inspiration for andre, hvor meget kan jeg undgå at være til gene og skade? Overfor hvilke "andre"? Her i bladet går vi næppe for vidt ved at tolke "andre" som "andre væsener" snarere end "andre mennesker". Og det er så her, at også hensyn og kærlighed til dyrene sniger sig ind.

Kan vi i længden betræde udviklingens vej og så ignorere eller se stort på, om vore spisevaner er i kontakt med livslovene? Næppe! Spisevaner er en integreret del af vor væremåde, ikke mindst i det omfang de er på bekostning af andres liv og velfærd. Men hvorfor er dette nu så kontroversielt, så tilsyneladende indspundet i følelsesladede fordomme? En af grundene er, at vi her taler om indgroede vaner nedarvet gennem utallige generationer. Vi tænker ikke over det, men fortsætter blindt i sporet efter vore mere eller mindre fjerne forfædre.

Men trods samtidens fordomme og intolerance har der tilsyneladende altid været vegetarer til, både ukendte og berømte lige fra Platon, Pytagoras og Sokrates over Leonardo da Vinci, Gandhi, Edison, Tolstoj, Schopenhauer, Martin Luther, GB Shaw og Albert Schweitzer til mere nutidige som fx Uri Geller, Paul Newman, Kate Bush, Peter Gabriel, Michael Jackson, Prince og Paul & Linda McCartney. Og der bliver stadig flere. I dag, hvor det er meget nemmere at være vegetar, har vegetarismen for alvor bidt sig fast. Undersøgelser i England viser fx, at ca. 5% af befolkningen allerede nu er vegetarer, og at tusinder flere dropper kødet – hver uge!

Moderne vegetarer har mange gode grunde til at gøre op med de gamle spisetraditioner – så mange at vi her kun skal berøre de vigtigste:

· Etik: Bevæggrundene her er – også af karmiske årsager – at undgå "det dræbende princip", at tage konsekvensen af at man måske ikke længere selv er i stand til at dræbe, samt at undgå at bidrage til det ocean af lidelser der ligger indbygget i de kummerlige, ja ofte ligefrem grusomme forhold, vi byder dyrene i det moderne industrialiserede landbrug og dyrehold. Forhold som mange dyrevenner tror og håber ikke vil tolereres af fremtidens mennesker.

· Sundhed: Naturvidenskaben er nu for alvor begyndt at interessere sig for ernæring og påvise, at stort indtag af frugt og grønt er sundt – et signal og budskab samfundet kun alt for længe har savnet. Reelt kan konklusionerne dog drages langt videre, undersøgelser viser entydigt at vegetarer fx lever længere og har langt mindre risiko for bl.a. kræft og hjertesygdom. Når hertil lægges de mange kødskandaler med kogalskab og kød inficeret med antibiotika, hormoner og pesticider, peger alt i samme retning: den menneskelige organisme elsker, når vi reducerer eller helt dropper kødet!

· Miljø: Det moderne massive dyreopdræt belaster miljøet voldsomt. Alene forurening af grundvandet med kvælstof fra de enorme mængder gylle fra de ca. 20 mio. grise, vi årligt slagter herhjemme, er et stigende samfundsproblem. Luftforurening forårsaget af fordampning af samme gylles ammoniak bidrager til skovdød og syreregn. (Husker du sidste gang din tur på landet blev skæmmet af gyllelugt? – Det gør de fx på Mors, hvor beboerne her i august lavede underskriftsindsamling mod svineproducenternes gylleudslip!)

· Resurser: En tommelfingerregel siger, at man på samme areal kan brødføde ca. 10 gange så mange mennesker direkte med vegetabilsk føde fremfor at lade afgrøden gå omvejen gennem dyrene. I en verden hvor fx 40.000 børn stadig dør af hungersnød – hver dag! – har dette argument betydning for mange.

