Hej Tina
Okay jeg må bøje mig ,men jeg har stadig en tvivl i mig.Jeg kan ikke forstå at vi i et af rigerne (salighedsriget)ikke er et levende væsen ,et rige hvor vi vender vores bevidsthed ind ad (husker vores tidligere passage af de andre riger.).Jeg er godt klar over at vi da ingen dagsbevidsthed har på det fysiske plan,men den må så være på det åndelige plan.??
Nogen andre der har kommentarer.
Kærlig hilsen Cai
Hej Cai...
Vi er i høj grad levende væsener når vi er i salighedsriget, men fordi vi netop oplever "indad" vil vore manifestationer "udadtil" ikke kunne betragte som et samlet "levende væsen" - på samme måde som den organisme vi har i dag. Husk på at den organisme vi har i dag består af mange levende væsener tilsammen.
Det du ser, når du betragter en bjergside er altså "grænsen" mellem det indre og det ydre liv. Vores bevidsthed er trukket så meget indad, at vores manifestationer udad kun er at betragte som kraftcentre. Efterhånden som vi vender bevidstheden udad kommer der mere og mere "liv" i "kludene" og vi begynder at betragtes som "levende væsener" i den ydre verden også.
Det er altså vores manifestationer du skal hæfte dig ved - ja sådan har jeg i alt fald forstået det - men vil da også meget gerne have kommentarer på det 
kh
Tina :0)
Jeg forstår Martinus sådan, at alt hvad man overhovedet kan forestille sig er tegn på liv. "Døden er kun en tænkt modsætning til livet", er et kendt Martinus-citat.
Når vi taler om "liv" mener jeg der er forskel på, om man ser med kosmiske briller, eller "normale" briller, hvor man kun kan se den fysiske verden. Når vi betragter dyreriget, som vi selv er en del af, er den fysiske verden det sted, hvor vi har vores dagsbevidsthed. Vi er heller ikke i tvivl om, at andre mennesker og dyr er levende. Planten tilhører et tidligere rige end dyreriget, og har ikke sin primære bevidsthed på det fysiske plan. Hvis man ser med "normale" briller, er planten dog så meget til stede i den fysiske verden, at vi må betragte den som levende. For det kosmiske blik er planten et åndeligt væsen, der er ved at lære den fysiske verden at kende.
Anderledes med mineralerne. De befinder sig i forrige spiralriges salighedsrige, og deres "aftryk" i vores fysiske verden er så primitiv, at man med "normale" briller vil betragte det som en livløs materie. Men det er kun fordi vi kun er i stand til at erkende den fysiske verden. For det kosmiske blik er mineralerne netop det aftryk i den fysiske verden som disse salighedsvæsener aftegner. For det kosmiske blik er mineralerne lige så levende som et menneske. Der findes altså ikke et område, hvor vi er "døde" - i så fald kunne vi ikke vækkes til live igen.
Hvis man gør ondt imod et dyrs eller et menneskes organisme, er det dette væsens primære bevidsthed det går ud over, og det vil i allerhøjeste grad påvirke væsenet. Gør man det samme mod et plantevæsen vil dette væsen kun ane et ganske svagt ubehag. Hvis man knuser en sten vil dette overhovedet ikke påvirke de salighedsvæsener, der sætter dette primitive aftryk i den fysiske verden. Men "stenen" er i aller højeste grad levende på andre planer.
Men igen kan det være svært at læse Martinus, når han sætter de mange "anførselstegn". Når han skriver "Og forskellen på de "levende" og "døde" materier"...osv, (der kommer jo mange flere "anførselstegn" i Tinas seneste henvisning til LB stk 1695), så læser jeg det sådan, at disse materier i virkeligheden ikke kan deles op i levende og døde materier, for de er jo alle levende. Men set med den fysiske verdens specielle briller er mineralmaterien jo død, og derfor bruger han denne betegnelse.
Kære Venner,
Nu kan Jeg ikke lige huske hvor det står, (i L.B.)
men mineral er fortættet overskud af ekstase-energi,
så vidt Jeg har forstået, frigøres det fin-fysiske stof (der fortættes) efterhånden som den indre verden og guldkopierne gennem/ud-leves,
Kærlig hilsen
Holger
Hej Tina og andre
Livets bog 1 271.:
Så dermed mener jeg at alt er udtryk for levende væsener,også mineralvæsener,selvom det tilsyneladende for os ikke ser sådan ud.
