Hej Steen...

Iha ja - det ligner da virkeligt - jeg var ikke klar over at du også kommer i Rold Skov 

kh
Tina :0)

Hej Tina

Det er vel ikke dig med urterne ? Jeg mente ellers navnet var noget med Danny D ? Nååå nej, det ligner egentligt heller ikke.....

Kh.Pondus

Hej Pondus...

Nej - jeg er ikke dén heks! 

Du kan læse lidt mere om Dannie Druehyld her - og selvom at flere mener jeg kan være en rigtig lille "heks", så ligner jeg nok Dannie lige så meget som den deva Steen har sendt billede af 

God weekend...

Tina :0)

Næææ Tina er en Engel eller skovfe 

Så er jeg mere rolig   Så ses vi måske i Rold? 

Kh.Pondus

Tina i bad 

Så må jeg hellere finde mine bilnøgler....

Kh.Pondus

Så må jeg hellere finde mine bilnøgle
<<<

LOL     
Yeps tag mig med 

Jeg må sandelig sige at denne tråd er blevet lidt for "åndet"...
Pipia

Hej
Jeg har altid haft lidt svært ved at skelne mellem sjæl og Ånd!
Begge er usynlige.
Hvad er forskellen?
Eller er det blot to ord der er synonymer?
Pipia

Hej Pipia

Jeg springer lige over hvor gærdet er lavest og genbruger et indlæg fra en anden tråd:

Martinus siger: Intet som helst fysisk stof kan være andet end virkningen af stråleformig materie, der igen er det samme som ånd eller psykisk kraft.
Livets Bog 6, stk. 2148.

Så alt er stof eller energi i mere eller mindre fast form, den højeste ild kan ses som ekstrem varme under friktion, som efterhånden som den nedkøles ændrer form henimod en lavere og lavere friktion/fastere og fastere form, til sidst i så fast form at vi kan opleve det som fysisk form.

Vores udspring som rent Ånds-væsen manifesterer sig ned i materien gennem 7 oktaver (7 bevidsthedsplaner eller musikkens 7 oktaver).
Hver "oktav" har et grund-atom, eller en grundtone "stråleformig materie" hvorefter de efterfølgende 7 toner indretter sig, altså den højeste tone i hver oktav er højere i vibration end de næste seks der gradvist bliver lavere vibrerende end tonen ovenover.

Den laveste oktav er det vi kalder det fysiske aspekt med sine 7 toner. Den laveste/langsomst vibrerende er det vi kan tage og føle på som fast stof i en eller anden atom-tæthed.
Den næste tone opefter har en anden vibrations-hastighed og vil derfor opleves som flydende i en eller anden form alt efter atomtæthed.
Den 3. nedefra vil opleves som luft i en eller anden form alt efter atomtæthed.
De næste 4 planer er æteriske planer med hver deres tæthed eller vibration alt efter deres respektive tæthed.

Som det kan fornemmes vil selv hver tone have en vis "rummelighed" i sin form og dette gælder alle oktaver.

Alle disse toner er det vi kalden en fysisk krop men kun rent teknisk, den kan kun virke så længe den får tilført energi.
Selve denne krop kan vi generelt se med det blotte øje for de tre nederste toners vedkommende, når vi ser de 4 øverste toner (de der kan) vil de ses som en grå-blå skygge der rager ca. 1½-2 cm. udenfor og omkring den fysiske krop som en aura.
(Jeg vil lige indskyde at det rent faktisk er hver celle der ser sådan ud og alle celler lagt sammen giver ovenstående helhedsbillede).

Går vi en oktav "højere op" vil "grundtonen/grundatomet" være væsentligt højere/hurtigere/varmere end den fysiske oktav, her er følelserne det legeme der er bygget op i (stadig 7 toner med hver deres muligheder), legemet vil her ikke bestå af en fysisk krop men af en følelses-krop, alt her drejer sig om følelser, jo lavere vibration jo mere stof og jo grovere stoffet er jo grovere følelser.

