Hej Avatar

Anderledes og spændende. Fra ikke at have haft interesse i UFOer og aliens må jeg efterhånden sige at jeg synes beviserne er ret overvældende efter jeg har undersøgt det lidt dybere. Tak for inspirationen.

Da jeg sad og lyttede til dette fik jeg den tanke at det Martinus omtaler som forsynet måske netop er disse væsener fra andre planeter. Jeg har hørt at Martinus har omtalt noget omkring væsener fra andre planeter i relation til pyramiderne. Er der nogen der kender til andre Martinus udtalelser omkring disse ting?

Med kærlighed

Lars

  Hej Lars1.

Jo, de 2 "ufoer" jeg for nyligt selvb har observeret, er hvad ordet siger, uidentificerede flyvende objekter, men om de er fra andre planeter eller ej, det kan jeg ikke afgøre.

Begge tilfælde fandt sted på mit job, (aftenarbejde) hvor jeg skal udenfor, når jeg skal ryge, og begge tilfælde var "ens" idet de drejede sig om lysende hvide "skiver" set fra min afstand på størrelse med en 5krone.

  Færste gang steg en sådan "skive" langsomt lodret op, (måske 5-10 km fra hvor jeg stod i nordlig retning, og jeg lagde mærke til den, fordi solen var ved at gå ned i vest, og derfor skulle et fly eller lignende ikke være "belyst" af solen, set fra min side af. ???

  Efter nogle minnutter bevæge "skiven" sig så sidevejs, først til den ene side, siden til den anden side, flere gange, og til sidst susede den med enorm fart skråt op imod "rummet", og forsvandt.

  Anden gang ca 2 uger efter, var bevægelserne kun fra side til side, og til slut blev skiven meget hurtig til en lille "prik", måske fordi den forsvandt direkte væk fra mig med stor fart.

  Min datter havde i samme periode set en lignende "skive" med underlige bevægelser, mens hun opholdt sig i Vejle.

  I barndommen havde jeg en oplevelse lidt tættere på, under en natlig fisketur med min store og min lillebror, på gudenåen.
  Her kom et større "objekt" sejlende hen over os, uden at lave lyde, og på et tidspunkt, mens dette objekt var ca 100 fra os, blev en lysstråle sendt ud fra undersiden af objektet ned mod sivene vi sejlede mellem, og dette gjorde min storebror så nervøs, at han ville hjem med det samme, og var ligbleg i ansigtet, men da jeg selv kun var omrking 14 år gammel dengang, tog jeg det ikke særligt "alvorligt", det var mest min storebrors reaktion, der dengang påvirkede mig.

  Hvad angår "abductions" og "astralrejser" så mener jeg at jeg kan huske noget fra enkelte af sådanne oplevelser, specielt fordi jeg i disse tilfælde er vågnet (det er altid sket om natten, mens jeg sov) med en mærkelig "salighedsfornemmelse" i kroppen, og mine første tanker har hver gang været, "Hvad i alverden var det der skete/jeg lige oplevede her".

  Men om disse natlige oplevelser er virkelige eller følgevirkninger af at jeg interesserer mig for disse ting, det kan jeg ikke sige med 100% sikkerhed, blot er det for mig selv sikkert, at disse oplevelser opleves som værende helt anderledes , end normale drømme opleves.

  Jeg lavede en lille "afstemning" på et andet site, et datingsite, og her stemte ca 20 %, af de som deltog, at de selv havde hukommelse om at have været "abductet", hvilket jo svarer til 1 ud af 5 personer, så jeg er åbenbart ikke den eneste der har sådanne oplevelser, og som udlægger dem som værende "abductions".

  Hvad formålet med sådanne abductions er, det vil nok vise sig hen af vejen, måske har det sammenhæng med Martinusses beskrivelser af at vi alle "undervises" af forsynet, mens vi sover, (en del beretter netop om at de undervises under abductions) for som du selv er inde på, så er jeg også af den mening, at forsynet Martinus skriver om, for en dels vedkommende består af netop vore højere udviklede "brødre" fra andre universer og planeter.

  Det er jo dem der har den bedste mulighed for at komme i kontakt direkte med os, da de er næste "level" vi selv bevæger os imod i udvikling.

  Jo, jeg finder også beretningerne om Mayaernes "skulls" interesant, dels er der en masse sammenfaldende oplysninger i materialet, sammenfaldende med andres fortællinger og opfattelser, dels er der jo tale om at andre beretter om at de (i dette tilfælde) har brugt 30 år af deres liv på disse ting, og at det er hele deres livsmission at sørge for at disse oplysninger kommer til offentlighedens kendskab, så man bør vel have en smule respekt for det arbejde sådanne personer har lagt i tingene, og ikke kun anse det hele for at være "tågesnak".