· Æstetik og madoplevelser: Grøn mad er lækker mad! Med den suveræne vifte af forførende smags- og aromastoffer fra alverdens frugter og grønsager kan vegetarmad være en overordentlig stor nydelse! Og grøn mad behøver ikke være kompliceret mad. Begge dele skal vi søge at demonstrere i omstående og kommende opskrifter på lækre grønne retter til både hverdag og fest.

Vi vil i kommende numre uddybe de nævnte hovedgrunde til at bevæge sig i retning af vegetarisme og desuden komme ind på masser af gode råd og anbefalinger i denne omstillingsproces.

Anbefalet litteratur: John Robbins: Diet For A New America, Stillpoint 1987 Martinus: Den Ideelle Føde, Borgen 1990

——————————————————–

Hvorfor vegetarisme? – Den spirituelle dimension…

Vor aktive læser Ib Bang fra Skanderborg har skrevet til Nyt Aspekt. Han opponerer mod at vi i Nyhedsbrevet fra oktober behandler emnet vegetarisme "på kødædernes bekostning" og skriver bla.:

"Om du tager livet af en gris eller af en gulerod, så tager du en andens liv hver gang du spiser. En gulerod har nemlig også liv. HH vil gøre dyrenes liv lige så meget værd som menneskenes, men ikke planternes. Det er hyklerisk. Jeg mener også, at alle liv er lige meget værd, men jeg inkluderer planternes. Det indebærer også, at selv om jeg ikke selv udøver kannibalisme, så ser jeg ikke ned på det."

Netop, lad os aldrig se ned på nogen! Hvis min artikel for nogle kødspisere kan virke angribende, er det ganske og aldeles utilsigtet. Men det er ikke let at behandle fordelene ved vegetarisme uden indirekte at betone, at kødspisere i sagens natur går glip af disse. Heldigvis er det dog sådan, så spørgsmålet om spisevaner ikke er et enten/eller, man kan netop være kødspiser eller vegetar i mange grader og dermed 100 % selv justere kursen alt efter de indhøstede erfaringer. Er man svoren eller "inkarneret" kødspiser, er man naturligvis ikke indstillet på noget som helst alternativ, og vores lille artikel-serie om vegetarisme henvender sig da også mest til læsere, i hvem der allerede gryer en spirende interesse for de grønnere spisevaner.

For den åndeligt søgende er alt liv "helligt". Ingen tvivl om at planter er levende, men er de det nu også på samme måde eller i samme grad som dyr og mennesker? Eller er der en større principiel årsag til, at vi normalt skelner så skarpt mellem plante- og dyreriget? Bruger vi vores sunde fornuft, må vi sige, at ingen planter rent evolutionært tilnærmelsesvis råder over den hjerne og det mere eller mindre forgrenede nervesystem, der netop kendetegner dyrene, ikke mindst indenfor den kategori der må "tjene" mennesket som føde. At dyr i højeste grad kan føle smerte, vil ingen betvivle, og det uanset om vi taler organiseret vivisektion, slagtning eller "dyremishandling". At hævde det samme om planter er svært at finde belæg for.

Ib Bang refererer i den forbindelse til et særegent forsøg: "I sit laboratorium lod sir Jagadis Chandra Bose vegetaren George Bernhard Shaw se hvordan et kålblad vred sig i dødskramper, da det blev kogt. Det havde altså i allerhøjeste grad liv og opførte sig som ethvert andet væsen, der bliver slået ihjel.

" Der er her tale om de kontroversielle forsøg med planter, hvor man forbinder dem til apparater, der grundlæggende fungerer som dem, vi normalt kalder løgnedetektorer (bla. beskrevet i "Planterens hemmelige liv", se litteraturlisten). Men at få planter til at give udslag på en løgnedetektor og vise frekvenser, der minder om menneskets hjernebølger i forskellige følelsestilstande, er én ting. At konkludere, at planterne dermed udviser bevidst følelsesliv og kan føle realistisk smerte, er en fortolkning, som aldrig er blevet hverken almindeligt anerkendt eller begrundet logisk.

