Både ja og nej, det beror på vad som menes med "diskutere". Tråden med "Hjernen" og diskussionen om hjerneteorien handler om at nogen vill veta vad åndsvidenskaben har för beviser alt argument för at bevidstheden er noget mere end kemiske processer. Då bör man såklart dele med sig av sin syn på sagen. Annars blir det som sektmentalitet där ens åsikter aldrig ventileres eller möter andre perspektiv. Derimod er "diskussion" negativt om det handler om at påtvinga andre sin tro. Men dette måste vare op til var og en, det findes ingen regel.

vh
markus

Hej Markus,

Jeg er enig lidt af vejen nemlig: at man jo godt kan lægge nogle argumenter for åndsvidenskaben på bordet, når en person spørger til det.

Men når man så har gjort dette, og spørgeren giver udtryk for, at han er uenig i disse argumenter. Hvis man så på ny gentager de samme argumenter, evt. med flere detaljer, så synes jeg jo, at man har bevæget sig væk fra sagligt at lægge sine argumenter på bordet, og ind i diskussionen og det at forsøge, at få den anden til at ændre synspunkt.

Når man starter med at komme med argumenterne: at "noget ikke kan komme af ingenting" og "noget ikke kan blive til ingenting", samt at en bevægelse ikke kan have vilje og oplevelsesevne, og at evigheden ingen analyse har ud over at den eksisterer, for hvis den havde det, så var den ikke evig.

Hvis spørgeren så giver udtryk for, at disse argumenter er han ikke enig i; denne logik kan han ikke godtage, hvad formål er der så med at fortsætte argumenterne? De fortsatte argumenter er jo alle bundet op på de indledende, så når disse ikke kan godtages, så vil de efterfølgende jo heller ikke kunne.

Martinus siger, at vi skal ikke diskutere, for vi er ikke en sekt. Du siger, at vi skal diskutere, for ellers ender vi med en sektmentalitet. Disse to holdninger ser jeg som gensidigt udelukkende hinanden.

Alt er jo i sidste ende op til hver enkelt at afgøre. Men der hvor debatten/"diskussionen" - som jeg ser det - kan være frugtbar, er der, hvor man har nogle fælles reference-remmer at debattere ud fra.
Har man hver sin, og man hver især bare gentager sine egne argurmenter evt med nye eksempler, så bliver det - for mig at se - netop missionerende. Hvis en person har det rigtig godt med hjerneteorien, og synes, at den er den bedste forklarings-model, der findes, og han samtidig synes, at åndsvidenskaben bygger på ulogiske præmisser, og at den derfor hverken er logisk, videnskabelig eller sandsynlig, hvorfor så forsøge at argumentere yderligere for åndsvidenskaben? Er en sådan fortsat argumentation ikke netop en manglende erkendelse af, at den anden har mere brug for hjerneteorien end for den såkaldte "åndsvidenskab", som han netop kun kan opfatte som overtro?

Har man brug for at møde andre perspektiver, så kan man jo godt opsøge disse, uden at man behøver gentagne gange at argumentere for de samme argumenter overfor en, som helt klart har givet udtryk for, at han ikke synes, disse argumenter holder.

venlig hilsen
Jan

hej jan

Når en tilhænger af hjerneteorien henvender sig på et Martinusforum kan der være flere grunde:

1. At man vil debatere emnet,og i åbenhed og forståelse for hinanden udveksle meninger/erfaringer....

eller

2. at belære forumbrugerene om, hvor naive de er, hvis de har "købt" Martinus udlægning.

Mener du at vi slet ikke skal svare f.ex V ,fordi vi har forskellige forudsætninger ???.Og nok aldrig bliver enige.

I det hele taget skriver Martinus mange ting som mange endnu ikke er i stand til at "opfylde".
Derfor spiser nogle stadig kød,lige som flere nok stadig vil diskutere..

