når hovedparten af menneskeheden om 3000 år er blevet 'indviet' er det indgangen til et rige, hvor man på længere sigt bliver i stand til at materialisere, og de-materialisere, sin organisme,
men det er et godt stykke inde i følelses-riget, at det bliver muligt,
og ikke lige så snart at man har fået kosmisk bevidsthed,

Med venlig hilsen
Holger

Kære Holger
Tak for alle svarene.
du skrev: ja, Vi har absolut skæbnefællesskab med kloden, på samme måde som cellerne i Vore kroppe,
(der er ikke noget der er tilfældigt, - æblet falder ikke langt fra stammen,)

Dine svar har udløst nogle nye spørgsmål hos mig   -
Hvordan udmønter dette skæbnefællesskab sig ? Er det muligt at ”flytte” til andre kloder mellem vore inkarnationer ? Og hvad sker der med cellerne når kroppen dør. Fortsætter de deres inkarnation i andre kroppe ?

Nu kommer jeg også til at tænke på noget andet. Har et smukt ydre noget med vores udvikling af gøre ? Desto smukkere krop – desto længere fremme i udvikling ? Sådan hænger det vel sammen i dyreriget, hvor det er de stærkeste og smukkeste hanner der får lov til at parre sig med hunnen. Genernes overlevelse ? Eller karma ? Hvad siger Martinus om dette ?

Det er ok at du kom væk fra emnet – det gjorde jeg også selv. Jeg har vist lidt rigeligt med spørgsmål - og de er ikke lige kvikke allesammen  .
Håber det er OK med jer.

kh. Makker

Der er et sted, hvor Martinus skriver at før kosmologien blev frigivet her på jorden, var de mest udviklede væsener nødt til at inkarnere på andre kloder for at kunne komme videre i udviklingen. Hvis det passer, kan man altså inkarnere på en anden klode i næste i næste inkarnation. Hvor ofte det sker, ved jeg dog ikke noget om.

Hvor skulle de eller fortsætte, den 'forrige' krop er jo gået under

Spøg til side. Jo, de må vel fortsætte deres inkarnationen i en anden krop, der er jo ikke rigtig andre muligheder.

Jeg tror man skal være meget påpasselig med at relatere fysisk udseende og moralsk udvikling. Der er muligvis en sammenhæng, hvis man kigger på udstråling og moralsk udvikling, men det er nok lidt noget andet

kh
Lasse

---
Citat:
Nu kommer jeg også til at tænke på noget andet. Har et smukt ydre noget med vores udvikling af gøre ? Desto smukkere krop – desto længere fremme i udvikling ? Sådan hænger det vel sammen i dyreriget, hvor det er de stærkeste og smukkeste hanner der får lov til at parre sig med hunnen. Genernes overlevelse ? Eller karma ? Hvad siger Martinus om dette ?
---
Hej!

Har ganske bestemt det intrycket, att Martinus skriver
om att den framtida mannen och framtida kvinnan kommer att få kroppar som är en "syntes" av respektive könsspecifike traekk, isåfall blir nog mandens krop mindre grov, mindre hårig, mindre muskulös, lidt blödere i formerne, osv kvinden blir måske mer "kantig" med
smalare lår och
höfterna ej så breda - Martinus har skrivit någonstans
att vissa kvinnor nu och framdeles
pgr av detta får svårare att föda barn (dock parallelt med principen att den "könsbundna" principen om längtan efter barn förändras, på samme måde som kvinnor/familjer tidligere hade flere (5-6 börne eller
så många som kunde överleva de barska livsomständigheterna) men nu blott
två eller ett - måske påvirkes även bevaegelserna hos en sådan krop, så att kvinden kommer att gå mindre "kurvigt" och sålunda mer som en mand går idag.

I alla fall har jeg sett "den nya tidens" kvinnor
som har "den nya tidens" kroppar. Och disse kroppar
(både mäns och kvinnors) blir minst lige smukke för
"den nye tids" mennesker som de tidligere kropper
varit för "den gamle tids" mennesker, dvs attraktiva.

Organismen påvirkes av poludviklingen, som generellt sett ligger utanför den dagsmedvetna viljans zon men är styrd av eviga principer. Dock är udviklingen vanligtvis i "fas" med vår egen vilja, längtan och begär,
varför vi har den krop som är relevant; till syvende och
sidst är udviklingen styrd av overbedvidstheden och vårtjeg och i perfekt synkronitet med Guddommen.

(Som jeg husker och transkriberer det til mit sprogbrug.)

