Hej Lars1

Nej, han hedder Preben Treben og bor i lejligheden over for min. Men somme tider møder vi hinanden på trappen, og så giver han mig et klap på skulderen og besvarer velvilligt alle mine spørgsmål. Svarene optager jeg med mit mobiltelefonkamera og lægger ud på YouTube. Hvis du søger på "shemale + skanderborg festival + massey ferguson", kan du selv se klippene.

Søg, spøg og spørg - og du skal vinde!

Venlig hilsen
Petersh

Hej Lars1

Er det? Martinus og jeg gentager gerne os selv, når du gør:

Venlig hilsen
Petersh

Hej Mads

Måske kom jeg til at virke afvisende og det er ikke mit ønske.

Prøv at Google Ron Paul, Peter Schiff, David Icke eller Gerald Celente.

Det er også interessant at undersøge 911, hvis du er til det.

UFO'er kan være lidt langt ude, men der er så mange gode vidner og masser af folk der ved hvad vores regeringer gemmer for os.

Hvis du er til film, så er der en række gratis film på dette site (ude til venstre og højre) http://dprogram.net/

Hyg dig!

Med kærlighed

Lars

Hej Lars1

Det kan ikke være anderledes. Det forklarer Martinus bl.a. her:

Og senere i samme stk.:

Venlig hilsen
Petersh

Ved at stille spørgsmål til, om det kunne tænkes at Egoet blot har skiftet hesten ud ved at skifte troen på en kilde (uddannelse/medierne/politikerne) ud med troen på en anden (konspirationsteorier), er jeg hverken i dit eller Guds område.

Min konklusion er, at Egoet er i stand til, at ridde lige godt på begge heste.

Kh. Ejby

Hej Lars1

Undskyld, hvis jeg ikke besvarer alle dine spørgsmål. (Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du ikke besvarer alle mine spørgsmål).

Sommetider har jeg svært ved at møde dine - undskyld mit ordvalg - småparanoide fremstillinger af virkeligheden, når mine, andre brugeres og ikke mindst Martinus' logiske argumenter ikke rækker.

Og jeg er ikke den store videoamatør, så jeg kan ikke lade levende billeder forklare for mig, hvis du foretrækker denne form for vidensformidling.

Venlig hilsen
Petersh

Hej Mads

Som denne tråd er et godt eksempel på så vær klar til latterliggørelse og useriøse kommentarer hvis du begynder at åbne op for disse ting. Som Martinus skriver i det citat Petersh postede så kan det være ensomt at gå foran. Ikke alle kunne lide at høre at jorden var rund.

I Petersh' Martinus citat fortsætter Martinus:

Med hensyn til mødet med den virkelige "kosmiske videnskab" i en sådan situation kan det endog gå sådan, at den part, der ikke forstår, det være sig ægtefælle, broder, søster, fader, moder eller venner, ligefrem bliver "vred", intolerant og stempler den anden part som "fanatiker". Og jo mindre denne misforståede part har evne til at holde sin nye opfattelse og indstilling for sig selv, desto værre bliver det, ja, kan i værste tilfælde ligefrem føre både til skilsmisse i ægteskabet eller udelukkelse af vennekredsen, udelukkelse af familiekredsen samt stempling af samme væsen som dennes "sorte får".

Martinus skriver her ikke direkte om det vi taler om, men det han skriver gælder uanset. Men dette er en del af rejsen. Som de fleste af os nok har oplevet hvis vi har talt om kosmologien eller bare liv efter døden, så kan man hurtigt blive gjort til grin.

Jeg ser dette som forsynets kærlige beskyttelse af alle dem der ikke er klar. Det er ikke rart at blive stillet overfor noget man ikke er klar til, så derfor er det en god ting at nye ting holdes skjult bag humor eller mediecensur. Gud sørger for at vi alle bevæger os ned af denne vej i det tempo som vi er klar til og bliver holdt tilbage hvis vi ikke er klar. Alt er såre godt.

Med kærlighed

Lars

Ejby wrote:

Ved at stille spørgsmål til, om det kunne tænkes at Egoet blot har skiftet hesten ud ved at skifte troen på en kilde (uddannelse/medierne/politikerne) ud med troen på en anden (konspirationsteorier), er jeg hverken i dit eller Guds område.

