Mvh. Frank Larsen.
Ingen vil kendes ved det. Alligevel viser talrige forsøg, at vi er grønne af misundelse. Den konstante sammenligning med sidemanden har en stor del af æren for vores arts succes. Men i den moderne verden har vi fået alt for mange at være misundelige på.
Af Birgitte Svennevig
Hvilket af disse to samfund ville du helst leve i: et, hvor du selv tjente 100.000 dollars om året, mens alle andre tjente 85.000 dollars eller et, hvor du tjente 110.000 dollars, mens alle andre tjente 200.000 dollars?
Flere forsøg har stillet deltagerne over for sådanne valg, og hver gang foretrækker langt de fleste uden tøven den første variant. Åbenbart er det ikke afgørende for vores tilfredshed, hvor meget vi har i kroner og øre, men at andre ikke har mere end os. Vi er styret af misundelse.
Små børn flår rask væk legetøjet ud af hænderne på hinanden, og ofte er brandbilen endda kun interessant, fordi et andet barn leger med den. Når vi bliver voksne, har vi lært at undertrykke misundelsen eller i det mindste at holde den for os selv.
Misundelse er en af kristendommens berømte syv dødssynder, og uanset religion er det en følelse, som de fleste mennesker skammer sig over.
Men selv om vi nødig taler højt om det, dukker det grønne monster op i os alle sammen med jævne mellemrum, og det er der ifølge evolutionsforskeren David Geary fra University of Missouri gode grunde til.
Han mener, at netop evnen til at misunde andre har været en helt nødvendig drivkraft i menneskets udvikling. Vores hjerne er skabt til konstant at måle os i forhold til andre, og når sammenligningen ikke falder ud til vores fordel, bliver vi misundelige.
Misundelsen og den deraf følgende konkurrencelyst er den mekanisme, der har forvandlet hytter til huse og huse til skyskrabere.
Spørger man antropologen Christopher Boehm, der leder Jane Goodall-forskningscentret ved University of Southern California, er det et instinkt, som vi ikke har fra fremmede.
Boehm mener, at de højere abearter har kendt til misundelse og rivalisering i millioner af år. Ligesom vores nærmeste slægtninge blandt aberne levede menneskets forfædre i flokke, hvor samarbejde var nøglen til overlevelse. Men for at den naturlige selektion stadig kunne virke i flokken, var det nødvendigt med indbyrdes konkurrence. Det blev sikret af misundelsen.
Tv og blade gør os misundelige
Mens misundelse var et sundt instinkt for vores forfædre, er den dog blevet et stort problem for mange mennesker i det moderne samfund. Og problemet er stigende, for aldrig har der været så meget og så mange at være misundelig på. Vi behøver faktisk bare at åbne for tv, læse i avisen eller kigge ind i naboens carport for at blive ramt af misundelse.
Ifølge sociologen Sighard Neckel fra det tyske socialforskningsinstitut er misundelse simpelt hen blevet en følelse, der gennemsyrer det moderne samfund. I det gamle bondesamfund var der stort set kun naboen at blive misundelig på. Samfundsklasserne var statiske, og inden for hver stand var ligheden relativt stor.
I det moderne samfund har vi langt flere sociale relationer. Vi sammenligner os ikke blot med dem, vi kender personligt, men i høj grad også med dem, vi kender fra tv, blade og reklamer. Velstand og succes er desuden ofte baseret på rene tilfældigheder: en heldig investering, en lottokupon eller pludselig tv-berømmelse.
Der er ingen synlig retfærdighed bag de økonomiske forskelle, og det giver misundelsen ideelle vækstbetingelser.
Men ifølge psykologerne er misundelse en håbløs krig, vi fører mod os selv. Den misundelige render efter andre og glemmer at realisere sine egne muligheder. Vejen ud af blindgyden er et mere realistisk selvbillede at sige ja til os selv med de begrænsninger, det indebærer.
Måske kan det også hjælpe lidt at tænke på de fordele, som misundelsen har givet os. Ifølge evolutionsforskeren David Geary ville verden nemlig se helt anderledes ud, hvis mennesker ikke havde haft evnen til at føle misundelse:
Uden den drivkraft, misundelsen giver os, ville vi ikke have udviklet de store hjerner, vi har i dag. Så ville vi sikkert stadig have levet som aber.
