Dejligt at læse/høre at det menneskelige aspekt også vinder større og større fokus blandt professorer m.fl. 

Men jeg synes stadig der er lang vej ude i mange virksomheder. Jeg har i et par år haft et mellemleder job, hvor jeg selv har vægtet det menneskelige element højt, dvs jeg bekymrer mig virkelig for mine medarbejders trivsel og det arbejdsmiljø vi er i. Men hvis man skal referere til en ledelse, som ikke deler samme synsvinkel, så havner man let i konflikter. Jeg endte fx med at nægte at presse flere opgaver ned over hovedet på mine medarbejder, da de var ved at gå i knæ - og min samvittighed kunne simpelthen ikke klare det mere. Og så reagerer ens mikrokosmos også, jeg blev fysisk syg med stress m.m.. Svaret fra ledelsen er dog, at de synes jeg er for firkantet og jeg måtte til sidst bede om at blive flyttet et andet sted hen. Jeg kæmpede længe for medarbejderne, men måtte give op til sidst, og det har jeg det dårlig over, sammen med den kritik jeg fik fra ledelsen (som jeg ikke er upåvirkelig over for). Jeg må derfor tilstå, at jeg ikke er særlig motiveret for igen at gå ind i en afdeling som mellemleder og "indføre mere humanisme", for det har sin pris, man kan risikere at brænde fingrene 

Jeg tænker meget over, hvornår er tiden inde, hvornår vinder humanismen mere indtog i erhvervslivet, og hvor meget skal en leder "kæmpe" for det, i det omgivelser han/hun er i.... ???

Kærlig hilsen
Anette

Anette S. wrote:

Svaret fra ledelsen er dog, at de synes jeg er for firkantet og jeg måtte til sidst bede om at blive flyttet et andet sted hen. Jeg kæmpede længe for medarbejderne, men måtte give op til sidst, og det har jeg det dårlig over, sammen med den kritik jeg fik fra ledelsen (som jeg ikke er upåvirkelig over for). Jeg må derfor tilstå, at jeg ikke er særlig motiveret for igen at gå ind i en afdeling som mellemleder og "indføre mere humanisme", for det har sin pris, man kan risikere at brænde fingrene 

Jeg tænker meget over, hvornår er tiden inde, hvornår vinder humanismen mere indtog i erhvervslivet, og hvor meget skal en leder "kæmpe" for det, i det omgivelser han/hun er i.... ???

Hej Anette...

Jeg kan sagtens forstå og sætte mig ind i dine kvaler!, men Martinus skriver jo, at ingen kan lede uret.

Både du og dine medarbejdere havde altså det tilgode at møde en så uforstående ledelse som I gjorde. Det er ret træls og kan formentlig i øjeblikket kun løses ved, at alle søger væk, sådan som du gjorde. Det kan selvfølgeligt være svært - specielt, hvis der er tale om ældre medarbejdere, men måske det eneste alternativ, hvis ledelsen forbliver upåvirkelig. Sygdom kan være det man får som "løn" og intet arbejde er det værd! At alle søger væk, kan måske være det eneste, der får ledelsen til at vågne op og ændre politik. Og - så får ledelsen jo så selv en tilsvarende oplevelse om et par inkarnationer

Jeg synes, at du skal blive ved med din humanistiske påvirkning - i den grad det ikke går ud over dig selv vel at mærke! Er du først sygemeldt, kan du slet ikke gøre noget for dine medarbejdere. Så kæmp til du mærker at nu er din grænse nået. Tag det som ledelsen vil være med til og væbn dig med tålmodighed - ved godt at det er lettere sagt end gjort , men dine medarbejdere ved garanteret at de kan regne med dig og må du pålægge dem mere arbejde end godt er, så kan I jo blive nødt til det - om ikke andet så i en periode. Måske kan der dukke nye og andre arbejdsgange op?. Hvis ikke og det bliver for en længere periode, må den enkelte jo selv sige fra.

Jeg tror at tiden er inde hele tiden - i første omgang med meget let påvirkning som tager til lidt efter lidt. Erhvervslivet er jo også præget af trends og bliver det først moderne at have meget humane politikker, så skal der nok komme skred i tingene

- og forsynet er jo med hele vejen

Kærlige søndagskram
Tina :0)

Hej Anette…

Jeg vil lige tilføje, at det ”lidt” du føler du gjorde/kan gøre for din medarbejdere er bedre end ingenting - og formentlig langt mere, end du giver dig selv kredit for! Måske bereder du i virkelig vejen for den humanistiske ledelsesstil og det er da ikke at kimse ad, selvom du måske godt kunne tænke dig helt at kunne "omvende" den pengefikserede ledelsesstil

Noget andet er, at hvis du slet ikke kan komme igennem med noget og ledelsen er vildt urimeligt, er det måske slet ikke er en kamp du skal tage, men fagforeningerne?

