Hej!
Mit spørgsmål har måske umiddelbart ikke så meget med Martinus at gøre, men det har det jo så nok alligevel. Martinus er i hvert fald ofte inde på begrebet. Nu ikke så meget snak. Mit spørgsmål er kort og godt:
Hvad er sandhed? - eller: Hvad er sandhedEN?
Og et kort tillægsspørgsmål:
Er sandheden en subjektiv oplevelse, som vi hver især oplever, eller findes der en objektiv sandhed, som vi vil erkende, når vi bare er kloge nok? Kan det måske tænkes, at begge sandheder eksisterer side om side?
Er sandheden en subjektiv oplevelse, som vi hver især oplever, eller findes der en objektiv sandhed, som vi vil erkende, når vi bare er kloge nok? Kan det måske tænkes, at begge sandheder eksisterer side om side?
Hej Svend
Det er store spørgsmål du her stiller
Hele omdrejningspunktet for DTT er spørgsmålet "Hvad er sandheden". Martinus starter Livets bog med at følgende citat:
LB1, stk. 7
Martinus skriver ligeledes i LB4, stk 1097 i stykoverskriften:
Og genialitet er, når tanken er i fuldstændig kontakt med alle seks grundenergier
LB4, stk 1097
Men da visse perspektiviske forhold i det "levende væsens" sansestruktur i en vis udstrækning betinger, at individet kun er i stand til at opfatte nævnte lokalitet som udgørende "helheden", opstår her i samme udstrækning princippet "usandhed" i dets bevidsthed. Denne "usandhed" i individets tankeudfoldelse udgøres således ikke blot af det, der udtrykkes ved det gammelkendte begreb: "løgnen", men er i virkeligheden identisk med alt, hvad der kommer ind under begreberne: "primitivitet", "ufuldkommenhed" og "naivitet". Alt, hvad der kommer ind under begreberne: "det onde", "forfølgelse", "bagtalelse", "vrede", "hævn", "indignation" eller kort sagt, alt, hvad der udtrykker "ukærlighed" eller "inhumanitet", kan umuligt fremtræde på anden måde end som begrænsede eller mangelfulde udtryk for kredsløbets og dermed for livets "helhed". Alt, hvad der kommer ind under nævnte begreber, vil derfor være "falske" og dermed "usandhed", hvor de gøres identiske med "helheden", eller kulminationen af livets højeste idealer. Og vi har således her fået et fuldstændigt og urokkeligt fundament, ud fra hvilket vi er i stand til at måle eller analysere enhver "tankes" fuldkommenhedsgrad eller identitet med den absolutte "sandhed". Vi har set, at skalaen for al "udvikling" og derfor også for "tankens" udvikling urokkeligt strækker sig fra primitivitet og kulmination i brutalitet og vold eller inhumanitet og derfra videre til højintellektualitet og kulmination i sympati, kærlighed eller humanitet. I samme grad som "tanken" udløser sig i brutalitet, vold og inhumanitet, mangler der virkninger af kredsløbets højere grundenergier i dens udløsning. I samme grad som disse virkninger mangler i udløsningen, blotter samme udløsning således som kendsgerning, at den pågældende "tanke" endnu ikke har passeret nævnte højere grundenergiers stadier i sit kredsløb og derfor i tilsvarende grad kun kan være "usandhed", hvilket altså vil sige: et "ufærdigt" og dermed "ufuldkomment" udtryk for "livets helhed" eller "absolutte sandhed".
I småbogen "Hvad er sandhed" skriver Martinus ligeledes på side 99 "...Sandheden er oplevelsen af Guddommen og dermed det levende væsens højeste eller virkelige identitet som værende "ét med denne guddom..."
Så sandheden - som jeg forstår det - vil vi først lære rigtigt at kende når vi får kosmisk bevidsthed
kh.
Kenneth
Hej Kenneth.
Tak for de mange citater. Jeg er enig med dig i, at hos Martinus er sandheden noget vi alle vil erkende, når vi opnår det han kalder kosmisk bevidsthed, underforstået, når vi ser den samme virkelighed som Martinus er i stand til. Martinus siger jo næsten her, at hvis vi oplever noget anderledes end han gør, så er vi ude af trit med sandheden.
Indtil vi får kosmisk bevidsthed, vil vi hver især opleve vor egen subjektive side af livet - vi vil opleve "sandheden" i henhold til vore egne livsoplevelser, som er forskellige i forhold til andre mennesker, og derfor vil ikke to mennesker opleve "sandheden" som det samme.
Jeg forstår altså Martinus sådan, at oplevelsen af sandheden er subjektiv indtil vi får kosmisk bevidsthed. Indtil da vil vi faktisk slet ikke opfatte den objektive sandhed, men vi vil selvfølgelig hver især være sikre på, at det vi selv oplever er sandheden - hvis man ikke troede på, at det man oplevede var sandheden, så var man vel klar til indlæggelse på den lukkede afdeling.
Det store spørgsmål for mig er så, hvordan man skal tolke dette, hvis nu det viser sig, at det Martinus har oplevet med sin kosmiske bevidsthed, viser sig ikke at være sandheden - for eksempel hele problematikken omkring muligheden for månerejsen, eller rejser til Mars, som man nu snakker så meget om. I så fald mener jeg godt man kan begynde at stille spørgsmålstegn ved, om der overhovedet findes denne objektive sandhed, som vi alle efter Martinus' udsagn skulle kunne komme til at erkende, når vi får kosmisk bevidsthed - måske vil vi i stedet hele tiden blive ved med at erkende nye sider af en evigt skiftende sandhed. Eller som Krishnamurti udtrykker det: Sandheden er et land uden veje. Måske findes den objektive sandhed slet ikke?
Hej Svend
Jeg tror, vi vil opleve de samme objektive facitter, når vi efter vores indvielse anvender vores kosmiske intuitive sans, da vi jo i bund og grund her vil "sanse" guldkopierne (som danner materialet i intuitionsverdnen), hvor kun facitterne står tilbage, og alle mellemregninger er fjernet. Men det kan være, at et og samme facit giver anledning til forskellige handlinger, da vi her er afhængig af blandt andet vores intelligenslegeme (som jo så og sige folder facitterne ud til praktisk brug, lidt lige som når Martinus anvendte sin intelligens til at lave symboler mm)
Mht. logik (sandhed) før og efter vores indvielse... Jeg tror vi bliver løftet til et højere "udsigtspunkt" i vores erkendelse/oplevelse efter vores indvielse. Jeg tror, vi vil opleve det som om en meget stærk lyskilde tændes og oplyser hele vores bevidsthed. Vi vil sikkert opdage, at vi tidligere (nu) har famlet os rundt i mørket uden at erkende vores egen og omgivelsernes sande eksistens... Lidt ligesom legenden om de seks blinde mænd og elefanten:
http://www.noogenesis.com/pineapple/blind_men_elephant.html
I dag anvender vi kun lokallogik, og det kan man vil sige er en slags subjektiv logik. Efter indvielsen vil vi - efter Martinus udsagn - opdage, at det er verdenslogikken, der er den sande logik. Altså logikken der sætter alt i sammenhænge og anerkender at vi lever i en altomfattende Guddom.
At det er verdenslogikken der er den korrekte, vil helt sikkert være et af de facitter vi vil erkende som almentgældende og dermed kan siges at være 100% objektivt.
Martinus giver et ret sjovt eksempel på et menneske (en tyv) der kun bygger sin handlinger op på lokallogik:
Livets bog 6, stk 1957
Ligeledes tror jeg vi vil erkende, at der findes nogle andre objektive facitter, som vil gælde for os alle. Martinus beskriver dem i symbolet over de 12 grundfacitter:
http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-32/
Så kort fortalt... jeg tror vi vil opdage at der findes grundlæggende (objektive) facitter, men at vi reagerer (skaber) forskelligt på baggund af dem (subjektive handlinger)
kh.
Kenneth
ps. jeg kan desværre ikke svare tilbage, da jeg rejser væk i en uges tid
:)hej med jeg sad lige og kiggede på symbolet som kenneth havde sendt ind , og gik dem i gennem en for en og tænke ja det kan nok ikke være beder , da det slog mig at en mand som martinus som er så fuldkommen,køre mod ures retning på symbolet er der mon en forklaring på det 
Den levende sandheden i form af det guddommelige, levende evige liv er én "ting", "noget som er", vores bild eller model i symbolsk form (verbal eller anden form) af denne levende sandhed en anden ting, vores bild af "noget som er". Spørsmålet Hvad er sandheden? giver os et svar, Hvem er sandheden? et andet!
Kære Lucifer,
Der er jo kun to muligheder, det kan meget vel tænkes at, de evige sandheder peger i en anden retning end 'den fysiske tids-tænkning'.
heeej holger 
tjaaaaaaa måske
Tja, måske, -
Hvad mener Du ?
jeg prøver stadig at regne den ud,
måske er der nogen andre der har et bud. 
rigtig mange venlige hilsner fra mig. 
Der er også et symbol over korsets tegn,
i betydningen sansning på langs af materien, og sansning på tværs af materien,
uret er udtryk for 'på tværs' og grundfacitterne, er udtryk for 'på langs',
Kærlig hilsen
Holger
(rettet, havde byttet om på, 'langs' og 'tværs')
det kunne også tænkes at vi er symbolet så derfor et spejlbilde af os selv 

