Jeg er meget enig...
Hvad skulle man lære af gentagne gange at gøre den samme dumhed? Man lærer af sine fejl, men man lærer ikke noget nyt af bevidst at begå den samme fejl ti gange. Hvis jeg på forhånd ved, at det er en lidelse at sulte, og jeg møder en der er ved at dø af sult, skulle jeg så, ved at undlade at hjælpe ham, og derved selv komme til at sulte senere hen, hurtigere kunne opnå kosmisk bevidsthed? Selvfølgelig ikke - inden jeg mødte denne person, vidste jeg godt, at det var en lidelse at sulte. Efter at have mødt ham, og selv have prøvet at sulte endnu engang, er jeg ikke blevet et hak klogere, jeg er heller ikke kommet et hak videre i min egen udvikling. Det svarer lidt at banke hovedet ind i dørkarmen - av det gjorde ondt - lad mig gøre det igen - av det gjorde også ondt - det vil jeg prøve igen, så får jeg nok hurtigere kosmisk bevidsthed, det siger Martinus jo selv osv.
Hvis jeg derimod på forhånd ikke er klar over, at det er en lidelse at sulte, og jeg derfor lader manden sulte når jeg møder ham, ja så påfører jeg ham jo ikke bevidst lidelse - jeg tror derfor ikke at jeg gør noget ondt. I så fald kan jeg udvikle mig. Udviklingen gør, at jeg lærer forskel på godt og ondt, men når jeg først kender til det onde, så lærer jeg intet af bevidst at udleve det onde mod andre.
Det bliver jeg altså ikke meget udviklet af. Det der udvikler mig er selvfølgelig, at jeg på et tidspunkt i min tilværelse vitterligt ikke er klar over, at det gør ondt at banke hovedet ind i dørkarmen - det skal jeg prøve for at forstå, at det skal jeg ikke gøre en anden gang. Hvis jeg så bare bliver ved, så opfører jeg mig jo bare tåbeligt.
Bevidst at påføre lidelse på andre er derfor også en dumhed, som man selvfølgelig er fri til at prøve, men også denne fejl vil man komme til at lære af. Når man tyve gange har banket hovedet ind i dørkarmen så kan man jo se på de mange buler man har, den kæmpe hovedpine man er i besiddelse af osv, men den kosmiske bevidsthed er ikke kommet en nærmere end den første gang man slog til med hovedet.
Hei Ejby
Intelligens kan jo absolutt utvikles uten lidelse.
Og: lidelse kan ødelegge intelligensen, slik som i mitt tilfelle. Jeg er absolutt mindre intelligent enn før jeg fikk mine store problemer. Og jeg kjenner at det ikke kan komme tilbake.
Hilsen Jostein
Først..
Jeg læser ud af dit indlæg, at du tager det personligt, som jeg har ment og skrevet, som generel betragtninger omkring emnet og det at se karmaloven i et bestemt lys. Jeg er ikke altid lige god til at argumenterer og udtrykke mig på skrift.
Kh Ejby
Når noget er logisk skal det være totalt konsistent og fri for selvmodsigelser, også eller måske især når man borer lidt dybere end den pænere overflade. Gennem min tid er jeg stødt på mange ting som umiddelbart tiltalte mig rigtig meget men som viste sig ikke at være logiske ved nærmere undersøgelse. Og det der ikke er logisk er ikke kærligt og derfor måtte det gå "down the drain". Jeg mistænker at karma kan blive en af disse men håber stadig på en ordentlig begrundelse 
Martinus modsiger sig selv mht karma når han siger:
1) Væsener udvikler kun næstekærlighed gennem lidelse.
2) Kun næstekærlige handlinger kan føre til kosmisk bevidsthed og salighed.
3) Det er umuligt at forhindre lidelse for andre da de ifølge Guddommens plan SKAL udvikles til kosmisk bevidsthed.
4) Vi skal hjælpe vores næste i nød
4 Bliver direkte ulogisk da denne ikke følger som logisk konsekvens af 1, 2 og 3. Det er derimod noget nær den modsatte følge som er den logiske konklusion. Derfor mener jeg ikke som sådan at karma er ulogisk, men da jeg er større tilhænger af 4 end af karma må jeg naturligvis forkaste karma da de to tilsyneladende ikke kan sameksistere.