Mange har jo gerne ville være behjælpelig i udenforståendes spørgsmål på forumet,når de nu dukker op ind imellem.Martinus Kosmologi er en svær een...
Derfor kan jeg ikke se noget galt i at debatere/diskutere med andre.Men fører det ikke til andet end mudderkastning....trækker jeg mig fra tråden....f.ex Hjernetråden.Det gider jeg ikke være en del af :(" title=">:(" class="bbcode_smiley" />

Om det finns et formål eller ej måste ju vara upp till de som diskuterar. Om de oplever diskussionen som frugtbar så vil de fortsätta den. Just i eksemplet med hjerne-diskussionen mener jeg selv att diskussionen varit meget värdefull. Den tvingar mig att motivere og forklare vad et åndeligt synsätt er, og jeg lär noget av hur hjerneteoriens förespråkare ser på det hele. Så at det er uden formål ser jeg ikke. Derimod kan diskussionen säkert ikke fortsätta i evighed. Förr eller senare kommer man fram till vad som er fundamentale skillnader, og det är ju godt så.

Nu er ikke Martinus för mig nogen som kommer med regler og bud som skal följes. Tvärtom går ju kosmologien ud på at vi lär av våra erfarenheter og misstag. Något "vi" eller nogen "regel" vill jeg ikke föreslå. I stället är det op til var og en. Og selv mener jeg at diskussion vanligtvis er noget meget godt, åtminstone så länge den är konstruktiv. Jeg tror også det är bra att möta andra åsikter än den egna.

Fast nu er ju situationen på tråden sådan att en troende på hjerneteorien söker sig till ett Martinus-forum för att få reda på hur en åndsvidenskabelig syn på hjernen ser ud. Det er ju ikke missionerende (muligtvis et missionerende för hjerneteorien).

Om argumenten behöver udvikles og/eller gentages, eller om diskussionen bör ophöre, måste ju även det vara op till de som diskuterer. Jeg ser ikke problemet, ingen tvinger ju nogen att diskutere. Sen skal tilläggas att det kan vara av värde för de som studerer Martinus og liknende at höra om sådant som bevidsthed og evolution osv från normalvidenskabens egne företrädare (dvs, ikke blott Martinus beskrivning av dem).

Hej Cai,

Nej, som jeg skrev i mit forrige indlæg til Markus, så mener jeg, det er helt på sin plads, når en person stiller spørgsmål, at så give et svar.

Men når så personen klart giver udtryk for, at dette svar ikke giver mening for ham, så synes jeg, den må slutte der. Hvorfor gentage det samme argument, eller uddybe med andre, der alligevel bygger på det, som den anden ikke kan godtage?

At gentage et argument kan være en god idé, hvis modtageren ikke har hørt argumentet eller ikke kan huske argumentet. Men når modtageren udmærket har forstået argumentet, men bare ikke kan anerkende holdbarheden i det, så vil dette forhold næppe ændre sig, blot ved at gentage det.

Martinus nævner jo også, at hans analyser kun er beregnet for "naturligt interesserede". En person der gentagne gange erklærer, at han finder Martinus' værk, både uvidenskabeligt, ulogisk og usandsynligt, og som ingen interesse har i selv at studere værket, synes jeg ikke udviser symptomer på at være "naturligt interesseret".

Quote:

I det hele taget skriver Martinus mange ting som mange endnu ikke er i stand til at "opfylde".
Derfor spiser nogle stadig kød,lige som flere nok stadig vil diskutere..

Ja, det er rigtigt. Men nu er det jo sådan, at det er svært, at spise kød uden at man er klar over det. Men man kan derimod godt gå ind i en diskussion uden måske at være klar over, at man dermed egentlig ikke er på bølgelænde med analyserne. Og når man har fået interesse for analyserne, vil man jo normalt også gerne være så meget på bølgelængde med dem som muligt. Derfor synes jeg, det kan have sin værdi at debattere og forholde sig kritisk, reflekterende til hvad det er vi gør, og om vi dermed er på bølgelængde med analyserne. Det er ikke sikkert vi kan finde ud af det. Men vi kan dog trods alt prøve, at se om vi kan finde ud af hvilke argumenter der er for og imod og på grundlag af det forsøge at tage stilling på så oplyst et grundlag som muligt.