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Avatar wrote:

  Jeg lavede en lille "afstemning" på et andet site, et datingsite, og her stemte ca 20 %, af de som deltog, at de selv havde hukommelse om at have været "abductet", hvilket jo svarer til 1 ud af 5 personer, så jeg er åbenbart ikke den eneste der har sådanne oplevelser, og som udlægger dem som værende "abductions".

... Medmindre fem personer deltog i undersøgelsen - og du var den ene...

vh. Petersh

  Hej Petersh.

Nej, helt alene er jeg dog ikke, og jeg deltog ikke selv.

  Jeg havde lige tid til at kigge på afstemningen, (jeg holder kaffepause nu, på jobbet), og der er 31 der har afgivet stemme, hvoraf de 6 husker noget konkret og en syvende blot troede hun havde drømt, men dog havde sammenlignelige oplevelser.

  Når man tager i betragtning at dette er fra et "datingsite", med helt normale mennesker, så mener jeg nu nok der er mere omkring disse ting, end de fleste umiddelbart har indsigt i.

  Det kan selvfølgeligt være at disse blot er lige så "småskøre" som jeg selv er, men i så fald gælder det jo omkring hver femte af os, hvis ellers man kan overføre tallene til menneskeheden globalt set, så jeg er heller ikke alene om at være "småskør" ihvertfald.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

En undersøgelse hvor 39 personer deltager, mener jeg ikke er realistisk, at overføre på den samlede globale menneskehed. Det er et lidt tyndt grundlag at lave statestik på.

Kærlig hilsen Ejby

  Hej Ejby.

Absolut et tyndt grundlag at lave statestik på, og det var heller ikke min hensigt.

Jeg ville med afstemningen blot finde ud af om andre her i landet gik rundt med lignende oplevelser.

  Men tager vi blot 1/1000 del, altså en promille af jordens befolkning, og ikke de 20 % som her viste sig, så drejer det sig jo også alligevel om ca 6 millioner mennesker, altså svarende til hele Danmarks befolkning.

  Lægger vi så yderligere til, at der ikke er tale om tro, det drejer sig ikke om at nogle tror på Jesus eller Buddha eller andet, men om individuelle personlige oplevelser og sansninger, så burde man jo nok tage tingene på dette område lidt seriøst.

  Ihverfald mener jeg at det burde være årsag til eftertanke, at 20 % af de som stemmer om disse ting, på et ganske alkmindeloigt datingsite, mener at have personlige oplevelser og hukommelser omkring disse ting, sppecielt fordi det jo fra flere sider forlyder, at ens hukommelse omkring disse ting "slettes" af hensyn til ens hverdagsliv.

  Søger man lidt på nettet findes der tusindvis af beretninger om sådanne abductions, og skal man se tingene i lyset af dit eget emne omkring "spejlbilleder", så kunne det måske være gavnligt at tænke lidt over, at har man selv mistro, skepsis eller forudindtagethed overfor andre mennesker som beretter for en om personlige erfaringer og oplevelser, så giver livets spejl sikkert dette tilbage til en selv, i form af saamme mistro fra omgivelsernes side, når man selv forsøger at berette om hvad man personligt oplever livet som bestående af.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Spændende at høre om dine personlige oplevelser. Jeg har ikke selv set eller oplevet noget tilsvarende omkring UFO'er, men jeg må samtidig sige at jeg ikke har været specielt åben for at opleve dette, så det kan måske være en del af forklaringen.

Jeg synes som du også er inde på at det er spændende at dykke lidt ned i en række forskellige ting og jeg har også oplevet at der findes mange meget ihærdige mennesker, som bruger en stor del af deres liv på at undersøge en eller anden for de fleste mennesker underlig ting. Når man så dykker ned i det er det nærmest utroligt hvor meget information der faktisk findes og hvor fornuftigt meget af det lyder.

Jeg synes Martinus har givet mig en forståelse af hvordan alting hænger sammen og det har åbnet mine øjne og motiveret mig til at undersøge en lang række ting. Jeg finder det enormt spændende og glæder mig over at sætte disse ting ind i mit Martinus verdensbillede og dermed gennem min egen begrænsede intelligens og intuition se nye sammenhænge som jeg ikke tidligere har set.

Med kærlighed

Lars

... Altså cirka halvdelen af det antal mennesker, der har set Elvis inden for de seneste 30 år...  😮

Vh. Petersh 

At se verden som et spejl, er for mig ikke ensbetydende med at tage alt for gode varer.

Hvordan skelner du mellem skidt og kanel?
Er det antallet af mennesker?
Er det disse menneskers samfunds status?

Kærlig hilsen Ejby

  Hej Petersh og Ejby.

  For mig handler det hverken om antal eller status, men om respekt og objektivitet.

