Hej med jer
Jeg er helt enig med dig, Svend. Og det er Martinus, som du nævner, tilsyneladende også:
I dette stykke fra "Livets bog" forklarer Martinus, hvordan vi vha. af vores genkendelsesevne skaber og anvender vores bevidsthed - ikke mindst hjulpet af intelligensevnen. Læs hele stykket her:
"Livets bog", bind 1, stk. 189 på Martinus Instituts hjemmeside.
Venlig hilsen
Petersh
Hej Lars1
Hvis du overhovedet er interesseret i at belyse emnet ud fra en kosmologisk vinkel, må det vigtigste spørgsmål (og det eneste med virkelig relevans i dette forum) vel lyde:
Hvorfor?
Der er jo ingen herinde, der benægter liv på andre kloder eller i andre solsystemer. Det er, som du måske ved, grundpensum i Martinus' analyser, at alt er liv! Dine spørgsmål hører hjemme i ufo-fora eller politiske debatfora.
Venlig hilsen
Petersh
Hej Lars.
Jeg samlede dine links under et af praktiske årsager, da det ville være for omstændigt
at nævne dem hver for sig. 
(Ligesom politikere/medier/uddannelse er samlet under et
for nemhedens skyld. 
)
Denne generalisering er ligegyldig for pointen i mit indlæg.
Nemlig at Egoet er i stand til at "ridde" lige godt på "troen" på "det ene"
som "troen" på "det andet".
Kilden er uden betydning for Egoèts evne til "attachement."
Du skrev i dit indlæg, at Egoet ønskede at tro på den "gængse" fremstilling
for at føle sig tryg, og derfor værger sig ved at tro på "konspirationsrealiteterne." 
Men Egoet kan også have en anden agenda, nemlig den at ønske at være noget
specielt eller vide noget specielt og dermed være en af dem der går foran.
Egoet kan godt lide, at være den der går forrest og den der (imodsætning til de andre
trygheds narkomaner) har genneskuet de andres og verdens skjulte agendaer.
Egoets skjulte agenda er at holde os beskæftiget med de andres skjulte agendaer,
for så længe vi er beskæftiget med de andre....så kan Egoet føle sig tryg.
Men vi kan reelt set ikke vide noget om de andres agendaer. Det er
Egoet der får os til at tro at vi kan. Egoets agenda er at få os til, at beskæftige os
med "splinten i vor broders øje" istedet for "bjælken i vort eget".
Når vi vender blikket indad mod "bjælken i vort eget øje", giver opmærksomhed og
bringer bevidsthed til, hvad der foregår under overfladen i os selv....så mister Egoet
sin magt.
Kh. Ejby
Hej Petersh
Kan du ikke få din genbo til at sende mig facitlisten over hvad der hører hjemme i kosmologien (og måske specielt hvad der specifikt er ekskluderet), for jeg forstår det vist fortsat ikke 
Din kommentar ovenfor gør det kun endnu mere uklart for mig for som du siger er der jo liv på andre planeter ???
Er det ordet UFO eller Alien vi skal forbyde herinde? Eller skal vi fjerne ordet "onde" fra vores sprog? Eller må vi ikke tale om ting der er oppe i tiden?
Nu kommer jeg igen til at tænke på Avatar, som ikke længere måtte skrive herinde uvist af hvilken grund.
Det virker på mig som om du ønsker et trossamfund, hvor nogle er de rigtige og andre er de forkerte og noget er rigtigt og godkendt og andet er forkert og ikke tilladt.
Jeg begynder at tænke at du måske aldrig har læst i livets bog ???
Med kærlighed
Lars
Hej Ejby
Dejligt at se at vi er helt enige om dette
Med kærlighed
Lars
Hej Lars1
Et godt sted at begynde er her - hvis du kan klemme et par sider ind mellem dine øvrige interesser i ny og næ. Når du er færdig starter du bare forfra igen, indtil du forstår. Den er desværre ikke oversat til YouTube endnu.
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh
Vi kunne jo også bare acceptere at vi har forskelllige definitioner og så finde på noget andet at snakke om.
