MartinusForumDk

Notifications
Clear all

SV: Ånd

88 Indlæg
10 Brugere
0 Reactions
6,021 Set ialt
 cai
(@cai)
Indlæg: 766
Medlem
 

Hej Tina

Okay jeg må bøje mig ,men jeg har stadig en tvivl i mig.Jeg kan ikke forstå at vi i et af rigerne (salighedsriget)ikke er et levende væsen ,et rige hvor vi vender vores bevidsthed ind ad (husker vores tidligere passage af de andre riger.).Jeg er godt klar over at vi da ingen dagsbevidsthed har på det fysiske plan,men den må så være på det åndelige plan.??

Nogen andre der har kommentarer.

Kærlig hilsen Cai


 
Lagt op : 02/09/2006 11:25
 Tina
(@Tina)
Indlæg: 1201
Medlem
 

Hej Cai...

Vi er i høj grad levende væsener når vi er i salighedsriget, men fordi vi netop oplever "indad" vil vore manifestationer "udadtil" ikke kunne betragte som et samlet "levende væsen" - på samme måde som den organisme vi har i dag. Husk på at den organisme vi har i dag består af mange levende væsener tilsammen.

Det du ser, når du betragter en bjergside er altså "grænsen" mellem det indre og det ydre liv. Vores bevidsthed er trukket så meget indad, at vores manifestationer udad kun er at betragte som kraftcentre. Efterhånden som vi vender bevidstheden udad kommer der mere og mere "liv" i "kludene" og vi begynder at betragtes som "levende væsener" i den ydre verden også.

Det er altså vores manifestationer du skal hæfte dig ved - ja sådan har jeg i alt fald forstået det - men vil da også meget gerne have kommentarer på det :D

kh
Tina :0)


 
Lagt op : 02/09/2006 11:49
(@Svend)
Indlæg: 1448
Medlem
 

Jeg forstår Martinus sådan, at alt hvad man overhovedet kan forestille sig er tegn på liv. "Døden er kun en tænkt modsætning til livet", er et kendt Martinus-citat.

Når vi taler om "liv" mener jeg der er forskel på, om man ser med kosmiske briller, eller "normale" briller, hvor man kun kan se den fysiske verden. Når vi betragter dyreriget, som vi selv er en del af, er den fysiske verden det sted, hvor vi har vores dagsbevidsthed. Vi er heller ikke i tvivl om, at andre mennesker og dyr er levende. Planten tilhører et tidligere rige end dyreriget, og har ikke sin primære bevidsthed på det fysiske plan. Hvis man ser med "normale" briller, er planten dog så meget til stede i den fysiske verden, at vi må betragte den som levende. For det kosmiske blik er planten et åndeligt væsen, der er ved at lære den fysiske verden at kende.

Anderledes med mineralerne. De befinder sig i forrige spiralriges salighedsrige, og deres "aftryk" i vores fysiske verden er så primitiv, at man med "normale" briller vil betragte det som en livløs materie. Men det er kun fordi vi kun er i stand til at erkende den fysiske verden. For det kosmiske blik er mineralerne netop det aftryk i den fysiske verden som disse salighedsvæsener aftegner. For det kosmiske blik er mineralerne lige så levende som et menneske. Der findes altså ikke et område, hvor vi er "døde" - i så fald kunne vi ikke vækkes til live igen.

Hvis man gør ondt imod et dyrs eller et menneskes organisme, er det dette væsens primære bevidsthed det går ud over, og det vil i allerhøjeste grad påvirke væsenet. Gør man det samme mod et plantevæsen vil dette væsen kun ane et ganske svagt ubehag. Hvis man knuser en sten vil dette overhovedet ikke påvirke de salighedsvæsener, der sætter dette primitive aftryk i den fysiske verden. Men "stenen" er i aller højeste grad levende på andre planer.

Men igen kan det være svært at læse Martinus, når han sætter de mange "anførselstegn". Når han skriver "Og forskellen på de "levende" og "døde" materier"...osv, (der kommer jo mange flere "anførselstegn" i Tinas seneste henvisning til LB stk 1695), så læser jeg det sådan, at disse materier i virkeligheden ikke kan deles op i levende og døde materier, for de er jo alle levende. Men set med den fysiske verdens specielle briller er mineralmaterien jo død, og derfor bruger han denne betegnelse.


 
Lagt op : 02/09/2006 17:39
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Kære Venner,

Nu kan Jeg ikke lige huske hvor det står, (i L.B.)
men mineral er fortættet overskud af ekstase-energi,
så vidt Jeg har forstået, frigøres det fin-fysiske stof (der fortættes) efterhånden som den indre verden og guldkopierne gennem/ud-leves,

Kærlig hilsen
Holger


 
Lagt op : 02/09/2006 18:05
 cai
(@cai)
Indlæg: 766
Medlem
 

Hej Tina og andre

Livets bog 1 271.:

Quote:
  For væsener, derier begavede med kosmiske sanseevner, viser alle eksisterende selvstændige energienheder sig således som identiske med legemskulturer for og manifestationer af levende væsener ganske uafhængig af, hvor fantastisk disse sidstnævnte væseners tilværelsesform eller oplevelse af livet så end måtte fremtræde overfor det, vi ellers er vant til at acceptere som kendetegn på liv. I kraft heraf vil absolut alt, hvadivi kan komme i berøring med af energi eller bevægelse, således ikke kunne eksistere uden at være identisk med udslag af levende væsener.

Så dermed mener jeg at alt er udtryk for levende væsener,også mineralvæsener,selvom det tilsyneladende for os ikke ser sådan ud.

