Okey, faktum er vel at to mennesker reagerer forskelligt på samme situationer i alderen 0-30 år. Hvis jeg aldrig reagerede anderledes, ville det være det samme som at min udvikling er gået i stå, eller hvad?. Forhåbentlig har jeg da ikke reageret fuldstændig på samme måde i alderen 0-30 år de sidste 10.000 liv 😮 Hvis jeg aldrig reagerer mere humant, så vil jeg til evig til være fordømt i helvede (fordi jeg kun bliver ved med at skabe mørk karma ved at blive ved med at repetere mørke handlinger) 😮
Og hvad skulle så få mig til at reagere anderledes i denne repetitionsfase end forrige?. Hvor får jeg erfaringen fra, som du spørger? Jo, den fik jeg, da jeg efter de 30 år en dag lærte noget nyt, lærte at det ikke alligevel var så smart fx. at reagere "øje for øje og tand for tand". Det er et nyt talent, et nyt bevidsthedsområde jeg begynder at udvikle - som på et tidspunkt også vil "dukke op" i repetitionsfasen og erstatte/vinder over et mere primitivt talent i repetitionsfasen (det er jo sådan jeg opnår syndernes forladelse).
Dette nye talents indtog, som resulterer i, at jeg reagerer med tilgivelse i stedet for vrede - er netop nøglen til at neutralisere den mørke karma, som min forrige mørke gerning sendte ud. Og nu begynder jeg at repetere humane talenter i stedet, som sender lyse skæbnebølger ud... og jeg får hermed et skøøøønt liv
Jeg tror at Martinus ville have gjort det meget klart, hvis vi kunne repetere efter det 30. år. Hvorfor skulle han så benævne 0-30 år som repetitionsalderen ? Han skriver omkring 30-års-alderen, så jeg mener der er lidt elastik i de 3--0--å--r
Ja, det siger han alle steder og mange gange, så der er nok noget om snakken 
KH...Anette
Hej Anette...
Ja lige netop... først sker udviklingen efter det 30. år - som derefter bliver til repetition.. 
Jeg har fundet et sted i LB 2 side 542, hvor Martinus netop skriver:
men prøv selv at læse hele siden.
Jeg mener dog at han skriver det lidt mere specifikt et andet sted. Jeg vil forsat lede efter det
kh
Tina :0)
mener du med ovenstående, at en forteelse for 20 liv siden giver en ny karmabølge, i hvert af de 19 liv vi gennemlever repetitionen ?
Nej, en forteelse for 20 liv siden giver ikke en ny karmabølge i hvert af de 19 liv vi gennemlever repetitionen. En skæbnebølge/karma lever ikke af sig selv, men udelukkende af den energi man udsender ved sine handlinger og tanker. Der er syndernes forladelse-princip og en mørk handling vil blive neutraliseret eller formildet i samme tempo som jeg udvikler mine humane evner. Og hvorvidt jeg giver ny næring til at samme type skæbnebølge skal sendes afsted afhænger af, hvordan jeg reagerer hver gang jeg får karmaen tilbage fra den forrige handling. Forhåbentlig reagerer jeg mildere med årene (øhhh, livene) og sender derfor mildere skæbnebølger ud og modtager således også mildere karma, når de vender tilbage. Og en dag er den helt neutraliseret og erstattet af en lys skæbnebølge.
Det forklares måske bedst med symbolerne på forsiden og bagsiden af LB. Hver gang jeg får en skæbnebølge tilbage, reagerer jeg. Jeg reagerer mere næstekærligt på samme situation i samme tempo som mine humane evner udvikles. Og den dag, hvor "Karma-bogholderen" mener, at nu er det nye humane talent stærkt nok, så udsættes jeg slet ikke mere for den gamle type ubehagelige situationer. Det er en naturlig konsekvens af at jeg heller ikke længere nænner at så ubehageligheder.
KH....Anette
Hej Anette...