Kh
Tina :0)

Hej Anette...

Måske er der lys forude ? - i alt fald er der en udsendelse i DR i morgen aften kl 18.20:

Det er dyrt for en virksomhed at have syge medarbejdere, så det kan da godt være, at det stadig er moneterne der motiverer mest, men det er vel også underordnet - i første omgang!

kh
Tina :0)

Hej Tina

Jeg er helt enig i det de siger, nemlig at det er ledelsens ansvar at skabe nogle rammer og et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan trives og deres potentiale udfolde sig.

Jeg har selv prøvet at være "jobsyg", have kvalme og ondt i maven ved tanken om at skulle på arbejdet. Det er forfærdeligt. Ofte slæber man sig afsted alligevel, for man er ikke rigtig syg i den traditionelle forstand, det er jo psykosomatiske lidelser, hvilket kan være svært at fortælle, da det er en del tabu omkring det     Men fortsætter man med det, så ender det som regel med et sammenbrud, udbrændthed, eller noget i den boldgade.

Mange virksomheder gøre mere og mere for den fysisk sunde arbejdsplads; sund mad i kantinen, firmamotion-rabat etc, hvilket er rigtig godt - men vi skal også lige huske at have det psykiske arbejdsmiljø med  .  Man mener fx at stress i øjeblikket i Danmark koster 80 mia kroner om året - der er mange penge at spare, hvis man gør noget ved det ude i virksomhederne, inden medarbejderne knækker sammen og langtidssygemeldes.

Kærlig hilsen
Anette

Hej Anette

Du skriver at du i dit mellemlederjob har haft det svært, hvilket jeg sagtens kan sætte mig ind i.

Jeg har nu haft flere mellemledere der hvor jeg arbejder, og det har slået mig flere gange at de er i en meget udsat position, ja nærmest befinder sig som en lus mellem to negle. De bliver nemlig presset af både topledere samt af medarbejderne, og brugt som en kastebold. Toplederne brugere mellemlederne til at presse opgaver ned over medarbejderne og mellemlederne får som resultat ofte det direkte at føle i form af medarbejdernes vrede og modstand. Og det gør selvfølgelig indtryk på mellemlederne med stress og usikkerhed som følge. Jeg har set det så mange gange, og jeg synes nogle gange ikke at toplederne kan være bekendt at udsætte deres mellemledere for sådanne behandlinger.

kh.
Kenneth

Hej Kenneth,

Din beskrivelse rammer hovedet lige på sømmet, og det kræver sin mand/kvinde at gebærde sig i det spændingsfelt, hvor man skal være buffer mod pres både oppefra og nedefra. Hvis man bliver for meget ledelsens marionet, så risikerer man at få problemer med medarbejderne - og bliver man for meget medarbejdernes "beskytter", så risikerer man at få problemer med ledelsen.

Hvis man løfter det lidt op i perspektiv, så handler det jo om balancen mellem hensynet til markedet/økonomien og hensynet til medarbejderne. Ja, åndsvidenskabeligt oversat handler det vel egentlig om kampen mellem den gamle verdensimpuls (penge/marked er vigtigst) og den nye verdensimpuls (mennesket er vigtigst)  :  Gamle normer og værdier er døende og nye er ved at opstå... også i virksomheder.

Kærlig hilsen
Anette

Quote:

Hvis man løfter det lidt op i perspektiv, så handler det jo om balancen mellem hensynet til markedet/økonomien og hensynet til medarbejderne. Ja, åndsvidenskabeligt oversat handler det vel egentlig om kampen mellem den gamle verdensimpuls (penge/marked er vigtigst) og den nye verdensimpuls (mennesket er vigtigst)  :  Gamle normer og værdier er døende og nye er ved at opstå... også i virksomheder.

Hej Anette

Det var en god betragtning  

Egentlig tror jeg de fleste chefer, med mindre de har psykopatiske træk (hvad der vistnok er påvist findes temmelig mange af inden for toplederbranchen) i bund og grund vil deres medarbejdere det godt, men også at de kan være presset af aktionærer og bestyrelser, og måske også er forblindet af penge, succes og prestige.

