hej igen

Meget groft sagt...

Levende stof består af levende organismer (mikrober) så set i et mikroskop vil der være liv, dødt stof er grundstof der ikke er levende set i et mikroskop rent fysisk set, da stof findes i mange vibrations-forhold.

Sten for eks. er dødt stof, nervebaner er levende stof, så vi består som Holger også er inde på af en blanding af levende og dødt stof.
Når vi dør fysisk dør de organiske stoffer (omdannes) medens de døde stoffer genbruges.

Kh.Pondus

Hej alle.

Det er sandelig tungt stof vi har med at gøre. Jeg har for at gøre det lettere for mig selv forsøgt at lave et skema over sammenhængen mellem nogle centrale begreber til beskrivelse af det levende væsen, som Martinus anvender dem. Disse begreber er for eksempel:

Overbevidsthed, Underbevidsthed, skæbneelement, talentkerner, moderenergi, grundenergier, underbevidste legemer,x1,x2,x3 osv.

Jeg er blot endnu ikke kommet til klarhed omkring sjæl/ånd problematikken. Dog er jeg sikker på, at sjælen kommer ind under det Martinus kalder underbevidstheden. Underbevidstheden sætter han lig med X3 dvs. sjælen er noget skabt.

Der er dog visse steder i Livets bog, hvor Martinus bruger begrebet "underbevidsthed" som modsætning til "dagsbevidstheden". Jeg mener derfor, at begrebet "underbevidsthed" ikke anvendes helt konsekvent i Livets Bog. Andre steder omtales dagsbevidstheden/natbevidstheden nemlig som en del af underbevidstheden. Måske gør noget tilsvarnede sig gældende for begrebet "ånd"? Til gengæld omtales sjælen altid som en del af det underbevidste; den er altså noget skabt, og derved forgængelig, akkurat ligesom det fysiske legeme.

Hej Svend

Du har ret i at det er tungt stof, så tungt at det evige åndelige væsen er nød til at manifestere sig ved at samle stof omkring sig og jo mere det samler jo mere er stoffet tungt i ordets egentlige betydning.

For at forstå sjælen er vi nød til at gå op til det evige væsens første manifestation, MANUEN det egentlige udspring i forbindelse med det at manifestere sig fysisk.

Det er det "øverste" af de 7 planer (med hver deres 7 underplaner). Set fra vor fysiske verden (manifestation) er dette væsen rent lys, ren ild i friktion, når dette væsen samler stof omkring/med sin tankeform skaber det en "kappe af stof", en ny kappe for hver af de syv planer med det resultat at meget af dette væsens bevidsthed bliver holdt tilbage af dette stof den har samlet.

Det stof der samles er set med vore øjne IKKE stof da det har så højt vibrationshastighed at vi med vore sanser ikke vil kunne sanse det som stof da atomtætheden stadig er hævet over vor tungere stofverden.

På et tidspunkt vil dette væsen være nød til at (på grund af de stoflige atomers forskellighed) at manifestere en overgang, en kærne af sig selv og dermed få mulighed for at begynde at benytte de egentlige meget tunge stofpartikler da princippet/formålet her er anderledes.

Dette punkt eller grundkærne er det vi kalder sjælen, altså det evige væsens manifest med de mangler som de øvre lags materie skaber i form af deres tæthed.

Fra dette punkt/centrum vi kalder sjælen styres det meste rent fysiske (i vor forstand) manifest af det evige væsen, altså os, mennesket med de meget stoflige legemer der er nødvendige for at kunne opleve/leve i en fysisk meget tung verden.

Pondus

Lige et PS

for at gøre det lidt tungere at forstå Alle disse planer/verdener, altså de 7 x 7 indeholder deres egne former/manifestationer af liv på mange forskellige udviklingstrin, altså mange forskellige spiraler.

Således at forstå at vi i disse verdener har et meget nært samarbejde/modarbejde af hinanden og dermed danner vi grundlag for udvikling/indvikling. (samling af stof/afvikling af stof) følelsesmæssigt, tankemæssigt etc.

Når vi på et tidspunkt når dertil i vor udvikling at vi kan betragte os selv blot som et værktøj for vor højere bevidsthed og dermed BLIVER vor højere bevidsthed vil sjælen have udspillet sin rolle og opløses da vi til den tid "selv" overtager beslutningsprocesser og handlinger i samråd med vort evige jeg.