Nu er der nu meget mere end én kilde bag konspirationsrealiteterne. Har du konkrete af disse kilder som du mener ikke er sandfærdige eller grupperer du dem alle under ét og afviser dem under ét?

Med kærlighed

Lars

Hej Lars1

Her misbruger du igen Martinus' udtalelser til dit eget "spin", som Holger kaldte det i et tidligere indlæg. I dette citat beskriver Martinus den virkelige "kosmiske videnskab", som er et resultat af logik og næstekærlighed. Han beskriver ikke den følelseskalkulerende pseudovidenskabelige fritidsforskning, som mange dyrker på YouTube.

Venlig hilsen
Petersh

Hej Petersh

Dette er et af mine yndlingscitater

Det viser mig altid hvor langt jeg har igen. Man kan vel sige at jeg er mere "politiker" end "næstekærlighedens eller en ny kultur- eller moralepokes pionerer".

Jeg ser dette som en advarsel mere end som en forklaring på hvordan samfundet udvikler sig og jeg må sige at det er en meget klog advarsel Martinus her giver - jeg har mærket det på egen krop 😮

Jeg er dog nået frem til at jeg ikke kan være mere udviklet end jeg nu engang er og det nytter ikke noget at give mig selv mundkurv på, når nu jeg har noget jeg synes der er så vigtigt at fortælle (selvom jeg altid forsøger at gøre det på en så næstekærlig måde som jeg nu formår). Måske kommer der en dag, hvor jeg har udviklet mig så langt så jeg ikke længere har behov for at dele disse ting med andre eller måske er det blot mit kald - nogen skal vel bryde rammerne ned - og hvis det er en karma jeg har tilgode ja så kan jeg jo kun acceptere den og glædes over alle de dejlige oplevelser det giver mig.

Med kærlighed

Lars

Det var jo netop det jeg skrev. Latterliggørelsen er præcis den samme, hvad enten man fortæller folk at jorden er rund eller om kosmologien (du er nu ikke så dårlig til spin selv - sikke nogle flotte ord )

Med kærlighed

Lars

Hej Lars1

Ja, som du bemærker, kan jeg heller ikke altid sige eller gøre tingene så godt, som jeg ønsker. Vi har stadig et stykke vej foran os. Og jeg kan forestille mig, at vi to kommer til at følges ad en del af strækningen. Kære slibesten, lad os få det bedste ud af hinanden! 

Venlig hilsen
Petesh

Lars1 wrote:

Ejby wrote:

Ved at stille spørgsmål til, om det kunne tænkes at Egoet blot har skiftet hesten ud ved at skifte troen på en kilde (uddannelse/medierne/politikerne) ud med troen på en anden (konspirationsteorier), er jeg hverken i dit eller Guds område.

Nu er der nu meget mere end én kilde bag konspirationsrealiteterne. Har du konkrete af disse kilder som du mener ikke er sandfærdige eller grupperer du dem alle under ét og afviser dem under ét?

Med kærlighed

Lars

Hej Lars

Jeg samlede dine mange henvisninger/links til kilder under et...og kaldte dem konspirationsteorier.
Jeg opfatter disse som teorier og ikke realiteter.

Hvem der sidder på præsident posten i USA er ikke mit område. ( I don`t even get to vote. )

Jeg ved, at Obama er den helt rette til jobbet som præsident i USA p.t.
Hvordan ved jeg det? Han sidder på posten.