Quote:

Mange har jo gerne ville være behjælpelig i udenforståendes spørgsmål på forumet,når de nu dukker op ind imellem.Martinus Kosmologi er en svær een...

Det er jeg enig i. Derfor synes jeg også det er så meget mere vigtig, at forholde sig vågent, analyserende til det man gør. Er man nu også til hjælp, sådan som man gerne vil? Eller er det i virkeligheden sine egne forfængelige behov, man forsøger at dække under motivet "at hjælpe andre"?

Nej, så længe det er med fuld forståelse for at den andens opfattelse af virkeligheden kan være lige så god for ham/hende, som min opfattelse er for mig. Og det der er det rette for mig, kan være det helt forkerte for dig - og omvendt.

Quote:

Men fører det ikke til andet end mudderkastning....trækker jeg mig fra tråden....f.ex Hjernetråden.Det gider jeg ikke være en del af :(" title=">:(" class="bbcode_smiley" />

Her er vi så vist enige.

vh
Jan

Hej Jan.

Jeg er meget enig i, hvad du skriver og vil tage det til efterretning.

Tak for påmindelsen. :-*

Kh. Ejby

Ja, det er jo rigtigt. Men spørgsmålet er jo, om dette formål så er i harmoni eller disharmoni med sagen.

Det er kun, hvis man er ligelad med, om man er i disharmoni med sagen, at det ene formål kan være helt lige så god som det andet. Men vil man omvendt gerne være i harmoni med sagen, så bliver det jo af betydning ikke bare at kunne analyserne teoretisk, men også at finde ud af, om man også  er i gang med at praktisere dem, eller man måske mod sin vilje og måske pga. misforståelser, kommer til at gøre det modsatte.

Det er jo så heldigt, at der ikke findes noget som helst, som man ikke kan lære noget af. Men det er jo ikke det samme som, at alt er lige meget i samklang med analyserne. Analyserne handler om næstekærligheden, og denne kan man være mere eller mindre på bølgelængde med.

Men er dette formål i samklang med analyserne? Det er jo det, der er det interessante ud fra et åndsvidenskabeligt perspektiv, hvis man ønsker at gøre Martinus mission til sin egen. Er de svar, man giver,  mest til glæde og velsignelse for spørgeren? eller er de først og fremmest til glæde og velsignelse for en selv?

Nej, der er ikke regler og bud. Men der er væremåde, der er i samklang med næstekærligheden. Og så er der væremåde som er i større eller mindre disharmoni med næstekærligheden. Analyserne er jo en vejledning i hvordan man kommer i samklang med den kærlige væremåde. Når Martinus siger: "Vi skal ikke diskutere med andre. Al "diskussion" må væk", så er det jo ikke en regel eller et bud, men det er en forudsætning for, at vi kan være i samklang med analyserne.

Ja, det handler kosmologien også om. Men det er jo samtidig ment som et redskab til at undgå at lave fejltagelser. Hvis vi lige så gerne vil lave fejltagelser som at undgå fejltagelser, så behøver vi absolut ikke analyserne. Fejltagelser kan man nemmest lave uden analyserne, selv om man også sagtens kan lave dem, når man har læst analyserne.

Det er jeg enig i. Det er også derfor, jeg starter denne tråd. Men for at den kan føre til en virkelig gensidig forståelse, er det nødvendigt, at man har nogenlunde ens udgangspunkt.

Hvis man gentager de samme argumenter igen og igen, eller kommer med nye som bygger på de oprindelige overfor en person, som grundlæggende er uenig i disse, så kan jeg ikke se andet, end at det bliver missionerende.

For den som er interesseret i at nå ind til kernen i analyserne, kan det ikke være ligegyldigt at prøve at finde ud af, i hvor stor grad en given væremåde er i overensstemmelse med analyserne. Det kan kun være af sekundær betydning for dem, hvor  ånden i analyserne ikke er det primære.