Kh.Pondus

Hvad er ånd og sjæl?

Martinus beskriver den psykiske kraft som ånd, der igen er det samme som mellemkosmisk elektricitet hos os mennesker og dyr. Fra det Gamle Testamente tales der om ”Guds ånd”, der svævede over vandene. Ligeledes fra DGT, måtte man standse gudstjenesten under opførelse af Salomons tempel på grund af ”Guds kraft” eller ”Guds ånd” (makrokosmisk elektricitet). Man kendte altså denne åndelige kraft, der lå bag ved elektriciteten.

Ved ”sjæl” hos Martinus, skal forstås bevidsthedsliv, som igen er det levende væsens sjælelige struktur. Vi skal huske på, at det fysiske legeme kan undværes, men at bevidsthedsapparatet består af en overbevidsthedszone og en underbevidsthedszone, som er en stråleformet tilstand, ligesom vi kender det fra radio og TV-bølger, samt lys. Den sjælelige struktur er altså et vibrerende kraftfelt, som kort fortalt sikre, at Jeget kan opleve.

For at kunne skabe oplevelser, må tre betingelser være til stede, nemlig et Jeg eller Noget, der kan og vil opleve; det må have en sjælelig struktur og evnen til at omsætte energi via sine åndsevner dvs. at kunne skabe og opleve dermed. Så sjæl og ånd er en integreret del af det levende væsen, men det eneste der aldrig forandre sig, er Jeget. Sjælelivet med dens struktur er undergivet forvandling, afhængig af hvilke grundenergier, der er i maksimum og hvilke grundenergier, der er i minimum. Samtidigt har det levende væsen også et evighedslegeme, som tjener for Jegets samlede viden, erfaringer, evner og talenter.

Hvad er definitionen på en sjæl, set ud fra bibelen?

I bibelen er den grundlæggende betydning af ordet sjæl noget med at have liv. Første gang, ordet findes i Bibelen er i Første Mosebog kapitel 2 vers 7, hvor der står sådan: "Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen. "Ordet "væsen" er her en oversættelse af det hebraiske "nefesh", som mange andre steder oversættes med "sjæl". Fx i den bibelske Salme 103 vers 1 og 2, hvor teksten lyder: "Min sjæl, pris Herren, alt i mig skal prise hans hellige navn. Min sjæl, pris Herren, glem ikke alle hans velgerninger."

Sjæl betegner altså et menneske, der har personlighed og i Mattæus evangeliet ”kapitel 22 vers 37-40” tales der om at sjælen kombineres med hjerte, som igen har med følelser, samvittighed og sind, altså dets vilje og forstand at gøre (tæt på Martinus egen udredning).

Martinus bruger begrebet sjælelige tilstande (bevidsthedsliv) om det levende væsen og ånd som den kraft, der udgår fra det levende væsen; men i daglig tale benytter vi sjæl og ånd i flæng, så nogen præcist definition på de to begreber, har jeg ikke set.

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik [/align]

Hej alle

Og så lige for at besværliggøre begreberne lidt mere!
Talsmanden den hellige ånd er jo Oplysning om livet....altså den højeste videnskab der findes...
hvad med at kalde ånd for intelligens!
Og lys og energi altså det højeste "væsen".....Gud
(og hans ånd svævede over vandene) altså var/er allestedsnærværende......
altså ALTET!!!

Det efterlade sjælen som noget "individuelt", ....måske det lille "JEG"  (den gnist vi har med os),
som vi har lånt af GUD....måske den individuelle sjæl bærer på vores "lille historie" og ånden på den
store. Med lille historie mener jeg, dette livs hukommelse og med den store historie mener jeg så kan værer ånden, som kan være bærer af "vores evige historie".......bare et foreslag!
På denne måde bliver der ingen "sjælsløse" individder i universet....som jo er levende ...og noget
levende kan jo ikke bestå af noget "dødt"....døden er jo en tænkt modsætning til livet!

eller er jeg helt galt på den ???

