Hej
Jeg tænker derfor er jeg...........Pensa ergo sum!
(Så vidt som jeg husker fra latintimerne)
Jeg er stadig i tvivl: "Er sjæl og ånd det samme"?
Måske skulle man starte en afstemning....så kan vi stemme om det!!
VH Pipia
Hej Pipia!
Martinus kommer ind på sammenhængen i et af de foredrag der er udkommet på CD. Så vidt jeg husker, omtaler han her, at det åndelige væsen og sjælen ikke er det samme. Jeg vil dog godt lige lade den stå åben lidt endnu, indtil jeg får hørt foredraget nok en gang. :-X
Med hensyn til, at Nordjyderne ofte bruger "man" så bruger man (tihi!) ofte ordet "du" i andre landsdele, hvilket må være snuppet fra det engelske, hvor "one" er blevet gammeldags sprogbrug. Navnlig danskere, der har boet i udlandet, bruger ordet "du".
For eksempel fodboldlandstræner Morten Olsen. Hvis journalisten kritiserer hans opstilling siger han noget i retning af:
"Hvis du vælger at spille med 2 angribere i stedet for 1 for du nogle andre muligheder". Det lyder altså som om han er ved at rådgive journalisten ("du"). I dette tilfælde er jeg ikke i tvivl om, at "man" er det grammatiske korrekte - det var det i hvert fald i min skoletid. 
Hej Svend
Kan du huske hvad titlen er på foredraget. ???
Kærlig hilsen Cai
Hej Cai.
Desværre kan jeg ikke huske det, jeg har 4 af hans foredrag på CD. Men det var i hvert fald ikke "omkring min missions fødsel". Jeg kan høre ham for mig, når han fortæller det, og af hans stemme at dømme må det være det ældste af foredragene, hans stemme bliver nemlig lysere med alderen. Det ældste jeg har er fra 50erne, det må være det foredrag. I så fald er det det foredrag der hedder "sjælelig underernæring". Utroligt hvad man kan slutte sig frem til, selv om man ikke kan huske det! 
Kære Evige åndelige væsener,
Det evige levende åndelige væsen, er X0, bestående af X1, X2 og X3,
X1 er overmyndighed//beslutningstager,
X1 og X2 er sjælen,
X2 og X3 er energien,
'kort og meget firkantet',
Morten Olsen bør naturligvis sige 'Jeg' og ikke tørre sin sprogforplumring af på samtalepartneren,
selv åndeligt interesserede og forfattere har svært ved ikke at svinge med på flokbevidsthedens hylekor, (blive påvirket af de bevidstløses døde vendinger og sprogbrug)
'efterfølgende-psykosen' er det seneste eksempel,
'papegøjer snakker', de er eksperter i at kopiere lyde, (åvkæj)
journalister; 'ka' man sige' - distance/selvcensur,
'det-handler-om-psykosen', (der er ikke noget der handler om)
'værktøjer/flertaller' (værktøj/flertal)
dette at global rimer på lokal, på de fleste og toneangivende europæiske sprog, der præger den moderne verden,
gør 'globaliseringen' til en international psykose, (barnligt, ja)
man må naturligvis vurdere de enkelte eksempler hver for sig, det der i et tilfælde er selvcensur, kan i et andet være usikkerhed, eller bare vanetænkning,
sprog afspejler bevidsthed, tale- skrifts- krops- billed- lyd- osv. -sprog
Kærlig hilsen
Holger
Da Jesus hænger på korset siger han :
"Fader i dine hænder befaler jeg min ånd"
Derefter forlader han denne verden. (dør)
Hans ÅND/Sjæl forlader ham.
Men hans Ånd forbliver i verden (alt det han fortale os) mens hans sjæl
igen er forenet med Guddommen ?
Bare en tanke
Hej igen!
Så har jeg lige haft lejlighed til at høre lidt af Martinus' foredrag "Sjælelig underernæring". Martinus slår her fast, at det åndelige væsen og sjælen er 2 forskellige ting. Han sætter endvidere lighedstegn mellem sjælen, psyken og vor underbevidsthed.
I det sjælelige legeme ligger alle de underbevidste legemer, der gør det muligt at skabe og vedligeholde det fysiske legeme. Det sjælelige legeme holdes vedlige ved hjælp af sjælelige materier, og derved kan det sjælelige legeme også ødelægges, hvis man anvender de forkerte sjælelige materier.
Efter det der er fremlagt i denne tråd kan vi vel herefter konkludere, at hvis ånd og sjæl er det samme (som fremgår af det stykke som Cai henviser til), og det åndelige væsen ikke er det samme som sjælen, så er det åndelige væsen heller ikke lig med begrebet "ånd". ???
Hej Holger
et værktøj navneord
Ental ubestemt værktøj Primært opslagsord
Ental bestemt værktøjet
Flertal ubestemt værktøjer
Flertal bestemt værktøjerne
Iflg. netordbogen
Kh.Pondus
Kære alle...