Flere forsøg har stillet deltagerne over for sådanne valg, og hver gang foretrækker langt de fleste uden tøven den første variant. Åbenbart er det ikke afgørende for vores tilfredshed, hvor meget vi har i kroner og øre, men at andre ikke har mere end os. Vi er styret af misundelse.
hmm... jeg tror godt der kunne være andre årsager til det svar end lige misundelse. Hvor fedt er det at være bagefter hele flokken? Spørgsmålet forudsætter også at 1 dollar giver samme velstand i begge tilfælde, hvilket måske heller ikke er helt realistisk.
kh
Lasse
Enig, jeg ville også vælge svar 1, men fordi at hvis alle andre tjente næsten det dobbelte (svar 2), så ville bolig-, mad-, transportpriser etc. nok også være lagt derefter... Og så ville det være rigtig surt at (over-)leve 
KH...Anette
Kære Alle
Misundelse...nej... ???
Reklameindustrien der fremsætter sådanne påstande,
og gode måske for mange mennesker... 
Jo, hvis de vidste hvad DTT betød for mange af os, så
ville der opstå en misundelse, som hurtigt ville for-
svinde når der blev dykket ned... 
: Jeg har nu mere mærket medlidenhed end misundelse 
Udeforstående er fuldstændig ligeglade med det åndsvidenskabelige jeg beskæftiger mig med, de har (endnu) ikke brug for et nyt verdensbillede. Familiemedlemmer er bekymret for mig (er det mon ikke en sekt), mine kolleger har nærmest ondt af mig, fordi de synes det er synd, at jeg ikke spiser kød og bruger min sommerferie på et kursuscenter Når jeg prøver at forklare, at det skam er frivilligt og af lyst, sender de mig en bekymret mine (hun må jo ikke være rigtig klog, tænker de) 
Men jo, misundelse florerer ellers på bedste vis rundt omkring. For at blive misundelig skal man begære noget andre har og man selv endnu ikke har - og derfor kæmper for at få. Således kan misundelse godt være en drivkraft eller katalysator for udvikling
Misundelse og sladder er lig med fortyndet had. Så kunne nogle måske mene, at det ikke findes blandt Sagens venner! - Men jo, det findes også her, men samtidig også en voksende vilje til at arbejde med disse mere primitive sider af en selv, for at komme helt af med dem.
KH...Anette
Kære Frank,
B. Svennevig henviser til en hel række af folk der har fået øje på 'misundelsen',
det er ikke utænkeligt at De på et tidspunkt, begynder at analysere, hvad det er De har fået øje på,
og så kan man jo godt ønske sig en cykel mage til naboens, uden nødvendigvis at mis-unde ham sin,
ja misundelse og jalousi, er det samme,
Kærlig hilsen
Holger
Jeg vil gerne saette spoergsmaalstegn ved kriterierne for den 'succes' som Birgitte Svennevig tilskriver misundelse.
Jeg skal ikke kunne sige om vi ikke havde haft hjul paa cyklerne og/eller ild i pejsen hvis ikke det var for misundelse (det tror jeg nu nok vi havde), men jeg er sikker paa at vi ikke ville have et samfund hvor et par procent af befolkningen sidder paa stoerstedelen af kapitalen, for at efterlade en langt stoerre procentdel til fattigdom og daglig kamp for overlevelse.
Hvad er misundelse andet end en foelelse af utilstraekkelighed? Ville misundelse have noget sted at gro, hvis alle foelte de havde tilstraekkeligt, og var tilstraekkelige? Ville udviklingen gaa i staa?
Eller med andre ord: Var Martinus mon misundelig? Fik han udrettet noget?
Jeg tror, at misundelsens formaal er at fortaelle os, at vi er gaaet den forkerte vej.
:-*
Kenneth
: Jeg har nu mere mærket medlidenhed end misundelse
Udeforstående er fuldstændig ligeglade med det åndsvidenskabelige jeg beskæftiger mig med, de har (endnu) ikke brug for et nyt verdensbillede. Familiemedlemmer er bekymret for mig (er det mon ikke en sekt), mine kolleger har nærmest ondt af mig, fordi de synes det er synd, at jeg ikke spiser kød og bruger min sommerferie på et kursuscenter Når jeg prøver at forklare, at det skam er frivilligt og af lyst, sender de mig en bekymret mine (hun må jo ikke være rigtig klog, tænker de)
KH...Anette
Kære Anette
Det er nok fordi jeg ligesom ikke ret tit, nævner Martinus
at jeg lever, godt nok lidt alene, fint for mig, uden jeg
registrerer omverdenens "medlidenhed" for mig.
Den nye bog har undertitlen - Den Intellektualiserede
Kristendom -, det burde jo nok få nogle til at vågne op
hov, det var et Jehovas Vidner udtryk..., nå pyt..... 