KH Pipia

Hej Pipia

Jeg oplever ikke du er helt galt på den men jeg har da et par kommentarer

At kalde ånd for intilligens ville kræve at vi først blev enige om hvilken form for intilligens, jeg har mødt mennesker som var selvklare medlemmer af "Mensa" nem som på mange områder af livet kunne betegnes som ret handicappede forståelsesmæssigt set Jævnført: "Et er søkort at forstå" noget andet er skib at føre".

Jeg vil hellere bruge udtrykket/begrebet Visdoms-væsen da visdom for mig betyder både "AT VIDE" men også "AT HAVE ERFARING MED" men så må dette væsen også have en form for oplevelseslegeme, denne ild der søger oplevelse i ordets skabende betydning hvilket nok automatisk vil føre til spørgsmålet, " hvor kommer denne visdom fra?".....

For mig at se må der være enddog mange "sjælsløse" individer i universet da "sjælen" er vor åndelige "selv`s" "værktøj/manifestation" til brug netop i forbindelse med oplevelses/erfaringsskabelse og udvikling netop her på vor fysiske jord med de muligheder der er her.

At vi overhovedet er på jorden i en form som fysiske mennesker er et valg vi i sin tid har taget af forskellig årsag og med forskellig virkning og bag dette ligger en helt klar plan og planlægning som ikke kun vedrører jorden men flere andre fysiske og ikke fysiske planeter i vort solsystem.

Så igen, for at forstå sjælen er det en fordel at forstå baggrunden og formålet.

Udviklingen på jorden er i meget lang tid af jordens historie foregået "i mørke" og uvidenhed bortset fra de stumper af viden fra "de første tider", efterhånden som udviklingen skrider frem/op får vi stumper af "helheden" som for eksempel Buddha, Jesus, "Tibetaneren" og nu sidst Martinus som (ikke tilfældigt) bragte det store billede af den vision/visdom han havde, hver gang en mere grundig og bred indføring.

Med Martinus meget store viden (i mere end en forstand) er vi kommet dertil i vor udvikling, at vi kan begynde at blive aktive medarbejdere af denne "plan for jorden", aktive forstået på den måde at vi realisere gennem vore egne liv de "videns-gaver" vi har fået men kun kan se hvis vi forstår sammenhængen.

Vi er alle en del af gud, nogle væsner i vort univers er uvidende om det men opfylder deres hverv blot ved at være, andre er mere bevidste om det at være en del af noget alkærligt og viist.

Så måske er vi under uddannelse til medskabere og viise tjenere for dette store universelle væsen/kraft/energi/lys vi kalder gud...

Kan vi forestille os, at vi i vort udspring er store lysvæsner med en uendelig kærlighed men med en meget ringe erfaring i lidelse, angst etc. Hvordan kunne vi så få denne erfaring? kunne vi finde et bedre sted end netop jorden med alle dens muligheder?

Hvis vi kunne forestille os at vi ville sænke vore oplevelseslegemer (vore lysceller) ned i dette "mørke vand, sorte hul uden beskyttelse og vel vidende at vi med vort lys/energi ville brænde alt op vi kom i forbindelse med, mon ikke vi ville beskytte os selv og de væsner og mikrober vi kom i forbindelse med på en måde der kunne give os erfaring og samtidigt beskytte.

Vi har i vor fysiske verden lært at beherske lys og energi så meget at vi kan skrue op og ned for begge dele, det er et spørgsmål om teknik.
På samme måde kan vi som lysvæsen ændre atomernes vibration med en lavere energi/lys til følge, dette kan vi gentage ifølge de love der gælder i disse atomare verdener med alle deres underverdener.

På et tidspunkt vil vi som lysvæsen skulle bruge en mere oplevelsesorienteret krop, en fysisk krop og dette kræver en "platform" at gå ud fra, en platform som vi kan kalde sjælen og hvorfra vi ikke blot beskytter os selv men også bygger en krop der kan fungere i en fysisk verden med alle de forhold der gælder her.

Kh.Pondus

Hej Pipia! 

