MartinusForumDk

1
På et vist trin i menneskets individuelle udviklingsproces, går det ifølge Martinus gradvist op for den enkelte, at intet er tilfældigt, at der er en Guddommelig plan med alle levende væsener og at der eksisterer et forsyn. Denne erkendelse intensiveres først efter at mennesket har oplevet, hvilke konsekvenser mørkets kulmination og dets egen gudløse materialistiske livsform har betydet. De heraf affødte lidelser og høstede erfaringer omskaber den gudløse materialist til det begyndende, humane menneske. Det får igen, efter at det har været i kontakt med mørket, et behov for at komme i direkte, dagsbevidst kontakt med dette forsyn. Dette fornyede behov for kontakt til forsynet søger mennesket, ganske uafhængigt af den omgivende kultur, tradition og religion, at få tilfredsstillet. Det kan ske igennem meditation over eller bøn til Guddommen. 

2
I dag findes der mange forskellige meditationsformer både af østlig og vestlig karakter. Der findes både naturlige og unaturlige meditationsformer. Det er imidlertid for Martinus meget væsentligt at advare imod de meditationsformer, der forcerer udviklingen imod højere bevidsthedstilstande. Den daglige praktisering af kunstige meditationsteknikker kan medføre en pludselig indtrængen af høje kosmiske kræfter i den fysiske bevidsthed. Martinus advarer kraftigt imod sådanne meditationsformer, idet han gør det klart, at nedslag i det endnu ufærdige menneskelige sind af sådanne energier, der hører højere verdener til, er yderst farlige (note 29). Årsagen er, at det ufærdige menneske endnu ikke har udviklet sig organisk til at kunne tåle intuitionsenergien. I så fald er det menneskets nervesystem og hjerne, der tager skade. En anden fare består i, at det moralsk umodne menneske, der ved meditation eventuelt modtager intuitive glimt, kan blive hovmodig og ligefrem udvise storhedsvanvid. I begge tilfælde bliver mennesket for en tid, muligvis i flere liv, hæmmet i sin udvikling.

      
Stjernebillede

3
Da det netop er ydmyghed og næstekærlighed, der igennem mange inkarnationer åbner “visdommens port” (note 30), er Martinus’ specielle anbefaling til mennesker i dag, at de bruger bønnen “Fader Vor” (note 31). Kristus, der var “ét med Faderen” (note 32), og kendte verdensaltets evige love, har formuleret disse ni universelle og evigtgyldige tankekoncentrationer. I kraft af deres universelle gyldighed er de ikke begrænset til nogen bestemt religion, men tilgængelige for alverdens mennesker.

4
Martinus er af den opfattelse, at der i de ni geniale tankekoncentrationer, som “Fader Vor” er sammensat af, netop er en indbygget ydmyghed og uselviskhed, der sikrer det ufærdige menneske imod enhver form for farlige nedslag i dets sind. Igennem bønnen optræner mennesket, vist igennem trekanten i midten, en direkte forbindelse til Guddommen, symboliseret igennem den store hvide trekant. Herfra kan det få kraft og styrke til at tage sin skæbne. Symbolet 22 viser således det enkelte levende væsens kosmiske forbindelse med Guddommen. Den hvide og violet farvede pyramideformede figur symboliserer denne forbindelses organiske struktur, som findes imellem Guddommen og ethvert eneste eksisterende levende væsen.

5
Martinus påpeger desuden, at der foruden den almindelige form for bøn findes endnu en måde, hvorpå mennesket kan rette henvendelse til Guddommen, nemlig igennem det daglige forhold til næsten. Da alle levende væsener er en del af selve Guddommen, udtrykker mennesket igennem sit forhold til alle disse væsener samtidig sit forhold til Guddommen. Den direkte henvendelse til næsten i form af bøn om hjælp er derfor det samme som en direkte henvendelse til Guddommen, og næstens svar på denne bøn er det samme som Guddommens svar på bønnen. 

