Hej Søren...

Jeg ved ikke rigtig om jeg kan forstå begrebet motiveret tro

Et evigt liv er for mig baseret på en iboende følelse af, at jeg indeholder noget udødeligt, men jeg kan ikke vide det eksakt, før den dag jeg tager herfra. Dog har min tro været igennem Martinus' analyser, der har fået den til at fremstå sandsynlig, endog meget sandynlig, fordi det modsatte ville være fuldstændig ulogisk - altså en slags omvendt bevisførelse

Men jeg mener, at en del af vores viden er baseret på vedtagne forudsætninger - feks farver. Vi har på et eller anden tidspunkt vedtaget, at den vibration, som farven blå har, skal benævnes blå og at de øvrige vibrationer skal benævnes som de nu er. Et andet eksempel er siderne på et regnskabshæfte. Her er vi blevet enige om, at venstre er kredit og højre side debet. I sådanne tilfælde, mener jeg ikke at vor viden er baseret på det, jeg går ud fra, du mener med motiveret tro.

kh
Tina :0)

Du bliver ved med tro og viden (og det samme gør jeg   )

Jeg mener ikke at du kan sætte lighedstegn mellem tro og viden (eller motiveret tro og viden - findes der tro som ikke er motiveret? og hvad mener du med motiveret? og tro? og viden? Okay, jeg stopper )

Kan man leve med påstanden "du kan ikke sætte lighedstegn mellem tro og viden" uden nogen forklaring, så tror man. Skal man have en forklaring og opnå en forståelse for at acceptere påstanden, kalder man det som regel viden. Det næste skridt er at opnå en absolut viden eller absolut sandhed og der kræves i følge Martinus kosmisk bevidsthed eller kosmiske glimt.

Selvfølgelig. Jeg ved jeg oplever. Det er ikke en antagelse eller noget jeg tror. Det er en kendsgerning. Hvad det så er jeg oplever er en helt anden historie.

Quote:

Og i bekræftende fald: Er VIDEN så ikke en favoritbetegnelse for den TRO, som vi selv går ind for?

Det vil jeg så klart svare nej til. Man kan godt have en tro eller fornemmelse for at noget er rigtigt uden at det på nogen måde er viden. Videnskabsfolk kalder nogle gange sådan en tro for en hypotese, som så står eller falder med de erfaringer eller argumenter der tilkommer senere. Jeg har svært ved at forestille mig nogle videnskabsfolk for alvor vil kaste sig ud i et seriøst studie af en hypotese de ikke selv tror på. Derfor er kosmologien heller ikke specielt udbredt på universiteterne, den er stadig for langt ude for de fleste (men der er undtagelser).

Men vi er nok nødt til at finde ud af hvad tro og viden er før vi for alvor kommer videre. Nogle bud?

kh
Lasse

Nej, nej, nej,,,,,,,, Viden er Viden,
Stanislaf Grof, opererer i 'Den Kosmiske Leg' med begrebet 'Virkelig Viden',
det behøver Vi ikke, for Vi ved, at viden ER viden,
det kan umuligt være anderledes,
for at viden kan være viden, må det være viden,
der gives ikke andre muligheder,
enten ved man det, eller også ved man det ikke,

man kan jo også være motiveret for at tro,
men det er en anden historie,
Vi må slå fast, at Viden ER Viden, - Viden = Viden,

uanset om man kan lide det man er vidne til, eller ikke, så er det viden,

Kærlig hilsen
Holger

Den kemiske sammensætning er således:

Instinkt + følelse = TRO

Følelse + intelligens = VIDEN

Anette

Hvad med...

Instinkt + følelse = TRO

intelligens = VIDEN

:

Næ nej, ægte viden - også kaldet visdom eller højintellektualitet består BÅDE af følelse OG intelligens ifølge Martinus  :

Ren intelligens betyder bare at du kan regne den ud, men du ved ikke hvad du regner ud, hvorfor du gør det  eller hvad du skal bruge resultatet til  

Tihi...Anette

Hvad så med:

Instinkt + følelse = TRO

Intuition = VIDEN

kh,
Torben

Okey, så hiver vi den store formel frem:

KB = (IK + HK)^vk

Kosmisk bevidsthed (KB) afhænger af en intelligenskvotient (IK) plus en humanitetskvotient (HK), der under ét er eksponeret til et niveau som visdom (v) og kærlighed (k).

Intuition forudsætter kompromisløst balance i følelsesevnen og intelligensevnen (kærlighed og visdom)

(kilde: "Mennesket og Livsmysteriet" af Per Bruus-Jensen)

Anette

Den formel ser mystisk ud for mig. F.eks. afhænger humanitet af intelligens, visdom af IK, HK og k, k af IK og HK (det må kunne gøres simplere). Men det kan være at min mystifisering bare skyldes at jeg ikke ved hvordan Per Bruus-Jensen definerer begreberne. Men da jeg ikke har bogen, vil jeg tillade mig at være en smule skeptisk (og hvordan er det i øvrigt så lige man får nogle tal at proppe ind i formlen? Eller er det bare principper formlen viser (og hvorfor så en formel)?)  