Er vi nået til at kunne sige, at:
...alt båstår af ånd - både de levende væsener og og de såkaldte "døde" ting, men det er kun de levende væsener, der har en sjæl. Denne sjæl udgør sammen med det levende væsens øvrige legemer et åndeligt væsen ?
tænker
Tina :0)
Når Ånd og stof mødes opstår bevisthed.
Hej Tina!
Af det citat som Cai henviser til (Livets bog stk. 1772) samt Martinus' foredrag "Sjælelig underernæring" kan vi vel slutte, at psyke, sjæl og ånd er det samme - i hvert fald i Martinus' sprogbrug. "Det åndelige væsen" er noget helt andet som jeg ikke lige umiddelbart kan definere.
Du skriver, at det kun er de levende væsener der har en sjæl. Men der findes jo ingen døde væsener? Eftersom det sjælelige legeme er en forudsætning for det fysiske legeme må alle væsener, der har et fysisk legeme, også have et sjæleligt legeme, og dermed "ånd". En sten er et fysisk legeme, og så må den vel også have en "sjæl"? ???
Hej Steen...
Nej - jeg mener ikke en sten har en sjæl. Jeg mener at det kun er levende væsner der har en sjæl.
Martinus beskriver mineralriget således i LB 5 stk 1691:
Jeg mener stadig at ånd er mere end sjælen og det levende væsen. Jeg forstår Martinus således, at alt er ånd (også de kraftcentre som han kalder mineralriget), men det er ikke alt der er udtryk for et levende væsen (se citatet lige ovenfor), selvom alt eksisterer i et levende væsen (universet) - men det er kun levende væsner der gør brug af en sjæl og mineralerne for at opbygge en levende organisme.
kh
Tina :0)
Af det citat som Cai henviser til (Livets bog stk. 1772) samt Martinus' foredrag "Sjælelig underernæring" kan vi vel slutte, at psyke, sjæl og ånd er det samme - i hvert fald i Martinus' sprogbrug. "Det åndelige væsen" er noget helt andet som jeg ikke lige umiddelbart kan definere.
Du skriver, at det kun er de levende væsener der har en sjæl. Men der findes jo ingen døde væsener? Eftersom det sjælelige legeme er en forudsætning for det fysiske legeme må alle væsener, der har et fysisk legeme, også have et sjæleligt legeme, og dermed "ånd". En sten er et fysisk legeme, og så må den vel også have en "sjæl"? ???
Hej Svend
En lille rettelse til det jeg har markeret "fed" i dit indlæg.
Jeg er enig i at psyke og sjæl er det samme : men ånd og sjæl er ikke det samme.. 
Jeg har netop hørt spor 1 i "Sjælelig underernæring " hvor Martinus udtaler (Jeg har forsøgt efter bedste evne at nedskrive efter gehør,Pyyy):
..........
Havde vi ikke den sjælelige organisme var der ikke nogen grund til at have den fysiske organisme, for den fysiske organisme er sæde for sjælen.
Sjælen er jo vor underbevidsthed ; det er også det vi kalder vor psyke .Psyke er det moderne udtryk for sjæl, sjælelige tilstande. Der er mennesker der tror at sjælen er det åndelige væsen. Det er det ikke .Sjælen er dets underbevidsthed. Det er det område hvilket det har alle dets underbevidste legemer, (psykiske legemer), hvor det kan skabe det fysiske legeme og holde det fysiske legeme i live og i funktion. Det er Gennem det sjælelige legeme at det opnår den viden der befordrer de tilstande eller de krav der er nødvendige for at udnytte den fysiske organisme Denne sjælelige tilstand er også en energiudfoldelse..........
Jeg vil dermed mene ligesom du at alt er levende,også mineralerne(sten;ja også steen2
)De har bare deres bevidsthed på det åndelige plan og slet ikke på det fysiske plan.Men de har en sjæl. der hvor de er (Salighedsriget).Der "ligger" de og husker tilbage i tiden.Og at huske /erindre er jo også en tankevirksonhed...!!!
Og sjælelige materier er det samme som tanker.
Dette er svært stof,men meget interessant at få på plads.Min umiddelbare fortolkning er at vi alle er åndelige væsener,som har en sjæl=psyke og en fysisk organisme(Og selvfølgelig det evige i væsenet,X1).Og i den forbindelse er underbevidstheden og det fysiske plan tilhørende X3.
Eller har vi andre bud ??? ???
Kærlig hilsen Cai
Hej Tina!
Her er der virkelig grundlag for yderligere studier!
Martinus skriver i stk 1700:
"Og vi udtrykker en sådan af "ånden" forladt organisme som et "lig". Igennem denne analyse forstår vi således nu, at "mineralmaterien" er "livløs", fordi den er "åndløs"".
Ingen tvivl om, at mineralmaterien ikke har en sjæl, men jvf. dette stykke er den også åndløs.
Et af de store problemer i det her er, at når man læser Martinus så bruger han mange anførselstegn. Det er jo klart, at det han beskriver ikke er noget der findes noget udførligt sprog for, derfor må han bruge tilnærmelser og deraf følgende anførselstegn. Det kan være med til at gøre det hele lidt uklart.