Går vi til åndsvidenskaben, tegner der sig et mere nuanceret billede. Her lærer vi, hvordan vi alle er på kosmisk rejse, hvordan vi gennem reinkarnationen er blevet ført gennem hele udviklingen i dyreriget og frem til de stadier, mennesket i dag repræsenterer. Ser vi tilstrækkelig langt tilbage, har vi endda været plantevæsener og sågar mineralvæsener, men i begge tilfælde udspillede livet sig på en helt anden måde end i dyreriget.

Ligesom mennesket har alle andre levende væsener dét, man kan kalde hhv. en "dagsbevidsthed" og en "natbevidsthed". Dagsbevidstheden er blot vores almindelige daglige vågenbevidsthed, mens natbevidstheden beskriver den sovende tilstand, hvor vi altså er mere eller mindre "bevidstløse". åndsvidenskaben fremhæver så, at planterne modsat os slet ikke er dagsbevidste på det fysiske plan, her har de kun natbevidsthed eller "anelses-bevidsthed", mens deres dagsbevidsthed (deres primære liv) foregår i den åndelige verden.

Med væsenets udvikling gennem planteriget og modning til overgang til dyreriget (hvor eksempler på overgangsvæsener er kødædende planter med anlæg til mavedannelse og animalsk fordøjelse) forberedes dagsbevidstheden til overflytning på det fysiske plan, og opbygning af en helt ny bevidsthed tager sin evolutionære begyndelse. Pointen er altså, at planter ikke er nær så fremskredne i fysisk udvikling, de er slet ikke dagsbevidste på det fysiske plan og kan derfor ikke føle rædsel og mærke realistisk smerte, højst en form for ubehagsanelse. Drab på dyr medfører derfor langt større lidelse, hvilket er hovedgrunden til, at det ud fra et spirituelt synspunkt er en langt større udfoldelse af "det dræbende princip" at slå dyr ihjel fremfor planter.

Apropos udvikling må vi gøre os klart, at der netop er forskel på principper og idealer på den ene side, og så på den anden side dér hvor vi selv står i udviklingen i dag. Det lønner sig sjældent at forcere noget frem, og mht. spisevaner må enhver selvfølgelig selv afgøre, hvor han eller hun står. Om man evt. er mere eller mindre vegetar er et højst personligt anliggende, som det ikke tilkommer andre hverken at blande sig i eller rynke på næsen af.

Litteratur: Den Ideelle Føde af Martinus. Borgen 1990 Diet For A New America af John Robbins. Stillpoint 1987 Planterens Hemmelige Liv 1 & 2 af Peter Tompkins og Christopher Bird. Thaning & Appel 1973

——————————————————–

Med afsæt i Martinus kosmologi uddyber vi her de spirituelle og etiske bevæggrunde for vegetarismen

. Ligesom evolutionen bevirker en stadig forfinelse af menneskets fysiske organisme, får vi tilsvarende behov for stadigt finere føde eller vedligeholdelsesmateriale til denne. I modsætning til dyrene i naturen er menneskets ernæringssanser dog i høj grad degenererede og upålidelige, dvs. vi ofte gør fejlgreb og fx vænner os til fødeemner, der er alt andet end sundhedsbefordrende. Dyrenes ufejlbarlige instinkt er stærkt på retur hos det moderne kulturmenneske, og samtidig er en dybere viden om de rette ernæringsforhold en typisk mangelvare hos både den enkelte og myndigheder og videnskab.

Manglende viden leder til fejltagelser, og vi ser da også at mennesket – ikke mindst i den industrialiserede del af verden – som aldrig før er hjemsøgt af oceaner af svære organiske lidelser og sygdomme. Paradoksalt for lægevidenskaben, der til stadighed akkumulerer mere og mere fysisk viden, at behovet for deres virke tilsyneladende er umætteligt!