Jeg er enig !
måske er vi snart fuldstændig enige 😮
kh
Tina :0)
Jepper, og derfor kan jeg også reagere anderledes nu end for 1 liv siden - på samme situation. For da jeg for 1 liv siden stod i en "krigssituation", plaffede jeg straks modstanderen ned. Men nu hvor jeg udsættes for en "krigssituation" (den skabte jeg jo sidste gang) er jeg i mellemtiden blevet klogere/mere human, så jeg nøjes med at pande modstanderen en 
Så sender jeg "kun" en læmlestelse-karma ud (ikke behagelig men dog mildere end en drabskarma). Næste liv er der en, som pander mig en (det sendte jeg jo selv ud sidste liv), men nu er jeg blevet endnu mere human, så i stedet for at slå tilbage, så skubber jeg nu kun til modstanderen.... og historien fortsætter og fortsætter...
- Og sådan degenerer mit krigstalent og sådan repeteres det i en svagere og svagere udgave. Og en dag slipper jeg så helt for flere krigssituationer (også de milde) - nemlig den dag, hvor mit krigstalent er helt "dødt" (latent) og jeg ikke er i stand til andet end at omfavne min fjende i tilgivelse og sympati
Først når et talent har kulmineret, så overgår det til repetitionsfasen som jeg forstår det.... og degenerer langsomt i liv efter liv. Ligesom ægteskabs-talentet, som har kulmineret for store dele af jordens befolkning og nu repeteres og repeteres liv efter liv, men i en degeneret og mere og mere ynkelig form
KH...Anette
PS: Det tager selvfølgelig mere end 1 liv at slippe af med krigermentaliteten
Det er vel også en slags karma - hvis alt er årsag og virkning - hvis man medtager fosterudviklingen i moders liv. Der er det blot c-viden og befordres af instinkt
Så jo længere tilbage karmaen ligger, jo mere automatisk udløses den.
Karma = "det onde"... ?
Nej, ham/hun kan vi desværre ikke skyde det i skoene (mørk karma) eller takke for det (lys karma). Der findes kun et eneste levende væsen, som skaber din karma.... det er dig selv 
En svær kamel at sluge, men det betyder trods alt også at man selv kan gøre noget ved det og styrer skibet selv
KH...Anette
Så jo længere tilbage karmaen ligger, jo mere automatisk udløses den.
Hej Esben,
Jeg ved ikke lige hvilken karma fosterets Jeg skaber for sig selv i moders liv, men skabelsen af et foster er repetition af lige præcis de talentkerner der skal til for at opbygge et nyt fysisk legeme - og her er det endnu nødvendigt, at vi først gennemløber fisk og grise-stadiet.
Og det er rigtigt, det foregår fuld-automatisk og kræver ikke Jeg'et bevidste indblanding. Jeg tror at ens sjæl (eller hvad vi skal kalde mit åndelige Jeg) laver alt muligt andet sjov og ballade uden for fosteret under det meste af fosterudviklingsperioden. Det må jo være rimelig kedeligt bare at ligge der... det har man prøvet så ufattelig mange gange før. :
Martinus siger rigtigt nok at jo tidligere i livet du repeterer et talent, desto flere liv tilbage ligger dette talents kulmination og er dermed (eller nærmer sig) C-viden.
KH...Anette
I følge teosofien har egoet(X2) en hel del besvær med at få overtaget styringen af et nyt legeme i de første år og der er stor forskel på hvilken interesse de har i arbejdet. Nogle er f.eks meget optaget af udseendet mens andre ingen interesse viser
Hej Anette...
Det er jeg slet ikke enig i. Hvert liv repeteres. Dermed repeteres vores talenter også - uanset om de har kulmineret. Men det er først når de har klumineret, at bøtten vender.
Dvs, at mens vi udvikler ægteskabstalentet, så repeteres det også - når talentet kulminerer, så begynder vi langsomt at indviklet det, hvilket så repeteres. På den måde, som med musik-talentet. Vi øver os i rigtig mange liv - når vi har nået mester-planet bliver det gaaaaabende kedeligt og vi indvikler talentet igen, for at give plads til nye og mere "mættende" ting.
kh
Tina :0)
Hej Esben...
