Jeg fristes til af sige vi har været alle dyr, dvs. ikke insekter da de tilhører en anden spiral, men ellers alle dyr, og de forskellige dyre raser er vel så af sige "bare" forskellige stadier i dyre riget !!

Du skriver også om vi nedstammer fra aberne, og ja, det er de dyr der er tættest, men så igen så stammer aberne og også fra et andet dyr osv osv.

Ved det ikke helt har ikke læst det store om det, men det er hvad jeg tror, dvs. min personlige menning  

Men er ret overbevidst om af der er nogle herinde der -VED- noget om det  

Hej Makker,

Tak

Ja, som du nævner nedstammer vi fra aberne, men udover det har vor færd vel gået henover forskellige mindre pattedyrsstadier og tidligere en- og flercellede organismer af forskellig slags og stigende kompleksitet. Når fostret efter undfangelsen gennemløber den embryoniske repetitionsperiode i livmoderen, ses bl.a. et fiskelignende stadie med gæller.

Nej, det mener jeg heller ikke vi har. Vores organismer er jo et resultat af vore talentkerner, og en talentkerne for at skabe en organisme er kompliceret og tager lang tid at forfine og nuancere. Derfor mener jeg ikke at vi kan have optrådt med alle de pattedyrsformer som livet på jorden opviser, idet et pludseligt spring fra en type organisme til en anden er ganske umulig, som jeg forstår det.

I Livets Bog, bind 1, skriver Martinus: "For at forstå grundårsagen til at de levende væsener på udviklingsstigen kommer til at fremtræde som tilhørende forskellige arter, må man forstå, at selve udviklingen bæres af individets oplevelse af erfaringer, og at denne oplevelse igen i sin kosmiske analyse er identisk med den største udløsende faktor for individets kommende legemskultur" (stk.280)

Hvordan ser en hest ud, som færdigudviklet "menneske"? Godt spørgsmål, dit gæt er så godt som nogen andens. Måske ser de ud som en kentaur fra mytologien?

Heste, elefanter, køer og andre pattedyr på det niveau har jo givetvis et pænt stykke vej til den færdige menneskeorganisme for deres respektive arter, så mon ikke naturen forfiner deres nuværende rå organismer til en form, der overgår vores fantasi?

Martinus snakker om det han kalder "kosmiske udviklingsbaner" i LB1, stk.278-288. Her beskriver han symbolet "Livets vej. Kosmiske udviklingsbaner", som desuden kan ses på den engelske version af instituttets hjemmeside her.

De kosmiske udviklingsbaner er udtryk for arternes forskellighed på baggrund af forskellige livsoplevelser og erfaringer, som sagtens kan være erhvervet på andre kloder. En sådan bane er altså ikke nødvendigvis bundet til en bestemt klode, men kan springe rundt mellem mange forskellige.

Er det ikke svært at forestille sig at den mangfoldighed af arter, som disse baner opviser er udtryk for tilfældighed? Det synes jeg

Et præcist tal tror jeg ingen kan sætte på, men det drejer sig givetvis om en del millioner :

Her kan jeg ikke svare, men det kan en anden, der er mere velbevandret i naturvidenskabens dateringsteknikker sikkert

Som sagt nævner Martinus i afsnittet om "kosmiske udviklingsbaner" i LB1 lidt om det. Desuden findes lidt i "Det Evige Verdensbillede", bind 3, s.18-24. Og muligvis findes et par artikler, som behandler emnet - men jeg husker ingen.

Håber det var til lidt hjælp

kh,
Torben

Det var til stor hjælp for mig ihvertfald   Lærte en del  

Men et spøtsgål stller sig i mit hoved, hvilket stadie / dyre art, inden aberne ??

Nogen der ved det, og hvis ja, er det da et der er uddødt ??
hvis ja, hvordan kan det så være ??

Hej Steen,

Godt spørgsmål. Og hvad med "the missing link" mellem aberne og os? :

Jeg tror at begge disse udviklingstrin er uddøde på jorden, fordi de rette inkarnationsbetingelser for dem ikke er til stede her mere.

