Den samfundsmæssige udvikling

 1
Der er i Martinus’ verdensbillede en sammenhæng imellem mennesket, jordkloden og Guddommen, lige såvel som der er en sammenhæng imellem alle levende væsener i universet og Guddommen. Alle mennesker bevæger sig moralsk og intellektuelt fremad imod en højere bevidsthedstilstand, ligesom deres organismer bliver mere forfinede. Dette betyder, at det enkelte samfund eller den enkelte nation også langsomt udvikler sig, både bevidsthedsmæssigt og materielt. Og efterhånden som denne udvikling foregår udvikler jordklodeindividet sig også. Her er det væsentligt at fastslå at samfundenes udvikling er afhængig af hvordan jordklodeindividet tænker, og ikke omvendt. Det enkelte levende væsen der danner de pågældende samfund, er afhængig af det væsen hvortil det er knyttet. For menneskets vedkommende er det jordklodevæsenet.

    

 
© Martinus Ideal Fonden 1963
 Symbol 11
Det evige verdensbillede, det levende væsen – II, den evige Guddom og de evige gudesønner
(klik på billedet for en forklaring)

2
Martinus mener, at der allerede om ca. fem hundrede år er skabt et internationalt, demokratisk verdensrige, i hvilket der vil blive ført kristuspolitik (note 51), det vil sige næstekærlighedspolitik, over hele jorden (Symbol 26). Verdensregeringen vil bestå af kosmisk bevidste væsener, hvilket den blå stjerne i den gule sol symboliserer. Her vil menneskeheden være inspireret af livsmysteriets løsning i form af videnskab. På symbolet illustreres dette af den hvide stråle fra oven. Verdensaltets evige ophav og sande Gud symboliseres af den hvide trekant. I dette verdensrige vil levevilkår og teknisk formåen være på et meget højt niveau, og der vil blive talt et fælles sprog, som sandsynligvis vil være esperanto.

 

 
© Martinus Ideal Fonden 1964
Symbol 26
Det kommende fuldkomne menneskerige
(klik på billedet for en forklaring)

3
Martinus beskriver desuden, at jordklodevæsenet er på vej til at opnå kosmisk bevidsthed eller at blive “ét med Faderen” (note 52). Da menneskene udgør den del af jordklodevæsenets mikrokosmos, der svarer til dens hjerneceller, er der en meget tæt, organisk forbindelse imellem jordklodevæsenets og menneskehedens bevidsthedsniveau. Det rigtige menneskerige, som vil eksistere på jorden om ca. tre tusinde år, kommer til at bestå af en menneskehed, der udgøres af kosmisk bevidste individer. Set fra jordklodevæsenets perspektiv vil det sige, at dets hjerneceller da har nået det høje, forholdsvis ensartede bevidsthedsniveau, som de nødvendigvis må udgøre for at kunne bære dets egen kosmiske bevidsthed. Inden jordklodevæsenet kan blive kosmisk bevidst, skal de sidste primitive eller dyriske rester af dets gamle bevidsthed udrenses. Denne udrensning vil menneskeheden i løbet af de nærmeste århundreder komme til at opleve som en stærkt forceret udvikling. Da jordklodevæsenet tilhører en overliggende spiral, er dets tidsoplevelse naturligvis en anden end menneskenes. Jordklodevæsenet står således umiddelbart foran sin “store fødsel” eller kosmiske bevidsthed. En meget lang udviklingsproces vil her have nået sit foreløbige mål.

   
Jorden

4
Menneskehedens nuværende udviklingstrin er således ikke udtryk for nogen form for tilfældighed. Der har altid været en plan med hvert enkelt menneske, nemlig at bringe det i samklang med næstekærlighedsloven, således at det globalt set kan leve fredeligt sammen med alle andre mennesker og medvæsener. 

