Der er en Canadier, (nu kan Jeg selvfølgelig ikke huske navnet, hans far- el. oldefar udvandrede fra Danmark, fordi der ikke var 'rum' for hans kreative evner)
der prøve-tester 'Den flyvende bil' for tiden,
(det er ikke den type, som Martinus har nævnt)

men han fortæller om de klassiske 3 stadier, som nyskabelser og opfindelser, skal igennem,

1. først bliver det latterliggjort,
2. så bliver det frygtet og bekæmpet,
3. og tilsidst,  bliver det brugt af alle,

den proces befinder Jeg mig midt i, (2)

Kærlig hilsen
Holger

Hej Holger

Interessant indlæg.

Min første tanke var, at det du skriver passer meget godt på kosmologiens omgivelser. Men passer det også på den enkelte? Skal man igennem en fase hvor man mener kosmologien e.lign. er latterlig? Det passer meget godt på en materialistisk tankegang, som Martinus mener at man skal igennem. Fase 2 "så bliver det frygtet og bekæmpet" tror jeg kommer fra de religiøse samfund. Så vidt jeg har forstået er man først relligiøs, så materialist og så senere accepterer man kosmologien. Jeg vil altså gerne have byttet om på fase 1 og 2

kh
Lasse

Forudsætning: Først skal koppen tømmes  :

En lille anekdote:
"En vestlig universitets-professor opsøgte en japansk Zen-mester, Nan-in, for at lære noget om Zen. Nan-in bød sin gæst på te, men hældte så meget i den fremstrakte kop, at teen flød over. Og han blev uanfægtet ved med at hælde.

Professoren iagtog oversvømmelsen, indtil han ikke længere kunne beherske sig: Koppen er så fuld, at teen flyder over. Der er ikke plads til mere, sagde han.

Nan-in svarede: Ligesom denne kop er du fuld af dine egne meninger og spekulationer. Hvordan kan jeg indvie dig i Zen, medmindre du først tømmer din kop?"
(kilde: Udfordring til videnskaben:1, Brikker til et nyt verdensbillede af Mogens Tverskov)

... eller også skal man være meget tørstig  

KH...Anette

Jeg tror ham professoren allerede er ved at være lidt træt af sine meninger og spekulationer. Sådanne professorer er der ikke så mange af endnu. Men der er nok nogle rundt omkring, der hellere vil til bunds i tingene, fremfor at høre sig selv

KÆre Lasse,

Jeg skulle nok have bemærket at det er opfindelses-mæssigt set, at Jeg er i den 2'den fase,

Kærlig hilsen
Holger

Frygter og bekæmper du kosmologien ?

Jeg havde de mere ekstreme religiøse folk i tankerne, der mener at okkulte sager er djævelskab, rent bogstaveligt.

Der er også en periode hvor man tvivler. Den kommer, for en personligt, lige før den fulde accept. Det er der man søger og ikke rigtigt kan finde. Det er der man er ydmyg og 'bæreret ikke længere er fyldt' med sine egne tanker og meninger.

Jeg tror det er en sund fase at gå igennem selv i forhold til  kosmologien. Så bliver det ikke alt for fanatisk det man kaster sig ud i. Jeg tror dog man kan få den i forskellige doser.

/Lasse

Måske kan man tale om frygt og bekæmpelse af det som kosmologien står for, INDEN man lærer kosmologien at kende ?

Måske har mange af os haft intuitive indtryk af hvordan tingene hænger sammen, læst andre filosoffer eller haft spirituelle diskutioner med ligesindede - uden at kunne udtrykke/forklare hele sammenhængen - den får vi så leveret af Martinus nu.

Disse intryk/opfattelser, kan måske godt have fået os til at svinge frem og tilbage mellem latterliggørelse og frygt/bekæmpelse ?

