Endnu et spørgsmål:
Hvor finder jeg anmeldelser af de første udgaver af Martinus' "Det tredje Testamente"? Jeg skal suppelere min artikel med fx. en anmeldelse.
Hvor tit reviderer man bøgerne og hvornår er det sidst sket?
Flere hilsner
Birte
ps. Jeg spørger også lige på vores lokale bibliotek: Sindal Bibliotek.
Online
Indmeldt: 2011-05-13
Indlæg: 5
Send PM
Add friend
Martinus og Jesu korsfæstelse
Kære alle,
Jeg suger til mig af alle jeres visdomsord, som personligt giver mig god mening. Pt. forsøger jeg at stille skarpt på vinklen til min artikel: Meningen med lidelsen. Jeg bruger Ole Thestrups foredrag på hans hjemmeside om samme emne, men da jeg skriver til Kristeligt Dagblad, som jeg efterhånden er ved at frygte for overhovedet ikke kunne tænke sig at trykke en artikel omhandlende Martinus overhovedet, er jeg ved at rette den ind, så der kommer nogle mere for kristne læsere fordøjelige informationer med.
_________________________________________________________________________________
jeg ved ikke om det er mere fordøjeligt,men martinus værk er det tredje testamente og sidste . 
_________________________________________________________________________________
Derfor er jeg lige nu strandet lidt på kristendommens mening med Jesu korsfæstelse - og er selv nået frem til, at når man ikke kan forklare sin egen tro, så er den sgisme ikke ret meget værd. Hvad var den egentlige mening med, at Jesus skulle hænge på korset?
_________________________________________________________________________________
tilgivelse, at tilgive sin næste for de vidste ikke hvad det var de lige havde gang i der, deres udviklingstrin lå nærmer dyres ind det er idag
_
________________________________________________________________________________
I øvrigt: En af jer skriver, at de fleste Martinus inspirerede mennesker er ateister. Den tanke havde jeg slet ikke selv haft. Jeg synes jo netop, at den med udgangspunkt i oplevelsen af en stærk kristusenergi stiller sig inden for kristendommens rammer, eller er der noget her, jeg helt har misforstået?
_________________________________________________________________________________
jeg vil ikke mene at du har misforstået noget.
oplevelsen af stærk kristusenergi kan man ligeså godt få på en mark eller i brugsen ,som at komme i kirken .som ateist behøver man ikke at havde noget imod
det der står i de forskellige hellige bøger men nok nærmer den måde det bliver tolket eller levet ud på. og så må det da være mere rat at ha en videnskabelig"åndsvidenskab" tilgang til det frem for en forestilling"tro"
_________________________________________________________________________________
Det er yderst værdifuldt for mig med alle jeres input. Jeg forsøger at besvare jeres reaktioner efter bedste evne og ud fra, hvad min tid tillader.
God dag til alle.
Birte
_________________________________________________________________________________
håber du må få de nødvendige input, der vil bringe dig en rar og lys tilværelse
og god dag til dig.
vh lu
Jeg har set et par anmeldelser af Livets Bog fra den gang den kom ud. Måske var det på den gamle udgave af martinus.dk. Måske i gamle udgaver af kosmos. Jeg kan ikke huske det.
Martinus værker revideres ikke. De er blevet opdateret med ny retstavning, rettelse af stavefejl og layoutet lidt anderledes. Indholdet ændrer man i princippet ikke på. Der er nogle som mener at opdateringen med ny retstavning også er at ændre indholdet og derfor ikke burde være sket.
Du kan finde forskellige udgaver værkerne på martinus.dk.
Så har jeg gransket Universitetsbiblioteket for muligheder, har to muligheder for at finde frem til noget om de første reaktioner på udgivelserne på Aalborg Hovedbibliotek, kan vende tilbage til Martinus Instituttets arkivafdeling på onsdag uden sikkerhed for, at de overhovedet kan hjælpe på vej. Jeg undrer mig i disse for vor verden så digitale tider.
