Eckhart Tolle är intressant. Men jag skulle säga att det är väldigt olikt Martinus och TT.

Hej mg

Interessant Kunne du forklare det lidt nærmere ?

kh.
Kenneth

Hej igen,
jag ser det som 2 olika åndelige traditioner:

Den ena handlar om att läsa mycket text, analyser, betonar determinism (upplysning om x antal inkarnationer, f eks), tänkande og kosmiskt medvetande. Martinus, Steiner, teosofi är exempel.

Den andra handlar mer om här-og-nu: att se egot. Göra snarare än läsa. Mindre tänkande, mindre analys, mer direkt seende, i nuet. Att oplösa egot tar inte 3000 år och man behöver inte läsa 3000 sidor text, det bygger förmodligen bara upp ett nytt ego. Tolle, Zen og Krishnamurti är exempel.

Ungefär så.

(ska tillägga att jag inte menar att Tolle og Martinus utesluter varandra, tvärtom)

Hej mg

Jeg er enig i, at de (Martinus og Tolle) snarere komplemnterer hinanden.

Kh. Ejby

Hej mg og Ejby

Jeg tænker også at Martinus kosmologi og Tolles tanker er på bølgelængde, dog på forskellige niveauer. Martinus beskriver et stort, evigt verdensbillede med alle dets analyser og viser her hvordan livet er organiseret, og Tolle viser hvordan vi som mennesker kan imødekomme dette herlige liv.... med fred og kærlighed i et stille sind

kh.
Kenneth

Der er også tre tidl. emner her i MF hvor Eckhart Tolle er nævnt.

Kærlig hilsen
Holger

Det der med at leve i nuet, det er jo det, man gør, når man er nået frem til at tilhøre det, Martinus kalder "Det rigtige menneskerige". Og det tilhører man når man er i stand til at tilgive alting og dermed elske Gud og sin næste som sig selv.

Så vejen til at leve i nuet må altså være at lære at tilgive al ting. Det synes jeg fremgår tydeligere fra Martinus' værker end fra Tolles.

Jeg ville gerne høre fra personer, der kender til Martinus' kosmologi, hvad det er, der findes i Tolles lære, som ikke findes hos Martinus. Jeg kan ikke umiddelbart få øje på det.

venlig hilsen
Jan

Hej,
som jag skrev ovan är Martinus och Tolle - som jag ser det - från två helt olika åndelige traditioner. Martinus tillhör mer teosofi-sfären medan Tolle hör till en ego-upplösningstradition som är mer lik Krishnamurti, zen osv. Att försöka hitta likheter och f eks "förklara" Tolle utifrån Martinus, och tvärtom, tror jag är vanskeligt.

Det som finns hos Tolle men inte hos Martinus handlar alltså om ett helt annat perspektiv; bl a fokuseringen på "uppvaknande" här och nu, att "se egot" osv. Enklaste sättet att ta reda på detta är att läsa något av Tolle. Själv har jag läst 70 sidor i "A New Earth", det räcker långt. Till skillnad från TT handlar det inte om att läsa 1000-tals sidor analys, utan mer om att se. Vad man föredrar beror på vem man är eller vad man befinner sig i.

(på DTTs forum var det nyligen en lång diskussion om Tolle og Martinus. På svenska: http://www.thirdtestament.com/web/phorum/read.php?f=5&i=90613&t=90613
)

Där diskuteras bl a Ken Wilbers distinktion mellan "states of mind" och "stages", vilket kan vara ett sätt att särskilja Tolle från Martinus. (se "Integral Spirituality" av Ken Wilber)

vh
markus

Hej mg

Tak for et interessant indlæg. Jeg havde ikke tænkt på tidligere, at sammenkæde Tolle og Krishnamurti. Det giver god mening for mig

Jeg tænker, at Martinus og Tolle/Krishnamurti kan forenes i det "at imødekomme Livets direkte tale i ydmyghed og kærlighed". Det er vel egentlig det Martinus blandt andet skriver i "Blade af Guds billedbog", hvor han beskriver livet som et langt, kærligt eventyr, som vi bare skal have øjnene op for. Et eventyr som vi kun kan forstå, hvis vi ser verden med "Guds øjne", som er det samme som kærlighed.

