Kære venner,

Så gik der endnu et år og det er tid til at gøre lidt status på året 2012 for Martinusforum.

I 2012 fik vi optaget og udgivet ca. 10 foredrag, skrevet ca. 45 nyheder samt udgivet ca. 15 artikler. Derudover har vi fået lov at lægge Per Bruus-Jensens korrospondancekursus ud på sitet og de første kapitler ligger der allerede.

Vi fik startet en ny sektion, som vi kalder Respondoj. Respondoj, som bruges til at udveksling af spørgsmål og svar om Martinus Verdensbillede mellem brugerne. Hensigten med Respondojen er at samle en række spørgsmål og svar med kvalitet i, som ellers har en tendens til at drukne og blive glemt på forummer og i facebook grupper.

Vi har afholdt vores årlige seminar på Klint. Her gjorde vi status og forsøgte at kigge fremad. Vi fik planlagt en del nye intiativer samt nogle arbejdsdage, som er åbne for alle med interesse for Martinusforum. Arbejdet med sitene er frivilligt, så det er vigtigt at man synes det er sjovt og interessant, så arbejdet i sig selv er motiverende. På seminaret tog vi derfor en snak om hvad vi hver især synes er interessant og sjovt at arbejde med.

Vi har fået en engelsk udgave af Martinusforum klar og vi mangler egentlig bare at melde dens eksistens ud. Den nye udgave kan findes på martinusforum.info.

I 2013 vil vi fortsat have fokus på artikler, nyheder, foredrag og i det hele taget udvikle sitene samt et par nye intitiativer.

Til sidst skal der lyde en stor tak til alle dem som har bakket Martinusforum og Martinusguiden op igennem 2012. Det hele tæller lige fra at stille et helt kursus til vores rådighed til et like på facebook. Det hele er med til at gøre det sjovere og motiverende for os at holde sitet kørende.

Godt nytår!

Kærlig hilsen,
Teamet bag Martinusforum

Pin It on Pinterest

Share This