Hej alle
Der er mange der mener at verden i dag kontrolleres af en lille gruppe mennesker med ufattelig ondskab, mens endnu flere mennesker mener at dette ikke kan være rigtigt. Det er min overbevisning at antallet af mennesker der mener at det er rigtigt er exponentielt stigende i denne tid, selvom det fortsat ikke er den overvejende del.
Her er én af de mange mennesker der mener at det er rigtigt: http://video.google.com/videoplay?docid=-4347354989713196463&hl=en
Jeg synes det er interessant at studere dette fænomen ud fra en Martinus vinkel. Til forskel fra den almindelige opfattelse i vores samfund ved vi at alle mennesker fødes med meget forskellige evner, anlæg og udviklingstrin som følge af de talentkerner vi hver i sær har udviklet i tidligere liv.
Denne viden giver mig det syn på verden at der netop nu findes såvel meget højtudviklede alkærlige mennesker på jorden og også meget dyriske onde mennesker på jorden. I mellem disse yderpunkter findes en meget større gruppe af mennesker, som har en mere gennemsnitlig udvikling af intelligens, følelse og intuition.
Ham i ovenstående link ser ud til at være en kriger, der fortsat har behov for at kæmpe for de ting han føler er vigtige, hvilket jeg vurderer som en person med forholdsvis højt udviklet intelligens, en anelse mindre udviklet følelse og ret meget intution, men samtidig ikke en alkærlig person, da han så ikke ville have haft så meget aggression og had.
Mange af de mennesker jeg møder i min daglige færden afviser ovenstående teorier ud fra hovedsagelig 3 årsager. 1) at det ikke kan være rigtigt at nogen mennesker er så onde, hvilket jeg synes kan afvises ud fra ovenstående Martinus billede. 2) at det ikke kan være rigtigt fordi det ville være kommet frem eller 3) at det er ikke interessant for mig.
Er det rigtigt at antallet af mennesker der begynder at dele denne overbevisning er eksponentielt stigende og hvis det er det er det så et tegn på at menneskeheden som helhed er ved at have udviklet sig til at være klar til en ny samfundsstruktur der ligger tættere på Martinus' beskrivelse af det fremtidige demokratiske/kommunistiske samfund?
Med kærlighed
Lars
Hej Lars1.
Jeg tror vi er inde i en rivende udvikling omkring at få personlige indsigter på disse områder, og at det ændrer totalt for de fleste hvad "godt" og "ondt" består af. 
Jeg har en kollega, som jeg af og til taler lidt med omkring disse ting, og en dag nævnte han, at han mente det så hyklerisk ud, at et land som Kina lå inde med de største reserver af dollars, men alligevel modtog bistand fra f.eks Danmark.
Jo, det mente jeg da også var lidt "underligt", men jeg nævnte så 911 og det "hykleri" der var i forbindelse med denne hændelse, og da kom "paraderne" op hos kollegaen, som slet ikke ville acceptere at min "tankegang" omkring konspirationerne på dette område, skulle kunne være rigtig. ???
Han sagde netop, at i så fald ville vi da alle vide dette, da det så ville være kommet frem i officielle medier. 
Vi talte så lidt videre omkring bla.a ufoer, som han afgjort også afviste som seriøst mulige, med lignende argumentation om at vi da så alle ville have fået det at vide, via officielle kanaler.
Denne kollega har i mange år været vegetar, og har givet udtryk for at han "kæmper" for dyrene mod menneskene, og det er jo dog et udmærket standpunkt at have, bortset fra at det at kæmpe for eller imod noget som helst, jo grundlæggende er at føre krig mod Guddommen selv.
Heldigvist har kollegaen en bror der bor i Usa, i Las Vegas, og jeg foreslog ham derfor at spørge sin egen broder, om disse konspirationsteorier og tanker om ufoer jeg selv havde, ikke også "florerede" i Usa, og da ændrede kollegaens indfaldsvinkel til tingene sig pludselig drastiskt, via informationerne han fik fra sin egen bror, som jo dog underbyggede mine udsagn mere end han havde forventet.
Så det vi er vidne til i nuet., er nok det, at vi (alle os som mener der er mere mellem himmel og jord end øjnene ser), via at påpege disse ting overfor andre i omgivelserne, af og til har held til at flytte andres "attentions" (opmærksomhed), så disse også pludselig bliver bevidste om forskellige ting, og får nye erkendelser ind i deres personlige liv.