p,s kan ikke lige finde det der over korses

p,s kan ikke lige finde det der over korsesHej Lucifer
Det finder du her: http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-40/
vh. Petersh
Ja, Lucifer,
Det er den samme matematik, (spejlbillede) bare en anden 'vinkel',
Kærlig hilsen
Holger
tjaaa
jeg kan stadig ikke se symbolet over korset, tak for linket
k,h lucifer
Dit indre billede af korset, er fuldtud lige så anvendeligt,
det er et af de mere enkle symboler, billedlig set,
ja men jeg ser stadigvæk ikke noget over korset 

ja men jeg ser stadigvæk ikke noget over korset 
Hej Lucifer
Det er lidt svært for mig at tyde, hvad du mener, når du er så gavmild med dine smiley'er... (Der er ikke noget galt i at dele sit gode humør med andre, men overdreven brug af effekter og tegn kan sommetider fjerne eller fordreje fokus fra det, man gerne vil sige).
Er dit indlæg for sjov?
Eller mener du, at du ikke kan se noget oven over korset på symbolet?
Eller kan mener du, at du ikke kan se et symbol oven over korset?
Eller kan du overhovedet ikke se symbolet?
(Symbolet er en tegning af et hvidt kors på sort baggrund. På symbolet er der ikke noget overover eller nedenunder - kun uendeligheden og evigheden).
Venlig hilsen
Petersh
i betydningen sansning på langs af materien, og sansning på tværs af materien,
uret er udtryk for 'på langs' og grundfacitterne, er udtryk for 'på tværs',
Kærlig hilsen
Holger
jeg har kigget jeg ved ikke vore mange symboler igennem
jeg ser ikke noget symbol over noget kors . det kan da godt være jeg er fatsvag.