Kh. Ejby

Hei alle sammen,

Jeg fant dette youtube- klippet til alle dere som liker youtube- klipp  

Klippet viser et veldig interessant interview med ufologen Dr. Steven Greer. De som gjennomfører intervjuet er to representanter fra noe som kalles "Project Camelot", og de er kjent for å ha en mer "paranoid" oppfatning av UFO- fenomenet. Det som er morsomt med intervjuet er at det hele utvikler seg mer til en debatt enn et intervju, hehe.

http://www.youtube.com/watch?v=hzqDVOjtNhg

Steven Greer er etter min mening en av de få troverdige ufologene man finner i dag, og selv om han helt klart ikke har "kosmologisk" bakgrunn, så mener jeg at mye av det han sier kan relateres til Martinus Kosmologi. Han sier helt klart at det er en konspirasjon og hemmeligholdelse rundt fenomenet, men han er klar på at utenomjordiske vesener ikke representerer en trussel mot oss. Jeg har bare fått sett 50 min. av klippet, men jeg syns han håndterer disse to på en glimrende måte.

mvh wrell

Ejby wrote:

Jeg samlede dine mange henvisninger/links til kilder under et...og kaldte dem konspirationsteorier.
Jeg opfatter disse som teorier og ikke realiteter.

Hej Ejby

Jeg har tænkt lidt over det du skriver her.

Hvad betyder det at samle noget under et? Man tager en række forskellige ting og laver en gruppering. Hvis jeg siger "jeg kan lide vegetar mad", hvilken mening giver det så? Eller hvis jeg siger "jeg kan ikke lide danskere" (eller Iranere) etc. Ved at gruppere ting mistes indhold. Det vi grupperer giver ingen mening. Man kan hade Iranere og alligevel have en Iraner som sin bedste ven. Vi mennesker gør dette hele tiden. Sætter et navn eller en titel på et eller andet begreb, tanke eller idé og tillægger denne en værdi. Men det giver reelt ingen mening. Vi skaber blot en usandhed. Derefter bliver vi attached til denne værdi og den tanke der lå bag og så begynder vi at forsvare den - både overfor os selv og overfor andre.

Enhver gruppering er således en løgn. Blot en idé som vi holder fast i. Men en idé uden indhold for alle detaljerne er generaliseret væk. Hvorfor holder vi fast i disse idéer, tanker og teorier? Finder vi tryghed i disse ting? At smide vores idéer ud er skræmmende, netop fordi vi har identificeret os med vores teorier og tanker. Vi har bildt os selv ind at disse fejlagtige teorier er os selv. Vi går sovende rundt og tror at vores egne påfund er os selv. Vi lever i en illusion vi selv har skabt.

Hvordan kan vi bryde denne cirkel? Er det muligt at være opmærksom på vores egne indbildninger? Kan vi se alle vores egne indbildninger som de faktisk er? Hvordan vil vi opleve vores tilværelse, hvis vi kunne se på den uden tanker, uden teorier?

Der er eksempler på at børn der har fået tæsk som barn finder en voldelig partner eller børn der har haft en alkoholiseret far selv gifter sig med en alkoholiker. Hvorfor? Er det kendte mere trygt end det ukendte - selv når vi hader det kendte? En hund er trofast overfor sin ejer, selv når den får tæsk.

Tanker omkring konspirationer kan være skræmmende fordi de bryder vores verdensbillede ned. Ligesom vi bliver skræmte af at se en kvinde med tørklæde på. Ofte indrømmer vi ikke at vi er skræmte. Det er vores ego alt for smart til. I stedet opfinder vi en teori, en tanke eller en idé som tilfredsstiller vores interlekt. Men disse idéer er løgn - allesammen. De er alle udtryk for en generalisering og dermed en samling af ting der ikke er ens. Hvad betyder det at have 6 stykker frugt? Det giver ingen mening. Er det bananer? Er det 2 pærer og 4 æbler?  

Alle disse tanker og idéer som vi skaber for os selv hele tiden medfører konflikt. Er din idé bedre end min? Jeg er enig i dette, men ikke i dette osv. Denne konflikt er dualitet og vi er så væk fra at vi alle er ét. Kan vi opleve at vi alle er ét sålænge vi identificerer os med vores tanker og påfund? Er det muligt at opleve uden at kategorisere, uden at dømme, uden at putte det ind i tanker og teorier, uden at være enig eller uenig, uden at kunne lide eller ikke lide osv. osv?

Med kærlighed

Lars

Hej wrell

Tak for linket. Ja det var en sjov debat (eller snarere diskussion)

Jeg så også hans præsentation på konferencen som de taler om. Meget interessant.