De kosmiske udviklingsbaner strækker sig jo gennem verdensaltet fra klode til klode, og hvor de rette betingelser er til stede for en bestemt arts inkarnation, vil dette ske. Men mange arter og udviklingstrin for de forskellige væsener på jorden er uddøde nu, og flere vil følge trop. Efterhånden som vi nærmer os det rigtige menneskerige vil rovdyrene og alle giftige dyr jo uddø her på jorden, eftersom det dræbende princip er kraftigt aftagende her og der hermed ikke er de rette inkarnationsbetingelser for dem. Men der er ingen grund til at begræde arternes uddøen, idet de fortsætter livet et andet sted, hvor de kan opleve og udvikle sig på den for dem rette måde

kh,
Torben

Hvor er det smukt skrevet Torben   Man bliver så glad indvendig   Hvor er livet egentlig smukt  

Kære Steen og Torben

Tak for jeres gode svar. I har givet mig lidt at tænke over.

Torben skrev: Heste, elefanter, køer og andre pattedyr på det niveau har jo givetvis et pænt stykke vej til den færdige menneskeorganisme for deres respektive arter, så mon ikke naturen forfiner deres nuværende rå organismer til en form, der overgår vores fantasi?  

Det er godt at have en rigtig god fantasi når man skal forestille sig hvordan andre dyrearter vil  udvikle sig indtil også de overgår til et menneskerige ! Jeg synes det er svært nok at forestille sig vores egen udvikling gennem dyreriget. Det at vi måske har udviklet os på andre planeter end jorden kan også være svært at forestille sig. Gik egentlig rundt med en tro på at vi har et eller andet skæbnefællesskab med jorden.

Som jeg har forstået har vi i den tidligere spiralcyklus været organ, inden da celle osv. Mon vi har været en del af vores egen nuværende krop – og hvilke organer har vi da været ?
Mon ikke vi har været en del af en menneskekrop, som vi ser ud nu siden vi har været i stand til at kunne skabe denne krop.
Og er denne menneskekrop, som vi så har været organ i tidligere nu en klode ?

Har Martinus ikke udtalt noget i retning af at alt hvad vi ser omkring os har vi selv engang været ? Og det lige fra den mindste partikel til de solsystemer vi kan få øje på ?

Ja hvor er livet både smukt og også forunderligt.

kh. Makker

Martinus skriver et sted at overgangsvæsenet mellem dyr og menneske ikke findes her på jorden mere (ikke egnet), men lever på en anden planet.

Således kan fx. også meget primitive mennesker godt kun være i gang med en af deres første inkarnationer på denne her planet, da de indtil nu har slået deres folder på en anden planet.

Det bliver sjovt om et par tusinde år at kunne dematerialisere og materialisere sig og på den måde rejse rundt og selv få syn for øjet  :

Kh...Anette

Hej Anette...

Altså en rigtig "flyv-selv-ferie"  - uden kuffert, pas og mønter  

kh
Tina :0)

Makker skriver :

Det er godt at have en rigtig god fantasi når man skal forestille sig hvordan andre dyrearter vil  udvikle sig indtil også de overgår til et menneskerige ! Jeg synes det er svært nok at forestille sig vores egen udvikling gennem dyreriget. Det at vi måske har udviklet os på andre planeter end jorden kan også være svært at forestille sig. Gik egentlig rundt med en tro på at vi har et eller andet skæbnefællesskab med jorden.

Jeg tror ikke vi har et fast fællesskab med jorden, ligesåvel som alle de levende væsner vores organisme er gjort af ikke "hænger fast" på os hele livet, dvs. der sker jo celle fornyelse i vores krop, vi udvikler os osv. ligeså vel, som når vi selv udvikler os, så kan vi jo heller ikke "hange fast" på jorden hele vejen igennem denne spiral ? eller hvad ??

Det er vel heller ikke umuligt - Skæbne er jo givetvis en del af inkarnationsbetingelserne

Funderer,
Torben

Tak for svarene, jeg er glad for at få respons !
Synes det er dejligt at finde ud af at naturvidenskaben hænger sammen med åndsvidenskaben og at der er logiske forklaringer. Og det er vel også derfor jeg er optaget af kosmologien – Martinus taler til min logiske sans.  