Dette "legeme" ses som en ægformet "aura" der rager et godt stykke længere ud end vor krop ca.1½ meter for et "gennemsnits-udviklet" menneske hvis man kan bruge det udtryk. Denne aura vil efterhånden som vi udvikler os ændre form, farve og udstrækning.

Vi kalder denne "krop" den astrale krop

Den næste oktav opefter kaldes den mentale (højere og lavere mentale) og følger samme principper som før men forskellen mellem den lavere og den højere mentale er mere udpræget, så meget at den øverste del af det mentale har fået sit eget navn, nemlig "kausallegemet" og det er her vor sjæl har sin manifestation.

På samme måde er det med oktaverne over.

På en måde kan man sammenligne med en dykker der dybhavsdykker, jo længere han dykker ned jo højere tryk og jo mere tungt bliver "udstyret", på et tidspunkt er det ikke muligt at bruge en dykkerdragt og det bliver nødvendigt at skifte hele princippet, han skifter til en specielubåd der kan bygges meget kraftigere men også bliver meget vanskeligere at benytte da princippet fra en dykkerdragt er helt anderledes end en ubåd og netop denne overgang er det vi kalder sjælen.

Forståelsen af sjælen har været et meget vanskeligt begreb gennem tiderne og i tiden der følger vil vi skulle ændre vor opfattelse af hele sjælsbegrebet fra en helt personlig sjæl til en forståelse af gruppesjælsprincippet da mange forståelser af os selv som mennesker og løsningen af mange problemer og spørgsmål ligger gemt heri.

Kh.Pondus

Hej Pondus...

Har du mon mulighed for at forklare forskellen på ånd og sjæl med rent dagligdag ord også ?

Kan man ikke også skelne mellem dem således: alt består af ånd, men det er kun levende væsner der har en sjæl ?

mvh
Tina

Hej Tina
Jeg har også lidt svært med at kende forskel på sjæl og ånd.
Søgte på søgning i Tredie Testamente ,sjæl ånd ; fik følgende:

Så for mig at læse er sjæl det samme som ånd. Hvad mener andre???????

Kærlig hilsen Cai

Hej cai

Jo du har ret, alt er ånd men når ånd vil skabe mulighed for en mental, astral eller fysisk oplevelse har den som første fase skabt en "platform at gå ud fra hvilket er sjælen.

Taler vi om dyr, insekter, fugle etc. taler vi om gruppesjæle, altså en sjæl som fælles oplevelses udgangspunkt der rummer alle dyr eller lignende indenfor samme gruppe.

Mange "højere" dyreformer som hunde, heste og katte er i færd med at skulle individualisere, altså trækker deres "gnist" ud af gruppesjælen og begynder at opbygge en egen sjæl (sjælegruppe).

Næste skridt for dyret er at begynde at opbygge et egentligt ego og først senere vil dyret begynde den spiral der hører ind under mennesket.

Kh.Pondus

Hej
Apropos "et jeg"....
Jeg oplever tit at folk ikke har fået "et Jeg" endnu og enten omtaler sig selv, som "En" eller "Man",
altså ikke med første person ental`s kendeordet "Jeg".
"En" og "Man" er vel en slags "flok ord", der mere giver indtryk af at representere en "befolknings-
gruppe" end et individ!
Jeg oplever fænomenet oftere i Nordjylland end andre steder! ?
Måske en art beskedenhed...eller også er disse "man" mennesker ikke så menneskelige endnu?
Efter et møde med "Gestalt terapien", får man hurtigt et "Jeg"...god ting for forståelsen at der er sat en afsender på!
Andre bud?
KH
Pipia

Hej Pipia

Alle levende væsener har et Jeg,selv de mindste, ex. atomer. Det er jo netop i kraft af det treenige princip ( Jeget,skabeevnen og det skabte) man kan kalde noget et levende væsen,ifølge Martinus.