Hvad er da den "finere føde", som mennesket i stigende grad bør orientere sig efter? Rigtig gættet, vegetarkost! åndsvidenskaben, baseret på intuitive sanseevner, kan berette, at menneskeheden i dag er så langt fremme, at den fortsatte kødspisning bevirker en permanent overbelastning af organismen. Dette forhold kombineret med bla. alkohol- og tobaksnydelse er den største årsag til førnævnte misere.

Mennesket står samtidig dér, hvor al videre udvikling faktisk afhænger af overholdelsen af bibelens 5. bud: Du skal ikke slå ihjel. Pga. endnu uudviklet følelse og vanemæssigt dyrisk begær efter kød, har mennesket aldrig respekteret dette bud fuldt ud, men gjort dyrene til en massiv undtagelse. At dømme efter den måde vi behandler vore slagtedyr på, kan man næsten sige, at rovdyr-mentaliteten kulminerer i nutidsmennesket.

Så længe mennesket selv er ophav til dræbende og lemlæstende energier, kan det ikke – som berørt under karma-temaet i november-nummeret – selv blive fri for sådanne energier. De akkumuleres og bliver den skjulte årsag til et menneskes involvering i fx krig, naturkatastrofer eller alvorlige ulykker.

Over utallige generationer har vi vænnet os så meget til smagen af kød, at denne fra at vække en naturlig afsky nu vækker en stor unaturlig vellyst. Den naturlige smagsevne er således sat over styr, og en tilvænning til de mildere vegetarprodukter kræver derfor træning. At det er blevet til, hvad vi i andre sammenhænge kalder en last, er grunden til, at mange mennesker har så svært ved at slippe kødet.

Hvorfor er det mindre "drab" at slå planter ihjel end dyr? Fordi planter ikke er så fremskredne i fysisk udvikling. Planterne er slet ikke "dagsbevidste" på det fysiske plan, de kan ikke føle rædsel og mærke realistisk smerte, højst en form for ubehagsanelse. Drab på dyr skaber derfor langt større lidelse.

Hvorfor er vegetarkost også sundere? Fordi fordøjelsen af kød giver et krafttab for den menneskelige organisme. For at forstå det, må vi ned i mikrokosmos. Alle organismer bærer i sig et helt mikrokosmos, er faktisk udelukkende opbygget af "mikroindivider", der igen er opbygget af endnu mindre mikroindivider eller "livsenheder" osv. fortsættende uendeligt nedad i det små. Livsenhederne i kød er for tæt på mennesket i udvikling, repræsenterer for stærk eller grov en vibration i forhold til menneskets egenvibration. Anderledes med de vegetariske fødeemner.

I planten er der også livsenheder, der må dræbes, for at den egentlige fordøjelse kan gå i gang, men disse er ikke så talrige og repræsenterer samtidig en tilpas afstand til mennesket i udvikling (så stor at de som sagt slet ikke har "dagsbevidsthed" på det fysiske plan). Nu gælder fordøjelsen ikke de dræbte livsenheder (der føres bort som afføring), men derimod livsenheder indkapslet i de førstnævnte. Af praktiske grunde kalder vi de første "A-livsenheder", dem der må dræbes, og de andre "B-livsenheder", dem der frigøres ved drabet på A-livsenhederne.

B-livsenhederne udgør den egentlige ernæring og optages i vores organisme, hvor de finder (mere eller mindre optimale) livsbetingelser og fortsætter deres udvikling. Drabsprocessen vedr. A-livsenhederne er det, der udgør forskellen på fx en rå og en kogt gulerod, og er grunden til, at råkost for mange opleves som sværere fordøjeligt.

Der findes fødeemner, der næsten udelukkende består af B-livsenheder, nemlig det modne frugtkød. Senere i udviklingen vil mennesket fralægge sig de grovere vegetariske produkter og gradvis gå over til udelukkende at spise frugt. Dette kræver dog en omstilling af fordøjelsesorganerne over en række inkarnationer. Hvad der indenfor de vegetariske produkter er ideelt for mennesket i dag, er højst individuelt og kan kun afgøres og afprøves af det enkelte menneske. De fleste mennesker er i dag mere eller mindre usunde eller svækkede, og hvad der kan tåles af den ene, er ofte højst uheldig for den anden.