Der mangler en præcist definition på hvad ånd og sjæl er. Dog må det være sådan, at en sjæl er et tilsyneladende adskilt væsen fra selve guddommen, men også kun tilsyneladende, da ethvert væsen også er en del af Gud selv. I virkeligheden findes der kun et væsen, som rummer alle muligheder i sig. Når det indeholder alle muligheder i sig, har det naturlig også en kraft, for uden denne kraft kunne det ikke formå at skabe noget som helst med. Det er denne kraft, som i bibelen omtales som ånd, men ånd er bevidsthed, som genstråler såvel den åndelige materie som den fysiske materie, hvoraf vi kender elektriciteten. Elektriciteten hører hjemme i grænseområdet mellem den fysiske og den åndelige verden, siger Martinus, så det er ikke så mærkelig, at Bibelen taler om Guds ånd ”der svævede over vandene”. I den bibelske betydning er vand materie og ånd er bevidsthed.

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]

Jeg mener at kunne erindre stumper af et vers af Piet Hein der lyder således:

"Om tingen bliver en eller to, så opstår den som et samspil mellem ånd og stof..."

Måske en anden kan huske resten?

Kh.Pondus

Kære evige Sjæle,

her et lille udpluk fra PBJs JEGET OG SJÆLEN  - Kosm. Inf. nr 1. 1993.
- at det ikke alene er en del af Gud, men tilmed en fuldgyldig udgave af Guds eget billede, at dets såkaldte personlige Jeg i virkeligheden er et '' lån'' af Guds altomfattende Jeg - men vel at mærke et evigt og uopsigeligt lån - samt at dets sjæl er en evig unik og individuel ''personlig'' del af Guds altomfattende sjæl.

i denne artikel benytter PBJ et 'filosofisk gruk' af Piet Hein;

'At Jeg er universets midte,
er ingen hazarderet dom,
Jeg slutter mig rent logisk til det,
For resten er jo udenom,'

Kære Pipia,
'Bevidsthedsprincippet' (7) virker gennem en komposition af seks 'bevidsthedsfunktioner', (1-2-3-4-5-6)
der til enhver tid vil være et øjebliksbillede af en midlertidig komposition, '4' er intelligens,
i tilfældet, 'ånd er bevidsthed' er bevidsthed = '1-2-3-4-5-6-7'

i NyImpuls 2005. er en artikel af Svend Åge Rossen, hvor han analyserer sig frem til at 'ånd' er 'Jeg + Bevidsthed', fordi et Jeg uden Bevidsthed, er magtesløs, og at bevidsthed ikke kan fungere af/i sig selv, (min formulering)
men selv om analysen og konklusionen er rigtig, og at Jeg umuligt kan være uenig, så vælger Jeg alligevel den mulighed/frihed at Jeg (Jeget) er ånd, velvidende at Jeg umuligt ville kunne hævde at Jeg er Ånd, uden min åndelige evne 'bevidstheden',
det får mig til at fremkomme med ligningen 'Ånd' + 'åndskraft' + 'åndsstof' = 'det åndelige væsen'

Martinus nævner at åndsvidenskaben, ligger gemt i sproget/ordene,
fx. ånd, jeg, jeg tænkte, min bevidsthed, min sjæl, jeg følte, jeg erfarede, osv. osv.

for de fleste af Os, falder det helt naturligt at tale om Vores psyke, Vor sjæl, sige min bevidsthed,
men at sige 'min ånd', falder måske ikke på samme måde helt så naturligt,

det skyldes formentlig at ånd i særlig grad, er den evige del at det levende væsen, dvs. Jeget, Overbevidstheden, og 'de Evige Talentkerner', (talentkernernes evige 'rodfæstning/forankring' i Overbevidstheden (skæbneelementet)
og at fx. sjæl og psyke udgør den foranderlige del af det levende væsen,

Kære Pondus,
der er et foredrag/artikel af Martinus ;
'Tomrum, Partikler og Tankekraft'
Kort ; partikler består af, tomrum partikler og tankekraft, når Vi ser nærmere på disse partikler, så består de af tomrum partikler og tankekraft, og så fremdeles,

Vor fysiske legeme er en slags 'skal', der består af organer m. v. uanset om det er organer celler bakterier, mikroorganismer Vi ser rent fysisk, så er det kun skallen/skaller Vi ser, de har ligesåvel som vi, bevidstheden på det åndelige plan, dvs. livssiden, skallerne udgør stofsiden, så selv om 'livet myldrer af liv, så er det 'det døde' Vi ser, dvs. stofsiden,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Holger