  Der er flere måder at søge på, man kan søge efter sandhederne, eller man kan søge efter usandhederne.

  Dette gælder alt materiale, og afgør på hvilken måde man ligger sit fokus (attentions) og også hvad der egentligt er ens "intentions" med det man gør.

  Søger man at bevare en "fordom" man allerede selv har opbygget i forhold til en bestemt gruppe mennesker eller nogle bestemte opfattelser, så fokuserer man og argumenterer man næsten kun med/på ting der kan underbygge en bevarelse af ens i forvejen indtagne holdning til lige det emne.

  Søger man efter oplysninger og informationer der kan ændre den opfattelse man i forvejen har og give en større forståelse for hvorfor andre har en anden opfattelse af en givent emne, så vil ens fokus flyttes til helt andre ting, og man opnår måske langt større indsigt på den måde, og derved mulghed for at blive så bevidst omkring en ting, at man pr automatik, ændrer den opfattelse man før havde til en anden.

  At søge efter at finde usandheder i andres materialer eller fremlægninger, jo, det kan da ske man finder sådanne, men det at finde en usandhed , giver ikke en sandheden. søger man derimod efter sandhederne, så fjernes alle usandheder, når det lykkes for en at finde denne sandhed. også helt pr automatik.

  Så når man bruger argumenter som disse, "Jamen det er jo ikke flere end der påstår et have mødt Elvis, eller 20 % i et forum kan jo ikke bruges som troværdigt resultat, hvad angår hele klodens befolkning, så er man ovre i argumentationer, der kun tjener det formål, at forsøge at undvige det essentielle, nemlig det at millioner af mennesker i ens egne øjne fremstår som løgnere, eller vildledte, eller syge eller påvirkede af for megen omgang med et bestemt materiale, og at have en sådan manglende tillid til hvad millioner af andre mennesker mener at ville dele med en, er (igen i mine øjne) at sætte sig selv langt højere, end man burde, og udtryk for en fordomsfuld tankegang, kun baseret på ens egen manglende indsigt på området..

  Der er stor forskel for mig, på at være krittisk indstillet (hvilket jeg anser for positivt) og så det at være skeptisk (hvilket jeg anser for at være negativt).

  At skelne mellem skidt og kanel, det gør jeg selv via mit intellekt, og via min logik og via min intuition, og det er nok for mig, til at jeg er fuldt ud tilfreds med de sandheder jeg selv føler jeg finder.
  Er man i tvivl omkring et bestemt område, så var det måske bedre at lægge dette område til side, fremfor at sprede sin egen tvivl, via fordomme omkring de som man tvivler på.

  Som Martinus siger, "tag det du kan bruge og lad resten ligge", (underforstået, til du kan forstå det), Men når det gælder Martinus er der vel ikke mange her i forummet, der forstår alt, og hvis man kun fokuserede på det af Martinusses materiale man ikke forstod, så gik man jo nok glip af en masse som man kunne forstå, hvis ellers man flyttede sit fokus.

  Dette mener jeg også gælder omkring alt andet materiale.

  Verden er et spejl, det er ikke kun noget man bevidst skal se, for at det er en kendsgerning, og den måde man selv ser på verden og sine medmennesker på, også hvad angår troværdighed og tillid, den vendes om, så man selv ses på på samme måde af omgivelserne.

  Det var blot det jeg hentydede til, vil man have tillid fra andres side omkring det man selv mener er rigtigt, så er det en betingelse at man også selv har tillid til andre omkring hvad de mener er rigtigt, også når man ikke forstår dem umiddelbart.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Du skriver, at du har se ufoer. Det er din virkelighed
Jeg læser, at du skriver, at du har set ufoer. Der er min virkelighed.

Martinus - nu er det jo et Martinusforum og ikke et ufoforum - forklarer i logisk verificerbare analyserækker, at alt hvad vi kan iagttage er levende væsners organisme, og at der eksisterer væsner, vi med vores jordmenneskelige sansesæt ikke kan erkende som levende væsner.
Denne viden kan jeg gøre til min virkelighed ved hjælp af min intelligens.

Jeg har - endnu - ikke set ufoer, og jeg kan ikke se dine. Det har intet med skepsis fra min side at gøre. Jeg gør blot opmærksom på, at der er tale om nogle for dig personlige oplevelser, som jeg ikke umiddelbart kan gøre til min virkelighed.

Venlig hilsen

Petersh

Hej Avatar.

Jeg er langt fra enig i alle de konklusioner du kommer med omkring, hvordan
man skal forholde sig til forskellig materiale.

Nu ved jeg ikke, hvor du har dine tal fra mht milioner af mennesker der er blevet abducted.
Jeg savner lidt seriøs statestik i den retning.