Steen skrev: Jeg tror ikke vi har et fast fællesskab med jorden, ligesåvel som alle de levende væsner vores organisme er gjort af ikke "hænger fast" på os hele livet, dvs. der sker jo celle fornyelse i vores krop, vi udvikler os osv. ligeså vel, som når vi selv udvikler os, så kan vi jo heller ikke "hange fast" på jorden hele vejen igennem denne spiral ? eller hvad ??
og Torben skrev: Det er vel heller ikke umuligt - Skæbne er jo givetvis en del af inkarnationsbetingelserne

Tænk hvis tilfældet er at vi har en fælles skæbne - måske bedre at kalde det fælles karma, så bliver ansvaret og omsorgen for vores kroppe pludselig ret påkrævet - og udtrykket at elske sin næste (dette vil jo også gælde alle cellerne – som jo er levende væsener -  i din egen krop) som sig selv, pludselig meget sigende – det er i virkeligheden dig selv du hjælper - din egen overlevelse ! Altruisme  

Det samme kan man sige om ansvaret for jordens overlevelse – hvis vi ikke passer på den kan det påvirke vores egen karma. Det kan godt ske at vi inkarnerer på andre kloder – det kan vi måske blive nødt til, men måske skal vi lære at passe på vores makrovæsen – måske har vi fælles karma. Måske kommer vi ikke længere i vores udvikling førend vi har lært noget om at passe på hinanden.

Vi er alle udstyret med den frie vilje men er jo samtidig en del af noget fælles.
Mikro- og makrokosmos og deres karma må derfor nødvendigvis skulle gå ”hånd i hånd”.

Jeg har selv lidt svært ved at fatte hvad jeg egentlig mener  : – hvad siger I og ved I hvad Martinus har sagt om fælles karma ?

kh. Makker

Jeg vil kun tilføje en lille ting til de andre udmærkede svar. Det er ikke sådan at vi stammer fra aberne. Det er en misopfattelse. Det findes ifølge dette heller ikke nogen "missing link" mellem aber og mennesker. Derimod har vi tidligere haft en fælles udviklingsvej. Denne vej har blevet opdelt sådan at aberne gik den ene vej og vi den andre. Man kan nok sige at då vi var på den samme vej var vi i et slags abetilstand, men det var altså ikke den slags aber vi kender fra i dag.

/Roger

Det er rigtigt at jeg ikke kan vide det. Det er bare sådan at det har aldrig været en naturvidenskabelig opfattelse at vi stammer fra aberne. Darwin menede det ikke og moderne evolutionister gør det heller ikke. At vi har været aber er en almindelig misopfattelse af evolutionen. Den gang vi var rigtige dyr og ikke jordmennesker - det er jo meget langt tilbage - fandes ikke de dyr som i dag er aber. Aberne er jo også underkastede evolutionen.

/Roger

Hej,
eftersom jag är nysgjerrig kollade jag upp källan,
Charles D. I sina slutsatser skriver han följande:
--

Ooops,
inlaegget var ikke färdigt. Men här kommer det!
---
Darwin:
"We thus learn that man is descended from a hairy, tailed quadruped, probably arboreal in its habits, and an inhabitant of the Old World. This creature, if its whole structure had been examined by a naturalist, would have been classed amongst the Quadrumana, as surely as the still more ancient progenitor of the Old and New World monkeys. The Quadrumana and all the higher mammals are probably derived from an ancient marsupial animal, and this through a long series of diversified forms, from some amphibian-like creature, and this again from some fish-like animal. "

---
Quadrumana - jaha, det var en nyhet....
"as surely as the still more ancient progenitor of the Old och New World monkeys."
Hmmmmm....
???