Og jeg tror som dig, at det nok skal blive bedre med tiden

Kærlig hilsen

Kenneth

Jeg er selv optaget af det strærk pressede arbejdspres - arbejder hos iss food blev virksomheds overdraget for 2 år siden vi skal
lave mere samtidig med en højer kvalitet - jeg har længe gået og været godt sur over det, men har valgt at skifte job i stedet
jeg må jo have en handling på min situation - Samtidig syndes jeg det er vigtigt at finde sit talent det er jo ikke arbejdsgiverens
skyld altsammen jeg er seiv indereste årsag til virkningen af dette møde - jeg har sendt ansøgerninger ud og forventer hjælp gennem
bøn til at jeg må få en plads som passer til mit talent - fremover tror jeg da også der vil blive gjort meget mere for at få focus på
individets talenter da man helt sikkert kan forkorte arbejdstiden - hvis alle er placeret på den rette hylde og det ændre sig jo hele
livet livslang læring.

Jeg tingene er meget profit orienteret iøjeblikket, men det positive er at det skifter fra privat eje til kollektive fonde som er tilfældet
med iss, som nu er ejet af US pensionsfonde og det er jo netop det martinus taler om - blot skal profitten tages bort hvordan det ved jeg
ikke, men spændende er det

larskrog

Spændene emne vi har gang i her

Jeg tror, som udgangspunkt, at man kan gøre meget ved situationerne selv. Nogle gange kan man være nødt til at revurdere ens eget syn på situationerne. Hvad er forventningerne til mig? Findes de eller er det noget jeg selv har fundet på? Jeg har selv i en periode arbejdet med kæmpe fovetninger. De viste sig at de fleste stammede fra mig selv. Min pointe er at vi nogle gange er nødt til at gå vores egen opfattelse efter i sømmende.

Når det så er sagt, så er der selvfølgelig situationer, hvor tingene er uholdbare. Her må man, efter min mening, tænke over hvilke muligheder man har for selv at forbedre situationen. Jeg havde selv en kort men hård periode i efteråret på arbejdet, som jeg endte med at få løst ved at foreslå nogle ændringer i min arbejdssituation. Det er selvfølgelig ikke altid det kan lade sig gøre, men det kan lade sig gøre nogle gange, hvis man går konstruktivt til værks. Lykkes den tilgang ikke, så mener jeg det er tid til at ændre situationen radikalt og søge andre græsgange.

Målet for arbejde er, efter mit hoved, at det skal være sjovt og inspirerende. Det kan være svært at komme dertil, men man bør arbejde i den retning - og det er hårdt arbejde som man selv må udføre - der er ingen andre der gør det for en

kh
Lasse

For mig er det også vigtigt at have det godt på en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, gode kolleger og en god ledelse. Vi tilbringer trods alt 1/3 af døgnet der, så det bør være gode 8 timer. Hvilke kriterier man så har for jobtilfredshed er meget individuelt, og her kan man gøre sig selv den tjeneste og lave (eller få hjælp hertil) en jobmæssig værdiafklaring og identifcere de 3 aller vigtigste faktorer, der skal være til stede, for at man er trives i sit arbejde. Hvad man lægger vægt på afhænger også af hvorhenne i sin livscyklus man er, og derfor ved de fleste virksomheder også, at medarbejdernes motivationsfaktorer ændrer sig over tid, og forstår også at håndtere dette og tilbyde forskellige "stimuli" (fx...for nogle er rabat til fitnesscenter meget vigtigt, for andre er flere fridage vigtigst).

Hvis man så finder ud af, at de vigtigste jobværdier egentlig slet ikke er tilstede, har man basalt set 3 handlemuligheder:

1. Prøve at ændre forholdene i sit arbejde (nogle områder har man selv indflydelse på, andre kan kun ske via fx ledelsen)
2. Hvis de ikke kan ændres, så må man enten acceptere forholdene som de er lige nu, eller hvis man ikke kan det...
3. Søge væk og prøve at finde en anden afdeling el. arbejdsplads, hvor arbejdsforholdene bedre matcher ens jobværdier.