Martinus fortæller, at det at tro ikke er en viljesag. Han fortæller os, at grunden til at kirkerne står tomme er, at mange ikke længere kan nøjes med at tro. Han beskriver hvordan udviklingen bevæger sig i retning af, at vi vokser fra den blinde tro til, at ønske viden bygget på facts og selverkendelse.

Jeg har ikke længere den samme evne til at tro, som du tilsyneladende har.

Mht spejl:
Så kunne det jo også være en mulighed, at man via at have vildledt mange andre...nu får den samme vildledelse tilbage fra omverden.

Jeg ved ikke om det forholder sig sådan, men blot skrevet for at vise dig, at du er ude i at dømme på andres vejne og fortælle andre, hvordan de burde forholde sig til tingene.

Der findes også nogle sekter i verden, med en hel masse medlemmer....som har resulteret i masse selvmord på opfordring af en fanatisk leder. De ting de fortæller, kan jeg heller ikke tro på. Kan du?
og hvis ikke, hvorfor?

Du har ret i, at jeg har en kritisk indstilling til disse ting og ikke kan nøjes med at tro på sådanne historier. Men ifølge Martinus er det en hel naturlig del af udviklingen, så jeg føler mig ikke på nogen måde på afveje.

Kærlig hilsen Ejby

  Hej Ejby.

  Jeg ved ikke lige hvor du har den opfattelse fra, at mange millioner ikke skulle have været blevet abductet, jeg savner noget bevisførelse fra dig i den henseende 

  Det vi taler om her, er ikke tro, men viden, blot individuelt opnået.

  Det er fint nok at være interesseret i bevisførelser og ikke at ville basere sine opfattelser på tro alene, men når det gælder "interaktioner" med hinanden, hvori bevisførelser ikke er mulige, så er det at afkræve bevis af andre, som de ikke kan give, før man vil tro på det de beretter om, at have mistillid til sine næster, i mine øjne.

  Jeg er ikke selv bange for at blive vildledt på nogen som helst måde, jeg vildlleder nemlig ikke bevidst andre, så hvorfor skulle jeg da frygte selv at blive vildledt, andet end uforvarende, (som jeg sikkert selv har vildledt andre uden bevidsthed herom).

  Frygter du vildledelser og baserer dit krav om bevisførelser på en sådan frygt for at blive vildledt, må denne frygt jo stamme fra noget i dig selv.

  Den verden jeg ser frem til at leve i, bygger på tillid og kærlighed og ikke på mistillid og krav om retfærdiggørelse af enhver handling eller opfattelse, indbyrdes mellem mennesker.

  Jeg læser ikke Martinusses ord om at menneskene i nuet vil kræve mere viden end tro, som værende andet end en konstatering af det udviklingsstadie vi er på, selv Martinus mener jo at biblen var sand, og hele tiden har været det, trods man kun har kunnet tro på denne bog, indtil han gav den et intellkektuelt billede, som indeholdt kosmisk viden.

  På samme måde ændrer det ikke noget som helst på virkeligheden af aliens eller ufoer, om man tror de findes, eller om det bevises de findes, sandheden er den samme i begge tilfælde.

  Det er kun det individuelle menneske der er eller selv gør sig afhængig af at ville vide, og sætter man det krav til andre, at for at tro på dem, så skal de bevise det de vil have en til at tro på, så må man vel forvente at ens omgivelser på samme måde heller ikke vil tro på en, uden at man selv kan bevise alt man taler om.

  En verden befolket af sådanne mennesker, ville jeg nødigt opleve at leve i, tænk ikke engang at kunne komme hjem og fortælle at man var nødt til at tage en taxa, for bilen var punkteret, uden at ens partner straks forlangte taxaregninger, og at få at vide hvor bilen nu stod, så det kunne kontroleres at man ikke havde lånt den ud, eller havde brugt penge på et værtshus på vejen hjem.

  Måske det er en af de "tendenser" der gør denne tid til "De ulykkelige ægteskabers periode", Elvis sang jo engang sangen Suspisius minds, hvori han netop synger "How can we live togehter, with suspisius minds".

  "Vi lever jo i Martinusses tidsalder, så her gælder ingen forklaringer, kun bevisførelser," ville det lyde overalt i en sådan verden, så nej tak, det er ikke sådan jeg udlægger Martinusses fremtidsvisioner.

  Da jeg i sin tid studerede psykologi, var udtrykket/billedet med spejlet også gældende, men dengang hed det "Tyv tror hver mand stjæler", og det gjalt i psykologiske sammenhænge, omkring det at aflæse andres væsen, via de holdninger de selv havde til deres omgivelser.
  Blev man spurgt om man ville afleve en pung med penge i, hvis man fandt en sådan på gaden, og man svarede "ja selvfølgeligt", kunne man på spørgerens reaktion på ens svar, aflæse, hvordan spørgeren selv var i sit indre, for var svaret at det troede spørgeren ikke på, så var det grundlagt i at spørgeren ikke selv ville aflevere en funden pung, og derfor heller ikke troede på at andre ville gøre det (spejl), men svarede soørgeren "fint" det ville jeg også, så kunne man gå ud fra at spørgeren også mente det.