Nææ... man skal bare have så meget følelse at der er styr på intelligensen og så meget intelligens at der er styr på følelsen, så er den hjemme. Man mister vel ikke sin kosmiske bevidsthed fordi man bliver lidt mere intelligent eller følelse og derfor har en dominerende intelligens eller følelse (ok, den problematik ligger nok lidt langt ude i fremtiden )

Quote:

Næ nej, ægte viden - også kaldet visdom eller højintellektualitet består BÅDE af følelse OG intelligens ifølge Martinus  :

Viden er et (mis-)brugt begreb. Hvor har vi f.eks. erfaringerne henne?

Der er også nogen der siger af tro er halv tvivl  

Hej Lasse,

Sjovt, din forklaring forstod jeg slet ikke (jeg er hellere ikke noget matematisk geni  ) - men formlen forstod jeg straks, da jeg så den første gang, da den jo understøtter, hvad Martinus siger om højintelligens.

Det den siger - som jeg forstår den, er at man ikke opnår kosmisk bevidsthed ved at være almindelig venlig (human) mod familie, venner, naboer og kolleger - eller jævnt begavet (intelligens). KB opnår man først, når intelligensen er vokset til ægte visdom og ens venlighed er vokset til ægte næstekærlighed (dvs. også kærlighed til og tilgivelse af fjender og dem som forfølger :)

I bogen "Livet og det lukkede rum" -  også af PBJ, står at når Martinus nævner faktoren "human evne", så henvises der til det personlige forråd af lidelseserfaringer. Endvidere står i bogen, at Martinus hævder, at dens kapacitet hos det enkelte menneske ligefrem kan gøres til genstand for måling og via denne udtrykkes i en personlig humanitetskvotient.  

Det anser jeg da for meget sandsynligt, at vi en dag kan måle - ligesom vi i dag er begyndt at måle intelligenskvotient (IQ) og følelsesmæssig intelligens (EQ)

Ja, et andet ord for dette er jo balance mellem følelse og intelligens - og først når den er tilstede, vil intuitionsevnen slå ind i væsenets bevidsthed.  

Jo, så mister du den og må rykke 2 riger tilbage og starte forfra   Nu, har jeg jo ikke KB, så det kan jeg ikke vide  , men KB forudsætter netop balance mellem følelse og intelligens. Og som ordet "balance" udtrykker... så vil ingen af dem dominere den anden, for så vil der jo netop være tale om ubalance.

Jeg mener, der vil være tale om en konstant vekselvirkning, hvor de supplerer hinanden, og hvor man kan trække på det talent, som netop passer til situationen. Men de to faktorer vil hos KB-væsener altid holde hinanden på rette spor - så intelligensen bruges moralsk og etisk korrekt og så at følelsen ikke bliver til tossegodhed. Disse skævheder er netop dem, som eksisterer i nuværende tilstand (læs analyserne af udpræget følelses- eller intelligensvæsener)

KH...Anette

Hej Anette,

Aha. Jeg tror vi mener noget forskelligt med balance.

Først hvad jeg tror du mener med balance. Balance er når intelligensen kontrollere følelsen og følelsen kontrollere intelligensen, dvs. ingen af dem får lov at dominere på en uheldig måde.

Min brug af ordet balance. Balance mellem følelse og intelligens er når væsenet har nået så langt i udviklingen at hverken intelligens eller følelse får lov at dominere OG at intelligensen og følelsen har samme styrke. Pointen i mit indlæg var at intelligens og følelse fortsætter med at udvikles en rum tid endnu og at den ene af de to derfor i perioder kan være stærkere end den anden. Det betyder ikke at der kommer ubalance i den forstand du/Anette bruger ordet.

Gav det mening? ???

kh
Lasse

Hej Lasse,
Ja, det gjorde det - og det er jeg også enig i . Skal lige tilføjes, at med ordet "dominere" mente jeg ikke noget negativt - som undertrykke, men et naturligt styrkeforhold ligesom "spændningen" mellem følelsesenergien (kulden) og tyngdeenergien (varmen) hindrer vores krop i ikke at eksplodere eller fryse til is  

Fra symbolet med grundenergierne (kirkevinduet) ved vi - som du også skriver, at følelse og intelligens er under udvikling lang tid endnu - inden de begynder at aftage. Jeg tror dog på, at vi i fremtiden vil blive endnu bedre til at trække på netop det talent, som er påkrævet/nyttigt i en given situationen. Dermed mener jeg, at hvilken der er stærkest mere bliver et bevidst valg, når vi får rigtig kontrol over disse energier.