Jeg kan ikke huske, fra mine første 30 år i dette liv (repetitionen), at jeg har fundet "det skjulte" eller hvad vi nu skal kalde det, for latterligt, men det kan måske være fordi det er færdigudlevet - at jeg er kommet videre i udviklingen (?) Jeg oplevede derimod en lettere grad af frygt, da jeg fandt ud af, at ALT afhænger af mig selv. Det giver et enormt ansvar, som jeg i starten havde meget svært ved at håndtere. Jeg kunne blive handlingslammet, for jeg vidste jo, at jeg havde meget at lære, så hver gang jeg tænkte, sagde eller gjorde noget "forkert", blev jeg bange for hvilken skæbne, der nu ventede.

Jeg har fået tingene på plads i mig selv, så jeg er kommet ud over dette stadie - for det tror jeg det er. Et stadie som vi alle skal (?) / kan komme igennem....

funderer
Tina :0)

Kære Lasse,

Nej, Jeg ser ikke kosmologien som en trussel, Jeg må nok (i al ydmyghed) erkende at Jeg er bruger,

i årene inden Jeg stødte på Martinus, havde jeg på egen hånd (ånd) analyseret og set en pæn del af de grundlæggende elementer, i kosmologien,
Fx. Urbegæret, intelligensens natur, altings sammenhæng, udødligheden, alt er såre godt, skæbneloven, at man er en gude-kvant, tidens forklaring, ingen kan være mere eller mindre end andre,
osv.
Jeg havde kostrueret mine egne begreber,
Fx. den evige balance, den universelle bevidsthed, o.lign.
så det er meget tydeligt, at Jeg var præ-destineret for 'analyserne'
de bøger Jeg havde læst inden M. K. kan tælles på en hånd,
og Jeg var stærkt anti-sekterisk/relegiøs,

nu er det 10 år siden, at Jeg oprettede Cykel Logisk Institut, med det formål at indføre Hel-års-cykel-gader,
klimatilpassede cykel-ruter/stier, o. lign.
den første årerække, så Jeg hære af hængende underkæber og måbende ansigter, (helt ærligt mand)
(latterliggørelse) 1.

særligt inden for det seneste år, har der været hård modstand, imod det som Jeg kalder
'Et folkesundhedsmæssigt kvantespring'
og 5-6 tilfælde af 'politisk censur'
(en trussel) 2.

men det Jeg arbejder for at indføre, bliver allerede brugt af alle, alle steder, (bare ikke for cykeltrafikken, - endnu) 3.

Jeg deltog i den demokratiske proces, ved kommunevalget, Kbh. 2001.
(Københavns Cykelborgmester)
men Jeg er Cykellogiker, og ikke politiker,

D. 6 - 20. november, har Jeg en udstilling på Kbh. rådhus
om By-miljø, Transport, Kbh. og Cykeltrafik,
(husk det nu)

Kærlig hilsen
Holger

Jeg husker ikke selv at have oplevet nogle af disse tre faser. Mit eget udgangspunkt er en stor forvirring og følelse af dyb utilstrækkelighed. Ofte noget i retning af panik.

Hele mit livsprojekt fra jeg lå i barnevognen er gået ud på at finde ud af, hvordan fanden jeg skulle komme angsten for at leve til livs.

Som voksen har det så udartet i en komplet spidsborgerlig søgen efter at få orden i min tilværelse, så jeg ikke kommer ud i ny forvirring og nyt kaos. Intet mindre en Martinus' verdensbillede kunne få mig til at føle, at jeg nu havde nogenlunde kontrol over mit liv. Det var det største verdensbillede, jeg kunne finde.

Derfor valgte jeg det.

Det, der undrer mig mest i dag, er min foruroligende interesse for dette verdensbillede. Jeg fatter simpelthen ikke, at jeg kan blive ved med at finde det så interessant. Spørgsmålet for mig er, hvordan Martinus bærer sig ad med at fange min interesse i så høj grad.

Mit foreløbige svar er, at han så 'entydigt giver mig ret i alting. Han snakker mig nærmest efter munden. Så for at finde ud af, hvordan jeg selv tænker, kan jeg bare finde ud af, hvordan han tænker.

Det er virkelig ét stort navlepilleri dette her. Men så længe det morer mig, bliver jeg ved.