Man kan eksempelvis øve sig i dette ved at gå på stranden og lytte til vinden og havets brusen. Jeg tror, man her - for kunne få mest ud af en sådan tur - bare skal lytte, se og føle samt være i en tilstand hvor man bare tager imod, og ikke gå og forvikle sig ind i for mange intelligensmæssige betragtninger eller analyser. For at møde naturen og forstå dens brudskaber, må man af og til stilne sig selv og bare være åben og modtagelig (som Tolle også påpeger)

kh.
Kenneth

Hej Alle.

Martinus taler jo om, at der er love for tænkning.
Begreber som Mentale fængsler og mental suverænitet,
synes jeg går fint i tråd med hvad Eckart Tolle taler om.

At komme bort fra fordomme og selvretfærdigelse, samt
retfærdig harme og hellig vrede....og forstå og tilgive
andre som Jesus "Thi de vide ikke hvad de gør"....og at
observerer "livets direkte tale".
  Er for mig at se, blot en anden måde at sige det samme på.
At observerer livets direkte tale og læse i "livets bog" i form af
naturen (incl dyr, mennesker) er jo også en opfordring til at
leve i Nuèt.
  Vi befinder os i mentale fængsler, når Tolles "ego" beskæftiger
sig med ting der er har med baggagen fra fortiden at gøre (pain-body)
eller med tanker/frygt omkring fremtiden.
  Vi skal nå frem til, at blive mentalt suveræne....dvs når vi ikke lader
os ryste af de ting der foregår "in the world of Form", men kan bevarer
den indre ro...på trods af de ting der foregår i den ydre fysiske verden.

Eckhart Tolle er meget lig zen-buddisme efter min mening.
Byron Katies`"The Work" handler også om at frigøre sig fra de "historier"
vi fortæller os selv....om os selv, andre og situationer....som ikke er sandt.

Interessant at bemærke er, at Eckhart Tolle var 29 år 😮 da han kom til en
slags indsigt. Hvor han første gang forstod, at der var "noget", et "Jeg"
bag tanken.
Eks: "I said to myself".
Who am "I"? and Who am "myself"?

Tanker omkring Tolle og Martinus
fra Ejby.

Eckhart Tolle's fremtoning og bogskrivning er udsprunget af et 'glimt' som han havde,
i småbog 'Kosmiske Glimt', nævnes at ved visse glimt kan intuitionens klarhed blive 'grumset',-  der er noget forvredent og følelsespræget over E. T.'s glimt,
heraf nogle af de 'grumsede' eller bizarre udsagn som han tidl. er fremkommet med,

for ca. en måned siden hørte Jeg et lille klip i radioen, med udgangspunkt i E.T. to der talte om, noget i stil med under-jeg/over-jeg, Jeg husker at det var en værre gang sludder,

men uanset E. T.'s formidlingsevne, så har han dog set noget, som andre endnu kun har læst om, fx 'det Faste Punkt',

Kærlig Hilsen
Holger

Hej Holger.

Kan du give et eksempel på det du mener er grumsede eller bizarre udsagn?

Med hensyn til under-jeg og over-jeg, så mener jeg det må stå for læserens
regning i form af oversættelse/fortolkning. Jeg synes det lyder som om Tolle
her, er forsøgt sat i kontekts med Freuds personlighedsmodel.

Tolle benytter betegnelserne "ego" om tankestrømmen eller den lille personlighed
der er knyttet til denne inkarnation med al dens baggage fra fortiden, som er bestemmende
for, hvordan vi opfører os og tænker om andre og fremtiden......og "Awerness" om det
faste punkt bag tanken....eller det "noget" som tænker tanken.
  Dvs vi identifiserer os med tanken og vores historie.....men vi er ikke tanken....vi er den
der tænker tanken....og vi har dermed magt til, at ændre hvad vi tænker og gøre os fri
af vores histori om fortiden og slippe vores tanker og bekymringer/frygt for fremtiden.

Når vi slipper de tanker der næsten automatisk kører i vores hoved omkring fortid og
fremtid....så slipper vi de indgroede fordomme omkring os selv og andre og frygten
og bekymringerne omkring fremtiden.....og istedet holder vores fokus i NUèt...så bliver
vi mere nærværende og tilstede for livets direkte tale, virkeligheden og os selv.
Eller sagt på en anden måde....
vi bliver bedre istand til at lytte til Guds tale....istedet for, at være sløret af de mange
tanker og historier vi har kørende i hovedet omkring fortiden/fremtiden og beskæftigelse
i tankerne omkring hvordan "de andre" eller jeg selv "burde" være, gøre, sige og tænke.