Never mind. Nu drager jeg ud og ser barndomshjemmet, Moskildvad. Det er da til at finde frem til - fem kilometer længere nede ad vejen, hvor jeg bor.
God store bededag til alle.
Birte
I øvrigt: En af jer skriver, at de fleste Martinus inspirerede mennesker er ateister. Den tanke havde jeg slet ikke selv haft. Jeg synes jo netop, at den med udgangspunkt i oplevelsen af en stærk kristusenergi stiller sig inden for kristendommens rammer, eller er der noget her, jeg helt har misforstået?
Kære Birte
Det er mig der skriver det!
Og jeg er utydelig..
Det er fordi at jeg selv er ateist og jeg er bestemt ikke kristen. Jeg kan ha en tendens til at regne med at alle andre også er ateister og det ved jeg egentligt godt ikke er tilfældet! Så den udtalelse er helt for min regning!
jeg er ateist.
KH JR
Skulle der være en af jer, som har et rigtig godt Martinus citat, der kan bruges på forsiden af en avis?
Bedste hilsner
Birte
Hvorfor er du da så opptatt av Faderen og Sønnen, når du er ateist?
Godt spørgsmål Jos!
Det kan jeg ikke rigtigt kan svare på..
En rettroende Kristen eller Muslim eller oplyst, kan ligeså vel tale om videnskabens og hedningernes tekniske opfindelser, opdagelser og vidundere...
En hedning og ateist kan vel også sladre løs om Faderen, Sønnen og Helligånden?
Jeg bruger også overdådigt meget tid på ateisme og hedenskab, jeg kan vel bare godt lide at få lidt af det hele med.
Jeg skriver bare ting der falder mig ind og her er stedet hvor jeg har fået lov til det, det betyder jo ikke noget særligt. Jeg aner ikke hvad jeg snakker om, men det er vel en slags underholdning.
Hverfald for mig selv! Jeg regner med ingenting.
KHJR
Hei JR
Steiner skrev en filosofisk bok om nitsje(husker ikke hvordan det staves:-)),helt uten åndsvitenskapelige betraktninger. Såvidt jeg har forstått av ham var Gud høyst reel langt tilbake i tid. Det var tildels harmonisk sammenheng mellom menneskene og kosmos.
Etter vitenskapens avsløringer , lukket også himmelen seg. Universet ble i stor grad et tomt rom. Den lengselsfulle musikken på 18hundretallet var den siste higen mot det guddommellige før taket lukket seg og mennesket ble alene her nede.
"Gud er død" og mennesket skal ikke lenger bøye seg for noen autoritet, verken gud eller mennesker,sier Steiner. Mennesket skal være sin egen herre med det ansvar det innebærer.
På den måten var Steiner ateist og anarkist.
Men når han i noen bøker beskriver englehierakier kan det være vanskelig å forstå denne dobbelthet.
Kanskje har du den samme dobbeltheten, JR?
Vh Jostein
Hej igen Jos 
Interessant.
Jeg har aldrig fået læst Steiner..
Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal svare...
Men hvad er Faderen og Gud når man tager navnene væk, hvad har man.
Der er en gren, der er en hundelort, der er en blomst, der er et cigaret skod. Hænder. Spyt.
Vinden blæser. Der er et nyt og et gammelt, en tunge, en frygt. En puls. Man skar sig på kniven, man lagde kartofler i gryden. Man ventede. Man går rundt, kaster en sten. den landede. Jeg sidder ned, det føles godt i maven, men niver lidt i hjertet. Jeg kan ikke huske hvornår det startede, jeg kan ikke huske hvornår det sluttede. Det er ordinært, ligetil og fortsættende.
- Et guddommeligt ophøjet og helligt mirakel, hehehehe..
Kan vi si at du er en ateist som tror på evig liv?(ikke så vanlig)
hahahahahaha!
Ja!
Kære alle,
Tak for alt, hvad I hver især har bidraget med i procesen, som nu er afsluttet. I har givet mig en fin forståelse for, hvad der bevæger sig i et ikke kristent sind, som alligevel finder værdi i en slags tro på Gud. Studiet i Martinus' mange vise ord vil jeg fortsætte på egen hånd på min helt egen måde.