Den grundlæggende universielle lov, er jo, ifølge Ian X, "Det man er opmærksom på, bliver man bevidst omkring", og det er, som jeg oplever det, netop opmæksomheden på hvad der egentligt er godt og ondt (set udfra et etiskt synspunkt, som vi jo alle er ved at grundfæste), der flytter så mange menneskers livssyn, lige i nuet. 
Og da er det jo herligt, at "udviklingen" har forsynet os med internettet, som et redskab meget belejligt til at kunne kommunikere vore opfattelser ud til hele kloden, så opmærksomheden hos andre kan flyttes i den rigtige retning.
Man kan derfor godt kalde dette at "vække andre", (som jeg selv førhen har udtrykt ønske om at ville gøre), og "the awekening" er vel grundlæggende også et udtryk for en sådan flytning af "opmærksomheden" hos individet, både omkring indre ting, men også omkring opmærksomheden på det ydre omstændigheder vi lever under.
Så jo "status" på godt og ondt, er "flydende" i nuet, og forhåbentligt flyder vi mod en større etisk forståelse af disse begreber, som samlet menneskehed.
Kærlige hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Ja der er mange der har svært ved at se hvordan det skulle være muligt, når vi ikke har hørt om det i medierne. Jeg har selv haft svært ved at acceptere dette, da det lyder for mærkeligt. Jeg har netop brugt denne lørdag på at se en 5 timer lang film, som jeg synes giver den bedste mulige forklaring jeg endnu er støt på.
Hvis andre skulle være interesserede hedder den ring of power og kan ses her (bladre lidt ned): http://www.trueworldhistory.info/.
Interessant detalje at Danmark i følge denne film har en væsentlig rolle, hvilket jeg ikke har hørt om før!
Med kærlighed
Lars
Hvad er status på "godt" og "ondt" i dag?
Jeg mener, at begge ting sideløbende eskalerer p.t.
"Mere lys giver mørkere eller mere markant skygge effekt"
Kh Ejby
Hej Lars,
Ja, hvad skal man mene om disse mange konspirationsteorier og interessen for dem?
Martinus beskriver jo mørket rent principielt, sådan at man kan få sig et principielt indblik i, hvad det er, der foregår.
Konspirationsteorierne supplerer så med en hel masse detaljer. Problemet ved disse teorier - som jeg ser det - er, at det er meget svært at afgøre, hvad og hvor meget, der er rigtigt og forkert. For lige at tage et enkelt eksempel, så skulle Jesus have været gift med Maria Magdalena. Ud fra Martinus analyser kan dette ikke være rigtigt. Men hvis man ikke lige har analyserne, kan det være svært at vide.
Det er svært at afgøre, hvad der er rigtigt og forkert. Og hvis det er rigtigt, hvad stiller man så op, hvordan bekæmper man mørket i verden?
De svar Martinus giver er enkle og ligetil og tager udgangspunkt i, at man kun kan bekæmpe sit eget mørke og ikke næstens mørke. Det kan man gøre ved at vænne sig af med det dræbende princip, at fokusere på at være til glæde og velsignelse og at tilgive og forstå. Til dette arbejde er bønnen også et stort magisk redskab, som kan bruges til at få hjælp, støtte og inspiration. Hvad det derimod ikke gælder om er, at missionere eller prøve på at overbevise andre om analyserne, da det som regel bare vil føre til modstand og irritation.
Desuden har han udtalt noget om, at det storpolitiske har ligesom sit eget liv. Det er skæbnebuer skabt gennem flere årtusinder, der venter på at komme til udløsning på det rette tidspunkt. Man kan således ikke forhindre krige i verden - kunne man det, kunne man forhindre de lidelseserfaringer, som er den eneste vej til krigenes afskaffelse - men man kan afskaffe krigen i sit eget indre, og man er beskyttet mod krig i samme omfang, som man med sin egen væremåde beskytter andre.
Jeg synes, at Martinus' analyser indeholder langt mere visdom end konspirationsteorierne. Analyserne beskriver mørket, som et ubehageligt gode; at evigheden og kærligheden er det primære ved livet, og at mørket er noget sekundært, som ikke desto mindre er grundlaget for lyset og kærligheden. Det ville derfor være af langt større værdi - som jeg ser det - hvis der kom interesse for analyserne, frem for konspirationsteorierne.
Jeg synes, også at konspirationsteorierne mangler et seriøst bud på, hvad man skal gøre for at forbedre på vilkårene. Her synes jeg, der er meget mere konkret at arbejde med i analyserne.
