Sådan ser jeg også på det. Men som det fremgår af mit indledende brev, så var det ikke tro i forb. med den slags eksistentielle spørgsmål, jeg ville diskutere. Det var den slags tro, som fremkommer ved en forklaring af noget, som på et tidligere tidspunkt i vores udvikling var et trosspørsmål.
Hej Søren
Jeg har sandsynligvis misset hvor du ville opnå med dit indlæg. Derudover har jeg låst det lige hurtigt nok. "Samme tro i motiveret eller retfærdiggjort form" har jeg læst som en eller anden, for mig uforståelig form for tro og ikke, som jeg læser indlægget nu, samme anskuelse som den troenes, bare motiveret og retfærdiggjort.
Jeg vil nok foretrække at kalde din motiverede tro for formodning (ja, den råber vi også op over 
). Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener med motiveret, men jeg er også en 'ond' begrebsrytter
Prøv om du kan hjælpe os andre tilbage på sporet igen i forhold til dit første indlæg 
kh
Lasse
). Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener med motiveret, men jeg er også en 'ond' begrebsrytter
Prøv om du kan hjælpe os andre tilbage på sporet igen i forhold til dit første indlæg
Ja, gerne. Motiveret betyder begrundet. En tro kan være begrundet, og når vi tror, det bliver regnvejr, så kan det være begrundet af, at vi observerer en tung regnvejssky på himlen, som muligvis kan give regn, men det er ikke sikkert.
Vi kan også bruge udtryk som formodning eller hypotese, men eftersom det er mig, der giver tonen an i mit indledningsbrev, så er det også mig, der bestemmer hvilket ord, der passer mig bedst.
Og det passer mig bedst at bruge et ord, som kan anvendes i forb. med tro. Derved er jeg i stand til at knytte en forb. mellem TT og NT. Det ene beror på motiveret tro, det anden på suggereret tro. Men det er den samme tro, der er tale om. Vores forhold til den har bare to forskellige psykologiske vinkler.
Og det giver mig så mulighed for at stille spørgsmålet:
Er VIDEN så ikke en favoritbetegnelse for den TRO, som vi selv går ind for?
Men nu bagefter er jeg kommet i tanker om, at min overskrift til emnet (Viden = motiveret tro?) kan vildlede. For det er jo i grunden ikke dette spørgsmål, jeg beder panelet tage stilling til. Med den indfaldsvinkel er der ikke noget at sige til, at man lægger al sin energi i at diskutere dette spørgsmål, hvis svar i virkeligheden er givet på forhånd ud fra den ramme, jeg har lagt det i.
Jeg er helt med på, at det er min egen skyld, at denne diskussion fra starten er blevet afsporet.
Alt er kort sagt såre godt, osv. 
kh Søren
Hej Søren...
Begrundet tro... åhhhhh... jamen så forstår jeg !
Ja sprog er svært.... så det at ytre sig er ægte kemi... der kan frembringe noget usædvanlig smukt eller noget forfærdeligt rod... 😮
Jeg "tror" jeg er enig med dig nu... hvis altså du mener:
1) først er de tanker vi gør os alene baseret på tro
2) så erfarer vi lidt og dette gør vores tro til en begrundet tro... hvoraf noget er uomtvisteligt og dermed eksakt viden...
Hvad siger du til det ???
kh
Tina :0) ... og selv :-* :-* :-* .....
1) først er de tanker vi gør os alene baseret på tro
2) så erfarer vi lidt og dette gør vores tro til en begrundet tro... hvoraf noget er uomtvisteligt og dermed eksakt viden...
Hvad siger du til det ???
Ja, præcis - er det ikke sådan, det daglige sprog fungerer. Om vi tror, det bliver regnvejr, eller vi tror, at det er rigtigt nok, hvad Jesus engang sagde om næstekærlighed, er i princippet det samme. Og vi behøver endda ikke at rode Jesus ind i det for at få en mere eller mindre vag mistanke om, at det dér med næstekærlighed er rigtigt nok.
Men det må altsammen starte med en mistanke, som bringer os på sporet. Og så begynder vi at tænke os om, gøre iagttagelser, gå på biblioteket osv.
Vi forsøger at begrunde det, vi tror på, så vi kan være mere sikre eller undgå at føle os til grin. Det er det, Martinus gør med Jesus. Han viser, at det ikke var helt skørt, hvad Jesus sagde, og skulle nogen have fået en mistanke om, at der faktisk ligefrem er fornuft gemt i NT, så er de ikke helt på gal kurs.
Det samme gjorde Hitler med "Mein Kampf". Han skabte en logisk forklaring på og retfærdiggørelse af den tro, han havde på en gylden fremtid for det nye Europa med Tyskland som den førende magt. Han byggede på en tro, præmis eller følelse, som han umiddelbart fandt rigtig. Det samme gør jo Martinus. Ja, det gør vi allesammen. Og når vi erfarer, at det fungerer i praksis, glemmer vi helt, hvor usikre vi engang var.
På den måde bliver dagliglivet en præmis, vi selv giver gyldighed. Og når det gælder et udsagn som fx "Jeg er et menneske", så bliver det en dogmatisk vished, som vi talende væsener alle er fælles om og ubevidst bekræfter hinanden i ved hjælp af sproget.