Vi må gå ud fra at Martinus' følelsesevne og intelligensevne var i balance for ellers havde han ikke intuitionsevnen. Jeg oplever, at han netop forstod i enhver situation at kunne trække på det talent, som netop passede bedst. Når han skulle have svar/facitter skruede han op for intuitionsevnen, når han skulle skrive de logiske analyser brugte han intelligensevnen - og når han skulle være et omsorgsfuldt og næstekærligt menneske så brugte han følelsesevnen. ???

Jeg ved ikke om følelse og intelligens nogen sinde i virkeligheden når et absolut ligevægtspunkt i styrke - eller har samme styrke, som du skriver. Måske teoretisk set :

KH...Anette

Er du sikker på at du ikke blander udviklingen af følelse og intelligen sammen med udviklingen af den feminine og maskuline pol ???

kh
Lasse

Hej Lasse,

Polerne var også i balance, men det var nu følelses- og intelligensevnerne jeg mente . Læs LB 1 stk. 194-208.
Her en lille appetitvækker fra stk. 195:

Men de to faktorer (grundenergi og pol) hænger jo sammen på den måde at evnerne udløses igennem polerne. Kvindens ordinere pol (den feminine) har sit udløsningscenter i de seksuelle organer og er sæde for de sympatiske anlæg - hvorimod hendes intellektuelle anlæg udløses igennem den modsatte pol (den maskuline), som har sit udløsningscenter i hjerneorganerne. (LB 5, stk. 1929-1935) Så kan I selv regne den ud for mændenes vedkommende

KH...Anette

Quote:

Jeg ved ikke rigtig om jeg kan forstå begrebet motiveret tro

Hej Tina!

For at dette emne fra starten ikke skal ende i en definition af begreberne tro og viden, har jeg i mit indledende brev lagt disse begreber fast med flg. definitioner:

Et eksempel er jo Det Ny Testamente, hvis udbredelse beror på tro, mens Det Tredje Testamente er den samme tro i motiveret eller retfærdiggjort form, og som Martinus kalder for viden.  

Du kan måske mene, at disse definitioner ikke rigtig passer dig, men forkerte er de næppe. Vi kan også stille dem op på formel:

TT (viden) = en motivering af NT (tro)

Og formålet er at sætte lup på vores opfattelse af begrebet viden med flg. spørgsmål:

Er VIDEN så ikke en favoritbetegnelse for den TRO, som vi selv går ind for?

Det har du fuldstændig ret i.

:-* :-* :-*

kh Søren

Hej Lasse!

Sådan ser jeg også på det. Men som det fremgår af mit indledende brev, så var det ikke tro i forb. med den slags eksistentielle spørgsmål, jeg ville diskutere. Det var den slags tro, som fremkommer ved en forklaring af noget, som på et tidligere tidspunkt i vores udvikling var et trosspørsmål. Eller som jeg skriver:

Et eksempel er jo Det Ny Testamente, hvis udbredelse beror på tro, mens Det Tredje Testamente er den samme tro i motiveret eller retfærdiggjort form, og som Martinus kalder for viden.  

Skrevet på formel ser det således ud:

TT (viden) = en motivering af NT (tro)

Denne formulering lægger direkte op til en undersøgelse af spørgsmålet:

Er VIDEN så ikke en favoritbetegnelse for den TRO, som vi selv går ind for?

Du stiller også spørgsmålet, om al tro ikke er motiveret. Det er praktisk at skelne mellem suggereret tro og motiveret tro, vil jeg bare svare. Men det er klart, at hvis disse betegnelser ikke passer dig, er du velkommen til at finde nogle andre. Men af mit indledende brev fremgår tydeligt, hvad jeg mener.

Du behøver ikke at besvare dette brev, Lasse, hvis emnet og dets formulering føles helt fremmed for dig.

kh Søren

Kære venner!

Nu kan I så spørge, hvad jeg vil opnå med en formulering som den anførte, altså:

Er VIDEN så ikke en favoritbetegnelse for den TRO, som vi selv går ind for?

- og det skal jeg fortælle jer. Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved vores opfattelse af det, vi mener at vide. Jeg vil gerne medvirke til at bygge bro og vinde forståelse for det, andre siger, at de ved. Også når det ikke stemmer med det, vi selv mener at vide.

Jeg vil kort sagt gerne medvirke til at relativere begrebet VIDEN. Ikke for at hævde at al slags viden er lige god, men for at understege, hvad der får os til at mene, at én slags viden er bedre end en anden.

Lad os tage et eksempel. Vi kan tage det, Martinus kalder "verdensgenløsningen", og vi kan tage noget andet, som er blevet kaldt "holocaust". Det er hver for sig to former for viden, der begge grunder sig på motiveret tro.

At forstå er at tilgive siger man jo også, og kan man forstå denne sammenhæng mellem verdensgenløsning og Hitlers koncentrationslejre, så mener jeg man er nået et godt stykke i retning af den verdensgenløsning, som vi her på Martinusforum.dk går ind for.

Ok, tak for ordet!

kh Søren