  Blot et eksempel på, at de holdninger man mener andre har, tit er de helt samme som man selv har i sit indre, så når nogle er mistroiske og har mistillid til andre, så ser jeg blot dem selv i "det spejl".

  Ingen får serveret tingene, man skal selv søge efter svarene, så at ville have andre til at bevise noget for en, ændrer ikke det store, det er blot en undskyldning for ikke selv at gidde at bevise tingene overfor sig selv, ved selv at søge svarene.

  Det er i ens eget indre at erkendelserne skal komme, ikke udefra på en sølvtallerken, som jeg opfatter det.

  På et tidspunkt fik jeg lidt kærlige spark herindefra, omkring at sætte mig personligt ind i tingene, og det råd blev jeg jo nødt til at følge, hvis ellers jeg ville forstå hvad der taltes om, så jeg tog jo på klint og jeg fik også på den måde via selvindsigt, rettet op på en del af mine misforståelser og jeg havde også på et tidspunkt fået den fordom, at Martinus, og hans tilhængere var noget følelseskolde, alt var jo såre godt, og jeg mente ikke at kunne spore den store medfølelse eller medlidenhed her i forummet.
  Denne fordom fik jeg også helt fjernet, ved at opleve selv, at jeg ikke var den eneste der kunne græde over de film vi sammen så, en fordom jeg med glæde æder igen, men som jeg nok kun fik fjernet fordi jeg selv søgte og gjorde mig den anstrengelse at finde svar personligt.

  Så fokuserer man ikke på det man gerne vil opnå viden om, så får man heller ikke den fornødne indsigt, og det gælder også omkring alt andet materiale.
  Det betyder så ikke, at man "skal" have lige denne viden (om abductions) hvis den ikke interesserer en, men blot at vil man gerne debattere om disse ting og vil man gerne vide /have vished om hvad der er sandt på dette område, så må man selv søge denne viden, jeg kunne tale op og ned i timevis om mine personlige oplevelser, men når tilliden ikke er til stede, og der kun accepter4es beviser, så gavner det jo intet, og det er heller ikke min "mision" at skulle retfærdiggøre mig selv eller mine personlige oplevelser, det er der andre der er meget bedre til end jeg, så jeg anbefaler derfor hellere at man lytter til alle andre end mig, via de link jeg selv mener kan sige noget fornuftigt, og at man selv opbygger sine egne opfattelser udfra det materiale man finder brugbart.

  Interesserer man sig ikke for dette område, eller mener man ikke at der kan fremlægges beviser nok til at man kan se noget sandt i disse ting, så skulle man nok blot lade tingene ligge.

  Petersh: Jo min virkelighed er da nok ikke lig din, og jeg forstår da udmærket at du derfor ikke kan se tingene på samme måde som jeg gør, men at noget ikke er en del af ens personlige virkelighed, behøver jo ikke betyde, at man så ikke kan tro på dets eksistens.
  Jeg har ikke personligt set bermudatrekanten eller det skæve tårn i Piza, men jeg har dog tillid til at de som påstår disse ting findes, ved hvad de taler om.

  Det korte af det lange er netop det essentielle "spejl", som vi alle måler (og måles) efter, så i det omfang vi selv har tillid til andre, er andres tillid til os på samme niveau, og i det omfang vi selv forlanger bevisførelser og stiller krav til andre, bliver vi selv afkrævet det samme.

  Personligt kan jeg afgjort tydeligt mærke at min egen karmabyrde lige på det område er blevet til at bære, selvom den stadigvæk består i et vist omfang, men med lidt mere fokus fra min side i den henseende, skal jeg nu nok få bugt med den sidste rest, for jeg ønsker ikke at leve i en bevis og kontrolverden, og mine egne tanker om andre mennesker, skaber jo den sfære jeg i fremtiden selv kommer til at leve i.

  Og det er af den grund jeg helt bevidst vælger at have både tillid og kærlighed til alle andre, som udgangspunkt, så må det efterfølgende vise sig om mine valg var fornuftige, eller om jeg hellere skulle have forlangt beviser på andres troværdighed og have krævet betingelser for at elske dem, karmaen jeg selv modtager vil nok vise mig det med tiden.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej Ejby.

Overså lige dit spørgsmål omkring "sekter".