Det kan det. Men så ville det måske være en bedre idé at henvende sig til disse, og ikke til dem, der ikke kan se nogen logik i det, man har at fortælle.

Jeg synes, dine indlæg i tråden "hjernen" er gode og interressante at læse. Men jeg tror ikke, tilhængeren af hjerneteorien, som du skriver til, har det sådan.

Så jeg synes, du skal fortsætte med at skrive, det du gør. Men bare henvende dig til interesserede i stedet for til uinteresserede.  

vh
Jan

Hej Ejby,

Velbekommen  

kh
Jan

Kære alle sammen,

Først Jan, jeg kan godt forstå dig og god pointe!

Det er lige blevet til et sejt træk, men jeg har også en pointe dernede af et sted  

Jeg tror at der er både godt og skidt i sådan en diskussion.
Jeg tror at det er godt at få motioneret sit livs perspektiv i og opad nogle forskellige målestoksforhold.
Samtidigt taber sandheden værdi når at man diskutere den.
Det gør lokale emner også.
Men forummet er baseret på både indvikling og udvikling... og afvikling.
Forummet lever og ånder for både værdi tab og værdi gevinst og mere grå tonede kombinationer imellem de to.

Hvis formålet er diskussion i hvor man kan vende sig selv og andre, og at mennesker kan få trænet deres tanker og syn for sagen, hvorfor så ikke.
Det træner i hvert fald tænkeevnen, når at man har valgt at argumentere for Åndsvidenskaben, da det ikke kan lade sig gøre, så man skal grave dybt og når at man har gjort det, skal man grave dybere endnu, men der kommer altid noget interessant med, når at man graver dybt.

Der ryger måske nogle ædelstene op når man graver efter det ikke eksisterende guld.

Dem som er de ”VI” der ikke skal diskutere, det må være dem som er sat til at udbrede og beskytte sagen, dem som ”er” instituttet og altså  dem som har den direkte overlevering fra Martinus.

Dem som ikke at arbejde indenfor det felt, altså udbredelse og beskyttelse af analyserne, er jo mere eller mindre frit stillet.
De involvere jo også egne tanker når de udtaler sig om stoffet. Det er sjældent at et indlæg på MF ikke er iblandet egen fortolkning og det stemmer jo overens med et forums natur, det er intet andet end en præmis.

Taler vi om analyserne fra original form til modtager, eller groft sagt renkultur, så skal vi ikke diskutere. Vi skal ikke diskutere den frem i verden, men vi kan diskutere den inde i verden.
Jeg tænker at det er Instituttet eller dem som holder den direkte overlevering, der ikke skal diskutere

Ud over det må det være den frie vilje.

Analyserne må jo siges ikke at være en fælles mission for mange mennesker. Det er kun for hver enkelt menneske. Analyserne er det mest private værk der eksistere. Den bør jo kun fortælles, forklares eller ties, aldrig diskuteres.

At folk diskutere analyserne set fra analysernes suveræne  vinkel, er måske ikke helt korrekt.
At påpege at folk diskutere at analyserne ikke bør diskuteres, er nok heller ikke helt korrekt set fra den suveræne vinkel.
Heller ikke at påpege påpegelsen, som jeg gør her.
Det som foregår på et forum, er ikke den suveræne vinkel. Men i høj grad en af de fosterdannelser der skal til at nå den suveræne vinkel.

Instituttet skal fungere som et surrogat til en kosmiskbevidst. Instituttet, ligesom analyserne, skal fungere som en kosmiskbevidst entitet som ethvert levende væsen skal kunne gå til og modtage lærdom.  
Instituttet skal kun formidle og holde sig selv bevidst i denne færd, så at den forholder sig ren og suveræn. Kompromisløs, som sandheden.