De bedste hilsner
Birte
Hej Birthe,
Selv om du skriver processen er afsluttet nu, vil jeg gerne supplere med nogle kommentarer til tråden her, som jeg først lige har læst i dag.
Ifølge Martinus er det, han skriver om kristendom. Kristendom definerer Martinus som det at elske sin næste som sig selv. Altså at praktisere essensen i Jesus' bjergprædiken.
Martinus anser sit værk som Kristendommen. Det er den 3. og sidste del af kristendommen.
De to første var gamle og nye testamente. Og Martinus kalder sit værk for 3. testamente, fordi det er sidste del. Det giver en logisk forklaring på, hvorfor Kristus havde ret, når han sagde, at man skal elske sin næste som sig selv og de øvrige ting fra bjerg-prædiken.
Ifølge den evangelisk/lutherske opfattelse blev Gud Menneske i form af Jesus Kristus. Jesus og Gud er altså den samme. Derfor var Jesus fuldkommen. Det er derfor ikke noget, andre kan gøre ham efter. Mennesket er kun menneske. Men Jesus er både Gud og menneske. Derfor opfattes Jesus som frelseren. Gennem korsfæstelsen påtog Jesus sig synden for alle vi andres synd. Og gennem troen på Jesus som frelser, vil Gud tilgive os vores synder og give os et liv i evig paradis efter døden. Begrebet "det onde" anses som uforståeligt og meningsløs, og derfor ikke noget man skal prøve på at forstå eller få til at give mening. Det regnes nærmest for hovmod, hvis man ikke kan godtage, at visse ting er absolut meningsløse. I stedet bør man fokusere på håbet i troen på Jesus som frelser. Deri skal man finde meningen og håbet om et evigt liv i paradis efter døden. Samtidig har man også opfattelsen af et evigt helvede for dem, der ikke tror på Jesus som deres frelser. Men der er efterhånden mange kristne præster, der ikke kan tro på et evigt helvede. Medens andre præster mener, at kristendommen ikke giver mening, hvis man ikke vil anerkende det evige helvede.
Kernen i den traditionelle lutherske kristendom er, at man bliver frelst gennem troen og ikke gennem gerninger.
Martinus kalder tros-epoken for "den gudommelige suggesion". Den er en guddomelig velsignelse for de mennesker, der kan tro. Men kun for dem. Det er ikke alle, der kan tro. Og for dem, der ikke kan tro, bliver tros-kristendommens dogmer "stene for brød".
For ikke alle kan finde glæde (eller mening!) i at leve med dogmer, der virker ulogiske. Fx. hvordan noget kan være meningsløst, hvis der er en almægtig, alkærlig og alvis Guddom bag alting. De vil gerne have spørgsmål, på disse presserende spørgsmål, og ikke bare få at vide, at de skal tænke på noget andet.
Ifølge Martinus bliver man derfor på et tidspunkt i udviklingen ateist. Men det er også tomt, vil man erfare. Og på et tidspunkt vil man gerne have åndelige, logiske svar.
Det er her Martinus' analyser kommer ind i billedet. De mange tilsyneladende meningsløse ting i tilværelsen, er ikke længere meningsløse, når man forstår, at livet er evigt. Evigheden er ikke noget, der kan skabes eller afskaffes. Evigheden er bare - og vil evigt eksistere.
Alt er liv. Og alt liv er evigt. Og med evigheds-dimensionen kommer tingene til at hænge logisk (og meningsfuldt) sammen. Det, vi kommer ud for, er ikke meningsløst. Det er dyrebare erfaringer, som modner sjælen, og som sjælen tager med sig fra liv til liv. Det kvalificerer den til - med tiden - at kunne det, den gerne vil. Men det man gerne vil, skal man først kunne, og for at kunne, må man have evner, og evner får man først efter megen øvelse - og det vil i mange tilfælde sige flere liv.
"Samler jer ikke skatte på jorden, men i himlen hvor møl og rust ikke kan fortære dem", siger Jesus.
