MartinusForumDk

1
Ifølge Martinus er det vigtigt at tage udgangspunkt i naturen for at forstå de kosmiske livsprincipper (note 39). Naturen med alle dens livsorganismer, skal ses som en del af det Guddommelige verdensalt. For at komme fremad i sin udvikling har hvert enkelt evigt væsen i en periode af spiralkredsløbet brug for at kunne opleve livet igennem organismer, som vi kender fra plante- og dyreriget. Denne oplevelse er nødvendig for væsenet, for at det kan forny sin bevidsthed igennem udvikling. Døgnkredsløbet og årskredsløbet er for Martinus elementer til forståelse af, hvordan livet går fremad og på den måde fornyer sig igen og igen. Alle energi- eller bevægelsesarter går i kredsløb, og mennesket oplever døgnkredsløbet i dag og nat, årskredsløbet i sommer og vinter og desuden jordelivskredsløbet, som består af livet i den fysiske verden efterfulgt af livet i de åndelige verdener.

    

 
© Martinus Ideal Fonden 1963
Symbol 14
De kosmiske spiralkredsløb – I
(Klik på billedet for en forklaring)

2
På samme måde, som døgnkredsløbet og årskredsløbet gentager sig, således er det jordiske menneskes nuværende jordliv heller ikke det eneste, men er et led i en fortsat række af liv, som det er i færd med at opleve (note 40). Ligesom naturen er indrettet i fremadskridende kredsløb, fødes mennesket ind i barndommen, der repræsenterer vinterens princip, hvor det får hjælp fra sine forældre til de første skridt i den jordiske tilværelse. Dets liv er her stagneret fra et tidligere livs alderdom eller efterår til dets mere eller mindre sovende tilstand.

3
I løbet af ungdommen, som repræsenterer forårets princip, forberedes den enkelte igennem legemlig og mental udfoldelse til selvstændighed.

4
Som voksen har mennesket mulighed for igennem virketrang at realisere sine ideer og at kunne udfolde hele sin sjæls styrke, viden og manifestation. Det har mulighed for at tilegne sig en dybere forståelse af tilgivelsens og næstekærlighedens betydning, afhængig af dets udviklingstrin. Det voksne menneske sammenligner Martinus med sommerens princip, hvor naturen kulminerer i udfoldelse, og hvis allerhøjeste mål er at være til gavn og glæde for alle levende væsener.

5
I livets efterår, hvor organismen ældes, ser mennesket i erindringens lys tilbage på, hvad der er hændt. Ligesom bladene falder af træerne, mister mennesket også kraften til udfoldelse i den fysiske verden og fortsætter derefter til den åndelige verden igennem det, som mennesket kalder døden, men som Martinus kalder “fødsel 2” (note 41). Efter et ophold her vender mennesket atter tilbage til et nyt jordlivs mentale vinterstadium, nemlig barndommen. 

6
Selvom et døgn eller et år er slut, betyder det ikke, at alt er forbi. Alle væsener gennemgår de samme faser, og når de er færdige med ét kredsløb, går de ind i et nyt. Således også mennesket. Når det har afsluttet ét jordlivskredsløb, fortsætter det efter en pause i de åndelige verdener i et nyt. De færdigheder og talenter, som tilegnes igennem et liv, oplagres i bevidstheden og kan således bruges i det næste liv, hvis der bliver brug for det. Mennesket modnes efterhånden til at håndtere alle egenskaber til det geniale. Denne modenhed kulminerer når det rigtige menneske fremstår som geni i væremåde og næstekærlighed. 

7
Frem til menneskets ca. fyldte 30. år, repeterer det alle sine tidligere inkarnationer. Det skal forstås på den måde, at det repeterer de karaktertræk, der har været fremherskende i disse inkarnationer. Mennesket repeterer således sine enkelte senere inkarnationer mere intenst og bruger mere tid på dem, efterhånden som det nærmer sig det 30. år. 

8
I løbet af barndommen repeteres inkarnationer, der ligger meget længere tilbage end de inkarnationer, der repeteres i ungdommen. Barndommens repetitioner af tidligere inkarnationer er derfor ret kortvarige, da de jo allerede er repeteret mange gange før. Når det enkelte menneske modnes igennem ungdommen, træner det mere og mere sin moral. I løbet af årene mellem det 20. og det 30. år repeteres de tre næstsidste inkarnationer. Langsomt men sikkert, kommer det på højde med det udviklingsniveau, som dets hidtidige erfaringer igennem alle tidligere inkarnationer har bragt det frem til. Det handler ikke kun om en færdigskabelse af den fysiske krop, men også om en modning af de åndelige legemer og organstrukturer, som bevirker at den enkelte er parat til at håndtere sine opnåede egenskaber til fulde. Den åndelige kapacitet er først moden eller færdigbygget ved 30-årsalderen. Efter det 30. år fortsætter mennesket ind i nye livsområder og oplevelser, som skal bringe det videre i kundskaben om godt og ondt.

 

 
Barndom

 


Ungdom

 


Manddom

 


Alderdom

 


Barndom

 


Ungdom

9
Selvom et menneske dør, bliver det ikke udslettet. Det lever videre i det som Martinus kalder mellemtilstanden, hvor det efter en bortsuggerering af dets negative tanker, får lov til at få sine inderste ønsker og drømme til at gå i opfyldelse. Der er således ikke nogen grund til at frygte hverken livet efter døden eller det totale intet, som mange materialister tror på. Livet fortsætter i de egentlige åndelige verdener med udgangspunkt i, hvad væsenet har foretaget sig i den fysiske verden. Martinus kan på ingen måde anbefale ligbrænding da menneskets fortsat levende mikrovæsener herved lider voldsomt. Så er det ifølge ham bedre for de levende mikrovæserne, at mennesket får en almindelig jordbegravelse, da disse herved får længere tid til at dø en naturlig død. Martinus ser derfor en fremtid, hvor der forskes i balsameringsformer, som giver mulighed for at mikrovæserne, kan få mulighed for at leve deres liv naturligt til ende. 