5
Næstekærligheden hos den enkelte opstår igennem en langsom, organisk udviklingsproces, væk fra den gamle, dyriske vane at udfolde det dræbende princip eller at være sig selv nærmest. Denne proces styres af den seksuelle polforvandling i væsenets overbevidsthed, som er uden for væsenenets direkte viljesområde. At kunne udtrykke ren næstekærlighed er således ikke noget man kan beslutte dig til fra det ene øjeblik til det andet. For at komme i samklang med loven om næstekærlighed må mennesket, inden for dets direkte viljesområde, naturligvis selv hjælpe til med at afvikle den begrænsende, negative karma, som det har påført sig selv.

 

 
© Martinus Ideal Fonden 1964
 Symbol 23
Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse
(klik på billedet for en forklaring)

6
Når mennesket er kommet så langt i sin humaniseringsproces, at det bliver interesseret i at optræne sin vilje til fordel for det gode, kan det, ved dagligt at øve sig, bevidst deltage i skabelsen af talenter i næstekærlighed. Det gælder ikke kun i forhold til dets medmennesker, men i høj grad også over for dyr. Næstekærlighed heroverfor er et meget forsømt område i den menneskelige bevidsthed, men efterhånden som mennesket får erfaringer for konsekvenserne af dets handlinger f.eks. med kødspisning, bliver det ifølge Martinus også på dette område mere næstekærligt. Det bliver bevidst om, hvad det kan nænne og hvad det ikke kan nænne at gøre over for disse væsener. I takt med afviklingen af negativ karma udvikler mennesket sin frie vilje til at være mere og mere i overensstemmelse med næstekærlighedsloven også i forhold til dets mikrokosmos, og ved indvielsen til kosmisk bevidsthed er der ikke længere nogen uoverensstemmelse imellem Guddommens vilje og menneskets vilje. Menneskets tankeklima forandres i renere og mere human, næstekærlig retning. Vrede, jalousi, bagtalelse, intolerance og mangel på mening med livet ophører med at eksistere i den menneskelige mentalitet til fordel for langt højere tankeklimaer, der afspejler dets voksende evne til at leve efter loven om næstekærlighed og dets indsigt i livsmysteriets løsning.

   
Vegetarmad på terrassen i Klint

7
En bevidsthedstilstand, der ligeledes udgør en rest fra den primitive dyretilstand, er “flokbevidsthed” (note 53). Det egoistiske dyr søger kun samværet i en sådan flok i det omfang det tjener dets egen selvopholdelsesdrift og ikke, fordi det elsker medvæsenerne i flokken. Resterne af denne primitive flokbevidsthed eksisterer i kulturmenneskets nationalbevidsthed. Her oplever det samhørighed med andre mennesker af samme gruppe eller nationalitet.

   
Løveunger

8
Så længe mennesker endnu ikke har fået udlevet disse krigsbefordrende gruppetanker eller nationalistiske tendenser, vil de blive født ind i områder på jorden, hvor de kan få lejlighed til at udleve dem. Andre mennesker, der i tidligere inkarnationer har fået nok af krig, vil blive født ind i områder, hvor de nationalistiske tendenser ikke er så fremtrædende, og hvor der er forholdsvis fredeligt.

9
Man kan derfor se krigene i et lidt større udviklingsmæssigt perspektiv, idet de tjener til at befordre udrensningen af dyriske eller primitive tilbøjeligheder. For hver gang krigen hærger og skaber lidelser, skaber den også flere og flere mennesker, der tager afstand fra det, de tidligere så inderligt gik ind for. Her “skilles fårene fra bukkene” (note 54), idet “bukkene” er dem, der på grund af endnu manglende lidelseserfaringer stadig mener, at vi må have krig, mens “fårene” er dem, der på grund af tilstrækkelige lidelseserfaringer er blevet så humane, at de for alt i verden vil undgå krig. Ja, de vil endog gå så langt, at de hellere selv vil blive slået ihjel end være med til at dræbe andre mennesker.