Jeg skal ikke kunne sige om vi ikke havde haft hjul paa cyklerne og/eller ild i pejsen hvis ikke det var for misundelse (det tror jeg nu nok vi havde)
Hej Kenneth...
Jeg forstår din pointe, men tror du ikke at netop misundelse kan have været en overordentlig stor motivationsfaktor for mange ?... simpelthen have givet dem sparket til at "gøre noget" ?...
Det tror jeg den har... alt har en dybere mening, alt har en berettigelse - for en tid i alt fald - og har forældre ikke netop brugt den som en motivation/ en handel, over for deres børn, når de har vrælet over naboens børns "rigdomme" ?... 😮
kh
Tina :0)
Hej Tina.
Jo, jeg er sikker paa at misundelse er en stor motivationsfaktor for mange, men jeg mener ikke at den er af 'det gode'. (Selvfoelgelig med udgangspunkt i, at alt er saare godt! ).
Jeg mener, at den hoejeste sandhed/kraeft/energi/kaerlighed (kaert barn har mange navne), er kreativ, nysgerrig og motiverende i sig selv, og vil vi kaerlighedens vej behoever vi ikke misundelse.
Jeg proever ikke at sige at jeg ikke kan blive misundelig, eller at det er forkert at blive. Jeg stejler simpelthen bare, naar jeg laeser Birgitte Svennevig hylde misundelse, som et fundament for vores udvikling, fordi jeg tror at det den bidrager til, gaar direkte imod kaerligheden.
Og saa lige et tillaegsspoergsmaal. ???
Neale Donald Walsch (Guddommelige Samtaler), siger at vi 'mennesker', i enhver given situation, handler ud fra een af to foelelser; Kaerlighed/Frygt. Siger Martinus ikke det samme? Og er det evt. det han kalder indvikling/udvikling?
Kh
Kenneth
Hej Kenneth...
Hvorfor stejle over det ?.... jeg kan da godt komme i tankte om andre langt mindre "smigrende" ting, der også har været fundamentet for vores udvikling feks bedrag, tortur og mord 😮 - og er det stadig for nogle. Jeg mener faktisk, at Martinus forklarer, at mørkeperioden netop hylder disse former for adfærd, fordi de netop er livsbetingelser, der påfører os erfaringer, der bringer os videre...
Men ok... måske taler vi forbi hinanden ? - for jeg mener ikke, at vi skal til at have det på undervisningsprogrammet i vores skoler
kh
Tina :0)
Hej Kenneth...
Ja enig, men det er først motiverende faktorer for dem, der netop er begyndt at føle lede ved de andre motivationsfaktorer, som vold og misundelse osv...
kh
Tina :0)
Hej Kenneth...
Jeg har ikke læst den omtalte bog, så jeg kan ikke svare, men umiddelbart synes jeg M virker mere nuanceret, end at vi bare handler ud fra 2 følelser, men det kan jo netop skyldes, at jeg ikke kender bogen...
kh
Tina :0)
Hej igen Tina.
Bare lige for at uddybe..
Neale Donald beskriver kaerlighed/frygt som to yderpunkter af samme (guddommelige) energi, og mener altsaa (hvis jeg da forstaar ham rigtigt) at vi udfoerer enhver af vores handlinger udfra en eller anden grad af denne energi.
Goer det det ikke lidt mere nuanceret?
Kh
Kenneth
Hej Kenneth,
Martinus følelsesregister-skala er som Tina skriver væsentlig mere nuanceret. Det er bla. via vore følelser at vi til al evighed skal opleve og sanse på ny. Hvis man ønsker det simpelt opstillet, så kan man sige, at mennesker i en given situation handler ud fra enten mørke eller lyse tankeklimaer. Disse to kategorier dækker så igen over hver sit hav af følelser (og ikke kun frygt og kærlighed, som måske burde hedde had og kærlighed, hvis de skal repræsentere to modsætninger/kontraster ).
Indvikling og udvikling bruger Martinus til at forklare vores pasage igennem spiralkredsløbet, som går fra kulminerende mørke til kulminerende lys. "Indvikling" betyder at vi vikler os ind i materien (den mørke del af spiralen) for at kulminere i mørket - den bindende, begrænsende epoke. "Udvikling" betyder at udvikle sig ud af mørket (lægge mørke tankeklimaer og vaner bag sig) og ind i lyset - den frie, evige epoke.
KH...Anette
Hej Tina.
Jeg maa lige starte med at takke for dine svar.
Jeg tror faktisk vi er meget enige, men de ting du peger paa her, er de ikke ogsaa foedt af jalouxi/had/misundelse?