10
Det er kun i den fysiske verden, at den egentlige læreproces kan foregå, og det er her udviklingen frem imod den fuldkomne moral finder sted. Hvad der fra menneskets synspunkt ser ud som uhensigtsmæssige eller ulogiske handlinger, giver set fra et Guddommeligt synspunkt det enkelte menneske mulighed for at modnes igennem erfaringer. Uden disse erfaringer ville det ikke være muligt for den enkelte at se konsekvenserne af sine handlinger. På mere primitive stadier i udviklingen, er væsenet af den overbevisning, at det er muligt at udslette sine fjender. Det vil imidlertid efterhånden som det udvikler sig igennem smertefulde oplevelser, mere og mere forstå hvad der befordrer ulykke og hvad der befordrer glæde både for andre og det selv. Den fysiske verden yder ikke kun modstand, men giver også samtidig mulighed for livsoplevelser, som i høj grad lærer væsenet at leve igennem det behag der mærkes, når det handler eller tænker i overensstemmelse med næstekærlighedsloven. Mennesket har således mulighed for at tage ved lære af sine erfaringer, hvad enten det skaber sorg eller glæde.

 

 
Kransenedlæggelse

 

 

 

 

 
Soldat

 

 

11
Hver gang, mennesket har opnået en ny erfaring, vil den medvirke til opbygningen af en ny evne eller et nyt talent. Disse talenter har deres sæde i X2, i et organ som Martinus har givet betegnelsen “skæbneelementet” (note 42) – Symbol 6. I dette skæbneelement findes alle evner og talenter, som mennesket igennem dets fysiske inkarnationer har dannet. Når mennesket atter inkarnerer i den fysiske verden, har det altså disse medfødte evner og talenter. I X2 ses nogle runde farvede felter, der symboliserer jeg´ets grundtalentkerner eller “spiralcentre”. Disse talentkerner er forbundet med farvede trekanter, der symboliserer en evig organstruktur. I kraft heraf kan jeg´et skabe sine foranderlige og dermed timelige organstrukturer. Alle opøvede talenter, både positive og negative, bevares automatisk i skæbneelementet.
 

 
© Martinus Ideal Fonden 1963
Symbol 6
Det levende væsen – I
(Klik på billedet for en forklaring)

12
“Vi lever midt i denne store, ja vi kan også sige denne mangfoldighed af skabelsesprocesser. Og hvis vi iagttager de processer, som er færdige, så ser vi, at de alle sammen uundgåeligt, urokkeligt er til glæde og velsignelse for levende væsener. Der er ikke et eneste tilfælde, hvor de ikke er til glæde og velsignelse. Altså Guddommens skabelse har dette formål i sine slutfacitter at skabe glæde og velsignelse for de levende væsener. Vi kan se på vor egen organisme. Når vi ser på dens hundreder af forskellige funktioner befordret af særlige organer, der passer ind i hinanden, og de virker så fuldkomment, at vi ikke mærker noget til det. De virker automatisk og bevirker, at vi har et fuldkomment redskab, igennem hvilket vi kan opleve den fysiske verden, når vi da ikke selv griber ind i det og ødelægger dette redskab”(note 43).
   
Martinus på talerstolen

13
Det kan tage flere inkarnationer at opbygge og videreudvikle et talent indtil genialitet. Martinus opdeler denne proces i tre stadier, et A-stadie eller en teoriperiode, et B-stadie eller en træningsperiode og endelig et C-stadie, som svarer til at være geni i det optrænede område. For hver gang f.eks. en kunstner inkarnerer, bliver det lettere at udføre denne kunstart, idet kunstneren bygger videre på allerede dannede talenter i dette felt. 

14
Med den viden som Martinus har, ønsker han naturligvis ikke at skade eller gøre nogen fortræd. Han bliver imidlertid nødt til at gøre opmærksom på, at dette princip også gør sig gældende med hensyn til opbygning af negative talenter. Et menneske, der allerede i et tidligere liv har haft en umådelig trang til optagelse af unaturlige mængder alkohol, fødes med et talent, en trang, til at fortsætte sit drikkeri. I løbet af få liv kan denne last imidlertid nedbryde et menneskes talenter for opbyggelse af en sund, normal organisme, og i sin yderste konsekvens kan drankeren fødes med en invalideret organisme, og må leve med f.eks. dyb åndssvaghed. Dette menneske kan da ikke længere klare sig selv, men må have hjælp fra andre mennesker, således at det igen langsomt kan begynde at regenerere. Det er på denne baggrund og viden om talentkerneskabelse, at Martinus advarer imod umådeholden indtagelse af alkohol, og naturligvis også imod indtagelse af andre nedbrydende stoffer som f.eks. narkotika.

 

 
Violinspil

 


Martinus underviser

 

 

15
Princippet i opbygning af næstekærlighedstalentet er det samme som i opbygning af alle andre talentkerner. Den konstante træning eller øvelse i at gøre det gode henover utallige inkarnationer fører ti lsidst til, at mennesket fremstår som et moralsk geni. Da er næstekærlighedstalentet så udviklet og så rodfæstet, at væsenet udelukkende er i stand til at udfolde næstekærlighed. Først nu er det organisk udviklet til at kunne modtage og tåle intuitionsenergien, der ligger til grund for “den store fødsel” eller kosmisk bevidsthed.
 

 
© Martinus Ideal Fonden 1963
 Symbol 23
Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse
(Klik på billedet for en forklaring)