Jeg har også indtryk af, at mange af de der interesserer sig (meget) for konspirationteorier, er "sensationsjægere", der gerne vil afsløre andre. Med udgangspunkt i analyserne er det meget mere givtigt at "afsløre sig selv": altså at få øje på sine egen ufærdige sider og arbejde på at uskadeliggøre disse.
Det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke også er kærligt at sætte grænser for andre folks farlige væremåde. Men det er her jeg synes, der mangler seriøse bud på, hvordan det skal gøres. Det kræver for mig at se en etablering af en eller anden form for domstol. Jeg kan ikke lige umiddelbart se, hvordan man etablerer sådan en.
Derfor har jeg svært ved at se, hvorfor man skal søge at overbevise andre om at de skal interessere sig for konspirationsteorierne, dels som sagt fordi hvor meget er rigtigt og hvor meget er forkert, og dernæst hvad kan man bruge det til?
Og så sammenlignet med Martinus værker hvis sandhedsværdi, jeg personligt ikke føler mig i tvivl om, og som virkelig kan bruges til noget i praksis. Så vil jeg da hellere starte med at udbrede kendskabet til analyserne. Det har menneskeheden - som jeg ser det - da langt mere gavn af. Men det er der endnu meget sparsom interesse for.
kærlig hilsen
Jan
Jeg mener, at begge ting sideløbende eskalerer p.t.
"Mere lys giver mørkere eller mere markant skygge effekt"
Kh Ejby
Hej Ejby
Dette synes jeg er interessant. Jeg ser det sådan at det gode eskalerer med stadig stigende styrke, idet jeg tror på (og det kan jo kun være en tro fra min side) at langt størstedelen af menneskeheden reelt ønsker det gode og i større omfang end tidligere forsøger at vælge det gode frem for det onde.
Omkring det onde, så ser jeg det sådan at der er meget ondt, men dog mindre ondt end tidligere.
Det interessante er så for mig hvorfor det onde i så høj grad bevares, hvis det er rigtigt at menneskeheden som helhed har udviklet sig til at være mere alkærlig og her er det min overbevisning at det skyldes udvidenhed.
Martinus skriver (jeg har fremhævet det jeg her ønsker at fokusere på):
Hvad er "freden" 1381. "Freden" er således en mental sfære, i hvilken der ikke er "krig" af nogen som helst art. Den er en sfære, i hvilken der ikke er subsistensløshed, armod, nød og elendighed, og hvor ingen som helst hensynsløst og brutalt kan udnytte nogen som helst eller under nogen autoriseret eller uautoriseret form kan leve på andres bekostning. "Fredens" zone er en verden, i hvilken alle de i dag uløste sociale problemer, som skaber politiske og økonomiske kampe og brødnid, er løste og sikrer alle gamle og unge en plads på livets sociale solside. "Freden" er således en opfyldelse af alle menneskers ønsker om fjernelse af alle de autoriserede og uautoriserede mere eller mindre asociale foreteelser fra samfundslegemet, som i dag pletter kulturen i form af "tugthuse", "straffeanstalter", "forbrydelser", "røveri-", "bandit-" eller "gangstervæsen", legale eller illegale "tyveriforretninger", "plattenslageri", "lediggængeri", "arbejdslede", "livslede" og "selvmord". Kort sagt, "freden" er en mental struktur, i hvilken alle de fejl er fjernede fra samfundets politik og struktur, som i dag gør ovennævnte pletter på kulturen mulige, ja, ligefrem opretholder og afstedkommer dem og således i mange tilfælde er fundamentet for deres eksistens.
Over en længere periode mener jeg at videreudvikling af alkærligheden er det der driver vores udvikling mod det Martinus udtrykker som kommunismen/demokratiet. Samtidig ser jeg det sådan at vi er kommet et godt stykke vej på dette område, hvilket jeg også synes understøttes af Martinus' verdensbillede.
På kortere sigt tror jeg derfor det mere bliver information og viden der kommer til at drive vores udvikling, således at vi som mennesker bedre bliver i stand til at vælge de kærlige løsninger som vi reelt ønsker at vælge frem for de ukærlige løsninger, som vi ikke ønsker og som vi mest vælger p.g.a. af vores uvidenhed.
Min pointe er således at det onde repræsenteres af forholdvis få mennesker, som gennem deres kontrol med vores samfundsstruktur både gennem kapitalismen og gennem deres kontrol med vores politiske systemer er i stand til at vildlede mange relativt alkærlige mennesker, som ikke har evner eller mulighed for at se igennem den propaganda som vi hele tiden udsættes for.