Det slog mig at han taler for en positiv holdning til aliens og til hinanden og så lander han i en ophedet diskussion, hvor han forsvarer at vi skal alle være venner. Kamp for freden måske

Det sjove ved hele dette Alien emne er at der er så mange vidner og så mange holdninger og teorier at det er umuligt (i hvert fald for lille mig) at finde ud af hvad der er mest sandt. Det er ufatteligt komplekst og måske kræver det reelt kosmisk bevidsthed at forstå.

Hvis man ser på hvad de fleste er enige om, så er det vel at der er et fænomen (altså de fleste af dem der har brugt tid på at sætte sig ind i det). Personligt er jeg overbevist om at det er tilfældet.

De fleste er således enige om at menneskeheden har en masse konkret information som den generelle befolkning ikke har adgang til. En del af dette er så nemt tilgængeligt på internettet, i de mange bøger om emnet (og ja Petersh også på Youtube ).

Så for dem der tror på at der er et fænomen, kan man næsten kun komme til den konklusion at vores stater ved noget om dette som de vælger ikke at fortælle os. Et naturligt næste spørgsmål er vel så, "hvorfor vil de ikke fortælle os det?". Dernæst kan man spørge "Hvordan kan det lade sig gøre at holde det hemmeligt?" og det afføder jo så spørgsmålet "Hvem er det der beslutter at holde det hemmeligt?"

Med kærlighed

Lars

Hej Lars1

Et interessant indlag du kommer med. Jeg har hevet lidt ud af det, men mit indlæg går vel på dit indlæg som helhed:

Al sansning er kun mulig, fordi vi genkender noget. Når vi ser noget og siger, "det er et menneske", eller "det er et æble", så er det på baggrund af genkendelse. Alt vi sanser har karakter af former, fordi det er den eneste måde vi kan sanse på. Når vi sanser noget, som ikke er i overensstemmelse med det vi kender fra tidligere, bliver vi forvirrede og måske bange. Hvis jeg f.eks ser et menneske, der begynder at gø som en hund, så kræver det i første omgang min opmærksomhed - er det en sindssyg person, er det en der laver sjov - eller er det måske et menneske, der hele sit liv har levet hos hunde, og ikke kan sige andet end "vov"?

Hver gang jeg oplever en afvigelse fra noget som jeg betragter som en generel form - eksempelvis "formen æble", så tager jeg stilling til, om denne afvigelse er enkeltstående, eller den er så stor og forekommer så tit, at jeg skal ændre min eget opfattelse af, hvad "et æble" er for noget. Hvis jeg f. eks ser et æble, der er blåt og lige så stort som en fodbold, men smager helt som et æble, så skaber det i første omgang alvorlig forvirring, men jo oftere det sker, jo mere er jeg tilbøjelig til at ændre min opfattelse af, hvad et æble er for noget. Eller måske kalder jeg så de der store blå æbler for noget helt andet - jeg opfinder en ny form for frugt, og dermed har vi en ny generel form.

Vi kan ikke sætte os ud over denne generalisering, hvis vi gør, kan vi ikke sanse noget.

Denne generalisering er svær at forklare. Hvis jeg ser et æble og siger, "det er et æble", og jeg får spørgsmålet: "Hvordan ved du det - kunne det ikke være noget andet"? Så er dette spørgsmål nærmest umuligt at besvare - hvad er et æble, hvis man skal forklare det til andre? Hvad er "en dansker"? Hvad er "en konspirationsteori"? Der findes masser af spørgsmål, som ikke lige kan besvares, men alligevel er al sansning, og derved også diskussioner her på forum, ikke mulige, hvis vi ikke generaliserer. Jeg tror ikke på, at man kan fjerne disse former fra vores sansning, det er simpelt hen en del af det at sanse og forstå. Jeg vil derfor ikke kalde det indbildning. Hver enkelt levende væsens måde at sanse på, er anderledes end alle andres - vi har forskellige former, som vi presser det oplevede ned i - vi har hver vores version af "sandheden".