Når vi ligger op til forum, ligger vi op til en ofring af denne kompromisløshed overfor sandheden.
Vi ligger op til den personlige fortolkning og holdning til værket, ordet og sandheden, vi ligger op til den personlige udfoldelse.

Hvor at instituttet skal stå fast i deres vækst, der må forummet bevæge sig i sin vækst.
Forummet lever af muligheden for den personlige udfoldelse i forhold til Livets bog og for at dette sammenspil ”udenfor” kompromisløsheden af det skrevne ord kan danne bevidsthed i den enkelte person. Instituttet, danner bevidsthed ”indenfor” kompromisløsheden, altså i den faste og urokkelige tekstur.

I denne bevidsthedsmaskine som forummet kunne kaldes vil et naturligt udslag af dens tilstedeværelse være mere eller mindre hårde diskussioner. De er en forlængelse og mere aggressiv natur af den private holdning til værket som også udtrykkes i en mere dialogpræget kommunikation, men stadigvæk under samme tag og berettiget godtagelse, som samtlige holdninger og fænomener der opstår i kommunikations sammenhægende på det vi kalder forum.

Fjerner vi diskussioner fjerner vi en af livs pillerne til forummet. En af dets fundamentale livs ingredienser.

Ligesom at diskutere Martinus med videnskabens tilhængere på et forum skaber, frugt
Ligeledes skaber dit indlæg om forholdet til denne diskussion, frugt.

Begge foreteelser er en frugt af "forums" bevidsthed.
Vi kan se dit indlæg er en forlængelse af hjerne diskussionen, hvilket skaber dimension og perspektiv til hele konceptet.
Frugten i et forum er ikke sandheden og opretholdelsen af dens love, frugten er dimension og perspektiv og dermed et totalt lokalt anliggende som skal gå ud som en forskellig pakke til hver enkelt deltager.

Du eller jeg forsvarer sandheden i samme grad som hjerne diskussionen gør det når vi går imod den, bare i en anden etiketteform.
Men det er jo en god ting og vi kommer på nye tankekombinationer og ideer.
Det hele må fungere på demokratisk basis fordi at vi ikke har et fuldkommet ophav, men den er den bedste midlertidige løsning fordi at sandheden er diktatorisk. Hvilket også er grunden til at Martinus jo får de hug han gør.

Både et forum, en forsamling og det helt private arbejde i kernen af sin person, må foregår som demokrati indtil sandheden indtræder som diktatur i den enkelte.
Vi ved alle der arbejder med os selv, at dyret i os skal ha lov til at leve men begrænses i sin være og handlemåde.
Alle fosterdannelser er baseret på dette princip og alle fremadrettede processer som ikke endnu er fuldkomne må efterleve denne bevægelse i verdensaltet hvis at det vil være en succes.    

I virkeligheden taler vi om ideel gradvished.

Indførte vi sandhedens kærlighedslove på forummet for at bruge et halv kvalm udtryk, ville forummet lægge sig øde før vi kunne nå at sige Hei Düü!!
Det ville brænde ud eller eksplodere.
På akkurat samme måde som hvis mørket blandt lyset ikke udfoldede sig på kloden.  
Perspektiv og dimension dannes når delpersonligheder træder til samtale.

Vi snakker med hinanden, som vi snakker med os selv. Muligheden for at få frugt burde styrkes i fælles sammenværd og kommunikation, her har vi muligheden for at bryde de private cirkler i bevidstheden som mangler fornyelse.
Vi er trods alt hjerneceller. Og målet er i dette tilfælde, perspektiv og dimension, rigtig og forkert og også sandhed, høre ikke rigtigt hjemme på et forum eller for den sags skyld imellem mennesker.
Heller ikke på et Martinus forum.
Forummet kan så regulere sig selv, hvis at det bliver for fjendtligt og mørkt, ligesom ethvert demokrati må regulere sig selv, men der skal altså være plads til ”rødstrømper” og ”nazister” i sådan en grad at de ikke er til skade for dem selv og den generelle helheds struktur.
Det vi kan praktisere af kosmologi på forummet er at holder os venner. Selvom antiparti jo heller ikke kan undgå at leve sit liv i forums bevidsthed.