Mht. verdens befolkning, så har jeg kun fantasi til at forestille mig, at de må ud i det samme "getsemane" som jeg,  for at søge noget så voldsomt stort som Martinus' verdensbillede. Ellers mener jeg, at noget mindre må kunne gøre det.

kh Søren

Hej Søren...

Ja det er underligt, som det hele kan vendes på hovedet og forekomme egoistisk.  

Men spørgsmålet er så om ikke ALT er egoistisk i sidste ende ? Kan et menneske overhovedet opretholde livet uden egoisme ?

Studerer vi ikke Martinus ud fra et selvisk ønske om fred ? Fred i, og for, os selv i første omgang og fred i verden i anden omgang ?:

tænker
Tina :0)

Hej Tina!

Med hensyn til min brug af ordet "navlepilleri", så vil jeg foreslå, at du ser det i et mere positivt perspektiv end lige egoisme. Altså noget med "kend dig selv, og du kender hele verden". Men det er en balance på en knivsæg. Afgrunden, der lurer på begge sider, er måske ikke så meget egoisme som narcissisme.

Men i øvrigt vil jeg give dig ret i, at ALT er egoisme. Vi går alle efter det, der passer i vores kram. Hvad skulle vi ellers gå efter? Er vi altruistiske, så er det ren og skær egoisme. Er vi næstekærlige, så er det fordi, vi har prøvet at være det modsatte og ved, hvad det koster af sjæleufred bagefter.

Når jeg ovenfor taler om "navlepilleri", så er der en smule selvironi med i spillet, lidt koketteri. Det ville der også være, hvis jeg fx sagde, at jeg var næstekærlig af ren dovenskab, dvs. for at slippe for hele det register af selvbebrejdelser, der følger i kølvandet på en ukærlig handling.

Det er nu min måde at tale om "helligånden" på. Det er sådan, praktiske folk som tømrere, murere og vvs-folk taler om fine arkitekttegninger og ingeniørberegninger.

Det er sådan en slags jargon, forstår du.

kh Søren

Quote:

Forudsætning: Først skal koppen tømmes  :

En lille anekdote:
"En vestlig universitets-professor opsøgte en japansk Zen-mester, Nan-in, for at lære noget om Zen. Nan-in bød sin gæst på te, men hældte så meget i den fremstrakte kop, at teen flød over. Og han blev uanfægtet ved med at hælde.

Professoren iagtog oversvømmelsen, indtil han ikke længere kunne beherske sig: Koppen er så fuld, at teen flyder over. Der er ikke plads til mere, sagde han.

Nan-in svarede: Ligesom denne kop er du fuld af dine egne meninger og spekulationer. Hvordan kan jeg indvie dig i Zen, medmindre du først tømmer din kop?"
(kilde: Udfordring til videnskaben:1, Brikker til et nyt verdensbillede af Mogens Tverskov)

... eller også skal man være meget tørstig  

KH...Anette

Meget tankevækkende, Anette! Tænk, hvis vi kunne tømme sindet for alt det, andre har fortalt os om verden, siden vi lå i vuggen! Kunne vi det, ville vi standse verden, dvs. vi ville kunne se bort fra X3 og skue lige ind i Guds egen bevidsthed. Og hvad ville vi se? Martinus udtrykker det således i "Omkring min missions fødsel", kap. 17:

"Gennem det hele vibrerede små gyldne tråde, der funklede og glitrede her og der, i og over alt."

Søde kokette Søren

Jeg elsker din humor - og jeg var faktisk lidt ironisk. Jeg  kan godt se, at det ikke er så tydeligt, den grinende smiley skulle vise det, men jeg skulle nok have sat det første "egoistisk" i anførelsestegn.

kh
Tina :0)

Oh yes - væk med arvegods og vanetænkning  

Kan ikke lade være med at hente lidt (af mange, inkl. en del MK) guldkorn fra bogen "Brikker til et nyt verdensbillede", jeg henviste til. Heri skriver forfatteren bla., at de fleste jo pr. instinkt næsten forholder sig skeptisk til alt nyt, men glemmer at forholde sig kritisk til det, de er blevet opflasket med og blot har overtaget fra andre.