---
venlig hilsen
gm

Jeg har læst nogle spændende artikler på DR – Videnskab og IT – Da mennesket blev til. Artiklerne handler bl.a. om hvor og hvornår menneskelivet er opstået på jorden.
link:
http://www.dr.dk/orbitalen/artikler/aktnat/homosap.asp
http://www.dr.dk/orbitalen/artikler/aktnat/homosap2.asp

Her er slutningen: Den moderne genteknologi rummer som vi har set heldigvis et potentiale, der giver os et begrundet håb om at nå til en afklaring om oprindelsen af Homo sapiens. Såfremt det lykkes at udvinde og analysere DNA fra fossile mennesker i større omfang end hidtil, vil dette sætte os i stand til at konstruere langt bedre stamtræer end de, der er baseret på DNA fra nulevende mennesker. Hvis det bliver muligt at udvinde DNA fra Homo erectus-fossiler fra Kina og Java vil det formentlig være muligt at skelne mellem den multiregionale teori og fortrængningsmodellen her: Hvis Homo erectus-DNA ligner moderne Homo sapiens-DNA fra samme geografiske område støtter dette teorien om, at Homo sapiens er udviklet lokalt; hvis derimod alt Homo erectus-DNA er meget forskelligt fra alt Homo sapiens-DNA støtter dette teorien om, at Homo sapiens kun er udviklet én gang, selvom det ikke kan fortælle os noget om, hvor og hvornår dette skete.

Vi må vel væbne os med tålmodighed indtil naturvidenskaben har fundet frem til en afklaring af menneskets oprindelse. 😮

Indtil da må det vist være et spørgsmål om tro.

vh. Makker

allerede som 5-årig, har man 'inkarneret' 4 gange, skiftet organisme, skelet,
de 3 første 'organismer' er 'missing' links,

øjebliksbilledet af Os Selv, er "missing" link, så snart det er blevet udskiftet, (ca. 1½ år)

organismen udskiftes og fornyes hele tiden, og udgør en skala af trin,
som 70-årig, har man 50 skeletter bag sig,
hele den evige strøm af organismer, 'legemer', udspringer af 'Evighedslegemet',
med de evige'organer' Grundenergierne,

Vi, ikke bare "stammer" fra Livet, Vi er Livet,
Jeg mener at M. et sted, har brugt begreberne, menneske-aber, og abe-mennesker, -
der jo er nogle øjebliksbilleder, eller udviklingstrin,
som alle før eller senere må passere,

selvom Vi tidligere har har været på et udviklingstrin, svarende til nulevende herboende abers,
så er det ikke korrekt at Vi stammer fra aberne,
og endnu mindre at Vi er efterkommere af aberne,
det svarer til at besteforældrene er efterkommere af børnebørnene,
det er jo lige omvendt,
B. B. der er eftk. af B. F.  

M. skriver et sted, at der er individer, fra en anden udviklingsbane, 'insekterne', her på kloden, der er mindst lige så højt udviklet, som Vi,
der er muligvis tale om myrer, bier ?

der er en succes-historie om nogle røde myrer, man mener kom med grønsagsskib fra Argentina i 20-erne,
de har indtaget 6000. km kyst fra Spanien til Italien,
succes'en er at de arbejder sammen,
ligeledes med en sort myre fra Brasilien, men de holder sig lidt inde i landet,
(et sted taler M. om organisk kommunisme,)

der er en gruppe, der ikke 'når' at komme med den store skare af 'kosmisk indviede'
det er nogle af natur-menneskene,
de må inkarnere passende steder,
men de får en ublid afsked herfra,

Med venlig hilsen
Holger

tilføjelse,
ja, Vi har absolut skæbnefællesskab med kloden, på samme måde som cellerne i Vore kroppe,
(der er ikke noget der er tilfældigt, - æblet falder ikke langt fra stammen,)

i forrige spiral, 'var Vi' organer,
(i en organisme)
Vi kan følge 'organ-udviklingen', i Vor egen organisme,
først skelet, (hukommelse) 2. muskel, (instinkt) 3 mave, (tyngde) 4. hjerte-lunge, (følelse) 5  hjerne-nervesystem, (intelligens,) 6 kønsorgan, (intuition)

på samme måde er kloder underkastet 6 forskellige udviklingstrin, eller spiralzoner,

på organ- og klodeplan, er der også 'hanner' og 'hunner'
det er vel ikke utænkeligt at Vi fx. har en feminin og en maskulin nyre, lungerene (følelse) må være dobbeltpolede,

ja, nu kom Jeg som sædvanlig væk fra emnet,

Med venlig hilsen
Holger