Men angående frugten så drager vi andre altså nytte af i vores refleksioner over dit indspark Jan, som egentligt er forlængelse hjerne diskussionen som altså også gav os refleksioner til enten at oplive, gennemleve eller aflive denne tendens i os selv.
Ikke en direkte forlængelse, men som grene fungere på stammen af et træ.
Begge foreteelser lige nødvendige for livet.
Med dit indspark, kan vi måske komme til at tænke over at det med at diskutere kosmologi er det måske noget som vi bør overveje at gøre eller ikke at gøre? Eller hvordan vil vi gøre det hvis vi virkeligt ønsker det?
Samtidigt kan vi også leve denne lyst ud og lege med vore tankekombinationer, så vi danner forum og så kan forummet opretholder sin tjeneste funktion som modereret plads(Holger kommer efter mig!   ).
Selvfølgelig kan noget blive for mørkt, men ingen af forums principperne kan i sig selv blive for mørke, og der er diskussion en vital del, også den om sandheden.
 
Diskussionen om det ene og det andet i forum bevidstheden er mulighed for at udtrykke ego i fællesskab. Men altså ego, med anti ego som hemmelig agenda.

Kærlig hilsen
Jacob

Det er meget enkelt, Vi skal ikke diskutere analyserne, 'al diskussion skal væk', derfor kan MF jo ikke være 'et diskussionsforum', i sagens natur, Jeg har længe haft den tanke, at det burde fremgå tydeligere.
Åndsvidenskaben ligger i sproget, man har da lov at tænke over begreberne, fx diskussion, samtale, m.v.
Men man kan jo godt have analysen med i samtalen, og konkludere at Vi ikke kan gå ind i en diskussion, men gerne fortsætte samtalen, dvs en klar skelnen af hvad der er samtale og hvad der er på vej ind i diskussionen.

diskutere, (af lat. discutere, af dis- + quatere ryste), drøfte; veje en sags forskellige muligheder mod hinanden.

er for mig det samme som at gå ned i djævlebevidsthed - at splitte, at ødelægge at stille tingene mod hinanden = at føre en krig. :(" title=">:(" class="bbcode_smiley" />

Stik modsat Martinus ønsker
kh Alexandra

hvad er diskutere og hvad er samtale
hvem skal dømme det og dommere vil blive dømt
jeg synes det fungere godt sålænge man respektere hinanden

Den sokratiske samtale
"En ægte samtale forudsætter at ingen af samtalepartnerne på forhånd ved, hvordan det forholder sig. En samtale er en proces, hvor personer, der ikke ved besked, gennem spørgen og svaren prøver at nå frem til et resultat, og hvor situationen hele tiden er, at den ene ikke er klogere end den anden og derfor ikke forsøger at få ret, men at blive belært...[og] vil aldrig nå frem til et definitivt resultat” (Sløk 1995, s.82-84).

du er klog og har ret

lu

Nu ser jeg ikke sagen som en samling 10 guds bud som skal åtlydes. Og hvem skal avgöre om noget er "i disharmoni med sagen"?

Men det gäller ju i största allmänhet. Skal vi tro Martinus så är alle jordmennesker mer eller mindre ”i disharmoni med sagen”. Även nära medarbejdere till Martinus kunde befinde sig i ”disharmoni”, trots att de gerne ville ”være i harmoni”.

Nu er ju ikke nogen helt på bølgelængde med næstekærligheden. Og att vilje stoppa diskussioner ser jeg ikke som et steg närmare denne bølgelængde.

Ja det kan man ju alltid frage sig: om man er i samklang med analyserne. Men at frage andre samma sak kan ju betyde at man använder analyserne för att moralisere. Det leder till sektmentalitet, vilket er motsatsen till det som gjorde mig intressered av Martinus från början.

