Hej Pelle

Ja der findes jo kunstige hjerter der virker som overraskende simple pumper. Levetiden for en patient med kunstigt hjerte kender jeg ikke, men mener at kunne huske at det ikke er ret mange år. Martinus skriver i stykket at vi ikke kan skabe 100 procents organer beregnet på en fuldkommen livsoplevelse. At vi måske kommer til at dyrke disse er ikke det samme som at bygge eller skabe dem. Hvor betingelserne for liv er til stede vil liv inkarnere har han nemlig skrevet.

Den højeste ild manifisterer sig i øjeblikket primært gennem seksualdriften og ikke gennem hjertet(som intellektualiseret følelse eller kærlighed). Derfor kan disse kunstige løsninger være et alternativ i dag - da hjertets pumpefunktion er dets altovervejende primære funktion på dette trin

Efter min mening

Kærlig hilsen
Esben

Jeg mener at man med Stamceller og celler fra navlestringen nu er så langt at man kan lave reservedele ..
Det er kun et politisk og etisk spørgsmål om man vil gøre det.

Martinus siger at det vil vi ikke kunne, men det var før stamcelle forskning kom til.

VH
Pelle

Ja Pelle,

Det blev vedtaget for nogle mdr. siden, 6 af 7 på tværs af partiskel, stemte for,
Helge Adam Møller udtalte; Vi har lyttet til Vore hjerter, -

Kærlig hilsen
Holger

Det har Martinus ikke sagt.

vh
Jan

Det var søren.

LB 2 Side 395

Linje (tæller)
15

"Men man har endnu aldrig set og vil aldrig kunne se at man på rent fysisk skabermåde kan skabe organer som Nyrer, hjertet........"

VH
pelle

Det er jo så et spørgsmål om hvordan man definerer "rent fysisk skabermåde". Det materiale man bruger er levende celler og ikke mineralsk materie. Man omdanner ikke mineralsk materie til organisk materie.

vh
Jan

Er det fakta ? - er der i dag rent faktisk skabt hjerter, nyrer og lunger mv af cellerne fra navlestrengen ? og er det bevist at de fungerer ?

spørger en uvidende
Tina :0)

Kære Tina,

Forskerne håber at de måske om 10-20 år, kan transplantere stamceller som fx. erstaning for skadet hjernevæv, i.f.m. fx. 'Parkinsons', og at cellerne vil tage form af hjernevævsceller,

(ganske kort)

Kærlig hilsen
Holger

Kære Holger...

Se det er i mine øjne også noget ganske andet, for der supplerer man gammelt/beskadiget væv med nye stamceller.

Det vil sige, at stamcellerne ikke i sig selv kan danne et organ, for når de ikke er i forbindelse hjertevæv, kan de ikke blive til hjerteceller.

Enig ?

kh
Tina :0)

I følge forskerne, findes stamceller, overalt i kroppen,
og hjernestamceller kan i princippet blive til fx. leverceller, osv.
man satser på at bruge stamceller fra samme krop, for at undgå, udstødning/frastødning,

i Martinus' artikel, 'Tomrum, Partikler og Tankekraft'
fortæller han om hvilke sygdomme der opstår, hvis partikler fra et område, overføres til et andet område,
fx. ved forkert tænkning,

men det er ikke noget, som Jeg har studeret intenst,

Kærlig hilsen
Holger

I går var et indslag i radioen, om Amk. forskere, der indføjede satmceller i mus, hvis hjerter ved fødslen var svækkede,
de overlevede, modsat dem der ikke fik stamceller,
men det var ikke stamcellerne, der blev til muse-hjerte-celler, men derimod dannede nogle 'gavnlige' molekyler,

Kærlig hilsen
Holger

80% af danskerne siger ja til at være organdonor i følge spørgeundersøgelse,
10 % har tilmeldt sig,
et nyligt oprettet 'Landscenter for organdonation', har sammen med Sundhedsstyrelsen, lavet en plakat,
med billedet af en lille dreng set bagfra, på vippen til at springe i et bassin,
og med teksten;
'tag stilling til organdonation, - det tager man ikke skade af',
'Hjernemadsen' er ambassadør, for at få frivillige til at ophænge plakaterne,

personligt er Jeg ikke med på ideen om at børn og unge ved modtagelse af sygesikringsbevis, bliver påduttet begrebet organdonation, og bedt om at tage stilling,

for et års tid siden hørte Jeg i P1/DR en kvinde fortælle om hende og hendes broders meget fornuftige far, der så pludseligt døde, og at de to søskende lige så pludseligt stod overfor at skulle tage stilling til organdonation,
noget af det som de ikke havde talt med Deres fornuftige far om,
men udfra en generel fornuft, besluttede De at tillade at der blev taget et organ fra faderen,
en nyre hvis Jeg husker ret,
i følge beretningen mærkede broderen ikke noget,
men søsteren havde de følgende 4-5 år, så vidt Jeg husker, en tilbagevendende oplevelse af at faderen blev ved med at komme til hende, med bemærkningen/spørgsmålet, 'Hvad er det dog I har gjort ved mig',
hun var tydeligvis mærket af dette, der havde sat sig dybt i hende,

nå, det er den aktuelle plakat og noget skriveri, der fik pirret min hukommelse,

Kærlig hilsen
Holger

Jeg synes det er lidt vemodigt med det organdonation, fordi det jo gøres i allerbedste mening.