Med kærlighed
Lars
Hej alle.
Jeg vil godt sætte spørgsmålstegn ved, at nogle mennesker skulle være "onde". Martinus siger jo, at "der hvor uvidenheden forsvinder, der ophører det såkaldte onde med at eksistere". Som jeg ser det er "ondskab" ikke noget absolut eksisterende, men snarere et filter der sidder for øjnene af den der ser.
Jeg tror ikke, at der findes mennesker, der er drevet af ondskab. Jeg tror stadig, at det der driver mennesket er dets egne ønsker og begær. Disse ønsker kan føre til lykke og glæde eller sorg og ulykke for andre væsener, men alle levende væsener er først og fremmest drevet af, at ville sikre sin egen lykke, uanset hvor man befinder sig henne i udviklingen. Status på godt og ondt må derfor være: alt er såre godt, absolut ondskab eksister ikke, hverken i går, i dag eller i morgen.
Hej Jan
Jeg er helt enig i det du skriver. Jeg har selv støttet en slags "bevægelse" og den blev på det synlige niveau domineret af folk der havde stort behov for at kæmpe, dømme og straffe (og råbe højt) til trods for at langt hovedparten af dem der forsøgte at udbringe det efter min mening meget kærlige budskab absolut ikke delte denne fremgangsmåde og tværtimod stod for modsatte værdier som fred og frihed.
Jeg er helt enig i at der for mig personligt ikke kommer noget godt ud af at missionere og derfor bruger jeg så godt jeg kan min Martinus lærdom til efter bedste evne at videregive information ud fra princippet om at modtageren altid er fri til og kun kan og vil tage det han/hun kan bruge og lade resten ligge. Samtidig mener jeg det er min opgave at videregive information og jeg føler at hvis jeg stopper med dette melder jeg mig ud af samfundet (lever i min hule), hvilket efter min mening ikke er meningen med livet for mig nu.
Det er min overbevisning at både Martinus lære og de såkaldte konspirationsteorier tjener et kærligt formål og jeg tror at de for en stor dels vedkommende henvender sig til og dermed hjælper grupper af mennesker på forskellige stadier i deres udvikling. Sjovt nok henvender de sig begge til mennesker med højtudviklet intuitionsevne, da de begge er svære at "eftervise" ud fra normale betragtninger, men derudover er sidstnævnte også brugbar for de mennesker der fortsat har en del krig og kamp tilgode i deres udvikling. Konspirationsteorierne giver således disse mennesker noget efter min mening bedre at kæmpe for end f.eks. krige mod uskyldige mennesker.
Hvis konspirationsteorierne er rigtige, så er de med til at holde verden i den gamle vane (C-viden) om krig, røveri, forbrydelse osv. hvilket naturligvis er såre godt for så vil det skabe kontrasten og dermed det alkærlige samfund. På den anden side er jeg nået til den overbevisning at hovedparten af menneskeheden allerede er parat til at leve i et langt mere alkærligt samfund, hvis blot vi blev ledet og styret i denne retning - frem for som nu det modsatte - og ud fra denne overbevisning er information, viden og spørgsmålsstillelse også væsentlige værktøjer til videreudvikling både af os som enkelt væsener og af det samfund vi lever i.
Hvis det er rigtigt at verden er ledet og styret af nogle få onde familier, så skal disse jo på et tidspunkt erstattes af noget andet (den ægte kommunisme i følge Martinus) og jordens eller menneskehedens skæbnebuer vil sikre dette. I dette billede synes jeg konspirationsteorierne netop passer fint ind og deres udbredelse og support synes jeg understøtter at menneskeheden nu er tættere på at være parat til og allerede i gang med dette skifte.
Til din kommentar om hvad man kan og skal gøre og hvordan det skal lykkes er det min overbevisning at det er mindre vigtigt. Martinus' lære forklarer at det ikke kan undgå at lykkes. Min egen vurdering er at vi allerede har redskabet i form af vores demokrati, så det eneste der skal til er at vi stemmer på de politikere der kæmper for at bevare demokratiet og stemmer dem ud der er i gang med at reducere demokratiet.
Personligt er Martinus' analyser langt det vigtigste for mig og det billede Martinus har tegnet af "mennesket i Guds billede" er for mig idealet og det jeg kan bruge som målestok for min egen udvikling. Jeg forsøger efter bedste evne at tilbyde mine medmennesker information om Martinus, hvis jeg tror at det kan være dem til hjælp og information om andre ting der hvor jeg tror det kan være dem til hjælp. Og så er spørgsmålet hele tiden hvordan jeg bedst gør dette uden at missionere og med fuld kærlighed og respekt for at modtageren netop skal tage det han/hun kan bruge.