Kærlig hilsen Cai
PS I det citerede fra Søgning i Det tredie Testamente optræder der når man "klpper" i teksten, nogle irriterende "i´er",men forståelsen kan man nok trække ud af det.. :
???
Hej Cai...
Jeg mener at Martinus i citatet skriver, at alt har et levende væsen til ophav - men jeg mener ikke at han skriver at alt er at betragte som et selvstændigt levende væsen.
Prøv at læse LB 6 stk 2021 ... eller LB 6 stk 2111
Holger skrev at mineralriget er overskud af ekstase-energi, hvilket er korrekt. Martinus skriver således i LB 4 stk 1589
Endelig beskriver Martinus i LB 5 stk 1691 hvorfor "mineralriget" kun fremtræder som materiemasser og ikke som organismer eller legemer - du kan læse teksten her - se også LB 5 stk 1698 her
kh
Tina :0)
Hej Tina
Jeg tillader mig at citere fra en af dine henvisninger:LB 5 1691.
Her pointere Martinus at salighedsvæsenerne (mineralriget) ,de levende væsener,har ophørt med at koncentrere bevidsthed udadtil (fysiske verden)...Dog fremgår det af nævnte passage ,at de er levende væsener.At deres manifestation (fremtræden,min fortolkning) i den ydre verden synes "livløs",er jo rigtigt nok;men deres fremtræden er tilsyneladende livløst stof.
Jeg kan stadig ikke fatte (hvis du har retÂ
)Â som også Svend tidligere skrev ,at vi i en periode af spiralkredsløbet skal være livløse i bred forstand (et ikke levende væsen),for derfor i det begyndende planterige, vågner af det livløse og blive et levende væsen.
Jeg håber, at når vi to engang træder ind i mineralriget igen (som klodevæsener) ,kan huske vores debat her i denne tråd og vil smile og huske at" Alt er såre godt"Â

Kærlig hilsen Cai
Her pointere Martinus at salighedsvæsenerne (mineralriget) ,de levende væsener,har ophørt med at koncentrere bevidsthed udadtil (fysiske verden)...Dog fremgår det af nævnte passage ,at de er levende væsener.At deres manifestation (fremtræden,min fortolkning) i den ydre verden synes "livløs",er jo rigtigt nok;men deres fremtræden er tilsyneladende livløst stof.
Hej Cai...
Præcist ! - vi er levende væsener i salighedsriget, men vores manifestationer fremtræder som noget "tilsyneladende" livløst stof. At det kun er "tilsyneladende" livløst, skyldes jo netop at alt er gennemstrømmet af ånd og dermed er levende, men der er bare ikke nok ånd/bevidsthed til at det kan betragtes som et levende væsen. En sten har altså ikke nok ånd/bevidsthed til at den kan betragtes som et selvstændigt levende væsen. Stenen er noget der er frembragt af de levende væsener der pt gør ophold i salighedsriget. Den er overskud af ekstaseenergi fra disse levende væsener. Stenen og de levende væsener er altså adskilte.
)Â som også Svend tidligere skrev ,at vi i en periode af spiralkredsløbet skal være livløse i bred forstand (et ikke levende væsen),for derfor i det begyndende planterige, vågner af det livløse og blive et levende væsen.Vi er ikke livløse i denne periode, men vores bevidsthed er så meget i den åndelig verden, at vores manifestationer i den ydre verden fremstår som livløs - og disse manifestationer er mineralmaterie når vi er i salighedsriget. Efterhånden som vi bliver trætte af alt denne salighed, begynder vi mere og mere at vende vores bevidsthed mod den fysiske verden. Graden af denne bevidsthed manifestere sig så som bla iskrystaller og senere som mos/lav og igen senere som mere udviklede planteformer.

Det er jeg sikker på vi kan. Vi har dog ingen mulighed for at hilse på hinanden - for i salighedsriget har vi jo ingen kontakt til andet end vores minder - men du får lige et :-* nu - så kan du glæde dig over det senere 
kh
Tina :0)