Jeg er i tvivl om jeg overhoved er inde i rummet endnu - eller bare står udenfor og lurer ind igennem nøglehullet, hvor jeg kun ser små brudstykker af rummet uden at kunne se/overskue hele rummet  : Har Martinus ikke brugt den symbolik et eller andet sted  

Men jeg glæder mig nu til den dag, hvor døren åbnes - for der virker godt nok dejligt derinde  

Kh....Anette

Kære Lasse, Anette og Andre

Jeg husker billedet med en balsal, hvor man kigger ind
gennem nøglehullet...,sådan var det vidst.  

For mig er kosmologien ikke tro, det kan godt være at
nogen opfatter det sådan...
Beviserne er her i form af en åndsvidenskabelig total
udredning, der ikke kan modsiges - Prøv bare -

Nå, skulle nogle prøve, går det sikkert over min forstand.

Kærlig Hilsen

Michael
 
    :-*

Quote:

Jeg er i tvivl om jeg overhoved er inde i rummet endnu - eller bare står udenfor og lurer ind igennem nøglehullet, hvor jeg kun ser små brudstykker af rummet uden at kunne se/overskue hele rummet  : Har Martinus ikke brugt den symbolik et eller andet sted  

Men jeg glæder mig nu til den dag, hvor døren åbnes - for der virker godt nok dejligt derinde  

Kh....Anette

Hej alle,

Som et lille input i denne snak, er her en mindre tekst, senest gengivet i Kosmos 1-1984, hvor Martinus besvarer en læsers spørgsmål om, hvorvidt hans analyser er videnskab.

Det kan give et indtryk af hvad Martinus mener med viden.

Jeg må beklage, at jeg kun har teksten på svensk. Men for dem, der har det lidt svært med det svenske er her en lille hjælp:

fråga = spørgsmål
rörelser = bevægelser
åberopar = påberåber
känslan = følelsen
växla = skifte/veksle

[hr][/hr]

Martinus svarar på läsarens frågor

FRÅGA:

Med vilket berättigande kan man kalla Martinus världsbild eller kosmiska analyser för "vetenskap"?

De allra flesta religiösa rörelser hävdar var för sig att deras förkunnelse är "vetenskap". Men då de nämnda rörelserna alla ibland uppvisar till och med mycket stora avfall av anhängare och exempel på tvivel, kan deras förkunnelse inte vara verklig vetenskap, vilket vill säga uttryck för verkliga fakta. Ting som upplevs som fakta kan inte skapa tvivel. Tvivel kan bara uppstå där tingen ännu bara är hypoteser, antaganden eller rena postulat. Kommer Martinus kosmiska analyser att vara bättre garderade. Kommer man inte också här att börja tvivla och falla ifrån?

SVAR:

Ja, det är riktigt att man i många av de religiösa rörelserna åberopar sig på att deras livsuppfattning är vetenskap. Men en livsuppfattning blir inte till vetenskap bara för att man tror att den är vetenskap, eller för att den har det eller det väsendet till upphov. En uppfattning kan vara vetenskap endast om den utgör den absoluta sanningen eller verkligheten dokumenterad i fakta. En högre dokumentation kan inte existera och kan därför inte ges. Även om vissa dogmer inom världsreligionerna i själva verket är orubblig sanning, blir de inte till vetenskap så länge de inte bevisas med fakta i naturen eller i livet. Tills dess kommer de bara att kunna utgöra blinda påståenden eller postulat för vilkas berättigande det inte har skapats bevisföring. I stället för denna bevisföring har man då bara tilliten till de väsen som uppges vara dogmernas eller påståendenas upphov, och till de människor som i dag fullt och fast tror på dogmerna och försöker få andra att också tro på dem. För en mycket starkt religiös kristen människa kommer varje ord eller uttryck att uppfattas som orubblig sanning, bara det påstås att Kristus är dess upphov. En så inställd människa kräver inget som helst bevis bara det står i Bibeln.