Martinus sade dette under et rådsmöte, det er ikke en analys i LB. Hur det skal tolkes har diskuterets(!) flere ganger. Som jeg ser det det handler om hur analyserne förs ut, att ”bina ska komma till honungen” osv, ikke genom dispyter. Martinus diskuterede ju gerne med Lars Nibelvang, som ställde meget kritiske frager. Diskussioner virker dessutom vare vanlige inom "sagen" då det finns flere tolkninger av TT (vilket naturligtvis bör diskuteres).
Ofta brukar citatet om ”ikke diskutere” komma upp när någon vill få tyst på avvikande åsikter etc. Jeg ser ikke at man er i samklang med analyserne för at man väljer at "ikke diskutere". Det er en övervägning man får göra från fall till fall. Alle mennesker er ”i større eller mindre disharmoni med næstekærligheden”. Det siger sig selvt.

Enda sättet at udvikles er at "lave fejltagelser". Att se analyserne og diverse Martinuscitat som en regelbog leder bare til förfiningssyndrom, åndelig dressyr og skenhelighed. Men det er så jeg ser det. Ser du det anderledes behöver vi naturligtvis ikke diskutere det.

Min udgangspunkt er at diskussioner kan vare meget gode även när man ikke har samme udgangspunkt. Vi har här, f eks, helt olike udgangspunkter (diskutere vs ikke-diskutere). Ändå pågår openbarligen en diskussion. Som ju då burde stoppes. Annars kan det ju bli ”disharmoni” ...

Om det er missionerende, suggererende eller "fejl" kan ikke en utomstående avgöre. Det kan ju bare de som diskuterer. De kanske udvikles av diskussionen. Att en tredje part då vil få stopp på diskussionen ser jeg ikke som helt legitimt (kanske det er ”uheldigt”). Vill du se Martinus udtalande om att ”ikke diskutere” som en regel att följa för att ikke vare i disharmoni med sagen, ja då kanske du ikke heller skal diskutere dette? Og skulle det vare så att samme argumenter gentages og uenigheden kvarstår: big deal!

Men även det är op till var og en. Att försöka förmå andre at ”prøve at finde ud af, i hvor stor grad” deres ”væremåde er i overensstemmelse med analyserne” er jo missionerende.

Hjernetråden er skapad av en person som henvender sig till et Martinus-forum. Vi vet ju også att Martinus sagt att han vänder sig till ”humane materialister” så det synes ju logiskt at de söker sig dit.

Jeg tar för givet at den som skapat hjerne-tråden er intressered av diskussion. Men: om du ikke er intressered av at diskutere hjernen eller känner at det er ”fejl” så behöver du ju ikke. Du måste ikke heller diskutere dette med at ”ikke diskutere”, om det känns fejl at diskutere.

Godt set mg 

Lars

Hej Jacob.

Tak for godt og tankevækkende indlæg.

Ingen tvivl om, at diskussionen i dette indlæg er lig den i hjerne-tråden.
Diskussionen om diskussionen.

"Ego, med anti-ego som skjult agenda." Fedt udtryk.

Dine beskrivelser af "institut" og "forum" kan jeg sagtens følge. Debat og diskussion er
et forums livsnerve.

Set fra et højere plan, står åndsvidenskaben ikke til diskussion.

Når jeg alligevel er glad for dette indlæg`, så er det fordi det er en påmindelse til mig.
I hjerne-tråden har jeg gentaget mig selv mange gange, og undladt at give slip og lade
det ligge. Det tror jeg er vigtigt, at øve sig i.

Det må altid være op til den enkelte. For mig var det godt med en påmindelse. Jeg overså
min indre fornemmelse af, at ligge for langt fra hinanden forståelsesmæssigt...og så kan
det hurtigt gå hen, at blive diskussion for diskussionens skyld alene eller et forsøg på, at
overbevise en anden om, at man har ret.

Når man, som jeg, har gentaget mig selv x antal gange i samme tråd i mine svar til samme bruger...
så har jeg ignoreret livets direkte tale til mig.