Med et bevidst fokus på Nuèt (uden denne "støj"), bliver vi bedre istand til, at få kontakt
til det "faste punkt" i os selv (= Gud i os selv)....og uden denne fokus på fortid, fremtid
og "de andre" bliver vi bedre istand til, at få kontakt til den dybere essens af hvem vi virkelig er
og komme på bølgelængde med Guddommen.

Ved at slippe "støjen" og holde fokus i Nuèt....indfinder roen, freden og glæden sig. Det er
"støjen" der skaber lidelse. Efterhånden bliver vi mindre påvirket af, hvad situationen end er
i den ydre fysiske verden....da vi har fået en bedre kontakt til den indre verden, essensen af
hvem vi virkelig er...det faste punkt. Og med tiden vil vi så nærme os det Martinus kalder
mental suverænitet.

Byron Katie siger det samme blot på en anden måde og med andre ord/begreber. Hun deler
tingene op i 3 domæner på denne måde:

Der er Guds domæne = naturen
Der er "de andres" domæne.
og der er "vores eget" domæne.

Hver gang vi i vores tanker er over i Guds eller "de andres" domæne, så er vi ikke til stede i
vores eget. Vi har ikke noget at gøre i de to andre domæner.

For mig handler Martinus, Eckart Tolle og Byron Katie (samt mange andre...fx Neale Donald Walsch)
om den samme ting....set fra forskellige perspektiver.
Martinus har fokus på det overordnede billede.....mens eksempelvis Eckart og Byron er zoomèt ind
på det menneskelige sinds nuværende stadie og er konsentreret omkring, at hjælpe til en slags
opvågning fra illusionen.

Den ene behøver ikke at udelukke de andre.

Kh. Ejby

Som jag ser det går det inte att tolka/förklara Tolle utifrån Martinus. Precis som det inte går att tolka Martinus utifrån Tolle. Det är två olika skolor och utifrån båda kan den andra klassas som "forvredent" el likn... Det seende Tolle beskriver ser inte ut som det Martinus kallar "kosmiska glimtar", och hos Martinus hittar vi inget som motsvarar Tolles "Awareness". Martinus "glimtar" handlar om intuitiv kunskap och kosmiska lysfenomen, medan Tolles seende handlar om inre frid och Buddhas leende...
Den enda modell jag vet som tar med båda riktningarna är Ken Wilbers "states/stages" (i Integral Spirituality).

I övrigt håller jag med Ejby om att Tolle är "zoomèt ind
på det menneskelige sinds nuværende stadie".
Så är det. Dvs inte på vad som händer om 3000 år eller i nästa spiralkredslob...

  Hej alle.

Jeg har også hørt lidt på eckharts opfattelser, og vil da udtrykke, at eckhart har noget af det fokus med omkring nuet og menneskets nuværende udviklingsstadie, som jeg godt kan savne lidt i Martinus, så på den måde er eckhart et positivt suplement til Martinus, i mine øjne.

  Dog slår det mig, at begge opfattelser kan "misfortolkes", forstået sådan, at man kan komme til at opfatte lærdommene som gående ud på at man skal slippe af med alle "negative" følelser, og via selvsuggestion, hvad enten det er ved at fjerne enhver negativ følelse/tanke fra sig selv, via "meditation eller indre ro, eller ved at intellektuelt fortælle sig selv at "alt er såre godt", og kan man så det, så bliver man "lykkelig" og opnår den fred der ligger i at være et "rigtigt menneske", altså udviklet så meget, at man egentligt er færdig her, og burde leve videre i "Det rigtige menneskerige".

  Jeg tror det er en forkert udlægning af tingene, fordi vi netop er her for at føle, ikke kun det positive ved livet, men bestemt også det negative, da det er det negative vi føler, der "udvikler" os mest, altså hvis vi ikke længere kan græde over andres ulykke (føle medlidenhed eller medfølelse) fordi vi har skærmet os selv, via intellektet, mod at anse noget som helst for at være "negativt" da alt jo er såre godt, så udvikles vi heller ikke som det er hensigten vi skal.