Med kærlighed
Lars
Det er jo det, jeg prøver at sige til dig: Lad os snakke om noget andet!
vh. Petersh
Hej Lars1
Jeg kan nævne nogle eksempler:
Med hensyn til sansning uden genkendelse, så har jeg mange gange oplevet, at jeg står og kigger på noget, som jeg ikke kan se hvad er. Bevares, jeg kan tydeligt se, at det er "noget", dens farve er anderledes end omgivelserne osv. Men jeg kan ikke se hvad det er - så går jeg måske lidt tættere på, indtager en anden vinkel osv. - og pludselig kan jeg se, hvad det er. Når jeg så kan se, hvad det er, kan jeg ikke længere gå tilbage til det gamle syn af tingen, hvor jeg kun så "noget". Nu ser jeg uvilkårligt en bil, en hest eller hvad det nu ellers er for noget. Du kender sikkert også de figurer der findes masser af steder på internettet, hvor man kan kigge længe på figuren, uden at se hvad det er - pludselig kan man se, at det er en ung dame eller en gammel kælling, og når man én gang har haft det syn, kan man ikke længere se på figuren, uden denne genkendelse af netop kællingen eller pigen. Det kan også være, man kun kan se kællingen, en anden kan måske kun se pigen, og så kan vi gensidigt forsøge at hjælpe den anden til at se det andet billede.
Dette ikke at kunne sanse uden genkendelse medfører også, at der er en vis træghed inden man kan acceptere at se noget på en ny måde. Der hvor jeg boede før, havde jeg en lille køkkenradio, som havde sin bestemte plads. Der stod den i flere år. Engang vi malede i køkkenet, flyttede jeg radioen til en anden plads, lige modsat i rummet. Da jeg så kommer ind i køkkenet, lyder det virkelig som om radioen står på sin gamle plads - først da jeg kommer til at kigge på radioens nye plads, går det op for mig, at nu står den jo altså et andet sted. I samme øjeblik flytter lyden sig i et lynhurtigt nu til at komme fra "det rigtige sted", men jeg kan sværge på, at lyden altså kom fra radioens gamle plads, så længe jeg virkelig var sikker på, at den stod på sin gamle plads. Selv om jeg selv havde flyttet radioen, var det så indgroet i mig, at lyden fra radioen kom fra det gamle sted, at jeg først skulle se radioen på den nye plads, inden jeg kunne placere lyden på denne plads også.
Det var nogle eksempler fra min egen oplevelse af, at det jeg sanser hænger meget nøje sammen med det jeg kan genkende. Og det at genkende hænger sammen med generelle former eller generaliseringer, og derfor vil et ord som "menneske" eller "hest" altid være en genralisering. Men hvordan skulle vi tale om heste, hvis vi ikke generaliserende bruger ordet "hest"?
"Hvor mange arme har et menneske?" spørger barnet om. "Det har to.", siger den voksne. "Hvad så med ham derovre, han var med i krigen, han har kun en arm - er han så ikke et menneske"? spørger barnet. Medfører det så, at vi skal passe på ikke at generalisere - rent faktisk ved vi måske ikke, hvor mange arme et menneske har? 99% har måske to, men hvad så, hvis armene ikke er lige lange - er det så i virkeligheden arme? Og sådan kunne man blive ved.
Det er nu lidt smart, at vi kan generalisere ting som dyr, huse, biler osv. Tænk hvis vi hver gang vi gik over gaden skulle tænke over, om vi skulle flytte os for lige nøjagtig den der bil, eller om vi nu skulle se tingene på en ny måde, det kunne jo være, at netop den der bil lod os passere lige igennem uden nogen skade.
Det jeg mente var, lad os tale om noget andet end hvad der er en del af kosmologien.
Jeg synes jeg skal have lov til at snakke om det der interesserer mig og du skal have lov til at snakke om det der interesserer dig.
Hvis du har mest lyst til at snakke om hvad der ikke er en del af kosmologien, så skal du have lov til det.
Så vil jeg snakke videre om de ting der interesserer mig.
Med kærlighed
Lars
Hej Svend
Jeg er helt enig i dine betragtninger.
Jeg ser det du skriver som mest relateret til vores evne til at forstå ting og vores mulighed for at kommunikere med andre. Alt sprog er jo generaliseringer og det giver os mulighed for en masse gode ting.
Det jeg taler om er lidt noget andet. Jeg taler om selve oplevelsen, inden den bliver processeret af den lille revisor vi kalder hjernen.
Du nævnte Mærk Verden af Thor Nørretrander og her skriver han om at hjernen faktisk er ½ sek bagefter og konkluderer så vidt jeg husker at hjernen faktisk ikke træffer beslutninger, men snarrere efterrationaliserer ting som allerede er sket og bilder os ind at vi traf beslutninger. Jeg husker et eksempel med at brænde fingeren og kommer til at tæmke på at jeg ofte i bruseren oplever at jeg pludselig har slukket for vandet og er på vej ud (lidt kort fortalt - det er en lang historie).
Har du prøvet at opleve noget - bare i få sekunder - hvor hjernen endnu ikke har kogt det ned til noget der passer med dens verdenbillede?