Han skriver endvidere:

Quote:

Til syvende og sidst er det et spørgsmål om at lukke eller åbne døre til fremtiden. Det handler om sokratisk at erkende, at vi faktisk ved så uendelig lidt med 100% sikkerhed, og at sandheden kun kan erfares ved efterprøvning i muligt omfang - ikke ved forlods dogmatisk forkastelse af det, man ikke kender og ikke forstår.

KH...Anette

Quote:

Oh yes - væk med arvegods og vanetænkning  

Kan ikke lade være med at hente lidt (af mange, inkl. en del MK) guldkorn fra bogen "Brikker til et nyt verdensbillede", jeg henviste til. Heri skriver forfatteren bla., at de fleste jo pr. instinkt næsten forholder sig skeptisk til alt nyt, men glemmer at forholde sig kritisk til det, de er blevet opflasket med og blot har overtaget fra andre.

Han skriver endvidere:

Til syvende og sidst er det et spørgsmål om at lukke eller åbne døre til fremtiden. Det handler om sokratisk at erkende, at vi faktisk ved så uendelig lidt med 100% sikkerhed, og at sandheden kun kan erfares ved efterprøvning i muligt omfang - ikke ved forlods dogmatisk forkastelse af det, man ikke kender og ikke forstår.

Den vil jeg sætte op over min seng!

kh Søren

Jo, måske inden man lærer at kende den for alvor. Er Per Brus-Jensens historie ikke noget i den retning? Sådan husker jeg den i hvert fald fra "Sol og Måne" :

kh
Lasse

Quote:

Oh yes - væk med arvegods og vanetænkning  

Kan ikke lade være med at hente lidt (af mange, inkl. en del MK) guldkorn fra bogen "Brikker til et nyt verdensbillede", jeg henviste til. Heri skriver forfatteren bla., at de fleste jo pr. instinkt næsten forholder sig skeptisk til alt nyt, men glemmer at forholde sig kritisk til det, de er blevet opflasket med og blot har overtaget fra andre.

Han skriver endvidere:

KH...Anette

Pas nu på ikke at smide det hele væk, så er der måske ikke noget tilbage lige pludseligt

Hej igen

Her er fem faktorer som i følge dele af videnskaben har indflydelse på om en ny opdagelse bliver taget i brug af et individ. Kosmologien kan ses som en ny opdagelse.

• Relativ fordel - i hvor høj grad individet ser opdagelsen som en fordel[/*:m]
• Kompatilitet - i hvor høj grad opdagelsen er i overensstemmelse med individets eksisterende værdier og erfaringer.[/*:m]
• Kompleksitet - i hvor høj grad en opfindelse ses som svær at forstå[/*:m]
• testbarhed - i hvor høj grad man kan test og eksperimentere med opdagelsen[/*:m]
• Observerbarhed - i hvor høj grad opdagelsen er synlig for andre end den som bruger opfindelsen[/*:m][/list:u]

  Jeg synes faktisk det rammer meget godt. Nogle af punkterne skal nok 'oversættes' til kosmologi-sprog og nogle er nok lidt for anvendelsesorienteret.

  Hvis der er nogle som har lyst kan vi jo tage dem en for en

  kh
  Lasse

Udmærket Lasse! Og dog tror jeg ikke, at det - primært - er disse faktorer, der bevirker et paradigmeskift.

Hvad er det da?

Det gamle paradigmes sammenbrud!

Erfaringen viser, at man gør alt for at holde fast på det gamle paradigme, indtil det bryder sammen. Så først ser man sig om efter et nyt, og så vil man støtte sig til disse udmærkede 5 punkter.

For mit eget vedkommende kan jeg sige, at jeg krampagtigt holdt fast ved det materialistiske verdensbillede, så længe jeg kunne. Men det brød sammen for mig, og så gik jeg på biblioteket og fandt Martinus' bøger.

kh Søren