Du ved jo selv at jeg har været på gennemfart i hele 7 "sekter" (menigheder) før jeg fandt Martinus, og jeg forlod da også disse menigheder i takt med at jeg ikke kunne leve efter deres opfattelser/udlægninger af biblen.

Dette betød blot ikke at jeg så afviste biblen, eller holdt op med at holde af de mennesker der var i disse menigheder, men grundlaget var netop det, at man stillede krav baseret på tvang via "frygt for guds straf" eller krav om overholdelse af bestemte "bud" for at man kunne modtage omgivelsernes kærlighed, og dette ikke kunne forenes med mit private "gudsbillede".

  Så man skal da selvfølgeligt ikke ukrittiskt deltage i alt, blot fordi en hvis "mængde" af andre gør det, men blot undersøge til bunds om man selv kan forsvare at have lignende opfattelse, og ellers tillade disse andre at leve som de selv ønsker, og bevare sin tillid til og respekt for dem, alligevel.(mener jeg)

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Jeg synes du køre det langt ud på overdrevet.

Hvis man ikke har evnen til, at tro på hvad som helst man hører,
så har man mistillid til alle og ingen kærlighed til sine næster. 😮

Jeg har da både kærlighed og tillid til dig. og jeg leder ikke
efter skjulte agendaer overalt.

Med Martinus verdensbillede som fundament, har jeg derimod stor
tillid til verden.

Nu lever vi ikke i det rigtige menneskerige endnu....og de fleste af
os har stadig en del af den dyriske mentalitet tilbage i os. Det gælder
både os selv og de andre.

Det er ikke kun de andre vi ikke altid kan stole på, men også os selv.
Som i det indre, så i det ydre. (spejl)

Jeg benytter "The Work" når jeg er i tvivl omkring mine tanker. Og
det fungerer godt for mig.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Avatar

Personligt finder jeg dine indlæg meget interessante fordi jeg synes det er spændende at høre om dine personlige oplevelser og den viden (eller misinformation) du dermed stiller til rådighed for mig, så jeg selv kan vurdere det du siger og drage mine egne konklusioner. Om det er rigtigt eller forkert det du siger er for mig ikke det vigtige - at beslutte det er heldigvis mit ansvar eller område, og det er jeg glad for, men uden denne information ville mit bedømmelsesgrundlag være det fattigere. Specifikt omkring al den information du har givet mig i dine kommentarer og dine links, har det ændret min opfattelse af hvor meget af dette UFO område der er "sandheden", men det er egentlig ikke så vigtigt - det vigtige er at du har stillet din viden til min rådighed. Tak for det og bliv endelig ved med det!

Omkring din Martinus forståelse og specifikt Martinus' hovedbudskab om kærlighed, næstekærlighed og i mine øjne også medlidenhed og medfølelse som jeg ser som underdele af næstekærligheden er jeg glad for at du har taget dig tiden til at sætte dig ind i tingene. Jeg synes det er imponerende at du har haft lysten og motivationen til at blive i dette forum.

Personligt synes jeg at dette hovedbudskab om næstekærlighed generelt bliver nedprioriteret i dette forum og det synes jeg er lidt kedeligt, da mindre hårdføre personer end dig måske ville have givet op, hvis de følte at Martinus' budskab var lidt koldt og WC-agtigt. Det er jo så også såre godt, for så har de måske ikke været klar, men jeg synes nu alligevel at et Martinus forum i en mere ideel verden burde være et sted hvor man i højere grad også kunne opleve og føle Martinus' hovedbudskab om alkærlighed til alle levende væsener.

Jeg ved naturligvis godt at alle gør deres bedste for at udtrykke kærlighed, så dette er ikke et forsøg på at ændre på nogen. Blot en konstatering af at vi som helhed i dette forum måske virker koldere end vi tror og koldere end vi ønsker. Det synes jeg er et interessant område at undersøge nærmere og se om vi som forum-væsen kan lære noget at det og komme endnu tættere på at være et forum-væsen i guds billede

Men det kan jo være det bare er mig

Med kærlighed

Lars
 

Hej Lars.

Har du nogen forslag til, hvordan vi kunne opprioriterer hovedbudskabet som er næstekærlighed?
Eller hvordan vi bliver mindre kolde og wc-agtige i vores fremlægning af Martinus?

Kærlig hilsen Ejby

Ejby wrote:

Har du nogen forslag til, hvordan vi kunne opprioriterer hovedbudskabet som er næstekærlighed?
Eller hvordan vi bliver mindre kolde og wc-agtige i vores fremlægning af Martinus?