YES MAND!!!
Du kunne forklare det på en måde så jeg kunne fatte det

Ikke engang min mail fra Ole Therkelsen var lige så klar som dit svar!
Yes yes yes hehehe. Tænkte nok Martinus havde fat i den lange ende der også hehehe
Hej Ejby 
Det var mig der var tungnem, du gav endda det rigtige svar....
Svend har forklaret det på en måde jeg kunne fatte
Har forstået det nu, Svend har forklaret mig det 
Hej igen Lu
Svend har givet mig en forklaring jeg kunne fatte 
Svend har givet mig en simpel og tilfredsstillende forklaring.
jammen det er da smadder godt 
at der skal intelligens til, at regulere følelsen, så det ikke bare ender i tossegodhed der, hverken er til gavn for èn selv eller næsten. Det nytter ikke noget ved selvpineri eller pineri af næsten, at forsøge at forcerer følelsesudviklingen, hvis intelligensen ikke er med. Det føre ikke til kosmisk bevidsthed, tværtimod.
Der skal være balance og harmoni mellem følelse og intelligens, før man kan være absolut næstekærlig i alle sine handlinger. Balance mellem følelse og intelligens "åbner op" for intuitionen og føre væsnet frem til den kosmiske bevidsthed.
Kh. Ejby
Martinus citat: "Der hvor uvidenhed fjernes, findes ondskab ikke."
Kh. Ejby
Jeg er glad for, at du kunne lide min tolkning. 
Kh. Ejby
Martinus er her såvidt jeg for-
Står for at hjælpe os - ikke for
At vi med krig skal forsvare den
Kapitallistiske verden - ikke for
Vi gennem sygehus væsen og
Organ donation skal forlænge
Vor forkerte levevis.
Ikke for at forsvare ejendoms
Retten -
Det er logisk han ikke kan for-
Svare at hjælpe i den retning
Der er være måder som ikke
Kan forvente hjælp/beskyttelse
Helt nidkært forsvare han alt
Liv og hygiejne omkring liv
Prøv at se bisættelse.
Ved at efter ligne denne være
Måde vil vore lidelser blive
Minimale.
Ved at forstå at ægteskaber er
I opløsning, men stadig mulige
Og nødvendige på kloden, men
Ikke for alle.
Vise tolerance overfor alt og
Alle
Mvh
Lars
Fair nok. Det var ikke for at lægge nogle ord i munden på dig, bare hvad jeg umiddelbart kunne forestille mig var en begrundelse for ikke at hjælpe.
Jeg har svært ved at se hvordan det bliver et argument mod at hjælpe at man udsætter folks lidelse ved at hjælpe og dermed forsinker udviklingen. Skulle det være en større hjælp at folk får deres lidelser hurtigere overstået? Er det klogt at stille op til en vurdering af hvad der er bedst for andres udvikling?
Jeg håber også at du har prøvet at blive overrasket den anden vej, nemlig at noget som virker totalt ulogisk faktisk viser sig at være logisk.
Nogle ting i Martinus Verdensbillede kan umiddelbart virke ulogiske, men er det ikke nødvendigvis af den grund. Martinus beskriver fra forskellige perspektiver og får man dem blandet sammen, så virker det ulogisk. Jeg påstår ikke at det er det som er sket for dig. Jeg har bare selv oplevet at måtte revidere min forståelse af Martinus skriverier og er stadig åben overfor at der er ting jeg ikke har forstået i dybden.
Når det er sagt, så kan jeg godt lig din skeptiske tilgang. Det kan være sundt nok.

Hehe!
Tak selv. Jeg synes altid det er spændende, når kosmologien skal stå på mål for "Livets egen direkte tale".
Er det du skriver ikke essensen af vores udfordring?
Kommer der en og tigger om penge, så kan det mest kærlige faktisk både være at hjælpe og ikke at hjælpe forudsat at man ikke ved mere om situationen. Her bliver det vigtigt med tidligere erfaringer, indlevelse og helt generelt forståelse af den situation man har foran sig. Forstår man om tiggeren har mest brug for hjælp i form af penge eller i form af ikke at få penge?
Nogle gange forstår man situationen og kan handle kærligt. Andre gange trækker man en "blank" og hvad gør man så? Man kan jo ikke gøre ingenting.