För den verkligt nyktra men irreligiösa forskaren är varken Bibeln, profeter, präster eller andra andliga auktoriteter tillräckliga för att i honom skapa en orubblig tro på dogmer eller påståenden. Ogrundade uppfattningar blir inte till vetenskap blott för att de har dessa nämnda auktoriteter bakom sig. Här måste tingens rotfäste i själva naturen genom logiskt motiverade tankeföljder, som är kontrollerbara för intelligensen som faktum, kunna avslöjas. Man kommer i en sådan situation inte bara att ha fatt tingens eller objektets facit, utan också hur nämnda objekt existerar som faktum.

När ett objekt kan efterkontrolleras med förståndet så att samma objekt blir till faktum, blir detta faktum det samma som "vetenskap". När ett objekt kan dokumenteras som faktum genom sin egen analys, är denna analys det samma som ett för förståndet synligt faktum helt oavhängigt av vad andra väsen än måtte säga eller anse om tingen eller objektet. Uppfattningen av objektet är därmed inte längre en tro utan utgör ett konkret vetande.

Då vetandet återigen är baserat på intelligensen, kan det inte växla med känslan. Det har samma stabilitet i ens mentalitet antigen man har sympati för dess objekt eller inte.

Dogmer eller postulat växlar mellan tro och tvivel, alltefter som man själv växlar mellan sympati och antipati för dessas objekt.

Med hänsyn till mina kosmiska analyser kommer de alla att vara rotfästa i sammanhängande logiska motiveringar i kontrollerbara realiteter i själva livet. De kan därför aldrig var postulat eller dogmer utan utgör ett konstaterande av fakta för den utvecklade forskaren. För den människa, för vilket den kosmiska världsbilden genom dessa realiteter har blivit till faktum, finns det ingen möjlighet att tvivla eller vända tillbaka. Hon äger i sig världsbilden som en upplevd levande verklighet på samma sätt som hon äger upplevelsen av solen, dagen och natten. Hennes livsuppfattning är inte längre en fråga om tro och tvivel, om sympati eller antipati. Den är orubblig verklighet, förankrad i väsendets hjärna och hjärta genom dess egen suveräna självupplevelses klara dagsljus.

Mina kosmiska manifestationer och den härigenom uppenbarade eviga världsbilden är således inte en samling påståenden eller dogmer, utan utgör tvärtom uteslutande en kontrollerbar redogörelse för de kosmiska orsaker och verkningar som bestämmer livet och lyckan för alla levande väsen. Vad kan vara mera berättigat att uttrycka med begreppet "vetenskap".

[hr][/hr]

kh,
Torben

Hejsa

Min pointe i mit første indlæg er bl.a. at vi rent faktisk er i 'rummet', men at vi bare ikke har endnu ikke evnerne til at opleve det direkte. Vi er altså ikke 'sat udenfor' og er nødt til at kigge igennem nøglehullet. Vi er bare ikke i stand til helt at forstå hvor vi befinder. Kosmologien giver os dog en beskrivelse af rummet, så vi ikke famler helt i blinde

kh
Lasse

Hej Lasse,

Er du nu også sikker på, at vi er inde i rummet   I kosmologien analyseres jo forgården, det hellige rum og det aller-helligste  rum   Og her er vi kun i forgården ifølge M. Mange er slet ikke der endnu

Kh...Anette

PS: Jo hvis rummet er verdensaltet eller guddommen, så har du ret, så er vi jo inde  

Må sige det er en spænndende debat *S*
-Jeg- tror det er således af vi er i det rum hvor vores udviklingstrin er nået, eller sagt på en anden måde, vi er på en stor trappe, det trin vi står på passer tl hvor vi er nået i udvikling, dvs. det trin jeg står på passer til min udvikling.
Senere når vi begynder af tage "næste skridt" begyder vi af "opdage" hvad der er på næste trin, og begynder af længes efter det *S*
Denne "trappe" jeg her beskriver, kan man naturligvis dele om i meget finde dele, så man faktisk hver da "tager" et trin Så det går jo fremad

Det var lige sån -jeg- ser det

Nu var det min og ikke kosmologiens analyse jeg havde fat i Men det er rigtigt at Martinus skriver om de fire rum i livets tempel (LB6 stk 1982 og frem). Det er ikke konkret fysisk vi befinder os i et bestemt rum, men er kun symbolsk.