10
Menneskeheden bevæger sig ifølge Martinus væk fra nationalitetsfølelsen (note 55), der medfører krig og ødelæggelse, frem til en international forståelse af, at vi alle her på jorden er lige meget værd og har lige meget ret til et liv i frihed. Symbol 11 viser i sin helhed jorden med sine stater, deres regeringer, deres ufærdige eller dyriske, mentale tilstand og desuden dens religiøse og kulturelle tilstand. Det indre cirkelområde er inddelt i større eller mindre felter der symboliserer jordens stater. Regeringerne i de enkelte stater symboliseres af de hvide runde felter. I hver regering findes en pil, der peger i en bestemt retning. Mange af pilene peger i retning af de 2 orangefarvede stjernefigurer, der symboliserer det dræbende princip, gudløshed og materialisme. Dette betyder at disse stater har sådanne idealer. På den øverste tredjedel af figuren ses hvordan regeringernes pile vender mere eller mindre væk fra de dræbende idealer. De peger i retning af virkelig idealisme og humanisme. Dette er symboliseret ved det yderste gule felt foroven, samt det hvide, det gule og det orangefarvede felt, samt ved den hvide stjerne. Disse figurer symboliserer tilsammen verdensgenløsningen, mens stjernen symboliserer verdensgenløsningsprincippet. Sideløbende med det enkelte individs udvikling foregår også det enkelte samfunds udvikling hen imod erkendelsen af det vigtige i at gøre det gode i alle forhold, og det enkelte samfund bliver således en ideel samarbejdspartner for alle andre samfund. Næstekærligheden bliver gradvist manifesteret alle folkeslag og racer imellem, og på den måde kan der skabes en verdensstat, der bygger på kristusbevidsthed.

11
I De Forenede Nationer er de enkelte stater i dag repræsenteret for at forhandle sig ud af de spændinger, der kan opstå staterne imellem. FN søger at løse konflikter mange steder i verden med internationalt mandat, således, at det er retten der har magten. Ifølge Martinus er der i høj grad brug for et sådant internationalt organ (note 56), der kan være med til at mindske de kaotiske tilstande. I FN ses således de første, spæde tegn på det kommende verdensriges regering.

12
Udviklingen går ifølge Martinus i retning af skabelsen af en international, demokratisk verdensstyrelse (note 57), der i sin endelige udformning udelukkende vil komme til at bestå af kosmisk bevidste mennesker. En sådan international, demokratisk verdensstyrelse vil udelukkende arbejde for uselviskhedens endelige sejr over selviskheden imellem alle folkeslag over hele jorden.

13
Det er vigtigt, at hver enkelt nation indser, at den bedst selv kan blive beskyttet ved fuldstændigt at opgive brugen af våbenmagt over for andre nationer, og i stedet lade det internationale samfund være garant for den enkelte nations sikkerhed. Ifølge Martinus går udviklingen i retning af alle landes afrustning til fordel for oprettelsen af et internationalt, upartisk verdenspoliti (note 58).

14
Det er desuden nødvendigt, at der udvikles et internationalt- ikke hemmeligt- højeste lov- og retsvæsen, hvis repræsentanter kender udviklingens gang og tilværelsens evige love. Dette vil skabe sikkerhed og garanti for absolut ret og retfærdighed for alt og alle. Denne retstilstand har allerede med de forenede nationers internationale menneskerettighedsdomstol i Haag taget sin begyndelse med dens kompetence i at dømme i mellemfolkelige retsspørgsmål.

   
© Martinus Ideal Fonden 1964
 
Symbol 26
Det kommende fuldkomne menneskerige
(klik på billedet for en forklaring)
15
Den samfundstilstand, som vi i dag kender, hvor det gælder om at få flere penge for en vare, end der er lagt arbejdstimer i, vil langsomt blive forældet. Ifølge Martinus er “forretningsprincippet” (note 59) et ædelt, kosmisk princip, såfremt man kun tager lige værdi for lige værdi. Pengesystemet med valutaspekulation og profit, hvor princippet “hellere at tage end at give” er herskende, vil ikke kunne overleve, da det ikke er i overensstemmelse med det kosmiske forretningsprincip eller næstekærlighedsloven.