Kærlig hilsen Cai

PS I det citerede fra Søgning i Det tredie Testamente optræder der når man "klpper" i teksten, nogle irriterende "i´er",men forståelsen kan man nok trække ud af det.. ::) ???


 
Lagt op : 03/09/2006 08:58
 Tina
(@Tina)
Indlæg: 1201
Medlem
 

Hej Cai...

Jeg mener at Martinus i citatet skriver, at alt har et levende væsen til ophav - men jeg mener ikke at han skriver at alt er at betragte som et selvstændigt levende væsen.

Prøv at læse LB 6 stk 2021 ... eller LB 6 stk 2111

Holger skrev at mineralriget er overskud af ekstase-energi, hvilket er korrekt. Martinus skriver således i LB 4 stk 1589

Endelig beskriver Martinus i LB 5 stk 1691 hvorfor "mineralriget" kun fremtræder som materiemasser og ikke som organismer eller legemer - du kan læse teksten her - se også LB 5 stk 1698 her

kh
Tina :0)


 
Lagt op : 03/09/2006 12:50
 cai
(@cai)
Indlæg: 766
Medlem
 

Hej Tina

Jeg tillader mig at citere fra en af dine henvisninger:LB 5 1691.

Quote:
Hvadier det, der gør, at mineralriget tilsyneladende består af "livløst" stof, medens de andre riger består af "levende væsener"? –Kan nogen årsag være mere fundamental end netop den,iat de levende væsener har ophørt med at koncentrere bevidsthed udadtil igennem de ydre verdener og derfor lever tilbagetrukket til deres egen personlige indre verden, der udelukkende kun kan bestå af erindringerne af forbigangne oplevede liv i de ydre sanseverdener?

Her pointere Martinus at salighedsvæsenerne (mineralriget) ,de levende væsener,har ophørt med at koncentrere bevidsthed udadtil (fysiske verden)...Dog fremgår det af nævnte passage ,at de er levende væsener.At deres manifestation (fremtræden,min fortolkning) i den ydre verden synes "livløs",er jo rigtigt nok;men deres fremtræden er tilsyneladende livløst stof.

Jeg kan stadig ikke fatte (hvis du har ret  ;D)  som også Svend tidligere skrev ,at vi i en periode af spiralkredsløbet skal være livløse i bred forstand (et ikke levende væsen),for derfor i det begyndende planterige, vågner af det livløse og blive et levende væsen.

Jeg håber, at når vi to engang træder ind i mineralriget igen (som klodevæsener) ,kan huske vores debat her i denne tråd og vil smile og huske at" Alt er såre godt"  ;) :D :)

Kærlig hilsen Cai


 
Lagt op : 03/09/2006 15:33
 Tina
(@Tina)
Indlæg: 1201
Medlem
 
cai wrote:
Jeg tillader mig at citere fra en af dine henvisninger:LB 5 1691.

Quote:
Hvadier det, der gør, at mineralriget tilsyneladende består af "livløst" stof, medens de andre riger består af "levende væsener"? –Kan nogen årsag være mere fundamental end netop den,iat de levende væsener har ophørt med at koncentrere bevidsthed udadtil igennem de ydre verdener og derfor lever tilbagetrukket til deres egen personlige indre verden, der udelukkende kun kan bestå af erindringerne af forbigangne oplevede liv i de ydre sanseverdener?

Her pointere Martinus at salighedsvæsenerne (mineralriget) ,de levende væsener,har ophørt med at koncentrere bevidsthed udadtil (fysiske verden)...Dog fremgår det af nævnte passage ,at de er levende væsener.At deres manifestation (fremtræden,min fortolkning) i den ydre verden synes "livløs",er jo rigtigt nok;men deres fremtræden er tilsyneladende livløst stof.

Hej Cai...

Præcist ! - vi er levende væsener i salighedsriget, men vores manifestationer fremtræder som noget "tilsyneladende" livløst stof. At det kun er "tilsyneladende" livløst, skyldes jo netop at alt er gennemstrømmet af ånd og dermed er levende, men der er bare ikke nok ånd/bevidsthed til at det kan betragtes som et levende væsen. En sten har altså ikke nok ånd/bevidsthed til at den kan betragtes som et selvstændigt levende væsen. Stenen er noget der er frembragt af de levende væsener der pt gør ophold i salighedsriget. Den er overskud af ekstaseenergi fra disse levende væsener. Stenen og de levende væsener er altså adskilte.

cai wrote:
Jeg kan stadig ikke fatte (hvis du har ret  ;D)  som også Svend tidligere skrev ,at vi i en periode af spiralkredsløbet skal være livløse i bred forstand (et ikke levende væsen),for derfor i det begyndende planterige, vågner af det livløse og blive et levende væsen.

Vi er ikke livløse i denne periode, men vores bevidsthed er så meget i den åndelig verden, at vores manifestationer i den ydre verden fremstår som livløs - og disse manifestationer er mineralmaterie når vi er i salighedsriget. Efterhånden som vi bliver trætte af alt denne salighed, begynder vi mere og mere at vende vores bevidsthed mod den fysiske verden. Graden af denne bevidsthed manifestere sig så som bla iskrystaller og senere som mos/lav og igen senere som mere udviklede planteformer.

cai wrote:
Jeg håber, at når vi to engang træder ind i mineralriget igen (som klodevæsener) ,kan huske vores debat her i denne tråd og vil smile og huske at" Alt er såre godt"  ;) :D :)

Det er jeg sikker på vi kan. Vi har dog ingen mulighed for at hilse på hinanden - for i salighedsriget har vi jo ingen kontakt til andet end vores minder - men du får lige et  :-* nu - så kan du glæde dig over det senere ;D

kh
Tina :0)


 
Lagt op : 03/09/2006 17:29
Side 5 / 5

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: