Det er nu 8 år siden at martinusforum blev startet. Meget er sket siden. Der er skrevet over 40.000 indlæg på debatforummet, vi har fået over 50 artikler og bragt ca. 100 nyheder. Det er vi faktisk både glade og stolte over er sket og det har vi ikke mindst jer brugere at takke for. Uden jer var der ikke nogen grund til at have et martinusforum.
[b]Baggrunden for martinusforum[/b]
Martinusforum blev startet som en udløber af en forespørgsmål fra Martinus Institut (MI). MI havde fået tilbudt et debatforum, som et par af (de senere) grundlæggerne af martinusforum blev spurgt om at vurdere kvaliteten af. Debatforummet, som MI blev tilbudt, viste sig at være lige simpelt nok til formålet, så vi foreslå MI at vi selv startede et debatforum baseret på et open source system. Det syntes man var en god ide og MIs ville oveni købet støtte initiativet ved at betale de årlige udgifter til domæne og webhotel. Dette var i år 2003 og martinusforum.dk gik i luften d. 1 april 2003.
I begyndelsen havde vi kun debatforum. I 2007 syntes vi at det var tid til at der skulle ske noget mere og vi udvidede med artikler, nyheder, links og galleri. Senere kom del introduktionsmateriale til i form af introduktion til kosmologien og klint. Senest har vi udskiftet systemerne bag forummet, så alt er blevet samlet i et system, så man nu kan kommentere på artikler, nyheder, links, etc. og vi er kun lige begyndt at tage fat på mulighederne for at blive et socialt medie hvor folk kan skabe kontakter og være aktive på sitet på forskellig vis.
[b]Overtagelse af martinusforum.dk[/b]
I de seneste par år har vi følt at det var ved at være på tide at vi kom til at stå på egne ben først og fremmest ved at martinusforum blev “selvejende” og selv kom til at eje domænet martinusforum.dk, hvor MI ellers har stået som ejer domænet. Denne ide blev mere aktuel i begyndelsen af 2010, hvor der blev klart at der var interesse for at vi overtog domænet både fra MI og os bag Martinusforums side. I august (2010) afholdte vi (personerne bag forummet) et seminar hvor vi besluttede at vi ville lave en juridisk enhed, sandsynligvis i form af en forening eller organisation, som kunne overtage og eje domænet Martinusforum.dk. Vi besluttede også at vi vil arbejde videre med oprettelsen af sådan en enhed fra august 2011, da vi i første omgang prioriterede en ny version af sitet højere. Vi har dog allerede her i vinters overtaget domænet og er nu ikke bare i praksis, men også formelt og juridisk uafhængigt af MI. Domænet står indtil vi får dannet en enhed som kan overtage det, i en af vores navne.
Vi vil i forbindelse med overtagelsen sige tak til Martinus Institut for deres støtte igennem årene. Beløbene har måske været små (måske 200 kr pr. år), men det har været en stor fordel for os at ingen ejede martinusforum og ingen derfor kom til at stå over andre. Det er på den måde blevet vores fælles projekt. Vi håber at kunne føre det videre ved at lave en enhed som kan stå som ejer, så martinusforum fortsat bliver vores alles projekt og ikke en bestemt persons.
Det er også vigtigt for os at understrege at overtagelsen af domænet er foregået i fred og ro og i gensidig forståelse og bunder på ingen måde i uenigheder eller lignende i forhold til MI. Både MI og vi har haft en interesse i at overdragelsen skete.
Det har i øvrigt været karakteristisk at MI ikke har blandet sig i vores arbejde. Alt hvad der sket på martinusforum i form af beslutninger, tiltag og andet er sket uafhængigt af MI og er blevet løftet af de folk som har arbejdet med forummet igennem årerne. Et arbejde som i øvrigt er frivilligt og ulønnet (hvis nogle skulle være i tvivl).
[b]Tak til brugerne på forummet[/b]
Vi vil også gerne sige tak til alle de folk som har bidraget med indlæg på forummet, artikler, nyheder eller som bare har læst med. Det er jeres deltagelse som har givet og fortsat giver energi til projektet. Derfor håber vi at I også vil være med fremover og på den måde være med til at give Martinus Sagen et levende ansigt på nettet for dem som har interesse for sagen.
Til sidst vil vi gerne opfordre folk til at komme med input i form af ideer, forbedringer og lignende til forummet. Man er også meget velkommen til at tage fat i os, hvis der er noget man har lyst til at lave eller starte på forummet. Vi har selv mange ideer om hvad vi gerne vil, men der ligger ofte en hel del arbejde i at omsætte selv gode ideer til virkelighed, så vi kan ikke love at alt bliver til noget lige med det samme. Men vi kan love at vi lytter og kigger seriøst på alle ideer som kommer.
Vi har i øvrigt været meget taknemmelige for den feedback vi har fået på den nye version af forummet og vi synes selv at det har forbedret det nye site. Vi ved at der stadig er plads til forbedringer og de skal nok komme i takt med at der bliver mulighed for at virkeliggøre dem.
Med kærlig hilsen
Moderatoreren