16
Sådan som de arbejdsmæssige og handelsmæssige forhold fungerer i verden i dag, drejer det sig i stor udstrækning om former, der går ud på at få mere for en vare, end den egentlig er værd. Dette betyder, at mange mennesker rundt omkring i verden må slide og pukle for at få det daglige brød. Den gradvise udvikling hen imod det fremtidige verdenssamfund vil imidlertid betyde et ophør af al form for menneskelig udnyttelse af andre menneskers arbejdskraft. I fremtiden bliver det udelukkende antallet af arbejdstimer, der er nedlagt i en bestemt vare, der er bestemmende for, hvor meget den koster. Ingen enkeltperson, intet forretningsforetagende og ingen nationalstat vil have ejendomsret over landbrugsjorden og naturressourcerne, da disse vil ejes af verdensstaten, det vil sige af alle, til gavn og glæde for alle. Den fremtidige verdensstyrelse vil sørge for, at alle mennesker får den samme adgang til verdensstatens levestandard. I dette fremtidssamfund vil der kun være få pligtige arbejdstimer for at få adgang til denne alment vedtagne levestandard, som vil ligge højt over vores nuværende normale levestandard. Alt det slidsomme, rutinemæssige og grove arbejde vil i stigende grad blive overtaget af maskiner. Fremtidens mennesker vil således i forhold til nutidens mennesker få øjnene op for, hvad der er til gavn og glæde for alle andre. De vil komme til at leve et langt mere frit liv, med masser af tid til kunstnerisk og kulturel udfoldelse, studier og refleksion over livet.

   
Martinus underviser

17
“Verdensstaten vil vide, at det vil ikke gavne at sætte et menneske til at arbejde i felter, hvor det ikke har lyst. Derfor vil det jo kunne udfolde mere. Og så er det endelig det, at den arbejdstid det vil komme ud for, det er kun lige akkurat, det det skal betale de værdier, det koster det selv at eksistere. Det skal ikke betale for sine børn. Det skal ikke betale for sin hustru. Alle væsener betaler igennem den arbejdsepoke, de kommer til at få, når de er ca. 20 år, og så frem til, de ikke skal arbejde mere. I disse arbejdstimer, de der skal udføre, der er der medregnet deres barndoms- og deres alderdoms- og deres sygetilstand, således at intet menneske kommer til at leve på andres bekostning. Der er ikke noget, der har værdi. Man kan ikke gå hen og sælge. Man har kun sit pas, der er, beviset for, at man har udført det, man skal gøre. Og så har man den adgang til den levestandard, som netop er gældende, og således vil dette rige blive et strålende rige til glæde og velsignelse for alle mennesker” (note 60).

   
Martinus på talerstolen

18
Menneskeheden har igennem Kristus fået et eksempel, der kan inspirere den i sin væremåde til at tilgive under alle forhold. Med en overordnet viden om livets evige love bliver det til sidst også muligt for det enkelte menneske at bestå denne store kosmiske prøve, hvor tilgivelse ved træning igennem mange inkarnationer er blevet en selvfølgelighed, en automatisk funktion. Tilgivelsen hjælpes på vej ved indsigten i, at mørket eller det onde kun er en midlertidig tilstand, og at man inderst inde selv er den første årsag til de ubehageligheder, man kommer ud for.

19
“Kristi genkomst i skyerne” (note 61) – se Symbol 23, er i Martinus’ forståelse en bevidsthedstilstand, der opstår i det enkelte menneske ved dets indvielse til kosmisk bevidsthed. En tilstand, hvor kærlighed til alt og alle er opstået. Igennem bønnen bliver mennesket så organisk forbundet med det guddommelige, at det i sjæl og sind vil føle sig ét med Guddommen. Det har igennem kosmisk bevidsthed forstået universets visdom og næstekærlighedens betydning. Alt går op i en højere enhed, hvor alle forstår alle og alle verdens folk har forstået betydningen af ordene: “én hjord, én hyrde” (note 62). Et guddommeligt styre er opstået på jorden, “himmerigs rige” i fysisk materie, hvor alle har indset hvor vigtigt det er “hellere at give end at tage”. Juleevangeliets budskab: “på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag” (note 63) er gået i opfyldelse. Den længe eftertragtede fred er blevet en varig realitet. 

   
© Martinus Ideal Fonden 1964
Symbol 23
Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse
(klik på billedet for en forklaring)

Leave a Reply

avatar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of