Jeg mener i øvrigt at Martinus skriver at alle er i forgården, mens kun nogle er i den indre forgård, men det er nok mindre vigtigt i denne sammenhæng

Quote:

PS: Jo hvis rummet er verdensaltet eller guddommen, så har du ret, så er vi jo inde  

Det var det jeg havde i tankerne

Jeg har lige siddet og læst svaret fra Martinus igennem. Det i mine øjne meget interessant, selvom det langt fra besvarer alt hvad jeg gerne vil vide om spørgsmålet "hvornår er noget videnskab". Jeg har fået følgende ud af gennemlæsningen.

Videnskab er mere end postulater eller ubegrundede dogmer. Et postulat (eller objekt) skal kunne efterkontrolleres med forstanden før det bliver et faktum og dermed videnskab (

).

Det næste jeg hæftede mig ved er følgende:

Et faktum opstår altså som et resultat af en analyse, som er udført af det enkelte væsen, som væsenet selv er i stand til at gennemføre og kunne forstå. Derefter er der ikke længere tale om tro, men derimod viden. At denne viden primært er baseret på analyseevnen, dvs. intelligensen, fremgår af følgende citat:

Den viden, som analysen har før til, vil altså forblive viden for væsenet uanset om væsenet bryder sig om denne viden eller ej. Videnskab er ikke et spørgsmål om hvad man bryder sig om eller ikke bryder sig om. Det er et spørgsmål om hvad man ved og ikke ved.

Og så til sidst lakmusprøven for ens eget forhold til kosmologien:

Jeg skal være den første til at indrømme at der er områder af kosmologien hvor jeg ikke ved om det er rigtigt det der står. Men der er også områder som jeg ved er som det står i kosmologien og at det ikke kan være anderledes. Logikken bryder simpelthen sammen hvis tingene skulle være anderledes. For mig er det altså ikke et spørgsmål om at tro eller ikke at tro på kosmologien, men en udfordring der går på at der stadig er områder som jeg ikke er vidende i og hvor jeg derfor arbejder på at tilnærme mig denne viden.  

kh
Lasse

ps jeg har forsøgt at være videnskabelig ved at henvise til svaret fra Martinus så I andre har mulighed for at kontrollere mine fortolkninger. Det er i øvrigt noget nær standard indenfor mange videnskabelige praksisser i dag.

I en tidligere tråd sammenlignede vi processen, fra tro til viden med regnestykket "2+2=4". Et banalt eksempel, men jeg mener det meget godt illustrerer det som Martinus også taler om i den svenske tekst.

"2+2=4" er et postulat for folk, der ikke kan regne, og som ikke har set mellemregningerne, og regnet det igennem af dem selv.

Har man først set mellemregningerne og sammenholdt dem med sine egne erfaringer, så bliver facittet "2+2=4" en viden for én selv, og overalt i livet ser man denne viden bekræftet. Men for andre, der ikke har gennemlevet "mellemregningsprocessen", vil det stadig lyde som et postulat eller et dogme at "2+2=4".

At der vil være et rigtigt menneskerige på jorden om 3000 år og ikke f.eks. 2000 år, eller at der f.eks. kommer en eller flere verdenskrige til, er ikke en del af mellemregningerne ved Martinus analyser. Det er, ifølge min betragtning,  blot interessante fodnoter, men absolut ikke en del af "bevis-føringen". Disse ting kan man naturligvis intet vide om, før man står midt i det. De kan være interessante nok at beskæftige sig med (misforstå mig ikke), men bør, som jeg ser det, ikke forveksles med mellemregningerne eller det Martinus kalder "kosmiske analyser".

kh,
Torben  

Måske er rummet for os ligesom vandet for fiskene, som Jesus fortæller om i følgende lignelse om fiskene (tekst fra Urevangeliet kap. 57):