Jeg er opmaerksom paa det noedvendige 'onde', men som jeg startede med at sige, saa var min udmelding med udgangspunkt i, at alt er saare godt.
Saa hvorfor alle disse spoergsmaal og denne stejlen?
Ja hvorfor studere aandsvidenskab og slaa et slag for kaerligheden, hvis alt er saare godt og selv had har sin berettigelse i, ja sin plads i pudslespillet? (Dette har faktisk vaeret mit stoerste spoergsmaal laenge).
Min konklussion (indtil videre) er den, at uanset om man er paa vej op eller ned, mod lyset eller moerket, saa maa man proeve at leve i overensstemmelse med hvor man befinder sig lige nu, for at blive 'naermest lykkelig'. Altsaa proeve at udleve sine foelelser, hvad enten det er naestekaerlighed eller misundelse eller hvad som helst.
Og noegleordet er opmaerksomhed. For hvis ikke man foeler efter, saa er det meget nemt at lade sig lede, og manipulere med, af regeringer, medier og ikke mindst reklamer fra foeromtalte kaempevirksomheder (der ioevrigt oftest er i lommerne paa politikerne).
Saa altsaa ingen overdreven paranoja, bare en stille stejlen, og en opfordring til at lytte efter sit hjerte, inden man godtager at misundelse er vejen frem.
Lys over land?
Kh Kenneth
Hej Anette.
Det var saamaend ogsaa saadan jeg mente det. En uendelig energi der daekker hele spektret. Og det jeg pegede paa var saa, at jeg mener at misundelse hoerer til det moerke tankeklima. Hilket der ikke er noget i vejen med, blot skal man passe paa ikke at lade sig lede af det, hvis man ellers soeger mod lyset.
Med hensyn til had/frygt, saa tror jeg at had bliver foedt af frygt.
Tak for din beskrivelse af indvikling/udvikling.
Kaerlig hilsen
Kenneth
PS. Takket for tippet! -og velkomsten.. :-*
det var selvfoelgelig med kaerlig hilsen
Kenneth :-*
Et lille fif: Hvis du er logget ind, kan du redigere i dine egne indlæg ved at trykke på knappen "Rediger"
Og velkommen til forresten, hvis jeg ikke har sagt det før
God pointe! - at dræbe er fx. i overensstemmelse med de evige love, hvis man udviklingsmæssigt befinder sig i den mørke del af spiralkredsløbet, men strider imod de guddommelige love i den lyse del af spiralkredsløbet. The question then is; Where to be or not to be
Kærlig hilsen
Anette
Hej Kenneth...
Jo det mener jeg da de er, men jeg mener ikke det gør nogen forskel...
Saa hvorfor alle disse spoergsmaal og denne stejlen?
Ja hvorfor studere aandsvidenskab og slaa et slag for kaerligheden, hvis alt er saare godt og selv had har sin berettigelse i, ja sin plads i pudslespillet? (Dette har faktisk vaeret mit stoerste spoergsmaal laenge).
Min konklussion (indtil videre) er den, at uanset om man er paa vej op eller ned, mod lyset eller moerket, saa maa man proeve at leve i overensstemmelse med hvor man befinder sig lige nu, for at blive 'naermest lykkelig'. Altsaa proeve at udleve sine foelelser, hvad enten det er naestekaerlighed eller misundelse eller hvad som helst.
Enig, men for mig er "nærmest lykkelig" også at forstå andres adfærd og vide, at de også lever i overensstemmelse med hvor på udviklingsstigen de nu een gang er. Og netop derfor kan jeg da godt forstå Svennevigs hyldest til misundelsen som en overordentlig stor drivende faktor for menneskene... Da hellere misundelse frem for bedrageri, bedrageri frem for vold og vold/myrderi osv... Det er netop min viden om, at de også når til et stadie, hvor det er kærligheden, der vil være den motiverende faktor, der gør, at jeg kan "rumme", at det lige nu er nogle andre faktorer, der motiverer... uanset hvor rædselsfulde og grumme jeg end måtte finde dem 😮
Ja... men for nogle, ER misundelse stadig vejen frem - i alt fald for en tid endnu. De har ikke evnerne / redskaberne til at komme videre på anden måde. Det der formentlig også engang har været drivkraften for dig og mig, er nu drivkraften for dem... og den (misundelsen) får dem videre og derfor har den sin berettigelse... den er hverken god eller dårlig... eller også er den begge dele... det er det, der er min pointe...
kh
Tina :0)
Hej Kenneth...
Så er vi helt enige
...og også en velkomst til forummet herfra...
kh
Tina :0)
Skriv et svar