Hvordan skal man lige gennemskue - når man ikke kender noget til kosmiske analyser - at det ikke er så heldigt, at hjælpe folk, der har syge organer ved at give dem et rask organ?

Jeg mener selv, jeg havde samme holdning, før jeg læste analyserne.

Man kan vel ikke sige så meget andet end, at organtrasplantation også hjælper med til - gennem smertefulde erfaringer - at vække menneskeheden til bevidstheden om de åndelige/evige loves eksistens.

kh
Jan

Hej

Hvis min datter kunne overleve ved min ene nyre så fik hun den udentøven så er jeg altså lige glad med hvad
slutfacitet siger - det kunne lige Johoves vidne for hvorfor skulle vi give hinaden blod, alting kommer vel an på

mvh
larskrog

Hej larskrog.

Det er vel fair nok. Der ligger jo også noget i, at du kan redde et andet menneskes liv. Især når det er egne børn der er tale om, så er de fleste endda villige til selv at dø, hvis de derved kan redde afkommets liv.

Men vi har vel alle forskellige grænser. Selv har jeg ladet registrere i donorregisteret, at jeg ikke vil afgive organer. Samtider ønsker jeg selvfølgelig heller ikke at modtage organer. Min grænse går ved blodtransfusioner, som jeg synes jeg kan acceptere. Jeg har også selv været bloddonor på et tidspunkt. Men det er da ikke nogen hel let beslutning at tage, selv med kendskab til kosmologien. ???

Kære Jan,

Ja, det er en vanskelig balancegang,
i dag spurgte Jeg formanden for 'organgruppen' om en adresse, og fortalte at Jeg havde sendt breve bl.a. til ham, det glædede han sig til, det var inden posten var kommet,
Jeg bemærkede (venligt) at han nok ikke skulle glæde sig for tidligt,
men som han bemærkede, så var det dejligt at der endelig er nogen der har en kommentar,
det bekræfter min tanke, at Jeg sansynligvis er den eneste i kongeriget, der har noget på hjertet i denne sag, ('modspil')
dette at 80 % gerne vil være organdonorer, når de bliver spurgt, og at kun 10 % har tilmeldt sig,
er for mig at se, udtryk for at folk bliver påduttet 'dårlig samvittighed',
(hvormange der af dårlig samvittighed o.a. siger ja, når de bliver spurgt, opererer undersøgelsen ikke med)
og sammenholdt med plakaten med 'den lille dreng', og den praksis med at 'organdonation' automatisk følger med sygesikringsbeviset til børn og unge,
giver et billede af, at det er en 'dårlig samvittigheds-fabrik', der producerer dårlig samvittighed på samlebånd, til hele befolkningen,
('det tager man ikke skade af')

Ja, det er en svær balancegang, som Jeg efter bedste evne forsøger når skriver til de forskellige aktører,
det er dog nødvendigt med en vis skarphed, overfor politikere m. m. der bevidst spekulerer og manipulerer,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Svend...

Jeg har også ladet mig registrere for, at jeg ikke vil afgive organer og har skrevet til Sundhedsstyrelsen, at jeg også meget gerne ville have mulighed for at registrere at jeg heller ikke ønsker at modtage organer.

Pt har jeg fået følgende svar fra styrelsen:

Jeg har svaret tilbage, at det jo kunne være, at jeg kom ud for en ulykke, ikke var ved bevidsthed så jeg kunne spørges og at der rent faktisk var et organ til rådighed - og i netop den situation, ville jeg have glæde af en registrering af, at jeg ikke ønsker at modtage. Jeg har ikke modtaget svar endnu.

Ligeledes har jeg skrevet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at kunne notere i et livstestamente, at jeg ikke ønsker at blive brændt. Testamentet tager i første omgang sigte på om man øsker at modtage livsforlængende medicin i 2 forskellige situationer. Jeg har ikke hørt fra dem endnu.

kh
Tina :0)

hej

På et tidspunkt møder vi vores twillinge planet og vi kan under bestemte betingelser udveksle råvare med
dem er det ikke en form for organ udveksling eller hvad ?

mvh
larskrog

Kære LarsKrog,

Det er komplet uforståeligt, det Du skriver,

Kærlig hilsen
Holger

hej Holger

der skal ikke være w i tvilling går det så bedre - eller er der måske andre som kan forstå det he he

mvh
larskrog