Hej Ejby

Ja, ved at give næstekærlighed mere af vores opmærksomhed i det omfang vi hver især ønsker og evner dette og måske når vi evner det at undlade specifikt at vurdere og kommentere andre personers evne til at udtrykke kærlighed, men kun fokusere på vores egen evne til dette. Vi vil så alle gøre det lige så godt som vi kan og så kan vi efter min mening ikke forvente mere - så må vores individuelle udvikling sørge for resten. Jeg er helt enig i dine indlæg omkring vores eget område og jeg mener personligt at dette med vores evne til at udtrykke kærlighed er et af disse egne områder.

Men vi kan ikke gøre mere end vi hver især ønsker og evner, så det eneste vi egentlig hver især kan gøre er at være opmærksom på vores egne reaktioner og de reaktioner vores indlæg er med til at få frem hos andre og så hvis vi har lyst se på om der er noget vi selv kan lære af det og om denne eventuelle lærdom kan hjælpe os til senere at udtrykke os på en måde, som af andre opfattes som endnu mere kærlig.

Med kærlighed

Lars

Hej Lars.

Jeg er en af de debatører der har deltaget rigtig meget herinde de sidste
par måneder. Det er muligt, at jeg er en af dem du mener lægger for lidt vægt
på næstekærligheden og virker lidt kold og wc-agtig.

Så jeg vil endnu engang pointerer mine hensigter med mine indlæg omkring div
links:

Lægges der links som indeholder skræk-senarier ala det er "de få" på magten der er
bestemmende for fremtiden... eller der findes reptil-aliens under jorden der æder menneskebørn.
....eller der foregår abductions af mennesker, som indbefatter indlæring via tvang og smerte osv.

Så er der en mulighed for, at "så" frygt og en følelse af afmagt i nogle mennesker.
Hvis disse links ikke bliver sat i relation til Martinus i et Martinusforum, er der en mulighed for at
nogle får den opfattelse, at tilfældighed, uskyldige ofre og at "de få" eller "aliens" har magt
over en, er hvad Martinus står for. 😮 og det er en vildledning.

At sætte disse links iforhold til Martinus, er hvad jeg har forsøgt at gøre. Og savner
lidt opbakning. (måske er det, fordi det ikke har nogens interesse eller også er det,
fordi jeg skal lære at stå alene med mine synspunkter, eller måske er jeg
helt forkert på den )

Jeg føler, at jeg har forsøgt at fremhæve Martinus verdensbillede, som er udtryk
for kærlighed og logik, i disse tråde. Martinus verdensbillede leder bort fra frygt
og magteløshed. Det er mit bidrag iforhold til næstekærligheds budskabet.

Som sagt, ifølge Martinus findes der ikke tilfældighed og uskyldige ofre.
Som du sår, skal du høste.....ikke som de andre sår, skal du høste.
Er man mæt af og ønsker man ikke længere krig....så må man fjerne "krigen" i sig selv.
Hvert enkelt menneske skaber selv sin fremtid. Magten ligger i dine egne hænder.

Du har talt en del om frihed for de enkelte mennesker.
Må man så ikke også give frihed til, de mennesker der stadig er sultne efter krigen?

Og ligesom jeg mener der skal være frihed til, at lægge de links man har lyst til, samt
frihed til, om man selv vil sætte det i relation til Martinus eller ej. Så mener jeg også,
der skal være frihed for andre til, at give respons på links og sætte det i relation til
Martinus verdensbillede. (wc-agtigt eller ej )

Jeg er så heldig, at have haft 3 måneders sommerferie - og denne tid har jeg besluttet,
at bruge en stor del af, på åndsvidenskabelige studier incl Martinus forum. Derfor min
megen deltagelse og mange indlæg i MF.
Jeg kan trøste dig med, at jeg starter igen på uddannelse på mandag.

Kærlig hilsen Ejby - (som ikke er af den kongelige slags, der ikke går på wc   :-X)

Hej Ejby.

Sorry, ved godt at det kan virke lidt overdrevet, at jeg går så højt op i netop disse ting, for mig er de blot væsentlige, men det er også svært, som Lars er inde på, at give det essentierlle videre på skrift, her i forummet, på en næstekærlig måde, så det ikke kommer til at virke som koldt og krittiskt, ihvertfald for en med mine begrænsede formuleringsevner.

 Når jeg skriver om tillid og respekt for ens næster, i forbindelser hvor det drejer sig om at disse fremlægger ting de selv har oplevet, så kan det let komme til at blive opfattet som om jeg mener at du eller andre mangler "noget", og det er ikke det jeg mener, jeg kendr jo din person og ved at det ikke er næstekærlighed du mangler.

 Det jeg skriver er blot ment som et forsøg på at få flyttet dit fokus, en smule, for på baggrund af vore private samtaler, specielt omkring ensomhed i forbindelse med at have kendsjkab til Martinus, og mangel på forståelse for Martinus i omgivelserne, så mente jeg at der måske kunne væære en sammenhæng imellem dette at man selv følte sig "isoleret", og det at man selv stillede specifikke krav omkring at tro på andres opfattelser.

