Når månen dækkes af jordklodens skygge passer forholdet mellem jord og måne selv om vi ved de ikke er lige store - hvis vi har solformorkelse passer forholdet også den anden vej rundt månen skygger for solen - er dette et tilfælde eller et tegn på makrokosmos styrelse af balance ?
Hej Lars.
Intet er jo tilfældigt. Men lige nøjagtigt i dette tilfælde med månen, så fjerner den sig en lille smule fra jorden hele tiden. Før i tiden var den derfor meget tættere på jorden. Så vidt jeg husker er solen 400 gange større end månen, og da solen samtidig er 400 gange længere væk fra jorden end månen er, så kan vi opleve en total solformørkelse, fordi sol og måne ser lige store ud for os. I fremtiden ,når månen når længere væk, kan vi ikke længere se det fænomen.
Ok så kan vi regne med at jordens skygge vil dække mere og mere af månen samtidig med at månen vil dække mindre og mindre af solen eller.
Månen såvidt jeg husker holder klodens akseforskydning i balance kan man så udlede at akseforskydningen vil blive mindre og mindre og derfor i fremtiden kan forvente et varmere klima i danmark ?
Lars, jeg tror egentligt at det spørgsmål mere går på om der er en form for mening med en solformørkelse. Det er jeg ikke sikker på at der er. Til gengæld er der en logik i hvordan planeterne og solen bevæger sig, så den del er ikke tilfældig. Men at der skulle være et tænkt formål med solformørkelser. Det er jeg lidt lunken overfor uden dog på nogen måde at kunne afvise det 🙂
Hej Lars
Lige nøjagtig med akseforskydningen, så ved jeg ikke om månen har indflydelse på den. Men før i tiden, da månen var meget tættere på jorden, havde den stor indflydelse på klimaet. Tidevandet var meget kraftigere, idet månen simpelt hen trak en kæmpe bølge af tidevand hen over jordkloden, og jordens klima var i det hele taget meget mere voldsomt end i dag. Fremover vil denne indvirkning fra månen blive mindre og mindre udtalt.
Den førende teori om månen i dag er vist stadig, at jordkloden på et tidspunkt er stødt sammen med et andet himmellegeme. Dette medførte en voldsom reaktion, at store mængder af materie blev slynget ud i rummet, og denne materie har så efterhånden samlet sig mere og mere, og er gået i kredsløb om jorden som det vi kender som månen. Dette sammenstød kan måske have forårsaget akseforskydningen.
Martinus ved jeg et sted eller måske flere steder er inde på akseforskydningen.
Det som jeg husker er at jordkloden har et handicap og månen skaber så balancen. Videre siger han et sted, hvis kloden ikke havde dette eller denne ubalance i kaserne ville vi have september vejr hele året - polerne som er is jo, er det led som er nødvendigt for at fastholde jorden i sin bane.
Mine tanker;
Som når man afbalancer et hjul på en bil, har månen lagt sig op af jordkloden, men da svend siger at månens afstand forøges og polen bliver mindre er kloden ved at forbedrede sig i en ny bane og vi med det fænomen som sved redegør for, er vi en slags nulpunktsfase lige netop nu ....:-)
Sludder måske 🙂
Har fundet et link, der måske kan være nyttigt:
Jo tak for det link Svend 🙂
Det ene udelukker vel ikke det andet.
Månen er jo et klodelig og lever vel derfor en ren åndelig tilværelse - tænker den må have sit eget jeg som måske har været tiltrukket af jordkloden og alle den materie rester efter disse nedslag for mia.
Af år siden og samlet materien omkring sit jeg - det som vi ser som månen.
Anede ikke at det var den officielle forklaring på hvordan månen er opstået. Tak for linket 🙂