Hej Alle
Jeg forstår det som følgende :
Jeg = X1
Ånd = X2
Sjæl = X3
Når Martinus skriver at sjælen forlader den fysiske krop er det fordi de andre legemer afkobles.
Korriger mig hvis det er forkert opfattet....
kh.
Kenneth
Hej Alle
Fandt lige dette i LB5 sidste afsnit af 1699 :
....Dette Jeg og dets tankeverden kan altså ikke være noget fysisk materielt.Det er kun igennem dets tilkendegivelse,igennem dets beherskelse af den fysiske materie,at det inddirekte åbenbarer sig som realitet eller kendsgerning.Det vil altså sige ,at dette Jeg og dets tankeverden udgør "det virkeligt levende" i organismen.Da dette ikke er synligt,ja, virker som "immaterielt" på det fysiske plan,er det blevet udtrykt som det levende væsens" Ånd".
Som jeg tolker denne definition af ånd er
Ånd = Jeget og dets tankeverden
Kærlig hilsen Cai
Hej...
Nu fandt jeg så dette i LB 5 stk 1692:
og dette i LB 5 stk 1695
Men nu kører det altså lidt rundt for mig, for Martinus har skrevet at alt er ånd (kan selvfølgelig ikke finde teksten lige nu :
)
Jeg bliver nødt til at læse det i hele på ny, så jeg vil ikke udlede mere nu. 
kh
Tina :0)
Hvad med :
X1 = Ånd
X2 = Ånd med bevisthed
X3 = Fysisk udtryk for ånd og bevisthed = en sjæl
???
Hej alle
Stof er stof og dødt indtil et væsen af ånd benytter det (tager det i besiddelse) til opbygning af en krop, dermed bliver det belivet og dermed gennemtrængt af ånd.
Når dette væsen trækker sig tilbage og aflægger denne materie er stoffet igen kun stof og ikke længere gennemtrængt af ånd.
Kan vi forestille os et væsen så stort og allestedsnærværende at det er overalt i universet. Dette er det højeste åndsvæsen = Gud
Dette væsen centrerer noget af sin bevidsthed i for eks. 10 store bevidstheder (Manifesterer sig selv) i noget vi kunne kalde galakser som dermed vil være guds manifesterede udtryk af en lille del af sig selv, manifesteret med et bestemt formål...bevægelse/oplevelse!
Disse 10 udtryk vil i sig selv søge udtryk for oplevelse/bevægelse gennem hver måske 100 nye manifestationer og således vil det fortsætte næsten i det uendelige.
Hver gang må åndsudtrykket bruge materie i en eller anden form for at udtrykke sig og denne materie vil selv om den er gennemtrængt af ånd stadig være materie/stof.
Uanset hvor mange gange dette væsen deler sig vil det i sin manifestation stadig være gud og stadig have brug for materie til at manifestere sig selv i de vibrationsforhold det manifesterer sig i.
Hvis gud tog ophold i en sten ville stenen i sig selv ikke være bevidst men gud ville bruge sin bevidsthed gennem stenen og dermed ville stenen indeholde bevidsthed men i sig selv ikke have bevidsthed/ånd.
At stenen som materie af meget lav/massiv beskaffenhed kan vi få et billede af ved at se på vort eget lille univers pladseret langt fra centrum af "vor egen" mælkeveje, nemlig vort solsystem som videnskaben hidtil har anerkendt består af 9 planeter, 9 manifestationer af stof. (Snart 10-12)
Dette er kun i den fysiske verden vi kan måle, veje og se med de begrænsninger vi har. Tager vi de manifestationer med der ligger udenfor vor måle, veje og se virkelighed vil "virkeligheden" vise mere end 70 planeter i vort solsystem, altså over 70 manifestationer af stof som er udtryk for oplevelse på forskellige vibrationsniveauer, den ene mere stoflig end den anden på forskellige udviklingstrin og med forskellig udtryk for oplevelse/extase/bevægelse men stadig dele af et større "væsen" som igen er del af et større og så fremdeles, fra den højeste ned gennem mere og mere stoflige manifestationer, mere og mere fysiske udtryk.
Kh.Pondus
JEGET OG SJÆLEN  (Per Bruus-Jensen)
Kosmologisk Information. nr 1. s. 21. 1993
3 a-4-sider om emnet,
i korthed, - Â 'jeget' udgør 'tomhedens' princip, 'sjælen' udgør 'energiens' princip,
stilheden og bevægelsen = det levende væsen,
'Om sjælen og dens liv i de åndelige verdener' v/Per Bruus-Jensen
'den ny verdens-IMPULS' nr 1. s. 3 2004.
4 a-4-sider,
ja, det er ikke altid lige nemt at holde rede på alle de sammenvævede forhold,
men fx. tænder er jo også en slags sten, der er redskab for det levende væsen, der er ikke følelse i selve tanden,
Kærlig hilsen
Holger Â