Hvis man bliver opmærksom på det, så er det ret tydeligt, at læse ud af de svar man får om der er resonans. Det er nytteløst, at forsøge at trække noget ned over hoved på nogen iform af
gentagelse.

Dermed ikke sagt, at debat og diskussion ikke kan være nyttigt...for mig handler det om, at
blive mere opmærksom på, hvornår det er mere hensigtsmæssigt at give slip.

Kh. Ejby

Hej med jer.

Martinus siger her "Vi er sandheden", og han siger "Vi skal ikke diskutere med andre". Det "vi" han her bruger inkluderer ikke mig, jeg diskuterer gerne med andre. Jeg ser tingene på min måde, det er derfor i øjeblikket min sandhed, men jeg er åben over for andres tolkninger. Jeg synes det er meget interessant at høre hvad V har at fortælle, jeg oplever ikke ondskab eller mudderkastning nogen steder. Hvis andre kaster mudder efter mig, er det i øvrigt min egen skyld.

Jeg er nødt til at diskutere med andre for at få deres bud på sandheden. Jeg er meget interesseret i hvad hjerneforskningen fortæller os - er den i overensstemmelse med det Martinus beskriver, eller er der uoverensstemmelser - hvad kan der i givet fald ligge bag disse faktorer - har Martinus ret når det kommer til stykket? På samme måde er jeg interesseret i mange andre aspekter, for eksempel læser jeg i øjeblikket om Zenon og Aristoteles + en masse andre gamle gutter, for at høre, hvordan man så på sagerne for 2.500 år siden. At en person siger "jeg kan ikke diskuteres, jeg har sandheden", det kan jeg ikke bruge til noget som helst - det er vel det nærmeste man overhovedet kommer sektdannelse, så er det jo "os" og "de andre". Jeg er nødt til selv at efterprøve disse angivelige sandheder, og det sker blandt andet ved at diskutere med andre, som viser Martinus-forum interesse. Samtidig kan jeg godt se, at der er nødt til at være en kreds af mennesker som står vagt om bøgerne osv, og som ikke "diskuterer".

Hvis den form for diskussion Martinus omtaler er noget han ikke gør, så hører det han gjorde altså ikke ind under denne form for "diskussion". Som jeg har forstået det, så brugte Martinus meget tid på at forklare sin kosmologi og kommer i sine bøger med de samme argumenter mange gange, så det er der vel ikke noget galt med at gentage et argument.

Jeg har aldrig hørt at Martinus skulle have været i nogen form for "diskussion" om hvorvidt kosmologien var rigtig eller forkert. Det måtte folk selv tage stilling til. Synes de at kosmologien var noget vås, så var det fint med ham. Det er i hvert fald hvad han skriver bl.a. i fortalen til Livets Bog. Jeg læser også denne tilgang til "anderledes tænkende" mange andre steder i hans værk og det er sådan at jeg tolker hans udsagn. Der er heller ikke nogen som sådan er mere værd fordi de måske er har en højere forståelse af livet. Vi er bare forskellige steder i livet udvikling.

Jeg tror selv at det er den tilgang han hinter til i sin udtalelse. Vi skal give folk lov til at være hvad de er uanset hvad de mener og tror på. Vi behøver ikke at give dem ret. Vi kan også forklare os, men der er ingen grund til at forsøge at pådutte dem en anden holdning til livet end den de finder rigtigt.

Kommer der en forbi forummet som er interesseret i at høre og måske forstå nogle kosmologiske holdninger, så synes jeg at det er fint at give dem og egentlig også at gentage dem, hvis man har en ide om at det gavner.

Det mener jeg godt at man kan. Specielt hvis hjerneteoretikeren er kommet til kosmologien, f.eks. ved at komme her på forummet. Hvis nogle kosmologer var gået den anden vej og begyndt og havde fortsat med at argumentere for kosmologien f.eks. på videnskabelige konferencer, så mener jeg at man kan være på afveje.

-Lasse