6
Hvorledes skal mennesket da forholde sig over for eventuelle fjender eller omverdenens fjendtlige reaktion på bøn om hjælp? Ja, her har Guddommen talt direkte til mennesket, idet den tilsyneladende “fjende” er forsynets redskab til at lade mennesket opleve sin egen, tidligere væremåde, der nu igennem karmaprincippet vender tilbage til det selv. Set med udgangspunkt heri, anbefaler Martinus det enkelte menneske at bede for og tænke kærligt på eventuelle fjender, for slutteligt at udrydde fjendebegrebet af bevidstheden.

 

 
© Martinus Ideal Fonden 1963
Symbol 22
Den evige kosmiske, organiske forbindelse mellem Gud og gudesøn – II
(Klik på billedet for en forklaring)

 

 

 


© Martinus Ideal Fonden 1963
Symbol 20

Syndernes forladelse
(Klik på billedet for en forklaring)

7
Når mennesket har lært de kosmiske regler om moral at kende til fulde, får det kosmisk bevidsthed og bliver, ligesom Kristus, “ét med Faderen”. Kosmisk bevidsthed er således kulminationen af en langvarig udviklingsproces, hvor tilgivelse på tilgivelse slutteligt er med til at skabe “mennesket i Guds billede efter hans lignelse” (note 33). Undervejs i denne proces har mennesket langsomt opøvet evnen til at være næstekærlig over for alt og alle. 

8
Som forløber for den kosmiske bevidstheds indtræden vil mennesket igennem flere liv spontant opleve kosmiske glimt (note 34). Under et sådant kosmisk glimt oplever mennesket igennem intuitionen f.eks. sin egen udødelighed; det gennemskuer direkte loven om årsag og virkning, og det fatter, at alle levende væsener er en del af den samme helhed. For hvert kosmisk glimt bringes mennesket til større afklaring af de evige, kosmiske love (note 35). Dets høje næstekærligheds- og medfølelsesniveau sikrer mennesket imod at misbruge sin viden og begå fejltagelser, der hører lavere udviklingstrin til, f.eks. at blive hovmodig eller have trang til selvhævdelse. 

9
Kosmiske glimt er forløbersymptomer til den egentlige “store fødsel” (note 36) eller permanent kosmisk bevidsthed. Kosmisk bevidsthed eller “talsmanden, den hellige ånd” (note 37) kan absolut kun indtræde på et tidspunkt, hvor mennesket igennem kærlighed til alt levende og ydmyghed over for Guddommen eller verdensaltets storhed endelig har oplevet, at det skal være til glæde og velsignelse for alt og alle. Det har erkendt, at der intet findes uden for Guddommen, og at alt hvad det gør imod sin næste, gør det imod denne Guddom. At et sådant kosmisk indviet menneske for længst er blevet vegetar er naturligvis en selvfølge. 

10
For at verdensaltets intuitionsenergier, på absolut naturlig måde og uden at forvolde beskadigelse på menneskets hjerne og nervesystem kan trænge igennem til det menneskelige sind, er det en ufravigelig betingelse, at intelligensenergi og følelsesenergi, er i fuldkommen balance. Det vil sige, at hverken den ene eller den anden af disse to energier, der begge skal være udviklet til et højt humant niveau, må have overtaget i menneskets bevidsthed.

 


© Martinus Ideal Fonden 1963
Symbol 23

Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse
(Klik på billedet for en forklaring)

 

 

 
© Martinus Ideal Fonden 1963
Symbol 11

Det evige verdensbillede, det levende væsen – II, den evige Guddom og de evige gudesønner
(Klik på billedet for en forklaring)

11
Den kosmisk indviede har direkte adgang til alle verdensaltets højeste, evige love og principper, og det forstår intuitivt, at alt er logisk og at “alt er såre godt” (note 38). Det var med denne kolossale viden om udviklingens gang og tilværelsens evige love, at Kristus inkarnerede i fysisk materie for at hjælpe menneskene videre, således, at også de bliver i stand til at opnå den samme bevidsthedstilstand som han havde, igennem næstekærlighedens vækst i deres eget indre.
   
Thorvaldsens Kristusfigur i “Vor Frue kirke” i København