Det du jo nok mener er af en anden mere psykisk art,et levende væsen (menneske) med et lavt selvværd..???

Mange mennesker bruger tit ordet " man ",hvor de mener " jeg".Når man siger "jeg", tager man ansvar(for det man udtrykker);derimod fralægges ansvar når man bruger "man" (denstore grå masse,andre).

Mener Jeg..

Kærlig hilsen Cai

Martinus skriver i det du har citerer en sjælelig tilstand er det samme som ånd.
Men en sjælelig tilstand forstår jeg en "mental åndelig /tænkemæssig" tilstand.

sjæl må være lig med "jeg" EGO.
Men den ingen :
Jeg tænker EGO er jeg 

Kære ånder og sjæle,

Jeg har ikke 'et Jeg', JEG ER MIG, Jeg er det evige faste uforanderlige 'punkt',
Jeg præsenterer det evigt levende åndelige væsen, Jeg har bevidsthed,
forholdet mellem MIG og min bevidsthed udgør min sjæl,
det er et evigt forhold, og evigt foranderligt,
Jeg er IKKE energi, Jeg oplever og skaber via mit bevidsthedsprincip/energiprincip,

i lyset af sprogets muligheder og begrænsninger, er det korte svar, at ånd og sjæl er det samme,

Kærlig hilsen
Holger

Hej alle

Holger har for så vidt ret i at vi alle er ånd men den ånd vi er` bruger forskellige "Værktøjer" herunder evnen til at manifestere sig som et "punkt" som vi kalder sjæl til brug for opbygningen af den fysiske krop der er det værktøj der er det mest praktiske i forbindelse med den inkarnationsrække/uddannelsesrække vi gennemgår her på jorden.

På andre "uddannelsessteder" kan gælde andre "regler" for opbygningen af et oplevelses-redskab.

Det er helt korrekt at vi grundlæggende er ånd på samme måde som vi er danskere men at holde der og acceptere at det er vi så fortæller intet om hvem vi er lige nu, er vi mænd, kvinder eller børn? Er vi lyshårede eller mørkhårede? er vi uddannet eller ikke? Er vi ???? Sjælen er det punkt vi kan identifisere os ud fra som levende interresante mennesker (eller det modsatte).

For mange år siden blev vi færdige med at opbygge og lære at udnytte mulighederne for at udvikle talentkærnerne der har med angst, smerte had, etc.etc. og nu går udviklingen den anden vej, nemlig at beholde viden og erfaring som sjælen har samlet sammen uden at disse erfaringer kommer til at styre vore fremtidige liv.
Til denne afvikling af stof/følelser og uhensigtsmæssige tankeformer har vi brug for hjælp til igen at komme i forbindelse med vort udspring som i lange tider har været skjult i de fysiske stofverdener. Til denne hjælp kommer fra tid til anden "budbringere/vejvisere" med det budskab der giver den bedste forståelse af vort væsen, af vort sande udspring og hvem vi er. En af disse "budbringere" var Buddha som kom med kærlighedsbudskabet, den næste var for eksempel Jesus som manifesterede budskabet, senere kom andre og hermed altså også Martinus.

Så i lyset af sprogets muligheder er sjælen en manifestation af ånd, sjælen er en åndens udtryk.

Vi vil selv gerne (som oftest tror jeg) gerne identificeres som noget mere end: Goddag jeg er bager og det er hvad jeg er....men hvem er denne bager?

Vi er (enten vi kan lide det eller ej) energi, alt der er, er det som et resultat af bevægelse/friktion, enhver følelse, enhver tanke, enhver handling er energi.

Med hensyn til brugen af "man" i stedet for jeg, så hører det under det vi kalder "selvfølelse", altså at føle sig selv og acceptere/respektere sig selv, hermed er vi inde på det at kunne have kærlighed til andre og også sig selv, noget mange slås med af mange forskellige årsager.

Kh.Pondus