Martinus lille bog, "Den Ideelle Føde", kan på det varmeste anbefales for videre studier. Den rummer ikke opskrifter eller ernæringsvidenskab i traditionel forstand, men er en guldgrube af kosmiske oplysninger om nærværende emne. Han fraråder fx generelt at stege maden, idet A-livsenhederne i stor stil herved omdannes til forkullet stof eller aske, som vores organisme ikke er beregnet til (hvorfor han påstår, at stegning helt vil udgå af fremtidens køkken). Han anbefaler at gøre maden så enkel som muligt, fx 1-2 sammensatte vegetarretter uden for stærke krydderier suppleret med et glas vand eller frugtsaft.

CITATER:

Kærlighedens sol kan umuligt skinne dér, hvor mennesket er blottet for al respekt for det levende væsens ret til liver.

Et efter nutidens højeste mode "veldækket" bord [med kødretter og alkohol] udgør en i sølv, krystal og blomster skjult vej til hospitalet, en festsmykket genvej til døden.

Litteratur: Den Ideelle Føde af Martinus, Borgen 1990

——————————————————–

Vegetarisme – for sundhedens skyld?

– Al den snak om gulerødder og selleribøffer, kan det nu også dokumenteres, at vegetarmad er så sundt…!?

I sidste nummer (Nyhedsbrevet 6a/97) redegjorde vi for, hvorfor det ikke er ligegyldigt, om "du tager livet af en gris eller en gulerod". Et andet aspekt er sundheden – hvad er bedst for vores egen krop, hvad gør det, om vi spiser meget kød eller meget frugt og grønt?

I helsebevidste kredse har det længe været god latin at nedskære indtaget af animalsk protein og fedtstof. Helsepionerer har i årevis gjort positive erfaringer med helbredelse af mange forskellige slags patienter alene med omlægning af kosten.

Banebrydende forskere, mere eller mindre frigjort fra tidligere tiders fordomme om køds uangribelige status, har efterhånden også lavet mange undersøgelser og eksperimenter og er nu på banen med samme budskab: det er sundt og sygdomsforebyggende at nedskære kødforbruget.

Senest har en række internationalt kendte forskere samlet og vurderet videnskabelige undersøgelser af sammenhængen mellem kost og kræft. I deres rapport (1) kan man bl.a. læse følgende om vegetarisk kost:

Dokumentation

Vegetarer lever længere, har lavere risiko for hjertekarsygdomme og er ikke så overvægtige som tilsvarende grupper af ikke-vegetarer. At der blandt vegetarer er færre rygere kan kun delvis forklare, at de lever længere og har lavere risiko for hjertekarsygdomme.

Fra undersøgelser med adventister (en kristen religiøs gruppe, der lever afholdende og overvejende vegetarisk) i både Norge, Holland, USA og Japan er der bevis for, at forskellige vegetar-diæter nedsætter risikoen for en række kræftsygdomme.

En ny britisk undersøgelse af 6000 vegetarer, som blev fulgt i 12 år, viser, at hver gang 10 kødspisere dør af kræft, er der kun 4 kræftdødsfald blandt vegetarerne. Og selv hvis man korrigerer for forskelle i rygevaner, overvægt og social klasse, er der for hver 10 kræftdødsfald blandt kødspisere kun 6 vegetarer, som dør af kræft.

Vegetarer har desuden typisk 10 % lavere kolesteroltal end kødspisere. Endelig har vegetarbørn fx samme højde og vægt som deres kødspisende kammerater, men deres risiko for overvægt er mindre. Den gavnlige virkning af grøn kost skyldes næppe alene, at man undgår kød, men også at grøn mad er rig på mange sygdomsforebyggende stoffer, bl.a. antioxidanter.