Petersh wrote:

Ja, som du bemærker, kan jeg heller ikke altid sige eller gøre tingene så godt, som jeg ønsker. Vi har stadig et stykke vej foran os. Og jeg kan forestille mig, at vi to kommer til at følges ad en del af strækningen. Kære slibesten, lad os få det bedste ud af hinanden! 

Hej Petersh

Ja lige præcis, vi har da haft en dejlig rejse sammen indtil nu og ingen af os er "forduftet" herfra endnu

Jeg takker tit Gud for alle de ting "han" lærer mig gennem dig. Denne idé at alt hvad der sker i mit liv er Guds direkte tale til mig har jeg stor glæde af.

Engang havde jeg den ubevidste overbevisning at jeg kun kunne lære af kloge mennesker (jeg har nu skiftet emne og dette er ikke et forsøg på at sige at du er klog eller ikke klog). Jeg havde også den overbevisning at det var det de sagde der var det vigtige.

Ny synes jeg at der er en sandhed i alt hvad der sker i mit liv og alt hvad folk gør og siger til mig. Ofte tror jeg ikke at "omverdenen" er klar over den besked Gud sender til mig gennem dem og i nogle tilfælde tror jeg det er tæt på det modsatte af deres mening/intention.

Når jeg vender ovenstående den anden vej og ser på mig selv, så er det gået op for mig at jeg jo også havde den ubevidste overbevisning at det jeg sagde til andre skulle være klogt og rigtigt. Og det skal det da også fortsat i det omfang jeg er udviklet til det, men reelt kan jeg jo ikke vide om jeg nogensinde siger noget rigtigt. Det eneste jeg kan gøre er at sige tingene så rigtigt som jeg nu kan ud fra mit nuværende udsigtspunkt. Og det er jo såre godt. For jeg tror jo nu på at hvad jeg får sagt til andre er en del af Guds plan for dem og lige præcis det de har mest glæde af. Jeg siger noget i bedste mening (eller i ond mening for den sags skyld) og selvom jeg har misforstået det hele, så er det alligevel lige præcis det modtageren har behov for at opleve. Skønt, ikke

Med kærlighed

Lars

Hej Svend

Ja dette er jo en sjov øvelse, for jeg kan sige, "hvordan ved du det?"

Hvis jeg formulerer ovenstående som et spørgsmål kunne det lyde. "Kan vi sanse uden at generalisere?"

Hvis du mener at svaret er nej, kan jeg sige "hvad er det der gør at du siger at det kan vi ikke?". Kan du vide det med sikkerhed? Siger du det ud fra din egen erfaring? Hvis ja, er det så muligt at andre har erfaring med at det kan de godt? Hvis du ikke siger det ud fra din egen erfaring, hvordan kan du så vide at det ikke blot er spekulation eller indbildning?

Det er en sjov leg, synes jeg. Sjovt at lege den med dig, og endnu mere værdifuldt at lege den med mig selv.

Med kærlighed

Lars

Hej Lars.

Jeg mener, at Martinus skriver et sted, at sansning er umulig uden en form for genkendelse. Dette er også et argument for, at vi har levet evigt - hvor skulle vi ellers have genkendelse fra, hvis ikke fra tidligere oplevelser? Tor Nørretranders beskriver i sin bog "Mærk verden", hvordan det at kunne se noget, og for eksempel genkende "en hammer" medfører nogle bestemte svingningsmønstre i hjernen - nogle hjerneceller "svinger i takt", når de ser noget de kan genkende. En person, der ikke har disse svingninger i hjernen, kan ikke genkende genstanden. En person, der er født blind, og som får synet tilbage, kan ikke bare se, at noget er "en hammer" - han skal først lære at se, og dermed sanse.

Både den materielle videnskab, og Martinus er her i overensstemmende, når de siger, at genkendelse er en forudsætning for sansning. Tor Nørretranders siger noget i retning af, at i stedet for at sige: "jeg vil se det, før jeg tror det", kan vi sige "jeg vil tro det, før jeg kan se det". Hvis ikke vi på forhånd kan genkende noget, kan vi nemlig ikke erkende det.

Når jeg kommer hjem til mine bøger, vil jeg prøve at finde, hvor Martinus beskriver det henne.