Det er min opfattelse at det er muligt at opleve uden tanker, idéer, teorier, sammenligning, vurdering osv, osv. Det kommer så bagefter og det er helt fint. Måske kommer der en dag hvor det ikke kommer bagefter. Hvor oplevelse er oplevelse og intet andet. På det tidspunkt kan vi måske opleve at være ét med alt?
Med kærlighed
Lars
Hej Petersh
Tak for linket. Det er altid skønt at læse Martinus selv. Jeg er sikker på at du kan få det ud af dette som du ønsker ligesom jeg også kan og det er jo det der er så smukt ved kosmologien. Vi kan alle finde noget at bruge den til og den giver os alle lige præcis det vi har behov for. Og det samme gælder for alt vi oplever - gennem Guddommens direkte tale.
Men lad Martinus tage over, han gør det langt bedre end jeg:
10. I tilknytning til de foran givne oplysninger har jeg yderligere følt det gavnligt på forhånd at give et overblik over, under hvilke tolerante og ubundne former Livets Bog holder sin entré i jordklodens tankesfære, i håb om derved at begunstige den studerendes egen udløsning af den for ham selv heldigste eller nyttigste holdning til nævnte bog. Det er således min hensigt at gøre læseren forståeligt, at det universelle verdensbillede eller den evige visdom, som gennem en guddommelig faderlig korrespondance i form af livets direkte tale er blevet tilført min bevidsthed, og hvis videre transformation i form af Livets Bog det er blevet mit privilegium at manifestere for verden i kraft af den viden, med hvilken nævnte manifestation er identisk, ikke på nogen som helst måde gør krav eller fordring på at udgøre et såkaldt "eneste saliggørende", eftersom slige krav eller fordringer netop aldrig kan fremkomme eller eksistere uden at høre ind under uvidenhedens symptomer eller kendemærker. Faderen, Forsynet eller Almagten lader nemlig aldrig en enkelt manifestation, ligegyldig hvad eller hvem denne manifestation så end måtte høre ind under, være mægtig nok til at overflødiggøre alle andre former for manifestationer, men benytter sig derimod i lige grad af alle eksisterende manifestationer tilsammen for at iscenesætte den for hvert enkelt væsens håb og længsler tilpassede salighed og lader derved ethvert levende væsen fremtræde som en absolut uundværlig rollehavende i det gigantiske eventyr, der hedder tilværelsen. Et enkelt væsens manifestationer, de være sig nok så strålende og fuldkomne, vil således i sig selv aldrig være mægtige nok til at overflødiggøre alle de øvrige former for Forsynets eller Almagtens påvirkninger af væsenerne. Vi har derfor aldrig set og vil aldrig nogen sinde få at se, at et såkaldt "helligt væsen" eller en såkaldt "hellig bog" vil være i stand til at udgøre mere end en enkelt nuance eller brøkdel i det mægtige sammenspil af kræfter, der hver dag viser sig for os som et levende illustreret billedgalleri, hvor universer, sole, planeter og væsener med sine hver især tilhørende skønhedsformer og inspirationsværdier svæver forbi vore, i henhold til vort udviklingstrin og sansebegavelse mere eller mindre undrende øjne.
Livets bog 1, stk 10.
Nu har jeg læst det 4 gange og det bliver smukkere og smukkere. Specielt de første 3 linier synes jeg er relevante i forhold til vores dialog og må konkludere at din holdning til kosmologien er helt i orden og det samme gælder for min.
Med kærlighed
Lars
Er konspirationsteorier i familie med bagtalelse og sladder?
Kh. Ejby
Hej Lars1
Nu snyder du. Disse vise analyser fortsætter på de næste mange tusinde sider...
En foreløbig sidste kommentar i denne samtale fra min side:
Jeg kunne aldrig drømme om at nægte dig at dyrke dine interesser og søge inspiration, hvor du finder den. Jeg afviser sågar hverken ufoer eller finanssammensværgelser. Slet ikke. Jeg forsøger blot - som medbruger - at vise dig det uhensigtsmæssige i at bruge Martinus Forum som platform for dine fritidsinteresser i det omfang, du gør det.
Verden er en stor skole. Men det gør ikke alverdens detaljer til åndsvidenskab, som vi jo beskæftiger os med herinde. Disse kan være lærerige, bevares, men når man øver sig i at se livet fra oven - hvilket vel er målet for åndsforskning - så nytter det ikke noget at fortabe sig i enkelte detaljer og glemme sammenhængen. Hvis dette lyder helt ulogisk i dine ører, behøver du ikke kommentere det.