Hvorfor er det så svært at forstå? Prøv at tænke over det, for det vil interessere mig umådeligt at høre. Umiddelbart kunne jeg tænke mig, at vi, der har læst Martinus, har en tendens til automatisk at gå i baglås, når vi hører ordet TRO i andre forbindelser end suggereret tro.
Er det rigtigt, eller er jeg helt på vildspor?
- spørger damernes ven
Søren
Er det rigtigt, eller er jeg helt på vildspor?
Jeg tror (hmm..) at du har fat i noget af det rigtige. Jeg bryder mig ikke om at skulle tro på noget (og det ved jeg..måske ). Jeg tror at det hænger sammen med at man kan blive slemt skuffet hvis noget man tror på eller er oberbevist om viser sig ikke at være tilfældet (det kan faktisk være fatalt). Måske skal vi forsøge at skelne mellem at tro eller formode noget og det at være overbevist om noget. Med en formodning ved man at det kan vise sig at være anderledes end man tror. Ved suggereret tro eller tro i almindelighed tager man ikke det forhold.
Bare lidt tanker herfra :
/Lasse
Hej Søren...
Jeg tror ikke vi går i baglås over ordet TRO.
For mit vedkommende skyldes den manglende forståelse, mere de ord der vælges til beskrivelse af tanker og holdninger... :
kh
Tina :0)
). Jeg tror at det hænger sammen med at man kan blive slemt skuffet hvis noget man tror på eller er oberbevist om viser sig ikke at være tilfældet (det kan faktisk være fatalt). Måske skal vi forsøge at skelne mellem at tro eller formode noget og det at være overbevist om noget. Med en formodning ved man at det kan vise sig at være anderledes end man tror. Ved suggereret tro eller tro i almindelighed tager man ikke det forhold.
Bare lidt tanker herfra :
/Lasse
Kære Lasse!
Tak for et godt forsøg. Men tror du ikke, at det er meget mere enkelt? Altså jeg tænker på, at ingen af os jo vil have siddende på sig, at vi ikke er ude over det stadium, hvor man kan tro. Martinus bruger jo ganske énsidigt ordet TRO i forbindelse med "den gamle verdensimpuls" og aldrig i forbindelse med den nye verdensimpuls - videnskaben og åndsvidenskaben. At bruge ordet TRO inden for dette område, kan mange af os føle uvant og selvmodsigende, fordi Martinus aldrig gør det.
Ikke desto mindre gør vi det alle i hverdagen:
- Er du ved at blive forkølet?
- Nej, det TROR jeg ikke.
- TROR du vi får en ny regering?
- Hvem TROR du vinder?
- TROR du jeg er en idiot!
- osv. osv.
Alt dette er ganske alm. dagligdags brug af ordet, hvor det bliver sat i relation til noget, vi forsøger at motivere eller begrunde. Det har intet at gøre med at gå i kirke eller modtage den hellige nadver.
Og så kommer jeg og bruger ordet TRO her på Martinusforum.dk - akkurat som om jeg sad hjemme i min dagligstue. Og det er man slet ikke indstillet på, det er ligesom en helt anden verden.
Og så er det, jeg forestiller mig, at det slår klik. I kan ikke forstå, hvad jeg mener.
Er jeg helt galt på den?
- spørger hverdagens mand, som ligner ham her:
Søren
Hej Søren
Jeg ved at der er mange områder i livet, hvor jeg er nødt til at tro eller gætte. Det er faktisk meget få sammenhænge jeg anser for at have mere eller mindre sikker viden og de er sjældent praktisk anvendelige, men kommer alligevel til syne i min måde at reagere på overfor min omverden.
I langt de fleste tilfælde er jeg nødt til at stole på det folk fortæller mig eller at min opfattelse af tingene giver det resultat jeg håber (ellers må jeg bare forsøge et eller andet). Nogle gange går det godt og andre gange mindre godt. Men man lære noget hver gang.
kh
Lasse
PS Jeg tror ikke at du er en idiot
PPS Jeg har sikkert stadig ikke helt forstået hvad du prøver at udtrykke. Sorry 
Nej, det kan jeg se. Jeg prøver at distancere mig fra det, man kalder klansprog og lejrtænkning. Jeg prøver at udtrykke mig ligesom alle dem derude, der bare taler det sprog, de plejer at tale, når de går i Brugsen og køber en liter mælk og et halvt pund smør.
- og hilser på naboens hund på vej ud ad døren 
kh Søren
Ja, som en svarede mig en gang, hvor jeg i en eller anden sammenhæng sagde "Det er da logisk,ikk'?". Han svarede: "Ja, det kan meget vel være, at det er logik for burhøns - men husk på, at vi har ikke alle sammen siddet i det samme bur" Â
gok....gok...Anette
gok....gok...Anette
Ja, tak for positiv opbakning. Det var netop min pointe. Men bortset fra det, så ved du jo nok, at burhøns er det sidste, jeg kunne finde på at tænke om dig ogTina.
:-* :-* :-*
- altid chevaleresk
Søren
OK - det havde jeg så ikke lige gennemskuet - du plejer ellers ikke at være bleg for et par akademiker-fraser
Lasse
Skriv et svar