Du skriver:

der er et foredrag/artikel af Martinus ;
'Tomrum, Partikler og Tankekraft'
Kort ; partikler består af, tomrum partikler og tankekraft, når Vi ser nærmere på disse partikler, så består de af tomrum partikler og tankekraft, og så fremdeles,

Vor fysiske legeme er en slags 'skal', der består af organer m. v. uanset om det er organer celler bakterier, mikroorganismer Vi ser rent fysisk, så er det kun skallen/skaller Vi ser, de har ligesåvel som vi, bevidstheden på det åndelige plan, dvs. livssiden, skallerne udgør stofsiden, så selv om 'livet myldrer af liv, så er det 'det døde' Vi ser, dvs. stofsiden,

Jeg er, som jeg opfatter det du skriver, ikke uenig da det ikke afviger fra min overbevisning om, at alt kommer af ånd og stof og som jeg oplever det er stof "levende" når det belives af ånd, det vil sige at drabsprincippet vil gælde her hvorimod hvis det er dødt vil drabsprincippet ikke være gældende da der ikke vil være noget at dræbe.

Så sagt på en anden måde er en "skal" = noget i et tomrum der er påvirkeligt af en tanke, altså i stand til at blive formet i den højere tankes ønske og jo mere af dette stof der bliver samlet jo mere vil "den øverste" tanke blive svær at se "rent".

Kh.Pondus

Hej igen

Man siger, at "som foroven, således også forneden" og det gælder for så vidt alle aspekter da alt afspejler et evigt, universelt princip, men problemet er oftest, at vi er bundet af de begrænsede muligheder der ligger i sproget og forståelsen af principper der ligger over de begrænsninger vi i vor fysiske verden er "bundet" ind i netop fordi vi er fysiske og afskåret fra den viden der naturligt gælder på højere planer.
Uanset hvad, så er vi ved en skelsættende epoke af evolutionen, nemlig en epoke der åbner op for at gå et skridt op af denne "forståelsesstige" og benytte nye måder at se og forstå hvad der ligger bag det "slør" vi er omgivet af og de muligheder for at få oplysninger og kommunikere som findes når vi tager dette skridt.

Hele det begreb som vi kalder sjælen følger et princip der også gælder for det fysiske menneske blot på et andet trin i forhold til de fysiske love der gælder her, altså, at alt er 3 dimensionalt. Sjælen og de der lever i disse verdener virker efter nogle mere avancerede dimensionelle principper som betyder, at begreberne tid, afstand, kommunikation, hukommelse, viden etc. ikke er bundet på samme måde som i den fysiske verden.

Når det bliver muligt (og det sker allerede) for mennesker, at kontakte disse bevidsthedslag og her mener jeg ikke æteriske, astrale og lavere mentale, så vil vi få adgang til meget vi i dag savner at vide, føle og forstå.

Men den gamle sandhed: "Vi kan ikke nå højere end vi har ryddet op nedefter" gør at vi for at få adgang til disse bevidsthedslag er nødt til at have en udvikling i forhold til os selv der sikrer at der ikke sker misbrug og forårsages alt for store problemer på grund af egoistiske begær/behov, for ringe etik, manglende vurderingsevne etc.

Derfor er der en hel del geniale opbygninger af de forskellige legemer der giver sikkerhed for, at vi ikke "ryger ind" i diverse fatale fejltagelser, fatale da mange karmaproblemer som vi roder/har rodet os ind i som fysiske mennesker er slemme nok endda men har vi "erobret" den magt og tilgang til disse muligheder er karma også derefter.

Derfor gælder det også, at ingen kan få adgang til disse bevidsthedslag uden at gå "kongevejen" som martinus skriver, idet alle de blokeringer, gamle negative erfaringer etc. etc. vi alle indeholder alle har deres "kontakter/modpunkter" i hjernen som forhindrer, at de "broer og triangler" der skal bygges for en sådan kontakt er mulig ikke bliver aktiverede i "utide" .

For at forstå en del af samspillet mellem det fysiske mennesker og sjælen er det vigtigt, at forstå den nære forbindelse mellem hjertecentret i den fysiske krop og hjertecentret i sjælens krop. Vort hjertecenter er tredelt og det er sjælens hjerte også. Vi har gennem det midterste hjertepunkt direkte forbindelse med sjælen som sjælen gennem sit midterste hjertepunkt har forbindelse med monaden, altså sit (og vores) udspring.