Ligesom mennesker har en virksomhed også en identitet og den har værdier, altså ting den lægger vægt på, og den har nogle overbevisninger om, hvordan verden hænger sammen (dvs hvad den tro på). Og ligesom med partner og venner, så matcher vi bedre med nogle typer end vi gør med andre 

Kærlig hilsen
Anette

Jeg mener egentlig - ved nærmere eftertanke, at man i virksomheder ligefrem kan tale om tankeklimaer, som Martinus også præsenterer i sine analyser. Der findes de dyriske tankeklimaer og de mere humane.  :

For tiden kører der en serie på DR2 om arbejdsliv, arbejdsmiljø m.v., og her er forskere og professorer indenfor ledelse og organisation helt enige om, hvad der kendetegner fremtidens ledelse: Før i tiden skulle en dygtig ledere være fagligt dygtig. I dag og endnu mere fremover (er de enige om) er en dygtig leder kendtegnet ved stærke menneskekundskaber. Og som en professor i går sagde, så er det svært for mange ledere i dag at skulle gå ind på det psykologiske område, når de egentlig er blevet leder pga deres faglige dygtighed. Jeg kender selv til mange eksempler på ledere som fagligt er meget dygtige, men når det kommer til det menneskelige aspekt, så er de fuldstændig kejtet og man fornæmmer ligefrem, at de føler stort ubehag ved at bevæge sig i den boldgade. Og det tror jeg ikke er manglende lyst, men simpelthen manglender evner og talenter på området.

Kærlig hilsen
Anette

Hej Anette,

Jeg blev lidt i tvivl om hvad en jobværdi er. Hvor konkret skal den være? kan den ændres eller er det kun situationen der kan ændres nu og her?

Quote:

Ligesom mennesker har en virksomhed også en identitet og den har værdier, altså ting den lægger vægt på, og den har nogle overbevisninger om, hvordan verden hænger sammen (dvs hvad den tro på). Og ligesom med partner og venner, så matcher vi bedre med nogle typer end vi gør med andre 

God pointe

kh
Lasse

Anette S. wrote:

Jeg mener egentlig - ved nærmere eftertanke, at man i virksomheder ligefrem kan tale om tankeklimaer, som Martinus også præsenterer i sine analyser. Der findes de dyriske tankeklimaer og de mere humane.  :

Ja, det tror jeg også godt man kan

Jeg tror også det har meget med den enkeltes interesse at gøre. Der er nogle som lever for det faglige og ikke synes det er sjovt at skulle til at tage sig af mere personlige dele i en virksomhed. Nogle steder formår man at holde den del til et minimum for de fagligt fokuserede og hvor andre så afhjælper med de mere 'personlige' ting. Andre steder ikke. Jeg tror man vil blive mere og mere opmærksom på de mekanismer du er inde på. Der hvor jeg arbejder er der to karriere spor: et for de teknisk fokuserede og et for generalisterne, som skal være gode til det tekniske, personlige, etc. uden nødvendigvis at blive tekniske eksperter. Den ordning blev indført af hensyn til de teknisk forkuserede og ikke generalisterne

kh
Lasse

Hej Lasse,

Værdier handler om de kvaliteter, som er vigtige for den enkelte af os, og som er eftertragtelsesværdige. Værdier er vores primære kilde til motivation inden for forskellige livsområder; det være sig i jobbet, i familien, i fritidsinteresse. Når vores værdier imødegås eller matches, fx af en partner eller på jobbet, så føler vi en særlig tilfredsstillelse og harmoni. Når vore værdier ikke imødegås og måske ligefrem modarbejdes, så føler vi utilfredshed og disharmoni.

For at identificere sine værdier, fx indenfor det livsområde som hedder "Arbejde", kan man tænke lidt over og svare på følgende:
# Generelt set, hvad motiverer mig så?
# Hvad er det vigtigste for mig på arbejdet?
# Hvad på arbejdet får mig til at handle eller stå ud af sengen om morgenen?

Eksempler på en persons jobværdier kunne være: Kvalitet, ansvar, anerkendelse, kreativitet ....
Identificering af ens personlige værdier skal være så konkrete, at man selv kan MÆRKE om de opfyldes (= mærke tilfredsstillelse og harmoni).

Vore værdier har stor påvirking på, hvordan vi agerer, på de valg vi foretager, og på den måde vi reagerer i situationer på. Mange af vores værdier ændrer sig over tid, således at det vi fx anser for vigtig i 20'erne måske ikke virker vigtige mere i 30 års alderen, da er der andre kvaliteter som er blevet vigtigere. Unge mennesker har forskellige værdier fra ældre mennesker på jobbet. Man kan også godt risikere at have konflikter mellem sine værdier (hvis man både vil blæse og have mel i munden), og det vil da skabe disharmoni indeni en, indtil man får konflikten løst.