Hvad siger åndsvidenskaben?

At ernæringsforskningen hermed for første gang i historien er ved at have fat i den lange ende, bekræftes af åndsvidenskaben. Da Martinus fx i 1930'rne udgav den lille bog, Den Ideelle Føde (2), forklarede han, at fordøjelsen af kød bevirker et krafttab for organismen.

Dyrene er så relativt tæt på os i udviklingen, at den kraftovervindelse, der skal mobiliseres for at fordøje kød, er så stor, at det i det lange løb betyder en underminering af organismen. Omvendt er planterne udviklingsmæssigt så tilpas fjerne fra os, at disse for nuværende må betegnes som den ideelle føde.

Han skriver ligefrem at mennesket i dag er så langt fremme i udviklingen – at vores organisme allerede nu er så forfinet – at den nævnte overbelastning er et problem for alle mennesker i samme grad, vi spiser kød. At det ikke altid ser sådan ud, er kun tilsyneladende og skyldes angiveligt, at vi ikke kan se virkningerne over flere inkarnationer.

At flere og flere i dag bliver vegetarer – i England er det fx 2000 hver uge! – blev også forudsagt af Martinus. Det er hans påstand, at menneskeheden efter en fortsat gradvis udvikling i en fjern fremtid vil se tilbage på slagtning og kødspisning som et helt afsluttet kapitel.

En udvikling som for hver enkelt af os starter med det første skridt…

Litteratur:

1. World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer Research: "Food, Nutrition and the Prevention of Cancers: a Global Perspective", 1997. ISBN: 1 899533 05 2.

2. Den Ideelle Føde af Martinus. Forlaget Borgen, 1990.

——————————————————–

 

Har vi råd til at spise kød?  

Utrolige mængder føde og andre resurser går til ved kødproduktion. Der ville være rigelig mad og rigelig jord til alle, hvis afgrøderne ikke blev sendt omvejen gennem dyrene først.

Forestil dig nutidens store landbrug og dyrebedrifter erstattet af havebrug, de bølgende kornmarker forvandlet til blomstrende frugthaver. Forestil dig den overskydende jord brugt til naturgenopretning samt omdannet til folkeparker med store plæner, springvand, blomsterrabatter, kanaler, buede broer, opstillede kunstværker, pavilloner og musiktribuner. Forestil dig videre al hungersnød og kamp om føden samt tilmed en stor del af den nu kendte forurening og miljøproblematik som udelukkende tilhørende fortiden.

Er det dagdrømmeri, en vild utopi? Overhovedet ikke, det er virkelighedens verden – hvis altså vi antager, at menneskeheden efterhånden vil aflægge sig kødspiseriet eller nedskære det drastisk. Ukendt for de fleste indebærer det at spise kød nemlig en alvorlig belastning på både miljø og resurser.

Tal der tæller

Kødproduktion beslaglægger langt flere resurser end vegetabilsk produktion. Mens kartoffeludbyttet på en hektar jord fx er 40.000 kg, er mængden af kød, der kan "avles" på samme areal, kun 300 kg. Til fremstilling af et kg oksekød bruges typisk 15 kg korn og sojabønner. Ikke alene spildes 90% af proteinet på denne måde, 95% af kalorierne samt 100% af både fiber og kulhydrater går tabt.

Hvert år dør ca. 20 mio. mennesker på jorden af sult og underernæring. Hvis alene amerikanerne nedskar deres kødforbrug med blot 10%, ville 50 mio. flere mennesker kunne brødfødes! 80% af den høstede majs i USA bliver fx spist af slagtedyr, det samme for hele 95% af den høstede havre.

Ifølge prof. Colin Spedding, en førende engelsk landbrugsekspert, vil en befolkning af vegetarer kun behøve 30% af det nuværende landbrugsareal.