  Vi kan ikke lære hvad negativt er ( og det er jo denne evne til at skille det "mørke" fra det "lyse" vi er her for at genoptræne), hvis vi ikke tillader os selv at føle det negative, men intellektuelt forsøger at fjerne alle negative tanker og følelser fra vort eget jegs oplevelse.

  Så at harmes eller at såres eller at græde eller blive ked af det, er alle følelser der er nødvendige for at udvikles rigtigt, og disse lærdomme man opnår via disse følelser, kan ikke opnåes ved en intellektuel bearbejdning eller indsigt, for da ville vi slet ikke behøve at leve i dette menneskelegeme, som kan sanse via fysiske organer, men kunne blot lære det vi skulle i "åndeverdenen" hvor den intellektuelle side af vores jeg jo stadigvæk kan bruges.

  Det er fint når man kan bevare den indre ro og overblikket omkring verdensaltets opbygning og energier, samtidigt med at man også er i stand til at føle med andre eller at lide med andre, men knapt så godt ( i mine øjne) hvis denne indre ro, bliver af en sådan karakter, at den forhindrer en i at føle det man burde, i de situationer man oplever.

  Jeg mener nu heller ikke at eckhart og Martinus modsiger hinanden, men blot at de har fokus på hvert sit aspekt af livet (nuet og evigheden).

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej alle.

Jeg har ikke noget kendskab til Tolle, men det at vi bør efterstræbe at leve så meget som muligt i nuet er efter min mening noget værre sludder. Jeg kan ikke se, hvordan det kan forenes med Martinus. At leve i nuet uden større bekymring er noget som hører dyreriget til, hvor væsenet i meget høj grad lever på instinktet, og mindre på intelligent tænkning; mere i nuet og mindre reflekterende. Hvis man som menneske ønsker udelukkende at leve i nuet, så ønsker man sig tilbage til dyrerigets tryghed, uden ansvar, samvittighed og uden bekymringer. Det hører efter min mening det jordiske menneske til, at vi skal analysere på årsag og virkning, for dermed at komme til klarhed over, hvad der er godt og ondt. Hvis man kun lever i nuet har man da ikke en chance for at analysere årsag og virkning?

Hej,
att "leva i nuet" hör inte till dyreriget på det sättet, utan snarare, om vi ska anlägga TT-perspektiv, till det rigtige menneskeriges livsform. Det är tydligt när Martinus beskriver "väsendets kraftigt förhöjda och utvidgade vakna dagsmedvetande" (DEV s 73) som karakteriserar den rigtige menneske (det latenta minnet är viktigt här!) - motsatsen till salighetsväsendet som lever i minnenas rike. Tolles "leva i nuet" innebär förhöjd medvetenhet, en medvetenhet om egot inte minst. Vad gäller "analyserandet" så är inte allt analyserande effektivt eller konstruktivt utan snarare egots grubblande, en poäng Tolle gör och som jag håller med om.

För övrigt kan rekommenderas att du läser något av Tolle, det är risk att kritiken og diskussionen blir helt missriktad annars (precis som här på forumet får många höra att de inte läst nog mycket Martinus...) Det räcker att läsa ca 50 sidor i A New Earth så börjar man se vad det handlar om.

vh
markus

Hej mg.

Som jeg skrev, så kender jeg ikke noget til Tolle, så derfor kan jeg ikke udtale mig generelt om hans synspunkter. Mit indlæg gik udelukkende på det at "leve i nuet". Det er muligt, at Tolle har en speciel definition på, hvad dette indebærer, og det kan jeg så ikke udtale mig om. Mit synspunkt er, at den forståelse jeg selv har af det "at leve i nuet" ikke er noget man bør stræbe efter som menneske. Man hører ofte dette mantra, at mennesket skal leve mere i nuet, men for mig at se, så kan et menneske kun leve i nuet, hvis det lider af alvorlig senil demens. Det vil altså sige, at det ved ikke hvem det er, hvor det er på vej hen, og hvor det kommer fra.

