Kender i dem som sælger bladet
I starten købte jeg det - læste det
Ikke rigtig - så begyndte jeg bare
At give dem en tier.

Nu går jeg bare forbi - tænker i
Danmark behøver man ikke at
Tigge om penge.

Mvh

Lars

Er "Hus forbi" ikke til for at gøre opmærksom på et problem? Jeg var ikke klar over at pengene gik direkte til at hjælpe hjemløse.

Jeg tror godt at man kan være i en situation hvor man komme ud for at skulle tigge om penge i Danmark. Man kan have psykiske problemer, blive "tabt" af samfundet/systemet og ende på gaden. Det er muligt at man reelt kan få hjælp, men det er ikke sikkert at man er i stand til at kunne modtage den. Det har jeg i hvert fald hørt skulle være et problem. Men måske er der nogle her på forummet som ved mere om det.

jeg ved at der på et tidspunkt gik et team rundt og prøvede at opspore de tiggere/hjemløse der reelt er psykisk syge og ikke selv kan opsøge hjælpen. Der er nok mange forskellige grunde.

Det skriver jeg, fordi jeg kender mennesker meget tæt på, som set ud fra mit synspunkt har brug for hjælp, men som afslår hjælpen. Efter lang tids undren over at man kan afslå tilbudt hjælp, er jeg nået til den konklusion, at mennesker har brug for deres udvikling i lige præcis det tempo, der passer til det enkelte unikke menneske.
Derfor vil det være situationer, hvor mennesker må gennemløbe en ubehagelig fase på en måde, der kan være ubehagelig for os andre at se på.
Jeg er efterhånden kommet dertil, at jeg føler med mennesker i nød i et "passende" omfang; tilbyder hjælp, hvis jeg synes jeg har noget at tilbyde og accepterer et eventuelt afslag; donerer somme tider beløb til situationer, hvor det føles rigtigt for mig.
Det, der er det væsentlige i dette problem, er, at man kan jo under alle omstændigheder ikke kan nå hele verden rundt i sin hjælpeiver. Derfor vil der altid være nogle man ikke kan hjælpe - det kan være nemmere at tackle, når man ikke har kendskab til deres nød. Men blandt dem, hvis nød man erkender, vil der naturligt også være en grænse for, hvor meget man kan hjælpe. Derfor synes jeg, der er en logisk begrundelse for at hjælp til andres nød må afmåles.
Og så er det jo også en udvikling for os, der står og gerne vil hjælpe, at balancere denne kunst.

Jeg tror at der kan være forskellige grunde til at folk afslår at modtage hjælp. Nogle gange fordi man ikke kan se at man behøver den. Andre gange fordi ydmygelsen i at modtage hjælpen næsten kan være værre end selve hjælpen. Det er ret vigtigt at hjælpe på en værdig og kærlig måde. "hjælp" kan være temmelig brutal (kontakthjælpssystemet?), men som regel trods alt bedre end ingen hjælp.

Det er interessante overvejelser om hvor meget og mange man kan hjælpe. Min egen ledetråd er at jeg hjælper så længe at det føles rigtigt og ikke presser mig selv for meget. Vi har alle en grænse og det er vel ikke meningen at vi skal ødelægge os selv (tossegodhed) i forsøget på at hjælpe andre? Ideelt set kan man nok altid hjælpe mere, men det synes jeg ikke at man skal have det dårligt over (hvis der er nogle som skulle have det ). Man må prøve at ramme sit realistiske niveau.