Jeg kan desværre ikke rigtig fatte, hvor du vil hen med dette.
kh
Tina :0)
Egoet er teosofiens ord for sjæl. Over den er Monaden som er vores guddommelige del kunne man sige
Egoet sidder i kausallegemet som er det eneste uforgængelige af de åndelige legemer. Disse andre slides op - først astrallegemet(følelseslegemet), så mentallegemet(tankelegemet) - efterhånden som vi stiger op i vores efterdøds periode ligesom som det fysiske også forgår
Derfor sammenligner jeg Egoet med X2 der jo ikke undergår forvandling(moderenergi), og samtidig befordrer de vigtige mekanismer som er nødvendig for legmerne(X3)
Ups, du har ret, jeg har faktisk netop læst herom i går (hvor hulens var det nu henne??? ) Jeg husker ikke ordret, hvad Martinus siger, men noget med at hvis talentet endnu ikke er kulmineret/færdigudviklet, så fortsætter vi med øvelser heri efter de 30 år... ellers stopper man inden (ligesom vi stopper med fiskestadiet inden vi fødes). Jeg må lige finde det igen, for han siger samme sted noget om ægteskabstalentet, der har kulmineret (det gjorde det i dyreriget) og fortsættelse af ægteskabelige forhold efter de 30 ikke er en videreudvikling. Jeg må heller finde hans egne ord, så det bliver korrekt (men det må vente til en anden dag, nu er det sengetid )
Hvad er det vi i grunden vi præcist repeterer? Er det liv eller tankeklimaer og talenter?
KH...Anette
Hej Anette...
Jeg mener det er alle 3. Vi repeterer tankeklimaer og talenter, for at gøre disse mere og mere sublime - blive mestre. Men da tankeklimaer og talenter former vores liv - ja så repeteres det også. Men det repeteres i "hovedtræk" - og jo tættere det ligger til det liv vi lever nu - jo flere detaljer repeterer vi, men dog detaljer, som stadig kan lære os noget.
Giver det mening ?
kh
Tina :0)
Giver det mening ?
Hej Tina,
Ja, absolodut Sådan oplever jeg det også. De sidste oplevelser op til og omkring de 30 år føltes mere tæt på mit sande jeg - i forhold til mine repetitioner som 17 årig : ... og håber således jeg ændrer på nogle ting næste gang jeg bliver 17 år
KH...Anette
Karma = "det onde"... ?
Nej, ham/hun kan vi desværre ikke skyde det i skoene (mørk karma) eller takke for det (lys karma). Der findes kun et eneste levende væsen, som skaber din karma.... det er dig selv
En svær kamel at sluge, men det betyder trods alt også at man selv kan gøre noget ved det og styrer skibet selv
Hej Anette!
Jeg kan ikke se, hvordan det er en svær kamel at sluge.
Enten skaber man behagelig karma, og det er jo fint.
Eller også så skaber man ubehagelig karma, men så skyldes det jo uvidenhed. Dvs. man kan ikke gøre for det.
Der er altså kosmisk set IKKE nogen, der er bedre end andre. Ikke engang Gud.
Så hvis det, at vi selv skaber vores karma, er en svær kamel at sluge, må det være fordi, man tror, man selv kan gøre for eller er skyld i sin uvidenhed, men det er man ikke.
Kh
Jan
Enten skaber man behagelig karma, og det er jo fint.
Eller også så skaber man ubehagelig karma, men så skyldes det jo uvidenhed. Dvs. man kan ikke gøre for det.
Der er altså kosmisk set IKKE nogen, der er bedre end andre. Ikke engang Gud.
Så hvis det, at vi selv skaber vores karma, er en svær kamel at sluge, må det være fordi, man tror, man selv kan gøre for eller er skyld i sin uvidenhed, men det er man ikke.
Hej Jan,
I de første par år i introgruppen i Klint mødte jeg flere som havde svært ved at "sluge den analyse". For det betyder at så kan man ikke give barndommen, forældrene, samfundet, ex-partneren, venner/fjender skyldes mere... Det er jo en magelig tankegang, hvis man bare kan give de andre skylden for ens skæbne.
Det at man selv er eneste årsag til sin skæbne var for nogle et meget stort ansvar at skulle påtage sig og en tanke som kræver lidt tilvending. 😮
En anden vinkel var fra nogle sygeplejerske, som synes det var en lidt bask tankegang at skulle have, når de havde med en meget syg patient at gøre... (det er din egen skyld). Men på den anden side kunne de godt se det var mere retfærdigt end hvis hård karma blev tilfældig uddelt. Men de skulle lige tygge lidt på det og vende sig til det, husker jeg.
KH....Anette
Skriv et svar