Med kærlighed
Lars
Jeg vil godt sætte spørgsmålstegn ved, at nogle mennesker skulle være "onde". Martinus siger jo, at "der hvor uvidenheden forsvinder, der ophører det såkaldte onde med at eksistere". Som jeg ser det er "ondskab" ikke noget absolut eksisterende, men snarere et filter der sidder for øjnene af den der ser.
Jeg tror ikke, at der findes mennesker, der er drevet af ondskab. Jeg tror stadig, at det der driver mennesket er dets egne ønsker og begær. Disse ønsker kan føre til lykke og glæde eller sorg og ulykke for andre væsener, men alle levende væsener er først og fremmest drevet af, at ville sikre sin egen lykke, uanset hvor man befinder sig henne i udviklingen. Status på godt og ondt må derfor være: alt er såre godt, absolut ondskab eksister ikke, hverken i går, i dag eller i morgen.
Hej Svend
Du har naturligvis helt ret i at der ikke er noget absolut ondt og at alt er såre godt.
Når jeg skriver "ondt" så er det ment i den betydning Martinus bruger mange steder i DTT, hvilket vil sige endnu ikke færdigudviklet intelligens, følelse og intuition.
Med kærlighed
Lars
Hej Jan.
Jeg mener også du har ret i det fleste af dine opfattelser, det gode og det onde har hver sin "mission", men jeg mener blot så også at man skal være lidt varsom med at sætte lighedstegn, ved at bruge udtrykket "alt er såre godt", i den nuværende situation, for selvom det onde har en bestemt mission, nemlig at få os til at "vågne" individuelt, så kan det at have den holdning at alt alligevel er såre godt, blive den "sovepude" der gør at man ikke personligt gør det eneste gode man kan gøre i disse forbindelser, nemlig at sprede sin viden.
Dette har for mig ikke noget med at "missionere" at gøre, men det har at gøre med, at fjerne uvidenheden, så andre også kan se at det onde ikke er andet end noget "ubehageligt godt". 
Jeg ved ikke om du har haft mulighed for at se Ian x foredrag om Mayaernes kalende, men deri påpeger han netop, at man intet skal gøre, udover at afholde sig selv fra at deltage i de ting man finder negative, og så blot dele sin viden med andre.
Man skal altså ikke forhindre noget i at ske, eller forsøge at stoppe udviklingen af disse "onde" ting, da disse ting er nødvendige i forbindelse med at skabe den "varme" der skal til, for at "omsmelte" vore bevidsteheder til nye "typer".
Væsentligt er dog (for mig) at forsøge at give videre de oplysninger jeg selv mener har hjulpet lige mig, til at kunne vælge det "gode" frem for det "onde", men det er så selvfølgeligt op til den enkelte, at bruge sin egen vilje til at tage det til sig som syntes brugbart for vedkommende, så nogen "missionering" eller "pådutning" af holdninger er der ikke tale om, blot et næstekærligt forsøg på at hjælpe andre af med deres uvidenhed, så de også kan se at alt "er såre godt", og så de også har en mulighed for at vælge rigtigt, fremfor forkert, via den indsigt de personligt opnår.
Der er jo en grund til at Ian x, står og deler ud af det han ved, og at foredragsholderne indenfor kosmologien står og deler ud af deres viden om Martinus og også en grund til, at de som fremlægger "konspirationsteorierne" deler deres viden med os andre, idet alt sammen går ud på at fjerne uvidenheden, blot på forskellige "områder". 
Hvad angår "løsninger" så er jeg selv stødt på flere løsninger der ligner Martinusses, blandt konspirationsmaterialet, ufomaterialet og andre steder.
Der rådes til, fra flere sider, at man laver et "tilgivelsesministerium", netop som Martinus også forudsiger vil komme, som afløsning på de nuværende "forsvarsministeriummer", og et sådant tilgivelsesministerium skulle så garantere, at ingen bliver retsforfulgt for de ting de har skjult eller gjort i fortiden , af os mennesker, (karmaen er jo individuel og undgåes nok ikke, men kan vel tilgives fra anden side, når man har "forstået").
