iiihh det er dejligt at foele sig velkommen! Tak skal du ha' Tina.

Og jeg er enig. Vi er helt enige!

:-*
Kenneth

Hej alle sammen og også velkommen til dig, Kenneth!

Misundelse hører ind under vores følelsesliv klimaer, hvor tyngdeenergien er for stærk i forhold til følelsesenergien. Martinus taler ligefrem om stemningstilstand og han siger; at en stemning er en af Jeget gennem FØLELSESENERGIEN registreret speciel spændingstilstand mellem tyngde- og følelsesenergi i det af disse to grundenergier opbyggede psykiske kraftfelt; og afgørende for, om stemningen opleves som mørk, grå eller direkte lys, er først og fremmest; om det er tyngdeenergien, eller det er følelsesenergien; der er førende i den herskende spændingstilstand. Er det tyngdeenergien, opleves stemningen som overvejende mørk og hadefuld, medens det modsatte er tilfældet, dersom det er følelsesenergien, der har føringen.

Inde for samme område som misundelse, finder vi de mennesker, der har let ved

”Jalousi, skinsyge, vrede, harme, irritation, intolerance, arrogance, fornærmelse, foragt, skadefryd, forfængelighed, ærgerrighed og magtsyge!.”

Det, vi skal komme frem med tiden er, at vore følelser skal kunne beherske tyngdeenergien på sådan en måde, at vi kan udvise:

”Sympati, humor, ligevægt, tålmodighed, tolerance, tilgivelsestrang, overbærenhed, følsomhed, finfølelse og medfølelse samt glæde, velvære, optimisme, behag, hengivenhed og forelskelse”.

Og som det så tit har været nævnt herinde i dette forrum, er det stadigvæk et udviklingsspørgsmål for de fleste mennesker og ikke et viljespørgsmål.

Martinus udtagelse er taget fra Per Bruus Jensen X bind 1.

NB:
Der, for Per skriver forelskelse, mener jeg, at det kunne have stået ”kærlighed” eller ”næstekærlighed ” i stedet for, men måske er der nogen, der har en kommentar til dette.!!

Med kærlig hilsen Svend Erik

Hej Svend Erik...

Martinus betragter forelskelse som en følelse der også vil aftage på lige linie med de andre følelser du skrev.. Jeg mener, at han anser dem for at være underordnet i forhold til kærligheden/næstekærligheden, der jo er grundtonen i universet og dermed overordnet.

Ævl ?

Tænker Tina :0)

Hej Svend Erik og Tina.

Jeg mener at Martinus henviser til forelskelse som noget ego-relateret, og dermed noget forgaengeligt. Modsat kaerligheden, som vel i bund og grund er det eneste uforgaengelige/evige.

Hmm.. maaske bare en maade at snakke Tina efter munden paa?

Kenneth

Hej Tina og Kenneth

Jeg er enig i, at forelskelsen tilhører han- og hunkønsprincippet og dermed med tiden vil klinge af.

Prøv at genlæse Per Bruus Jensen, hvor han nævner d-klimaerne som ”Sympati, humor, ligevægt, tålmodighed, tolerance, tilgivelsestrang, overbærenhed, følsomhed, finfølelse og medfølelse samt glæde, velvære, optimisme, behag, hengivenhed og forelskelse".

Som jeg ser det, ville en sådan ligevægtig person nok ikke være så ligevægtig, hvis han/hun forelskede sig i en eller anden person og det ikke blev gengældt. Forelskelsen er jo et begær, hvorimod næstekærligheden er evnen til sympati og kærlighed til alt det levende, altså det dobbeltpolet væsens egenskab. Måske skulle der havet stået: ”behag, hengivenhed og ægte kærlighed”.

Med kærlig hilsen Svend Erik

Kære Jer,

Min opmærksomhed var også vakt, straks Jeg så ordet forelskelse,
men man må huske på, at forelskelse er grader af sympati, og sympati er grader af forelskelse,
som altid må man se sætningen i sin rette sammenhæng,
for man kan jo godt opstille et utal af tilsyneladende paradokser,
men de er kun tilsyneladende, når man kigger rigtigt efter,
personligt går Jeg ind for et-livs-tanken, (det evige liv)

Kærlig hilsen
Holger

Hej Holger m. f.

Angående forelskelsen har Martinus udtalt, at den ligner meget kærligheden i starten; sådan husker jeg det også, som du netop skriver, men man studser alligevel lidt over Pers Bruus ordvalg ”forelskelse”, når man læser det i sammenhæng. Det er også derfor, Martinus, især i Livet Bog, bruger lange og indskudte sætninger, for at komme hele vejen rundt om betydningen af det, han vil fremføre, for i størst mulig omfang at undgå misforståelser.

Med kærlig hilsen Svend Erik

Kære Svend Erik,

Ja, Jeg elsker det Du skriver,
forelskelsen har den dyriske og den menneskelige side,
og hvis man er 90 % dyr og 10 % menneske,
så vil den dyriske side af forelskelsen hurtigt overskygge den menneskelige side,
(i al korthed)
ja, Jeg elsker hele sætninger, uanset hvor lange de er,
ha, ha,
og det er jo endnu de færreste der 'tænker' at de er forelskede i dem, de har sympati for,
ho, ho,

Kærlig hilsen
Holger

Kære Kenneth,

Oneale har set rigtigt,
Martinus taler om at planterne føler behag, eller ubehag,
det er den første spæde bevidsthedsudvikling,
der med tiden bliver mere og mere 'nuanceret', som Du skriver,
de store pionerer indenfor en række videnskabsgrene har fået øje på det samme,
biologi, psykologi, osv. Jeg husker ikke alle de navne,
men så vidt Jeg husker er den store økonomiske tænker
Adam Smith ? også inde på dette,
de opmærksomme og seriøse forskere kan ganske enkelt ikke undgå at få øje på dette,
'urbegæret' sult og mættelse, behag og ubehag, det onde og det gode, osv.

Kærlig hilsen
Holger

Det der er pointen i ovenstående indlæg,
er at al bevægelse søger væk fra det ubehagelige, og mod det behagelige,

Kærlig hilsen
Holger