Desuden er sjælen ikke blot i stand til at rumme en fysisk krop/væsen men er meget mere udviklet i sin mulighed for manifestation.

Det siger sig selv at vi ikke kan gennemgå en sådan udvikling i et liv men bruger mange bevidste søgende liv før vi for  alvor er "bevidste medarbejdere".

Kh.Pondus

Kære Svend,

Bevidstheden udgør 'Overbevidstheden' og 'Underbevidstheden',
'Underbevidstheden' udgør 'Natbevidstheden' og 'Dagsbevidstheden',
det overrasker mig at 'dagsbevidstheden' fremgår som 'modsætning' til 'underbevidstheden', ?

Kære Pipia,

'Jeg'et' er det evige uforanderlige faste punkt, der er kun det samme Jeg, uanset 'lille jeg', 'over-jeg' osv.

Kære Pondus,

Så vidt Jeg ved har Martinus ikke skrevet om 'kongevejen', men der er mange der har hørt ham tale om 'det' ved forskellige lejligheder, (den lige vej, mit ordvalg)
men alle veje fører til 'Rom', dvs. 'kosmisk bevidsthed, også de skæve veje,

Kærlig hilsen
Holger

Kære Holger

Du har nok ret, jeg er støt på begrebet "Kongevejen" i skrifter der er skrevet af andre bl.andet P.Bruus-Jensen: Mennesket og Den Seksuelle revolution, Kapitel 8 der endda hedder Kongevejens Seksualkategorier, så undskyld min forkerte henvisning.

Alle de skæve vej vil i sidste ende blive en del af kongevejen ganske som de små bække og åer flyder sammen til en flod der oftest i sidste ende flyder samlet ud i havet.

Kh.Pondus

Hej Holger!

Det er selvfølgelig helt rigtigt som du besriver de enkelte bevidstheder; det er selvfølgelig det Martinus mener, når han beskriver disse former for bevidstheder. Det han beskriver som "underbevidsthed" er ikke det "almindelige" mennesker forstår ved underbevidsthed. Men der er nu i hvert fald et enkelt sted i Livets Bog, hvor der er noget der svipser. Det er i stk. 182:

"For at de underbevidste legemer skal kunne blive til dagsbevidsthed, må de være så stærke, at de kan bære dagsbevidstheden, hvilket vil sige opretholde den fuldt bevidste eller vågne oplevelse eller tilværelse. Der har altså været en tid, da dyrets fysiske legeme endnu ikke var udviklet til at kunne bære dets fysiske bevidsthed. Nævnte væsen kunne da som følge heraf ikke opleve nogen som helst fysisk realitet i vågen tilstand. Hele dets fysiske liv ver derfor en ubevidst oplevelse i form af det, vi nu kender under begrebet "søvn". Det fysiske legeme og dets virkninger var for dette individ således "underbevidsthed"".

Det sidste ord i citatet - underbevidsthed - er formentlig en "slåfej"l, der skulle helt klart have stået "natbevidsthed", eftersom den fysiske verden er plantens natbevidsthed. Det er jo ikke kun det fysiske legeme, der er underbevidst for planten, det er alle 6 legemer jo, mens det kun er det fysiske legeme der er "natbevidst".

Når man så læser Martinus, og ønsker at få en klar definition af 2 så svære begreber som "sjæl" og "ånd" så er man jo nødt til først og fremmest at læse det trykte ord - hvad har Martinus rent faktisk skrevet? Men eftersom der kan snige sig et enkelt "underbevidsthed" ind i en tekst, hvor der skulle have stået "natbevidsthed", hvorfor skulle der så ikke kunne snige sig et enkelt "ånd" ind, hvor der skulle have stået "sjæl"?

Dette er selvfølgelig småting, jeg er slet ikke i tvivl om, hvordan Martinus definerer over- og underbevidsthed. Men det der gør det hele svært er selvfølgelig, at den verden han beskriver ikke har dækkende gloser i sproget - han er derfor nødt til at tilnærme hans oplevelser til de normalt kendte gloser. Derved kan der opstå små sproglige uoverensstemmelser undervejs.