Dette tilgivelsesministerium skulle kunne bevirke, at mennesker der ligger inde med viden om kontakt til andre planeter, viden om fri energi eller viden om helt andre ting, som kunne hjælpe os med at gøre jorden ren og herlig at leve på, samt fjerne den "dogmebevidsthed" vi er blevet "hjernevasket" til at leve under, ville stå frem og give os adgang til det de ved, uden frygt for at vi mennesker ( der føler os ført bag lyset) så vil blive sure og straffe dem, for at have holdt disse oplysninger tilbage.
Dette blot nævnt som en af de "løsninger" der trods alt er i en del af dette materiale, og som også findes hos Martinus, men dog nok en løsning der ikke er tilslutning til at realisere, før vi har fået tilført lidt mere "varme"
.
Derudover er det også væsentligt, at selvom der ikke er nogen umiddelbar "løsning" på de fleste konkrete situationer, (krigene, de økologiske katastrofer, sygdommene m.m.) da disse jo har sammenhæng med karma og udviklingen, og skal ske, for at vi kommer videre, så er det at fjerne andres uvidenhed (vække deres opmærksomhed) en positiv ting at gøre, da andre så får bedre muligheder for at undgå fortsat at skabe en negativ karma for dem selv.
Dette ser jeg også som værende næstekærligt, hvis det blot gøres uden tvang, eller mod deres ønske.
Men tænker jeg alene på mig selv, og tænker, alt er jo såre godt, og man skal ikke "missionere", så jeg behøver ikke foretage mig andet end at koncentrere mig om min egen udvikling, alle de andre kommer jo nok selv i mål i takt med at de selv forstår, det er jo helt deres egen viljesakt der styrer det, og ikke mit "problem", så mener jeg ikke jeg bruger min næstekærlighed.
Det svarer ligesom til at jeg ikke stopper en person der er ved at gå over gaden for rødt lys, fordi jeg tænker, "Rammes han af et køretøj, så er det jo hans egen skyld (karma). 
Næstekærligheden er vel her, at påpege faren ved at gå overfor rødt, men vil personen så alligevel tage "chancen" så skal man jo ikke forhindre det, og på den måde gribe ind i personens frie vilje.
Der er jo heller ikke tale om at køretøjerne er "onde" eller om at påtvinge nogen noget, men blot tale om at fjerne personens uvidenhed omkring at det er farligt at foretage sig lige den handling, når der er rødt lys i vedkommendes retning. 
Så al viden (også når den er mere eller mindre underbygget) anser jeg personligt som noget man bør dele frit med andre, hvis man selv anser denne viden for positivt brugbar og disse "andre" kan så tage det de kan bruge og lade resten ligge, helt i Martinusses ånd. 
Principielt er der vel ikke den store forskel på at du gerne vil påpege, at konspirationsteorierne, efter din mening er spildte at ofre tid på, (underforstået, at de som bruger tid på sådanne ting, gør noget "forkert"), og så på at de som fremkommer med sådanne konspirationsteorier gør dette, fordi de mener at "andre" gør noget "forkert".
Begge dele sker med henblik på at fjerne andres "uvidenhed" omkring forskellige ting, og det er i mine øjne næstekærligt. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Det svarer ligesom til at jeg ikke stopper en person der er ved at gå over gaden for rødt lys, fordi jeg tænker, "Rammes han af et køretøj, så er det jo hans egen skyld (karma).
Hej Avatar
Jeg synes, at dit billede med fodgængeren halter. Problemet er nemlig, at den "fodgænger", du her forsøger at hjælpe, (i modsætning til en rigtig "trafiksituation") ikke nødvendigvis er i stand til at se den "bil", du forsøger at gøre ham opmærksom på, eller ikke forstår din forklaring. Hans "sult" gør, at han simpelthen bare vil over på den anden side af "vejen", og hvis du forhindrer ham i det, er der stor sandsynlighed for, at han springer ud i "trafikken", lige så snart du er væk.
Enhver sult modsvares jo af en tilsvarende næring, og kun den kan tilfredsstille denne sult. Hvis et menneske fx er sulten efter den åndelige næring, der er at finde i islam eller mayakalenderen, så nytter det ikke noget at forsøge at proppe Martinus' kosmologi ned i halsen på vedkommende. Eller omvendt. Han vil simpelthen ikke bryde sig om smagen.
Men det er klart, at hvis et menneske viser interesse for livets højeste facitter og spørger til dem, så vil det være en oplagt næstekærlig handling at vise vej til Martinus' analyser. 
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh.
Jo, mine "billeder" er nok langtfra altid fyldestgørende for hvad jeg vil udtrykke, men i dette tilfælde med fodgængeren, var det (for mig selv) underforstået, at denne person ikke på forhånd kendte til betydningerne af rødt og grønt lys, og altså handlede "uforvarende", fremfor bevidst. 