Undkyld min dansk-svensk, men jeg håber det bliver
förståelig via kontexten....)

karelig hilsen
gm

Kære Lasse

du skrev: Hvor skulle de eller fortsætte, den 'forrige' krop er jo gået under  

Spøg til side. Jo, de må vel fortsætte deres inkarnationen i en anden krop, der er jo ikke rigtig andre muligheder.

Jeg er enig med dig. Det var også kun tænkt i forbindelse med et skæbnefællesskab. Men selvfølgelig må cellerne bare videre – ligesom alle andre.
Man reinkarnerer vel der hvor betingelserne er i orden/energierne harmonerer.

Mht. udseende - ja så er et charmerende, klogt og ydmygt væsen langt at foretrække fremfor et smukt udseende væsen ! De fleste ser nok ikke det mindre heldige ydre, hvis udstrålingen er på toppen.

Måske er det højt udviklede menneske mere koncentreret om at finjustere sine indre kvaliteter fremfor de ydre ?

Kan det alligevel tænkes at et smukt ydre kan være gaver i forbindelse med skæbnedannelsen ?

Eller er det et levn fra tiden i dyreriget, hvor de stærkeste/smukkeste/klogeste overlever ?

Endnu en stak spørgsmål. Sorry !

kh. Makker

Hej Makker...
Nu er spørgsmålet så - hvad er smukt ? Hvis du spørger alverdens befolkning, så vil du få alverdens svar. For nogen er det en atletisk krop, for andre en med runde bløde former, for en tredie er det ikke kroppens struktur, men at den er smykket med tatoveringer, for en fjerde skal den være høj og ranglet - osv...

I LB 1 stk 283 og 284 forklarer Martinus, at skabelsen af vores legeme sker på grundlag af vores tidligere inkarnationer - vores samlede erfaringsmateriale. I en periode har vi været inkarneret på andre kloder, hvilket også er med til at bestemme vores legemes struktur og præg og bla er en af årsagerne til at vi ser så forskellige ud som vi gør.

Altså ingen gavebod her - kun hårdt arbejde !

Da tiden fra vi bliver født og til vi er ca 30 år er repetition af tidligere inkarnationer, må det vel betyde, at en der, hele dette liv, har haft en atletisk krop, må have trænet kroppen i gennem mange inkarnationer - bevidst eller ubevidst - feks gennem hårdt fysisk arbejde i tidligere inkarnationer - og så måske i dette liv hele tiden føler en form for trang til at holde kroppen vedlige - feks på et fitness-center. Når jeg skriver trang, er det fordi, jeg tror, at sådanne tidligere inkarnationer kan medføre, at det at have en velfungerende og atletisk krop nærmest kan blive en form for livsbetingelse for pågældende - i alt fald mentalt.

Giver det nogen mening ???

kh
Tina :0)

når Vi "dør" eller sover, gennemløber Vi de fem øvrige spiralzoner, periodevis, i passende organismer og på passende kloder, eller verdener, (kort sagt)
så fødes eller vågner Vi tilbage på det fysiske plan,

cellerne lever videre i kroppen, (Bisættelse.) fx. skægget gror,
men de har en kortere livscyklus, så de "dør" hurtigt, og fødes hurtigt igen i en passende organisme,

man kan ikke, (hverken med eller uden rumskib) flygte til en anden klode, hvis man syntes at den man bor på  er 'syg',
(M; så ville alle cellerne i den syge krop, flygte over i en sund)
Vor evige grundskæbnefællesskab, er at Vi er en en del af Altet, Livet, Gud,
det Vi er tæt på, er Vi i særlig grad i skæbnefællesskab med, celler, organer, ligesindede, og kloden, solsy...
det bør også nævnes, at der er En (1) race, Livet,s Race,

den første Kineser, der besøgte Europa, Holland, rejste hjem og fortalte at menneskene lignede hunde,
men mon ikke den øgede blanding af alle Jordens folk har erstattet den stærke han, (Darwinistisk set)
det ser ud til at menneskene bliver smukkere, og at der også foregår en moralsk udvikling,
men det skal man ikke lade sig narre af,
det betyder selvfølgelig ikke at man, ikke både kan se rar ud, og være rar,

Kærlig hilsen
Holger

Tak til alle for gode svar.
Dette forum er bare så fint, der er hele tiden en af jer der kan svare på spørgsmål !
Har lige læst en meget relevant artikel af Kurt Largos: Evolution – reinkarnation – kvantespring
http://www.selvet.dk/univers/artikler/artikler_show.asp?artikler_id=234&gruppe=univers
Besvarede også en del af mine spørgsmål.

kh. Makker