 I mange år har jeg selv følt ensådan "oisolation" og den har jeg selv fundet begrundet i min egen manglende "respekt" for andre opfattelser end den jeg selv havde, og netop efter at jeg selv har åbnet mig for det andre forsøger at sige mig og indvie mig i, uden at afvise ved den første "skurren i mine ører", er min isolationsfølelse helt forsvunndet, og jeg oplever at mange flere end førhen, ikke har samme mistro til det jeg siger, som før da jeg selv var "forsigtig og mistroisk".

 Det at du bruger vendinger som "Jeg kan ikke længere tro", det opfatter jeg måske også lidt forkert, idet jeg kobler det sammen med manglende tillid, for jeg anser tro og tillid for at være sammenhængende begreber.
 Så jeg "hører" at du ikke længere har tillid til andre, når du formulerer dig på den måde, og det er sikkert helt forkert opfattet.

 Jeg ser heller ikke selv efter skjulte agendaer, men har da opmærksomhed på de agendaer der kan verificeres overfor lige mig, via konkret bevisførelse, uden at jeg derfor gør mig til dommer over de negative kræfter jeg oplever i disse agendaer.

 Men netop når det drejer sig om "vidnesbyrd" fra andres side, det være sig personlige vidneudsagn fra civile eller brandfolk/politibetjente i 911 situationen, eller personlige vidnesbyrd om abductions og ufooplevelser, så anser jeg disse for at være meget mere troværdige, end så meget andet man bliver "fodret" med i officielle tv kanaler og tv aviser.

 Dette begrundet med at jeg netop ikke ser noget formål eller nogen skjult agenda, i disse ting, omkring hvorfor enkeltpersoner overhovedet skulle have nogen interesse i at lyve om sådanne oplevelser.

 Så her er min tillid til hvad der fremlægges, af en helt anden karakter, end når det drejer sig om regeringer eller organisationers fremlægninger.

 Dette gælder også når det drejer sig om personer, som Collier, Sparks, eller Ian og Steven Greer, som har brugt mange år af deres liv på at arbejde med at udbrede specifikke "kontroversielle" ting, idet jeg heller ikke ser noget grundlag for, at disse skulle gøre dette på en selvisk baggrund.

 Bevisførelse er jo også billeder, dokumenter og videnskabelige fremlægninger, (som f.eks om ståls smeltepunkt o.s.v.), så bevisførelser er der jo nok af, i mange af disse sammenhænge, og at mene at disse beviser skulle være fabrikerede, syntes jeg personligt er selektiv tænkning (ikke at jeg mener du opfatter tingene som fabrikerede), idet den slags beviser jo i mange andre sammenhænge tages for at være yderst seriøse, og nok til i andre sammenhænge, at få mennesker dødsdømte eller idømt lange fængselsstraffe.

 Når jeg forelægges "konspirationsteorier" m.m. så oplever jeg disse fremlægninger som "retsage" (uofficielle), hvori jeg selv er nævning, og min dom , som i langt de fleste tilfælde støtter anklagerens opfattelse, bygger jo netop på, at jeg selv finder bevisførelsen tilstrækkeligt underbygget.

 Heri indgår selvfølgeligt også en stor del såkaldte "indicier", som ikke enkeltstående kan anses for at være bevoiser, men som i sammenhængene underbygger andre konkrete bevisers troværdighed, men skulle jeg undlade at tage hensyn til alle indicierne, fordi jeg kun ville forholde mig til beviser, så ville jeg ikke føle mig ordentligt rustet til at kunne forstå de større sammenhænge.

 Det sker jo også i Martinus sammenhænge, at der henvises til ikke beviser, men indicier i omgivelserne, der underbygger at det Martinus siger er sandt, f.eks omkring poliudviklingerne.

 Så det med tillid og at kunne tro på andre, uden at have mistanker om at de blot vil vildlede mig, det finder jeg meget væsentligt, og skulle jeg finde ud af at jeg er blevet vildledt på et givent område, ja så retter jeg da blot mine opfattelser efterfølgende, det sker da, blot vil jeg personligt hellere rette til, efterfølgende, end slet ikke tage stilling, på grund af manglende tillid til hvad der fremlægges.

 Vi gør sikkert individuelt alt hvad vi kan, for at udvikle os positivt, og jeg mener ikke vi skal se negativt på hverken hinanden eller andre, men blot opfatte hinanden som "sparringspartnere" i udviklingen af vor egen forståelse af de større sammenhænge, og jeg ser slet ikke negativt på nogen, selvom jeg formulerer mig på måder der nok kan opfattes som krittiserende, det håber jeg du også forstår.

 Kærlige Hilsner fra Avatar.