Du har så også ret i, at langtfra alle ser det samme, (bilen jeg vil påpege kunne komme), og derfor må man så også lade det være op til den enkelte om man vil opfatte det der fremlægges, som værende seriøst eller ikke brugbart, blot er det, (for mig), slet ikke at dele noget med andre, ikke positivt. 
Det er fint at kunne henvise til Martinusses materiale, det forsøger jeg også ved enhver lejlighed, altså når der konkret spørges fra anden side, til noget Martinus kan give et svar på, men lige i denne "tænkte" situation ville der nok ikke være nogen gavn ved at henvise fodgængeren til Martinus, og der findes jo masser af områder og situationer i livets dagligdag, hvor Martinusses materialer ikke umiddelbart kan give et konkret svar i selve situationen. (altså på grund af manglende tid til at sætte sig ordentligt ind i Martinusses verdensbillede) 
Iøvrigt vil jeg lige tilføje til mit svar til Jan, at det også i mine øjne er meget væsentligt at man ser sine egne fejl, og ikke kun bruger tiden på at finde fejltagelser hos andre, blot mener jeg at man skal have begge aspekter med, på en næstekærlig måde, for fokuserer man kun på sig selv og egne fejl, er der jo slet ingen "næster" involveret. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Petersh og Avatar
Hvis man nu i stedet brugte et billede med et lille barn der er ved at kravle ud på en motorvej, så er der vel ingen der vil være i tvivl om hvad de ville gøre.
Martinus beskriver såvel forældreprincippet som skytsengleprincippet, som begge har til formål netop at hjælpe mindre udviklede sjæle med deres udvikling.
Det er min overbevisning at vi alle har en rolle som skytsengle. F.eks er vi alle skytsengle for vores krops mikrokosmos, for vores børn og vel også for vores husdyr o.l. Jeg mener denne rolle som skytsengel kan ses endnu bredere, således at alle sjæle på alle udviklingstrin - fordi vi er guddommens oplevelses- og sanseorganer - netop er guddommens redskaber til at udøve karma.
Afhængig af vores udviklingstrin vil vi "udføre" denne skytsengel funktion forskelligt. Mindreudviklede sjæle vil udføre såkaldte "onde" (eller ubehagelige gode) handlinger mens udviklede sjæle vil udføre såkaldte "gode" (eller næstekærlige) handlinger.
Det afgørende for mig må derfor være i hvor høj grad "handlingen" er næstekærlig i forhold til det udviklingsniveau en given sjæl er på. For mig på mit nuværende udviklingsniveau mener jeg at det er en næstekærlig handling at dele min "viden" med andre forudsat at jeg har den næstekærlige forståelse at det er 100% op til modtageren hvordan han/hun ønsker/vælger at bruge eller ikke bruge denne information.
Med kærlighed
Lars
Hej Lars1.
God indstilling, mener jeg, og ja, et lille barn må vi vel nok kunne forsvare indgreb overfor, i situationer som den du nævner, mens voksne mennesker med egen ansvarlighed selv skal have lov til at bestemme, og her kan vi så kun, som du nævner, forsøge at dele hvor viden med hinanden, men altså ikke tillade os at gribe fysiskt ind. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Men det kræver jo, at vi har udviklet vores evne til at skelne mellem børn og voksne - og at vi selv er voksne.
Ellers risikerer vi vel, at vi i vores uvidenhed forsøger at lære andre noget, der ikke er rigtigt?
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh.
Jo, men rent kosmisk set er vi vist alle blot "teenagere" og begynder vi at bedømme hinanden som værende børn eller voksne, så er vi , mener jeg, allerede inde på et lidt "forkert" område.
Derfor må det være intuitionen der for den enkelte afgør, om vedkommende gør det rette eller ej i forhold til andre mennesker, og forsøger man dette (at gøre det rigtige af et ærligt hjerte), så mener jeg at man har sine intentioner iorden, også når det ikke altid viser sig at være det helt rette man gjorde. 
Da er det jo alligevel det rigtigste man kunne gøre på det nuværende grundlag man har, og karmaen vil så senere vejlede en hen mod noget der kunne være endnu mere rigtigt at gøre i fremtiden. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Lige præcis - vi er alle spædbørn, der leger på motorvejen... 
vh. Petersh
Ellers risikerer vi vel, at vi i vores uvidenhed forsøger at lære andre noget, der ikke er rigtigt?