Over halvdelen af alt drikkevand i USA går til opdræt af slagtedyr. Mens produktion af et kg hvede kræver 200 l vand, kræver produktion af et kg oksekød helt op mod 20.000 l. Udslip af kuldioxid, primært fra fossile brændstoffer som kul og olie, anses for den primære kilde til drivhuseffekten, dvs. den globale temperaturstigning. Kødproduktion kræver ca. tre gange så meget fossilt brændstof som vegetabilsk produktion.

Når skov ryddes til fordel for græsningsarealer, eroderer det øverste, næringsrige jordlag efterhånden væk. 75% er allerede forsvundet i USA, hvoraf igen de 85% kan ledes direkte tilbage til kvægavl. I USA alene er over 100 mio. hektar skov forsvundet for at give plads til den hungrende burgerkultur.

Derfor har man for længst vendt blikket mod syd: USA importerer årligt ca. 130 mio. kg kød fra Syd- og Centralamerika – samtidig er op mod 75% af de centralamerikanske børn underernærede. Det koster rydning af op til 5 m2 tropisk regnskov til græsning hver gang en enkelt hamburger herfra sættes til livs.

De enorme mængder slagtedyr ikke alene optager land, de producerer enorme mængder afføring, en ko fx 16 gange så meget som et menneske. I Danmark har vi konstant ca. 10 mio. slagtesvin til opfedning – lugten fra overproduktionen af gylle kender de fleste af os fra ture langs markerne på landet.

Meget ender som nitratforurening af vandløb med iltsvind til følge, mens gyllens ammoniak for en stor del fordamper og bidrager til skovdød og syreregn. I 70'ernes USA gav kødindustrien 3 gange så meget organisk spildevandsforurening som al øvrig industri tilsammen!

Hvad med alle dyrene?

Man møder af og til det synspunkt, at det ligefrem ville være katastrofalt, hvis vi alle blev vegetarer: hvad med alle de dyr, der ville blive "til overs", og hvad med fiskerne, slagteriarbejderne og alle de andre, der bl.a. arbejder med opdræt af slagtedyr, ville de ikke blive arbejdsløse?

Begge dele udspringer af manglende forståelse for udviklingens gang. Evolution foregår gradvis, ikke i spring. Trangen til at lægge kødet på hylden kommer indefra hos den enkelte, det er ikke et "ydre" anliggende, en modesag eller noget, der skal påbydes af andre (selvom det muligvis engang vil blive forbudt ved lov at slå dyr ihjel). Derfor vil overgangen ske gradvis, så industrien fx vil få rigelig tid til omstilling til de nye tider: tilfredsstillelsen af behovet for nye spændende vegetabilske produkter til de hundreder af mio. nye vegetarer!

Hvad den formentlige ophobning af dyr angår, er langt hovedparten af dyrene i det moderne gennemindustrialiserede landbrug hjulpet til verden via kunstig befrugtning. I samme grad denne menneskets "håndsrækning" til dyrene ophører, vil dyrenes antal automatisk komme i et mere naturligt leje. Vor hjemlige vismand, Martinus, skriver herom:

"De samme kræfter, der regulerer havets dyr, insekternes hærskarer og øvrige myriader af væsener uden for menneskets rækkevidde, omspænder og regulerer også væsenerne inden for menneskenes område eller virkefelt. At mennesket skulle blive fortrængt af får, køer og svin, fordi de holdt op med at æde disse, vil aldrig nogen sinde kunne blive en kendsgerning, i særdeleshed da al kunstig opdræt af samme jo dermed ville ophøre."

Litteratur:

State of the World 1998, A Worldwatch Institute Report on Progress Toward a Sustainable Society af Lester R. Brown m.fl. Worldwatch Institute 1998 Diet For A New America af John Robbins. Stillpoint 1987 Diet For A Small Planet af Frances Moore Lappe. Ballantine Books 1982 Den Ideelle Føde af Martinus. Borgen 1990

Leave a Reply

avatar
  Subscribe  
Notificer om