Det er rigtigt, at i det rigtige menneskerige er hukommelsen på sit laveste stadie, men efter min mening er der andet end hukommelsesenergien der spiller ind på det at "leve i nuet". At være fokuseret på fremtid og fortid er langt mere karakteristisk for et jordmenneske, end for for eksempel en kat. Alligevel ved vi fra Martinus, at katten har et højere niveau af hukommelsesenergi i sin grundlegemestrukter end det jordiske menneske. Derfor må der være andet end hukommelsesenergien, der spiller ind, når vi taler om det "at leve i nuet". Efterhånden som hukkommelsesenergien bliver svagere i vores vandring mod det rigtige menneskerige, så vil intuitionen blive stærkere, og med den kan vi overskue umådelige sekler af tid, og derved har vi ikke længere det samme behov for hukommelsesenergien.

Svend,
Tolles version av "leva i nuet" handlar inte om att minska medvetandet utan om ökad medvetenhet (awareness), inte minst om hvem man er (og inte er). Jag tror inte Tolle lider av allvarlig senildemens, då skulle han nog inte kunnat skriva sina böcker...

vh
markus

Hei
For å ta et eksempel der fortid, nuet og fremtiden fungerer sammen kan man gå til musikken. Vi tar for oss en fuge av Bach med 4 stemmer. Sopran, alt, tenor og bass. Kan en utøver høre alt som skjer samtidig?. Kanskje noen genier kan, men det er sikkert at det ligger skjulte esoteriske skatter i spesielt Bachs siste verker, det er simpelthen så skjult for vanlige folk og til og med for gode musikere  å høre det som skjer fordi så mye skjer samtidig, derfor kalte Scumann Die Kunst der Fuge for polyfonisk kattemusikk, selv HAN oppfattet ikke meningen. Men jeg vil vise måten man likevel få litt av oversikten, mye eller lite avhengig av talent og trening.
For å spille må man absolutt være i nuet , men musikken forteller også en historie. For å få oversikt må man scanne mellom stemmene. Man lar bevisstheten i brøkdelen av et sekund fokusere på alten, men den tonen man hører i nuet er uten mening alene. Men meget raskt  har man nøstet opp historien til tonen (som man gjerne har pugget, eller ved svært god notelesing), fortidens mening,  og man minnes kanskje at de tonene som nå er i nuet var framtid sist man scannet alten, dermed er ikke så mye gått tapt selv om man ikke har hatt fokus på alten hele tiden..

Samtidig ser man inn i fremtidens mening, stemmens bevegelse,  dette skjer veldig raskt fordi man kjenner stykket ut og inn og man setter i gang autopiloten, lar det synke mer ned i retning det ubevisste,  i den stemmen , lar den gå av seg selv,  slik at man kan bytte fokus til feks.bassen, det samme skjer, men det skal også sies at hvis man nøster opp fortid og ser inn i framtiden, så kan ofte en stemme i seg selv være ganske meningsløs hvis ikke man hører hvordan den smelter sammen med de andre stemmene. Så å høre framtid, nuet og framtid i en stemme kan bli ganske så meningsløs i seg selv uten de andre stemmene. Det skal sies at en slik scanning skjer veldig impulsivt for meg og ikke systematisk. Men jeg tror det kan øves opp til å bli mer systematisk.   
Musikk uten historie,samklang og framtid oppleves meningsløs. Det finnes nyere stilarter, men det går jeg ikke inn på her, unntatt å nevne klassisismen og romantikken, der det finnes en følelsesmessig historie, en struktur i oppbygningen som forteller en historie. Ja, man må være i nuet når man spiller, men uten fortid og framtid (i nuet) høres musikken  meningsløs ut.
Man må spørre Tolle hvordan historien og framtiden inngår i nuet. Man må jo tenke på å få en utdannelse, det er mange år fram.  Og det mest impulsive av alt , et samleie , kan resultere i minst 18 års forsørgeransvar, en voldsom kontrast.
Man må jo tenke framover, men hvordan vil Tolle at man skal gjøre det ??
Henri Bergson lanserte et begrep som på norsk heter Varen, engelsk duration. Det er ikke bare nuet, men den Varen , ubrutte bevegelse som man kan følge. Jeg tror at det jeg har forklart over og Duration-begrepet er det samme .
http://en.wikipedia.org/wiki/Henri_Bergson#Duration
Jostein