Jeg må blot konstatere, at det ikke er lykkedes for mig at bidrage til denne forståelse hos dig. Du forsætter i din informationsiver med at poste detaljer fra verden omkring os - uden at vise den mindste interesse i at forklare disse detaljer ud fra et kosmologisk perspektiv. Hurra for din elskede frihed, Lars1, og skide være med resten... :
Venlig hilsen
Petersh
Måske det. Noen av teoriene er uten tvivl det. Det er mange myter og usanheder som presenteres og går jorden rundt til almen forlystelse, men som ikke har rod i virkeligheden. De mer sofistikerte teoriene er vanskeligere at uttale sig om.
Jeg har vært inne på tanken i det siste at konspirationsteorier måske er den nye "ondskapen". Men jeg har ikke kommet til noen konklusion endnu.
I Moses-epoken var ondskapen representeret av hedningene. Jødene var guddommens udvalgte folk.
Så kom den universelle frelsen i Kristus-epoken, hedningene kunne nå bli frelst, og djevelen ble respresentanten for ondskapen.
Nu er vi i overgangen til en ny epoke. Djevelen er avskaffet, det evige og brennende helvede finnes ikke mere. Hvem representerer ondskapen nå? Må ske det er konpirasionerne?
Bare en tanke som jeg har tenkt noen ganger i det siste uten å ha kunnet konkludere.
Det er i hvert fall liten tvivl om at "mennesket" i os vil ha en motstander.
Kærlig hilsen
Oscar
Hej Lars.
Hvis vi skal følge Martinus, så er det ikke hjernen der oplever noget. Det eneste der oplever noget er jeg'et eller X1. Den lille revisor du hentyder til, kan kun være vores oplevelsesevne, det Martinus kalder X2. Og i den forbindelse mener jeg, at vi ikke kan opleve noget som helst, uden at det i forvejen er processeret af den lille revisor vi kalder X2, idet X1 er uløseligt forbundet til X2 og X3. Vi kan derfor aldrig nogen sinde opleve noget, som ikke er processeret af X2. Vi kan blive bevidste om, at vi oplever noget, der er behandlet, og vi kan blive bevidste om, at det eneste der eksisterer bag om revisoren, er X1. Men X1 kan vi aldrig opleve, det tætteste på vi kan komme, er efter min mening det som Martinus kalder "de gyldne tråde". Her var han så tæt på Gudsbevidstheden som overhovedet muligt.
Måske det. Noen av teoriene er uten tvivl det. Det er mange myter og usanheder som presenteres og går jorden rundt til almen forlystelse, men som ikke har rod i virkeligheden. De mer sofistikerte teoriene er vanskeligere at uttale sig om.
Jeg har vært inne på tanken i det siste at konspirationsteorier måske er den nye "ondskapen". Men jeg har ikke kommet til noen konklusion endnu.
Hej Oscar.
Jeg tænker, at der er en mulighed for at man deltager i smederænker og ryktedannelse ved at sende disse videre i omløb....som med alm. sladder og bagtalelse.
Kh. Ejby
Enig Ejby, jeg ser også på mange slike teorier som ren sladder. Genom at dvele ved teoriene med tankene, gir man føde til tankebillede som de representerer. Så indirekte støtter man opp under tankene som man egentlig er imod.
Kærlig hilsen
Oscar
Hej Oscar.
Lige præcies.
Som jeg før har været inde på, så finder jeg det langt mere hensigtsmæssigt
at rette min opmærksomhed mod og fokuserer på det spæde lys der er i mørket.
(Jeg har givet et eksempel mht pengesystemet i en anden tråd - J.A.K.)
Når det kommer til mørket...så er der rigeligt arbejde for os hver især, med at
"feje for egen dør", tænker jeg. :
Lets get buissy with our own buisness insted - its a full time job. 😮
Kh. Ejby
Hej Ejby
Jeg sad og tænkte på Oscars tråd om hvordan man kan fjerne angsten for døden og tænkte ved at erkende at vi skal dø og så kom jeg til at tænke på at du efterhånden er den der mest udtrykker at disse konspirationsteorier har nogle kedelige eller "ubehageligt gode" sider.
Da jeg først fandt interesse for dem blev jeg frustreret og ulykkelig over tingenes tilstand, som du måske kan huske. Nu har jeg erkendt at det er sådan det er og nu ser jeg det som en naturlig del af menneskehedens udvikling.
Jeg tror det gælder generelt at frygten er størst for det uvisse og når vi så står i situationen, så klarer vi det alligevel.
Med kærlighed
Lars
Skriv et svar