Alle vores erfaringer tager vi med os fra liv til liv. Og det vi øver os i bliver til talenter. Og vores talenter tager vi også med fra liv til liv.
Alt, hvad vi oplever, er vi således selv årsag til. Og intet er meningsløst. Når vi har skabt ting, som falder uheldigt ud. Er det fordi, vi manglede erfaringer. Vi gør det altid, så godt som vi kan. Derfor er der ikke noget at fordømme, når man forstår tingene. Alle er som de er, fordi de ikke kan være anderledes i øjeblikket. Den der fordømmer, forstår ikke.
"Der hvor uvidenhed fjernes, ophører det såkaldte onde med at eksistere", skrev Martinus.
Når vi dømmer andre eller os selv, er det fordi, vi ikke kan se virkeligheden som den er. Vi forventer, at virkeligheden skal leve op til vores forventninger. Men så længe vi ikke ser virkeligheden som den er, er vores forventninger urealistiske. Vi må altså lære os ikke at forvente os virkeligheden (os selv og andre) anderledes end som den/de/vi er, hvis vi vil undgå at blive skuffede.
Vores skuffelse og utilfredshed har at gøre med at, at vi synes, at virkeligheden skal være som vi selv synes, i stedet for at vi accepterer og lærer at forstå virkeligheden som den er.
Ifølge Martinus er Kristus således en rollemodel - en ældre broder i udviklingen. Kristus har været ligesom os. Og vi vil blive ligesom Kristus.
Den værste forbryder såvel som den største helgen og alle mellemting, det er alle sammen væremåder, som vi alle sammen gennemgår. Hvis vi i dag er humane, så har vi været inhumane tidligere. Både det største lys og det dybeste mørke er en del af os selv, og derfor ikke noget vi behøver at fordømme, men derfor må lære at se på med den allerstørste forståelse og empati.
Vi får altid det, vi længes efter. Det er kun et spørgsmål om tid. Om evig udvikling, hvor drivkraften er det, vi længes efter. Når vi er mæt af "mørke", mord, krig, vold og hævn etc., så længes vi efter det modsatte: "lys", kærlighed, forståelse, empati, tilgivelse etc., og dette vil vi komme til at opleve. Og det er det primære i det evige liv. Det varer i milliarder af år med paradisiske, fuldkomne tilstande af visdom, kunst, ånd og lyksalighed. Men da livet er evigt, vil vi også før eller senere også blive mæt af "lyset", og vil igen længes efter "mørket". For vikingerne var det at dræbe og blive dræbt et ideal.
"Mørket" og "Lyset" er således ikke absolutte begreber, men opleves tiltrækkende og frastødende, afhængig af, hvad vi er sultne og mætte af.
Men fordi vi er overmætte af "mørket", har vi svært ved at forstå, at "mørket" er relativt - er noget man kan længes efter, og have som ideal.
Men det er det. Og uden mørke intet lys. Det er kun i kraft af alle ens lidelseserfaringer, man kan opnå visdom og blive et Kristus væsen.
Det at kriges, hævne sig og være ukærlig giver det samme igen. Det giver lidelseserfaringer. Disse giver visdom og længsel efter fred, kærlighed, empati etc. Og dette vil blive realiseret i millioner af år i lys, lys og atter lys og lyksalighed. Men til sidst vil mulighederne være opbrugte. Og krigen bliver igen et ideal, noget lysende som man længes efter påny.
Og sådan kører den evige udvikling, det evige liv. Hele tiden er vi på vej mod det, vi længes efter.
Martinus anbefaler bønnen som en vejviser og en kraftkilde til at få mod, styrke og inspiration til at komme i den retning, man længes efter. Og bønnen sammen med de kosmiske analyser kan gøre, at man kan gå igennem de lidelser og vanskeligheder, som er nødvendige for ens udvikling - uden at miste livsmodet, men med tillid til, at det der sker, er det bedste og noget man kan være taknemmelig for. Livet er vores evige samtale med Guddommen. Det er der al mulig grund til at være godt tilfreds med.