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh
For mig er det ikke så meget et spørgsmål om at lære nogen noget rigtigt eller forkert, men mere et spørgsmål om at tilbyde noget til andre samt at agere med andre. I forhold til vores børn og mikroorganismerne i vores egen krop har vi jo så meget indflydelse at vi ikke kan undgå at lære "dem" noget og ofte er det jo nok noget såkaldt "forkert" vi får lært dem, men der er jo ikke rigtig noget alternativ. Vi er nu engang forældre til vores børn uanset hvor dygtige vi er og derfor har vi en forældre rolle at udfylde. Og det er jo også meget (såre) godt for vi er jo alle en del af guddommen og børnene har også deres karma, så vi kan jo ikke gøre noget der er forkert på det absolutte plan.
Jeg ser det sådan at vi har en tilsvarende rolle overfor alle væsener vi kommer i kontakt med og at det netop er livets formål at udleve denne rolle overfor hinanden, idet vi alle er guddommens oplevelses- og sanseorganer.
Med kærlighed
Lars
Hej Alle.
Martinus fortæller, at forsynet har en finger med i spillet mht hvem der vælges
som ledere af de enkelte lande. Forsynet har det overblik der skal til, for at
vurderer, hvad der er bedst på nuværende tidspunkt.
Jeg har tillid til, at tingene er præcies som de skal være på nuværende tidspunkt.
Lars: Du skriver, at der sidder nogle få mennesker på magten, som udnytter de
resterende hovedsaglige "næste kærlige" mennesker pga uvidenhed.
Det mener jeg ikke er tilfældigt. Der er en dybere mening med, at det forholder sig
sådan. Jeg giver derfor ikke konspirationsteorier så meget opmærksomhed, da
den globale verdenssituation er "Guds område." Og som Jan er inde på, så er jeg
ikke istand til, at vurderer, hvad der er rigtigt og forkert i disse fremstillinger.
(Jeg har det på samme måde med div ufo historier, som omhandler "abductions" osv..
jeg har ikke mulighed for, at vurderer hvad der er sandt og falsk)
Jeg har ikke nogen ide om, at jeg har en opgave iforhold til "menneskehedens uvidenhed"
eller verdenssituationen. Det eneste jeg dybest set har nogen reel indflydelse på, er
mig selv.
Dermed ikke sagt, at jeg ikke observerer, hvad der sker i verden og tilegner mig viden
samt deler mine egne meninger og holdninger med andre, når jeg finder det passende.
Jeg beskæftiger mig blot ikke så meget med, at dømme verdenssituationen. Fx Hvad er
bedst for verden p.t. liberalisme eller socialisme? Hvad der er bedst for verden overlader
jeg til Gud og forsynet.
Jeg ser en forskel i, personligt at tage afstand fra fx krig og ikke længere ønske at deltage
...og så, at være "modstander" af krig og mene, at der ikke "burde" være krig mere og
se det som min opgave, at fjerne splinten/uvidenheden i de andres øjne.
Ved ikke om du kan se forskellen. Det er lidt svært at forklarer. 
Sagt med andre ord: Det der er bedst for verden p.t. er det som ER.
Kærlig hilsen Ejby
Hej Ejby.
Vil da godt give dig ret i at tingene er helt som det skal være i nuet, men alligevel kommentere det du siger her:
Citat:Jeg ser en forskel i, personligt at tage afstand fra fx krig og ikke længere ønske at deltage
...og så, at være "modstander" af krig og mene, at der ikke "burde" være krig mere og
se det som min opgave, at fjerne splinten/uvidenheden i de andres øjne.
Ved ikke om du kan se forskellen. Det er lidt svært at forklarer.
Jeg er helt enig i at det er vor første "opgave" selv at tage afstand fra krig og ønske ikke længere at ville deltage i sådanne "handlinger", men for mig er der også en "opgave" i at fjerne andres uvidenhed, (uden at påtvinge nogen noget), det er jo netop hvad bla.a Martinusses materiale også har til hensigt.
Der burde netop ikke mere være krig, så vi kan komme videre , men du har så også ret i at krig skal der være, indtil vi alle bliver så "oplyste" at vi kan se det "formålsløse" med krigene, og her er der kun en vej, lidelsernes, samt oplysning og fjernelse af uvidenhed, via kommunikationer med hinanden.
Så længe vi ikke alle kan se det formålsløse med at kriges, så har krigene et formål, hvor underligt det så end kan lyde, men du forstår sikkert godt hvad jeg mener. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.