Hej Asc

Du skal ALTID huske at LEVE dit eget liv på din egen måde, også selvom at det ikke stemmer helt overens med det Martinus skriver !

Faktisk gør Martinus en del ud af, at vi skal se hans værker som en rettesnor, og kun tage det vi kan bruge lige her og nu. Dette gør han, fordi han jo ved, at vi ikke kan forandre os på en nat, men det er heller ikke meningen.

Martinus vil at vi skal leve vores liv så godt som vi synes vi kan og sørge for at få så skønne oplevelser som muligt. Hans tekster kan i nogle tilfælde hjælpe til at gøre vores oplevelser skønnere, feks hvis vi ved, at det vi gør, gør andre godt.

Gør du nogle ting, som du bagefter får kvaler over, er det fordi du handler mod din egen moral - ikke mod Martinus. At det måske så er Martinus, der har inspireret dig - eller har rykket din moralske holdning er jo så noget andet.

Parringskærligheden er SKØN, så nyd den så længe du har lyst, for jeg mener, at Martinus har skrevet, at lysten forsvinder stille og roligt, i takt med at vi udvikler os - i takt med at vores parringsorganer degenererer.

Føler DU, at du får nogle ægte følelser for et andet menneske, så ER de ægte.... nyd dem. Så vidt jeg forstår Martinus, så gør han bare opmærksom på, at der er en anden grad af ægthed, som vi først kommer til at opleve senere...

LEV dit liv og nyd det !!!  :-*

kh
Tina :0)

Det er jo smukt skrevet.

Mvh. Flemming

Hej asc.

Ja, det er også et svært emne for mig. Jeg har ikke opgivet hverken parringskærligheden eller næstekærligheden, men forsøger febrilsk at dyrke dem begge. Det lader sig vist ikke rigtig gøre i længden...

Mvh. Flemming.

Hej Flemming

Tak skal du have  

kh
Tina :0)

Kære asc,

Selvom Martinus kalder kærligheden mellem to væsener i dyreriget for parringskærlighed, eller forelskelse - og ikke ægte kærlighed, så er det stadigvæk den højeste form for kærlighed vi kan opleve på dette stadie.

Martinus fortæller os bare, at der venter os noget endnu højere, en endnu stærkere kærlighedsevne - så stærk, smuk og kraftfuld, at vi slet ikke kan forestille os det. Men den er vi slet ikke i stand til rigtigt at opleve endnu. Så vi skal endelig glæde os over, at vi har parringskærligheden - for den er vores forbindelse til Gud, så længe vi ikke er rigtige mennesker.  

Så kære asc, du har på ingen måde spildt din tid. Vore problemer i parforhold skyldes, at vi er ved at flytte os, at vi begynder at længes efter en højere kærlighed og samhørighed - og denne sult kan ikke tilfredsstilles i alm. parringsforhold. Så bliver vi skuffet, vore forventninger til hinanden er for høje til, at den anden partner kan indfrie den. Og så går man fra hinanden, prøver at finde en ny... for tænk nu om man med den nye kan opleve det, som vi i vore hjerter længes efter. Problemet er, at vi ikke kan få netop det i et parforhold, som vi i grunden er begyndt at længes efter. Jo lige i starten tror man, at nu er det lykkes... men så forsvinder forelskelsen/betagelsen... og vi længes stadigvæk efter "den store kærlighed". Fordi vi ikke kender andre "metoder" end via gængse parforhold, så prøver vi igen og igen.  

Vi er først på kravlestadiet mht. at udforske den nye måde at være sammen på - den givende, næstekærlige, ikke-besidderiske, så det er klart, at vi laver brølere ind imellem. Det varer jo noget tid inden parringskærligheden forsvinder helt. Imens vi øver os på den nye slags kærlighed her på dette stadie, må vi så bare gøre vores bedste for ikke at såre hinanden. Så gå du bare på "jagt" igen - vi er ikke færdige med parringskærligheden endnu, men skal bare huske på ikke at forvente det umulige af den anden  

På  www.martinus.dk findes en artikkel, der hedder "Blandt en ny verdenskulturs fødselsveer" - her kan man bla. læse om de forskellige former for samliv/parforhold/ægteskaber.

Kærligst...Anette

Hej Anette og Tina

Det er nogle meget smukke svar i har givet.
Jeg har tilladt mig at tage en kopi.
I Piger har nok bedre forstand på det ?
Jeg har nu ikke tænkt mig at gå på "jagt" jeg er nok blevet for gammel til det.
Men selvfølgelig var det ikke spil, mit barn og især  mit barnebarn kan ikke kaldes spild.
De har bragt meget kærlighed ind i mit liv.
VH
ASC

Hej Asc...

Naaah... det tror jeg nu ikke vi har, men hvis jeg ikke tager meget fejl, så har vi studeret Martinus i længere tid end dig, og jeg tror, at det er det, der gør forskellen... :

Tøse-hilsen
Tina ;0)