PS! I stk 181 er der endvidere flere steder, hvor Martinus omtaler, at et legeme går fra at være "underbevidst" til at være "dagsbevidst". Man kan her få den opfattelse, at "underbevidst" og "dagsbevidst" er modsætninger. Det er de imidlertid ikke, eftersom det at være "dagbevidst" i et legeme er en del af "underbevidstheden". Man skal således holde tungen lige i munden, for at få den rigtige forståelse af begreberne.

Hej Svend og Holger

Dagsbevidsthed kontra natbevidsthed vil på det sprogmæssige og oplevelsesmæssige stade vi har nu fremstå netop som modsætninger lige nu da dagsbevidsthed jo netop opleves som noget vi kan forholde os til gennem vore almindelige daglige sanseindtryk.
Natbevisthed vil på lige det udviklingstrin vi står i være lige med søvn og i forhold til de der er i stand til at have en dagsbevidst oplevelse af den såkaldte natbevidsthed er nogle underlige nogle der enten fantaserer (hvilket også er tilfældet for mange) eller nogle der er specielle alt efter betragtningspunkt.

Men efterhånden som vi får mere og mere kontakt med vore indre recurser vil grænsen mellem nat og dagsbevidsthed ændre sig, grænsen er afhængig af de muligheder vi hver især har adgang til via vor udvikling og Dharma (opgave).

Og for helhedens skyld, heste, køer, hunde og katte har ofte dagsbevidst adgang til noget af vor natbevidsthed, ganske som de ser begrænset astralt.

Kh.Pondus

Kære Svend og Pondus,

Jeg vil kort svare på forrige indlæg,
'Kongevejen' er jo bare et eksempel på et begreb, som selvom det ikke fremgår på skrift af Martinus, dog er blevet en del af 'Kosmologien',
Jeg har ikke fundet det i kosmos-indeks,
NyImpuls 1996 nr. 3 og 4, samt NI 1997 nr 1. er artikler af PBJ om 'Kongevejen',
Kære Svend, der er heldigvis meget få fejl af den art Du nævner, det er dog tydeligt at ord-dril'et
har rod i grund-ordet 'bevidsthed', (nat/under)
men man må jo vurdere det enkelte eksempel for sig, og Du har jo et skarpt blik for det,
tak for indlægget,

Kærlig hilsen
Holger

Kære alle...

Jeg skrev i et tidligere indlæg således:

Nu er det lykkedes det mig at finde noget tekst hvor Martinus skriver at alt er ånd (dog ikke den tekst jeg i tankerne ) - som jeg manglede til det tidligere indlæg. Martinus har skrevet således i LB 6 stk 2141

(understregningerne er mine)

Så altså - alt er levende og alt består af ånd, men det er graden af ånd der gennemstrømmer materien, der er afgørende for om der er tale om et levende væsen.

kh
Tina :0)

Hej Tina

Du skriver:

Jeg mener du modsiger dig selv i denne linie.Mineral materien er også et levende væsen sådan som jeg forstår Martinus i dit citat.Men mineral materien har bare ingen fornemmelse for den fysiske verden.Den "lever" fuldstændig i den åndelige verden i sin bevidsthed,hvor imod mineralernes krop er i den fysiske verden.Alle atomer er i bevægelse (vibrerer) og Martinus skriver et andet sted at den fornemste tegn på liv netop er bevægelse.

Eller hur?

Kærlig hilsen Cai

Hej Cai...

Jeg er ikke enig i at Martinus betragter mineralmaterien som et levende væsen. Han skriver jo bla:

Martinus skriver her, at mineralmaterien består af "livløse" kraftenheder - dvs han betragter den ikke som et levende væsen. Jeg er klart af den opfattelse at når han sætter ordet livløs i anførselstegn, skyldes det at mineralmaterien gennemstrømmes af ånd. Denne ånd muliggør atomernes bevægelse og ja der er liv - men den er uden bevidsthed og det er tilstedeværelsen af bevidsthed, der kendetegner det levende væsen.

Prøv at læse LB 5 stk 1701 og LB 5 stk 1702

Mineralmaterien er altså et kraftcenter - er de levende væsners manifestationer fra salighedsriget. Men mineralmaterien er ikke i sig selv at betragte som et levende væsen.

kh
Tina :0)