Kh...Anette

Et par supplererende citater fra LB, til mit forrige indlæg

"Den fulde forståelse af livets højeste analyser, og dermed oplevelsen af den højeste sandhed kan umuligt tilegnes ved blot og bar læsning af analyserne. Den kommer udelukkende kun ved at leve dem."
(Livets Bog 4, stk. 1062)

"De kosmiske analyser udtrykker en videnskab, altså en logisk sandhed, hvis eksistens og logik ikke kan findes og bekræftes som virkelighed med de metoder og midler, i kraft af hvilke den materialistiske videnskabs sandheder kan dokumenteres som absolut virkelighed. Den materialistiske videnskab er et produkt af intelligens, medens den kosmiske videnskab er et produkt af intellektualiseret følelse og intuition. Ligesom man må have en tilstrækkelig udviklet intelligens for at efterforske den materialistiske videnskabs analyser, således må man have en tilstrækkelig udviklet intellektualiseret følelse, der er det samme som den virkelige næstekærlighed, og den heraf affødte intuition for at kunne forstå kosmisk videnskab. Det væsen, der ikke har denne udviklede næstekærlighed og den heraf affødte intuition, er ganske afskåret fra at bedømme de kosmiske analysers identitet med den virkelige, urokkelige sandhed, ligeså lidt som det primitive menneske med en meget ringe intelligens kan bedømme den moderne videnskabs store og vidunderlige analyser af materiens og stoffernes strukturer og reaktioner"
(Livets Bog 7, stk. 2660)

[hr][/hr]

Hvis der kun skal intelligens til for at forstå "mellemregningerne" eller de "kosmiske analyser", så er de i virkeligheden udtryk for materialistisk videnskab, og hvis der kun skal følelse eller instinkt til, så handler det om suggestion eller tro - eller hur?

kh,
Torben

Tak for citaterne.

Nogen som kan forklare hvorfor det forholder sig sådan? Jeg har kun nogle vage ideer

En høne er vel ikke en høne bare fordi der een der kalder den en høne - den skal vel leve som een - altså lægge æg, hvor der komme kyllinger ud af - før vi vil anerkende den som en høne ???  

Drilske godnathilsner
Tina :0)

Quote:

Nogen som kan forklare hvorfor det forholder sig sådan? Jeg har kun nogle vage ideer

Prøv at formulere dem, det er en god måde at få styr på sine tanker

Mit bud ville være, at eftersom analyserne kun forstås med en vis portion intellektualiseret følelse, hvilket det andet citat belyser, og denne kun kan opnås ved at leve livet og omsætte teori til praksis, så er det dermed givet, at den helt fulde forståelse af analyserne, først indtræder med den fulde praktisering i det daglige liv, og den derved opnåede kultiverede og intellektualiserede følelse.

Gav det mening?

P.s. Tinas med hønen var også god, men hvad kom først: ægget eller hønen?

Quote:

...men hvad kom først: ægget eller hønen?

Hanen ! - og så tog Gud et ønske-ben...  

kh
Tina :0)

De kom samtidig - for da hønen kom, havde den også et æg i maven  

Kærligst....Anette

Okay, jeg forsøger. Dog i en kort version.

At forstå noget - de kosmologiske analyser inkluderet - er en mental tilstand. Skal man forstå analyserne, er man altså nødt til at være mentalt være på 'bølgelængde' eller mere præcist, mentalt være analyserne. For mentalt at være på bølgelængde med analyserne er man selvfølgelig nødt til at leve dem. Hvis man ikke lever dem, vil en større eller mindre del af en bevidsthed jo ikke være på bølgelængde med analyserne, og man kan dermed ikke bringe sin mentalitet i kontakt med disse analyser.

Men så må man jo øve sig i det og forsøge at forstå "livets tale" som utrætteligt hjælper en. Men man er jo så tykpandet nogle gange - set i bakspejlet

Her tror jeg du rammer hovedet på sømmet. Først når man som Jesus kan sige "Jeg er vejen, sandheden og livet", så er man fuldt på bølgelængde med analyserne, lever dem og forstår deres indre liv og sammenhæng fuldt ud, og ikke kun teoretisk.

... der er et stykke vej endnu :-X

Jep, men man kan jo prøve at få det bedste ud af det på vejen