Undervejs i ens udvikling og især hvis man arbejder meget med personlig udvikling (fx hvis man er åndsforsker) opstår der for mange af os nogle kerneværdier. Hvor vi kan have forskellige værdier afhængig af hvilket livsområde vi fokuserer på, så kendetegnes kerneværdier ved, at de går igen på alle livsområder og der skal temmelig meget til at rokke/ændre ved dem. Hvis man fx har en kerneværdi som hedder ærlighed, så vil man efterstræbe den og motiveres af den både på arbejdet, i familien, i fritiden etc etc. Går man på kompromis med sine kerneværdier, så kan man - udover følelsen af disharmoni og utilfredshed, risikere direkte at opleve fyisk ubehag eller ligefrem sygdom.

Kærlig hilsen
Anette

Det er efter min mening også et spørgsmål om værdier både virksomhedens og personens - de fleste virksomheder har beskrevet deres værdier og det er nok
godt at læse dem igennem inden man søger ind, de skal jo matche ens egne værdier så godt som muligt - man undgår nok ikke at gå på kompromi og vis man har pioner ånd
kan det jo være et ønske at være med til at påvirke virksomhedens værdier- sikkerhedesmanden har jo et stort ansvar i den forbindelse da det jo både er det psykiske
fysike arbejdsmiljø som han er ansvarlig for, sammen med ledelsen - som værktøj har han APVèn - arbejdspladsvurding og hvilke situationer der er belastende for individet
og hvad der kan gøres på arbejdspladsen eller om man måske er fejl placeret.

Men svært er det tempo jo nemt kan være et af de parameter som gør at man føler at pladsen er belastende - jeg kender ikke løsningen men der arbejdes med såvel fra
Iss og 3f på su og i kantinen, men ingen har løsninger endnu gad vide der blive løsningen i den ny verdensorden ?

For et stykke tid siden var der fra DR2 et tema omkring erhvervslivets udvikling der var ret interessant.
Der påstås det at selvrealisation er et ret aktuelt emne i øjeblikket, hvor mange virksomheder i højere grad har sat sit fokus omkring menneskernes forskelige ambitioner og osse dets dybere potentiale.
Det blev osse nænvt at erhvervslivet er så langt i sin udviklingsfase at det ikke varer længe før at en tærskelsværdi bliver overskredet til en bevidsthed om fokus på højere realisation (som jo er det højeste behov som alle mennesker har) for alle.
Industrien er i voldsom vækst og målet for automatiseringen er at vi i højere grad slipper for alt det grove fysiske arbejde og det stiller mere og mere krav til den enkelte menige medarbejder, hvilket automatisk er en tendens som breder sig som ringe i vandet. Materielt set er alt hvad der er opfundet, faktisk opfundet, men evolutionen sørger for finnuancering af det skabte.
Disse fremskred gør, at flere og flere topfolk i erhvervslivet nu begynder at få øjnene op for at mennesket rummer et potentiale som (hvis det bliver udviklet) vil udløse nogle helt nye og fantastiske muligheder både i nye måder at betragte processer fra idefacit til produktivitet, kulturelle rigdomme samt teambuilding og networking.
I takt med at vores teknologiske og bevidsthedsmæssige udvikling nuanceres, opstår der altså osse nye og uanede muligheder for vækst i samfundet og det giver gevinstafkast til et rigere kultursamfund med mange muligheder.
Det hånd i hånd med en øget holistisk og esoterisk tankegang om, at vi alle rummer et "sjælspotentiale" som rækker længere ud end hvad de fysiske rammer tillader.

Summa sumarum er, at jeg tror at vi alle er midt i en brydningstid hvor (som det osse er nævnt tidligere i denne tråd) gamle værdier bliver konfronteret med nye og hvor alle partere har en indflydelse i denne forandringsprocess.

Hej igen.

-som tillægsnote vil jeg lige sige at jeg tror at mange virksomheder i øjeblikket ligger under for "svingdørseffekten". I disse tider hvor det er lettere at finde arbejde, og mangel på arbejdskraft vil være en stimulerende faktor for at udvikle de rette forhold og værdier på de forskelige arbejdspladser.

Hilsen Tomas.

Ja hvis man studere profeten mart in us ser man at ingen kan sige sig fri for at være arbejdsgiver - hvor mange ønsker ikke et ikke et billigt produkt og
en høj faglighed indenfor produktet - når man køber kaffe af maxhavenlaar er man så sikker på at de som har plukket kaffen også har fået en ordentlig
løn, hvorfor praler man ikke af det fremfor at fremhæve hvor billigt man nu har fået det, kosmisk set er det jo tyveri !!

når man taler om kærlighed er man nød til at finde udaf om den er til sig selv eller næsten der findes to slags kærlighed